5 minute read
John West: Eugenik – historien om socialdarwinismen
Eugenik – historien om socialdarwinismen
Af dr. John West
Denne artikel findes i en mere omfattende udgave på nettet. www.skabelse.dk viser vej.
Verdens første tvangssteriliseringslov blev indført for 100 år siden i 1907. Loven blev ikke indført i det nazistiske Tyskland, men i staten Indiana i USA. På et tidspunkt havde over 30 af USA’s delstater sådanne love. Som resultat blev over 60.000 mennesker steriliseret imod deres vilje, alt sammen i en videnskabelig bevægelses navn, eugenikken, som forsøgte at forbedre samfundet ved at anvende den darwinistiske biologis principper på avl med mennesker.
Skønt man almindeligvis påstår at eugenikken går tilbage til Darwins fætter Francis Galton, har bevægelsen i lige så høj grad været inspireret af darwinistisk biologi og Darwins egne bøger. Darwin skrev i Menneskets Afstamning og Parringsvalget:
“Hos de vilde elimineres de svage i krop og sind hurtigt. Vi civiliserede mennesker gør på den anden side alt vi kan for at hindre elimineringsprocessen. Vi bygger asyler til de åndssvage, de lemlæstede og de syge. Vi indfører fattigdomslove, og vores læger gør deres yderste for at redde hvert eneste liv til det sidste. Vaccinationer har utvivlsomt reddet tusinder af svage der tidligere ville være bukket under for kopper. Dermed viderefører samfundets svage deres natur. Ingen der kender til avl med tamdyr, kan tvivle på hvor skadeligt dette er for menneskeracen …”
Darwin modererede dog dette med en bemærkning om at vores sans for medfølelse ikke tillader os blot at følge vores kolde fornuft og skille os af med de uegnede. Ikke desto mindre giver han en logisk begrundelse for hvorfor vi bør eliminere dem. Hele vejen igennem Menneskets Afstamning betoner han hvordan menneskeracens fremskridt afhænger af kampen for tilværelsen.
Darwins opfattelse blev en rettesnor for senere eugenikere. De forvansker ikke hans opfattelser, men tager blot den rationelle og logiske konsekvens af dem. Igen og igen klager amerikanske eugenikere over at vi synder imod loven om naturlig udvælgelse.
Avl på mennesker Skønt de amerikanske eugenikere ikke mente at vi skulle vende tilbage til ren junglelov, holdt de dog fast i at man måtte have en erstatning for den naturlige udvælgelse: eugenikernes styrede udvælgelse.
I fuld tiltro til at den moderne biologi havde afsløret hvordan man ville kunne fremavle en bedre menneskerace, satte eugenikerne sig for at omsætte deres teori i praksis: Begrænsninger for hvem der kunne gifte sig med hvem, strammere immigration fra nationer med laverestående racer og love om tvungen sterilisering.
Velgørenhed og altruisme Denne idé repræsenterede et skarpt brud med de humanitære principper som traditionel filosofi havde stået for under indflydelse af jødisk-kristen idealisme. Traditionelle velfærdsarbejdere anså mennesker på bunden af samfundsstigen som medmennesker der var barmhjertighed, omsorg og beskyttelse værdig.
Eugenikerne kritiserede de traditionelle velgørenhedsprogrammer for at “ignorere den biologiske virkelighed” og i stedet følge sentimentale idealer om menneskekærlighed og menneskelig lighed.
Eugenikkens endeligt Hvad bragte eugenikken til ophør? Det videnskabelige samfund? Nej, den største modstand kom fra religiøse kredse. Pave Pius den 11. fordømte fx stærkt tvungen sterilisering i 1930.
I sidste ende var det nazisterne der fik mange til at tvivle på visdommen i eugenik. I eugenikkens navn steriliserede nazisterne ikke blot mennesker – de dræbte dem. Da omfanget af den nazistiske forbrydelse stod klart, fik mange amerikanere kolde fødder, og eugenikken mistede sin popularitet.
Hvad kan vi lære af eugenikken? Var eugenikken blot et eksempel på hvordan politikere kan kapre videnskaben for at fremme deres egne mål? Det vil nogle darwinister have os til at tro. Men de ledende eugenikere var ikke politikere, men universitetsuddannede biologer og professorer der mente at eugenik var biologisk og naturvidenskabeligt berettiget.
