Forsker med nuanceret syn på tingene Interview med “en af vore egne” prof. dr.scient. i geologi Willy Fjeldskaar, Stavanger v/.b Som vi også har kunnet læse i Origo (i nr. 107, dec. 2006), har du sat alvorlige spørgsmålstegn ved ét aspekt ved den globale opvarmning: At selvom vi måske må konstatere at mennesket har en vis indvirkning på denne varmeperiode i geologisk tid, giver denne opvarmning – og dermed afsmeltning af indlandsis – sig ikke udslag i målbar havniveau-stigning. Er der andet i den verserende klimadebat der bekymrer dig? WF: Det som er det store problemet, er medias håndtering av klima-spørsmålet. Det er liten vilje (og evne?) til å dekke dette på en nøktern og balansert måte. Det er f.eks. sagt av en sjefsredaktør i en stor norsk avis at debatten er over – klimaendringene er beviselig store og menneskeskapte. Å fortsette diskusjonen om dette, er like meningsløst som å diskutere om jorda er flat. Jeg kan ikke se det er vitenskapelige data som entydig viser at klimaendringene er menneskeskapt, og at vi går mot en snarlig katastrofe. Darwin stod jo for et reelt paradigmeskifte i sin tid. Og det gjorde Charles Lyell vel også, med sin geologiske tidstavle. Flere og flere mener at vi nu står over for et nyt paradigmeskifte inden for den biologiske forskning. Hvad er din vurdering af geologiens stilling i dette her? Har Darwin – og dermed evolutionsteorien – egentligt haft meget indflydelse på hvordan geologien har udviklet sig? WF: Charles Darwin og Charles Lyell var venner. Lyell var en av forkjemperne for vitenskapens filosofi om at “the present is the key to the past” [nutiden er nøglen til fortiden]. Han skrev en viktig avhandling med tittelen: „An Attempt to explain the former changes of the Earth’s surface by reference to causes now in operation“ [Et forsøg på en forklaring på tidligere tiders ændringer i Jordens overflade med henvisning til de naturkræfter vi ser i virksomhed den dag i dag]. Det er et viktig prinsipp for geologien. Lyells data var viktig
18
for Darwins tanker fordi det gav rom for lange tidsrom, og Darwin mente at evolusjonen foregår svært langsomt. Men Lyell var aldri noen stor tilhenger av evolusjonsteorien. Geologiens bidrag til evolusjonen har dermed vært større enn motsatt vei. Men palæontologerne da?! Vi hører tit om spektakulære fossilfund; især kæmpefossiler (som netop den nu fundne kæmpegnaver) gør indtryk. Men hvor meget kan de reelt fortælle om evolutionen? WF: Fossilene blir funnet i ulike geologiske lag, som har ulike aldre. De kan dermed fortelle oss litt om tidspunktet de ulike levende vesener levde, og ble til. Evolusjonsteorien er teorien om felles avstamning av alt levende. Dette kan fossilene ikke fortelle oss noe om. Jonathan Wells har en lille box i sin provokerende bog PIG* med følgende overskrift på et citat: Hvordan man får de studerende til at sove videre: brug begrebet fossiler »Intet fossil ligger begravet med sin dåbsattest vedhæftet. Dette faktum + at fossiler optræder så spredt, gør at det er så godt som umuligt på nogen holdbar måde at kæde fossiler sammen i indbyrdes årsagssammenhænge … At tage en række fossiler og påstå at de repræsenterer et nedstamningsforhold, har ikke meget at gøre med en testbar videnskabelig hypotese; det er en påstand af samme validitet som en godnathistorie – underholdende, måske endda lærerig, men videnskabelig, nej!« Evolutionsbiologen Henry Gee, 1999 – Hvad kan man bruge begrebet fossiler til? WF: Jeg er fullstendig enig med Henry Gee i sitatet ovenfor: ”At tage en række fossiler …”. Hvad vil der ske med forskningen hvis også hard-core-darwinister ville indrømme at evolutionsteorien trænger til nytænkning? WF: Det ville bl.a. ført til et annet utgangspunkt for å forstå de uhyre kompliserte strukturer som vi finner i levende organismer. Og en hel del meget spennende forskning basert på det nye utgangspunktet. Lyells gamle historiske lagserie (Kambrium, Ordovicium, Silur, Trias, Jura, Kridt …), kan den stadig holde? Hvorfor ORIGO 108
