Interview med Willy Fjeldskaar: Forsker med nuanceret syn på tingene

Next Article

Peder Tyvand: Altruisme – „uegennytte

Forsker med nuanceret syn på tingene

Interview med “en af vore egne” prof. dr.scient. i geologi Willy Fjeldskaar, Stavanger v/.b

Som vi også har kunnet læse i Origo (i nr. 107, dec. 2006), har du sat alvorlige spørgsmålstegn ved ét aspekt ved den globale opvarmning: At selvom vi måske må konstatere at mennesket har en vis indvirkning på denne varmeperiode i geologisk tid, giver denne opvarmning – og dermed afsmeltning af indlandsis – sig ikke udslag i målbar havniveau-stigning. Er der andet i den verserende klimadebat der bekymrer dig?

WF: Det som er det store problemet, er medias håndtering av klima-spørsmålet. Det er liten vilje (og evne?) til å dekke dette på en nøktern og balansert måte. Det er f.eks. sagt av en sjefsredaktør i en stor norsk avis at debatten er over – klimaendringene er beviselig store og menneskeskapte. Å fortsette diskusjonen om dette, er like meningsløst som å diskutere om jorda er flat. Jeg kan ikke se det er vitenskapelige data som entydig viser at klimaendringene er menneskeskapt, og at vi går mot en snarlig katastrofe.

Darwin stod jo for et reelt paradigmeskifte i sin tid. Og det gjorde Charles Lyell vel også, med sin geologiske tidstavle. Flere og flere mener at vi nu står over for et nyt paradigmeskifte inden for den biologiske forskning. Hvad er din vurdering af geologiens stilling i dette her? Har Darwin – og dermed evolutionsteorien – egentligt haft meget indflydelse på hvordan geologien har udviklet sig?

WF: Charles Darwin og Charles Lyell var venner. Lyell var en av forkjemperne for vitenskapens filosofi om at “the present is the key to the past” [nutiden er nøglen til fortiden]. Han skrev en viktig avhandling med tittelen: „An Attempt to explain the former changes of the Earth’s surface by reference to causes now in operation“ [Et forsøg på en forklaring på tidligere tiders ændringer i Jordens overflade med henvisning til de naturkræfter vi ser i virksomhed den dag i dag]. Det er et viktig prinsipp for geologien. Lyells data var viktig for Darwins tanker fordi det gav rom for lange tidsrom, og Darwin mente at evolusjonen foregår svært langsomt. Men Lyell var aldri noen stor tilhenger av evolusjonsteorien. Geologiens bidrag til evolusjonen har dermed vært større enn motsatt vei.

Men palæontologerne da?! Vi hører tit om spektakulære fossilfund; især kæmpefossiler (som netop den nu fundne kæmpegnaver) gør indtryk. Men hvor meget kan de reelt fortælle om evolutionen?

WF: Fossilene blir funnet i ulike geologiske lag, som har ulike aldre. De kan dermed fortelle oss litt om tidspunktet de ulike levende vesener levde, og ble til. Evolusjonsteorien er teorien om felles avstamning av alt levende. Dette kan fossilene ikke fortelle oss noe om.

Jonathan Wells har en lille box i sin provokerende bog PIG* med følgende overskrift på et citat:

Hvordan man får de studerende til at sove videre: brug begrebet fossiler »Intet fossil ligger begravet med sin dåbsattest vedhæftet. Dette faktum + at fossiler optræder så spredt, gør at det er så godt som umuligt på nogen holdbar måde at kæde fossiler sammen i indbyrdes årsagssammenhænge … At tage en række fossiler og påstå at de repræsenterer et nedstamningsforhold, har ikke meget at gøre med en testbar videnskabelig hypotese; det er en påstand af samme validitet som en godnathistorie – underholdende, måske endda lærerig, men videnskabelig, nej!« Evolutionsbiologen Henry Gee, 1999 – Hvad kan man bruge begrebet fossiler til?

WF: Jeg er fullstendig enig med Henry Gee i sitatet ovenfor: ”At tage en række fossiler …”.

Hvad vil der ske med forskningen hvis også hard-core-darwinister ville indrømme at evolutionsteorien trænger til nytænkning?

WF: Det ville bl.a. ført til et annet utgangspunkt for å forstå de uhyre kompliserte strukturer som vi finner i levende organismer. Og en hel del meget spennende forskning basert på det nye utgangspunktet.

