11 minute read
Knud Aa. Back: VIDEN mod TRO
VIDEN mod TRO
Som lovet vil vi igen fra Origos side se nærmere på Illustreret Videnskabs behandling af temaet Viden mod tro. Denne artikel skal ses i sammenhæng med artiklerne Illustreret Vås og TRO mod viden på skabelse.dk. Da det altid “fylder mere” at komme med indvendinger mod påstande end at fremsætte dem, vil gennemgangen af dette tema stække sig over to numre af Origo.
Af Knud Aa. Back
Ingen tvivl om at man har sat alle sejl til, for nu skal ID-bevægelsen, denne religiøse bacille, ha’ så hatten passer! Hele bladets opstilling af dette tema lader da heller ikke megen tvivl tilbage om hvad hensigten er. Temaet behandles i 7 (syv!) “sæt”. Lad os tage dem et ad gangen, forfra:
En forkert præmis Som nævnt før (på skabelse.dk) begynder Jørn Madsen i afsnittet Videnskaben gør sig fri/Kampen om verdensbilledet, IlluVid 18/2007 p.66, med en helt forkert præmis: »For oldtidens grækere var der ingen almægtig guddom som på egen hånd holdt hjulene i gang. Deres guder stod i baggrunden og morede sig over menneskebørnene. Med en almægtig gud i ryggen er der ingen grund til at begynde at undre sig over verden – den styrer guden jo ad sine egne uransagelige veje.«
Synspunktet “underbygges” af en faktabox, p.67, hvor tre af forskningens grundpiller stilles op: Observation, Eksperiment og Offentlighed.
Men disse tre i og for sig rigtige ting bliver vendt helt på hovedet i IlluVid:
Observation Det med at grækerne skulle være de første sande videnskabsmænd, strander lidt på det faktum at i det antikke Grækenland var begrebet hybris en så integreret del af hverdagen, at det at “pille ved” naturen var nok Denne kommentar behandler flg Denne kommentar behandler flg Denne kommentar behandler flg Denne kommentar behandler flg Denne kommentar behandler flg. emner: . emner: . emner: . emner: . emner: I denne udgave af Origo: • En forkert præmis • Observation • Eksperiment • Offentlighed • Ateistpropaganda • Vejen fra tro til viden. Og i Origo 109: • Barselskvinder og “forkert” viden: Er der ikke noget man har glemt i den historie? • Einsteins forsøg skulle stå sin prøve ved forsøg: Hvorfor Einstein og ikke Darwin? • Forskerne er én stor familie: Et eksempel på overspringshandling. • Kommende paradigmeskifte: Hvad kan fremtvinge det? • Der er forskere, og så er der IDtilhængere: Sprogligt fup & fidus. • Helt nyt aspekt: En yderst besværlig Legoklods. • Gælder naturlovene for darwinister? Undertiden kan man have sine tvivl. • Fejl i byen: IlluVid MISinformere igen. • Viden der stormer frem, bl.a. inden for nano-forskningen. • Sandheden står til diskussion: Noget om dogmatisk indstilling • Konklusion: Om IlluVids trosforestillinger som trænger til lidt videnskorrektion.
til at nedkalde gudernes vrede over ens syndige hoved. Så det kristne Europa var meget mere videnskabeligt indstillet end det gamle Grækenland. For forskningen så man ikke blot som en mulighed, men som en gudgiven “ordre” – og dermed nåede man på forbavsende kort tid betydeligt længere end de gamle kulturnationer i både Fjern- og Mellemøsten.
Eksperiment OG det er ganske enkelt noget sludder (pardon my French!) som her at påstå at Galileo var den første til at udføre eksperimenter. Han videreførte blot en tradition som var opstået så tidligt som i den 13. årh.! – Og lad os også se lidt nærmere på IlluVids “populære historie om at kirkens lærde ikke ville kaste et blik i Galilies tele-
skop da han ville vise dem Jupiters måner; med Aristoteles i ryggen kunne de blankt afvise månernes eksistens, og deres tro på denne autoritet var så stærk, dogmatisk, at de end ikke behøvede at se efter. Galilei kom til at tilbringe resten af livet indespærret i sin villa nær Firenze.”
Denne sproglige konstruktion er godt nok dygtigt lavet, næsten konspiratorisk i sin opbygning. Bagfra: Galileos husarrest har ikke det fjerneste med Jupiters måner eller Galileos kikkert at gøre. Som det er fremstillet her, leder det ene direkte over i det andet. Beklager, men dét er der kun et dækkende ord for: historieforfalskning!
Som vi i Origo har skrevet før (se fx TRO mod viden på skabelse.dk) var Galileos opstilling af sin kikkert i Quirinalets haver begrundet i det faktum at man i 1611 i Rom havde modtaget den berømte videnskabsmand i triumf. Kikkertopstillingen var altså en hyldest til Galileo. – I øvrigt er det først i 1633 at Inkvisitionen dømmer ham til tavshed. Så koblingen fra kikkert til dom er altså lige lovlig smart.