Var eugenik så blot en afsporet form for marginalvidenskab? Næ, den var etableret mainstream: Eugenikerne var medlemmer af det naturvidenskabelige etablissement, og deres opfattelse var dominerende i det naturvidenskabelige samfund i årtier. Mere end noget andet afslører eugenikken faren ved blindt at stole på den videnskabelige konsensus, for den kan vise sig at være forkert.
Var eugenik så et eksempel på hvordan videnskaben reformerer sig selv igennem den videnskabelige metode? Nej, slet ikke. Selv om der måske var en håndfuld etablerede biologer der kritiserede eugenikken, støttede selv disse kritikere som oftest politikken med tvangssterilisering af de svagtbegavede.
Eugenikkens virkelige lære er faren ved at lade videnskabsfolk regere blot på grund af deres videnskabelige ekspertise. Historisk set er eugenikbevægelsen vigtig, for den var et af de første forsøg på at give naturvidenskabsfolk magt over resten af samfundet. Eugenikerne hævdede at deres større naturvidenskabelige viden gav dem forrang over ikke-naturvidenskabelige folks opfattelser, og derfor skulle de have lov til at udforme en sand videnskabelig velfærdspolitik. Kritikere af eugenik bestred denne påstand lige fra starten og påpegede at politiske beslutninger kræver en meget bredere viden end blot og bar naturvidenskabelig ekspertise.
Eugenik forbliver et belastet ord. Men imens regeringspålagt eugenik måske ikke længere er moderne, er eugenikernes grundlæggende opfattelse af at naturvidenskabsmænd skal have mere at sige end andre over det offentliges politik på grund af deres naturvidenskabelige ekspertise, dybere indgraveret i den amerikanske politiske mentalitet end nogensinde. Uanset om det drejer sig om stamcelleforskning, undervisning i evolution eller andet, hævdes det at det i politiske beslutninger ikke skal være tilladt at udfordre den gældende naturvidenskabelige konsensus. Eugenikkens historie viser at dette kan være en meget farlig opfattelse. Oversættelse og bearbejdning af Leif Asmark
Eugenik i Danmark og Europa
Af Leif Asmark Jensen
Selv om eugenik og tvangssterilisering først blev indført i USA, sluttede udbredelsen ikke der. I 1929 indførte Danmark som det første europæiske land en eugenisk sterilisationslov som en social foranstaltning over for ‘degenerativt bestemte personer’. Der var her tale om frivillig sterilisation af arveligt belastede individer og åndssvage. I 1934 blev loven skærpet og åbnede for tvangssterilisation. Socialdemokratiet var drivkraften bag disse love og havde støtte dertil fra alle Rigsdagens partier. Eugeniklovene omfattede ikke kun sterilisation, men også ægteskabsforbud for personer hvis egenskaber man i samfundets interesse ikke ønskede videreført til de næste generationer. 11.000 danskere tvangssteriliseredes fra 1929 indtil 1967, hvor lovene blev ophævet. Ligesom i USA ramte lovene ikke kun direkte åndssvage, men alle slags ‘undermålere’ som døvstumme og blinde, mennesker med sindslidelser og individer med en særpræget adfærd, afvigere, fattiglemmer, landstrygere, betlere, prostituerede, arbejdssky og kriminelle.
Næst efter Nazi-Tyskland var Sverige det europæiske land hvor flest mennesker blev ramt af eugeniklovene. Indtil lovenes ophævelse i midten af 1970’erne blev ikke mindre end 60.000 svenske borgere tvangssteriliseret, hvilket var lige så mange som i hele USA i samme periode. I Norge blev der foretaget omkring 40.000 tvangssteriliseringer. Tidsånden illustreres af at det norske storting på et tidspunkt diskuterede et forslag om at sterilisere alle sigøjnere, ligesom der var ideer fremme om at alle børn der sakkede bagud i skolen, også skulle steriliseres.
ORIGO
– helt med i front når det gælder de nyeste tendenser i forskningen om livets oprindelse og udvikling