Lyells gamle historiske lagserie (Kambrium, Ordovicium, Silur, Trias, Jura, Kridt …), kan den stadig holde? Hvorfor

er der efter så mange års forskning ikke behov for forandringer, eller i det mindste justeringer, i den gamle herres forestillinger?

WF: Allerede på 1700-tallet var det laget en grov geologisk tidsskala basert på stratigrafien i fjellområder. Det var stort sett enighet om at bergarter som lå nederst i lagrekken, var de eldste. De yngste bergartene lå øverst – man kunne derfor finne deres relative alder ved å se på posisjonen i lagrekken. Etter hvert utviklet man en geologisk tidsskala basert på geologien i vestEuropa. Det viste seg at avsetningen ikke har vært konstant, og det var da naturlig å dele inn i ulike epoker, som Karbon, Devon, Kambrium, Silur, osv. Disse var også adskilt ved fossilmaterialet, og ved perioder med stillstand og landheving. Bergartene viste seg å ha den samme rekkefølgen over hele Europa. Det var imidlertid ikke før på 1900-tallet at det ble mulig å gjøre absolutte aldersdateringer, gjennom oppdagelsen av radioaktivitet av Henri Becquerel. Det har, med andre ord, foregått mange justeringer i dette bildet etter Lyells tid. Man kan stille spørsmål ved nøyaktigheten i aldersdateringer, men det er vanskelig å komme bort ifra at sedimentære bergarter har ulike relative aldre. Inndelingen i ulike epoker har vist seg å holde stand etter mange tiårs geologisk forskning.

Kan man fx bruge den historiske geologi (Lyells lagdelinger) til noget praktisk i forbindelse med olieefterforskning? Man var jo temmelig længe om at opdage at vi her i Norden har haft olien liggende lige uden for vores bådebro.

WF: Vi bruker oppdeling i ulike geologiske epoker også innen petroleumsforskning. Datering av de ulike lagene, for eksempel i Nordsjøen, er viktig for å forstå dannelse av olje og gass.

Anbefaling af studium Vi vil gerne herfra opfordre unge mennesker til at gå i gang med et studium i naturvidenskab. Hvad med geologi: Hvad kan du i særlig grad anbefale ved dette studium?

WF: Jeg vil særlig anbefale ungdom å ta grunnleggende utdanning i naturvitenskap, så som fysikk og matematikk. Og gjerne ta et Master-studium i geologi.

Nu hvor den norske olieindustri vel er mættet med geologer, hvad skal fremtidens geologer så beskæftige sig med, hvis man ikke lige vil på dinojagt alle mand?

WF: Det vil i mange år (kanskje hundre år) være behov for geologisk kompetanse og geologer, også innen petroleumsindustrien. Dette gjelder både i Norge og internasjonalt.

Find et apropos til klimadebatten på nettet: www.skabelse.dk viser vej. Et svar fra dette blads redaktør på

MisINFO i Berlingske

Et læserbrev der aldrig er blevet plads til

Fra en omtale af en kommende darwinudstilling bringer Berlingske et citat: »… de teorier som religiøst funderede … tilhængere af såkaldt intelligent design har udfærdiget som modstykke til Darwins evolutionslære.«

Da det efterhånden er blevet en dårlig vane hos Tanten i Pilestræde at lade sådanne små pådutningsdryp falde med jævne mellemrum, kunne lidt saglig oplysning om forskningsprogrammet ID måske være på sin plads: Forskeren Michael Behe (ja, han er faktisk både mikrobiolog og professor) viser i sin seneste bog The Edge of Evolution at der rent faktisk er grænser for hvor langt Darwins forklaring dur – hvis man vel at mærke skal holde sig til videnskab og ikke tro!

Behes forskning i malariaparasitten viser at forestillingen om langsom opsamling af småforandringer i genkoden ikke længere er en gangbar videnskabelig forklaring. I øvrigt anfører han i samme bog hvorfor han giver Darwin ret på et andet punkt, nemlig mht. til den fælles oprindelse.

Det er altså forskning der har drevet forskere til at nærme sig et paradigmeskifte inden for biologien. Lidt synd at Berlingske først vågner op når dette paradigmeskifte er båret igennem af en opvoksende generation af unge forskere der ikke hænger fast i gammelt forklaringshængedynd.

ORIGO er

• sand i øjnene på evolutionister • sundt udfordrende for vanetænkning • sandt oplysende mod misinformation • sikkert fremtidsorienteret