Nej, “den populære historie” er vendt helt på hovedet, hvor den sande version er at de to klerke der rent faktisk optræder i anekdoten, var så imponerede over hvad de så i Galileos kikkert, at de faktisk lod sig overbevise om det kopernikanske system (“solen i midten”).
Hvorfor fremføres denne “populære historie” så gang på gang, og altså også nu i IlluVid? Nok fordi den indeholder elementer af sandhed. Men det var datidens videnskabsmænd der nægtede at kikke i teleskopet. Måske ikke så mærkeligt. For dengang var der i videnskabelige kredse en heftig diskussion om hvorvidt det var “tilladt” at sætte noget som helst for øjet. Ville dette at man fx kikkede igennem et teleskop, ikke fordreje virkeligheden så meget at man i virkeligheden ikke kunne regne med hvad man så?! – Så, fuldstændigt, som ved den endelige domfældelse, er det Galileos misundelige kolleger der vender ham ryggen – smeder de for ham så fatale rænker.
Offentlighed I denne forklaringsbox går den helt gal med argumentationen. JM vil have det faktum at Galileo har udgivet noget på italiensk, til at hænge sammen med en forklaring om at han ville have forskningens resultater ud til masserne, den italienske almue, i modsætning til den onde Kirke som ville holde folket hen i uvidenhed. Som det hedder i boxen: »På Galileis tid skrev videnskabsmænd på latin, men Galilei begyndte at skrive på italiensk […]«
Nu skal jeg passe på ikke at blive for ironisk. Men man kan vel med rimelighed spørge: Var det nu så vigtigt at menigmand fik læst om de nyeste opdagelser? Eller var det mere vigtigt at nå ud til en bredere kreds af datidens forskere (“kun en lille skare”)!
Skal vi følge logikken hos IlluVid her, vil det altså sige at når vores egen Tycho Brahe og Ole Rømer skrev på latin, var det for at forholde den danske befolkning deres resultater! Og igen, da engelsk i dag har afløst latin som naturvidenskabens sprog, er det altså for at skjule ting for almuen at man i dag skriver sine afhandlinger på engelsk og ikke på dansk! Det synspunkt vil nok interessere den del af de danske undervisningsinstitutioner som har indført engelsk som koncernsprog.
Nej, jeg må indrømme at denne argumentation for at Galileo skulle skrive på italiensk frem for på latin, er den største vildmand jeg endnu har set i dansk populærvidenskabelig litteratur. Hvis det i den grad gjaldt for Kirken om at holde nye opdagelser hemmeligt for folk, skulle man netop have skrevet på italiensk og ikke latin. OG nu hvor Galileo gøres til det store forbillede, hvor er det så f’resten lige offentlighed i forskningen bliver af når darwinister med al magt søger at undertrykke faglig kritik af evolutionsteorien?!
Ateistpropaganda Det er altså lidt sjovt at konstatere at darwinapologeter “altid” skal forfalde til udspredelse af ateistpropaganda. Hvorfor kan darwinister ikke bare holde sig til fakta hvis de mener almuen ikke er godt nok opdraget i evolutionstænkningens fortræffeligheder? IlluVid bruger kirkefaderen Augustin + et citat af ham for lissom at indicere at Biblen er fuld af vrøvl. Det kan da godt være at man synes det på IlluVid. Fred være med det! Men hvad kommer det diskussionen om videnskab ved? Nå jo, det er jo Kirken vi skal have malet ned i det sorteste helvede.
Så Augustins udlægning af Den hellige Skrift til at der kun skulle eksistere tre kontinenter, forvandles så smart til “det står der altså i Biblen”. Det siges godt nok ikke direkte, men man citerer Biblen [forkert!] for at Noas sønner skulle drage til disse tre kontinenter: Europa, Asien og Afrika. Men det er altså ikke noget Biblen fortæller. Historien kan alene hænges op på en “slavetolkning” af Augustin.
Hvis IlluVid endelige vil bringe Biblen ind i biologitimerne, kunne man jo fremføre at Den hellige Skrift udmærker sig ved at være utroligt moderne, også set fra
Farlig læsning: • Artikler i Origo om Galileo Galilei www.skabelse.dk viser vej • Wells om Miller-Urey i Evolutionens Ikoner
et videnskabeligt perspektiv. Biblen påstår fx på et tidspunkt i historien hvor alle ellers er enige om det modsatte, at himlens stjerner er uendelige i antal; at menneskeslægten (alle “racer”) er af samme familie (samme art ville vi sige i dag); at lyset (som i The Big Bang) kommer før solen osv.
