Ordet til en biolog Interview med “en af vore egne” cand.scient i biologi Kristian Bánkuti Østergaard v/.b.
Darwin stod jo for et reelt oparadigmeskifte i sin tid. Flere og flere mener at vi nu står over for et nyt paradigmeskifte inden for den biologiske forskning. Hvad er din vurdering? - Det tror jeg desværre ikke. Det er ikke den videnskabelige svaghed ved evolutionsteorien som er afgørende for om den falder. Den bliver fastholdt så længe man ikke synes der findes et bedre alternativ, for man ønsker ikke at gøre op med filosofien om at der kun findes dét der kan måles og vejes. Et pradigmeskifte kommer jo ikke ud af den blå luft. Hvad i evolutionsteorien synes du står svagest? - Evolutionsteoriens akilleshæl er for mig at se påstanden om at komplicerede strukturer og information kan skabes ved tilfældige processer. Det strider imod al
Lige nu har man kun en hammer, og så behandler man alle observationer som om de var søm. erfaring i videnskaben. Den akilleshæl vokser sig større og større for hver dag forskere blotlægger mere og mere af vores fantastiske natur. Hvad vil der ske med forskningen hvis også hard-core-darwinister ville indrømme at evolutionsteorien trænger til nytænkning?! - Det vil give en langt mere fri forskning hvor mere krudt vil blive brugt på at forske i hvordan naturen er skruet sammen, i stedet for absolut at ville presse alle forklaringer ind i den lille kasse Darwin byggede for 150 år siden. Lige nu har man kun en hammer, og så behandler man alle observationer som om de var søm.
Mikro-makro Argumentationen for evolutionsteorien klarer sig (som prof. Peter Tyvand har påpeget) ofte på begrebsforvirring. Bør vi helt afstå fra brug af begrebet evolution?
8
- Ordet evolution betyder stort set alt i dag: At mennesker er forskellige, at en brun bjørn klarer sig dårligere på nordpolen end en isbjørn, at der er dyr der uddør, at en mariehøne lever længere end sine søskende, hvepsens gule farve; det er altsammen “evolution”. Med den brede definition er det svært at sige at evolution er forkert. Der er også andre ord for disse fænomener, så ordet kan godt helt undværes. Hvad med begrebet artsdannelse som implicit anerkender at nye arter dannes? - Der findes over 20 artsdefinitioner. Normalt bruger vi den definition som fortæller os at der er tale om to arter hvis hannen og hunnen ikke kan få frugtbart afkom. Bruger vi andre definitioner, vil de tilhøre samme art. Denne otaksonomi har der altid været diskussion om fordi definitionerne er menneskeskabte, og naturen vil ikke altid arte sig efter de kasser vi gerne vil have den puttet ned i. – Hvis vi bruger den nævnte artsdefinition, så opstår der nye arter. Ja, faktisk er én enkel mutation i en organismes DNA nok til at to individer ikke kan få afkom. At der opstår nye arter, betyder på den anden side ikke at ny kompleksitet og information opstår. Burde man snarere holde sig til begrebet artsvariation frem for artsdannelse?! Altså evt. kalde udviklingsteorien for variationsteorien? - Jeg holder faktisk mest af at bruge ordet variation om al udvikling fordi det antyder at det er en tilpasning til miljøet vi har at gøre med, og ikke en fremadrettet udvikling mod større kompleksitet som ordet evolution lægger op til. Det bedste er at beskrive hvad vi rent faktisk kan observere, og det er variation af den kompleksitet der allerede er til stede. paradigmeskifte paradigmeskifte, s. – at man ser på sin forskning med nye øjne, at man skifter den gamle forskningsmetode ud med en ny, jf. overgangen fra den klassike fysik til kvantemekanikken (fra Newton til Einstein til Bohr) taksonomi taksonomi, s. – det system af “kasser” som Carl von Linné har opfundet, klassificeringssystem ORIGO 108