Man kan sige hvad man vil om Den hellige Skrift, men jeg vil tillade mig at finde det bemærkelsesværdigt at den er totalt renset for mytologi i den forstand at den skulle gribe til forklaringer à la en ko der føder verden, eller selv bliver en del af den, med hjerneskallen som himmel osv. Biblen bruger i sin mytologi et næsten kvantefysisk begreb om universets tilblivelse, det græske begreb logos: Og Gud sagde … !
Men den slags er selvfølgelig upassende bare at nævne. Det giver et alt for nuanceret billede af Bogens folk. Især når det handler om viden mod tro!
Vejen fra tro til viden Næste afsnit står under “Erkendelsens milepæle”. Meget pædagogisk er dette afsnit bygget op i små “årstalskasser” med angivelse af hovedpunkter i videnskabshistorien. Manchetten forkynder at “… undervejs har forskerne måttet rydde dogmer og vanetænkning af vejen.”
Vi foretager et par nedslag i boxene:
1790, Cuvier påviser geologiske spor af uddøde dyrearter. “Det bryder med ideen om en statisk, gudskabt verden.” – Ja, det kan da godt være at det bryder med ideen om en statisk verden. Men hvem er det lige der står for den? Carl von Linné? – Linné som levede frem til 1790, troede i hvert fald ikke at naturen var statisk da han mente at arter kunne opstå inden for familierne!
Endelig må vi anholde sammenstillingen “statisk, gudskabt” (kan man få solgt den ene urigtige påstand, kan man måske få den anden til at glide ned samtidigt).
MISinfo på et højere plan MISinfo på et højere plan MISinfo på et højere plan MISinfo på et højere plan MISinfo på et højere plan IlluVids tema er skudt helt forbi: IlluVids tema er skudt helt forbi: IlluVids tema er skudt helt forbi: IlluVids tema er skudt helt forbi: IlluVids tema er skudt helt forbi: ID ID ID ID ID-forskningsprogrammet er ikke -forskningsprogrammet er ikke -forskningsprogrammet er ikke -forskningsprogrammet er ikke -forskningsprogrammet er ikke "et angreb på Darwin"; det byg "et angreb på Darwin"; det byg "et angreb på Darwin"; det byg "et angreb på Darwin"; det byg "et angreb på Darwin"; det bygger netop på ger netop på ger netop på ger netop på ger netop på basale videnskabe basale videnskabe basale videnskabe basale videnskabe basale videnskabelige principper (enhver forsker lige principper (enhver forsker lige principper (enhver forsker lige principper (enhver forsker lige principper (enhver forsker kan selv nå frem til dets kan selv nå frem til dets kan selv nå frem til dets kan selv nå frem til dets kan selv nå frem til dets konklukonklukonklukonklukonklusioner) og er altså et forsknings sioner) og er altså et forsknings sioner) og er altså et forsknings sioner) og er altså et forsknings sioner) og er altså et forskningsmæssigt korrektiv til mæssigt korrektiv til mæssigt korrektiv til mæssigt korrektiv til mæssigt korrektiv til evolutions evolutions evolutions evolutions evolutionsteorien: Hertil og ikke længere teorien: Hertil og ikke længere teorien: Hertil og ikke længere teorien: Hertil og ikke længere teorien: Hertil og ikke længere dur "Darwins forklaring". dur "Darwins forklaring". dur "Darwins forklaring". dur "Darwins forklaring". dur "Darwins forklaring".
Det ligger intet sagligt til hinder for en evt. skabelse i en konstatering af at visse dyrearter skulle være uddøde!
1859, Darwin udgiver Arternes Oprindelse. “Begynder sin udgivelse”, skulle der snarere stå. (Se artiklen om Darwin & Wallace på side 10.) Og så hedder det: o. år 1900 “tager udviklingen af geologi, palæontologi og evolutionsbiologi fart.” Igen en ganske fascinerende sammenstilling. De to førstnævnte discipliner udvikles i kraft af empiriske data; evolutionsbiologien tager vel nærmest fart i kraft af kraftige spekulationer, Haeckels fostertegninger og Dubois’ jagt på abemennesket på Java.
1877, Pasteur nævnes, men resultatet af hans mest berømte forsøg (som oven i købet er opkaldt efter ham) forbigås i tavshed: at kun liv kan skabe liv! Pasteur førte empirisk bevis for at liv ikke opstår af sig selv!
2005, menneskets genom. En erkendelse i denne box af at fra nu af er den darwinistiske verdensfortolkning virkelig kommet på glatis, er vel for meget forlangt. Men angivelsen af at man skal “kortlægge de millioner af proteiner der kan eksistere i en enkelt celle”, ridser problemets omfang meget godt op. Nemlig at vi i cellen har at gøre med en højpotent og ekstrem kom-pliceret programmering. Og den kan man ikke påstå er opstået uden nogen form for styring. Ikke hvis der skal være blot lidt rimelighed i tingene.
[fortsættes i næste nummer af Origo …]
Denne artikel findes på nettet i en mere fyldig udgave. www.skabelse.dk viser vej.
