8 minute read
Interview med Kristian B. Østergaard: Ordet til en biolog
Ordet til en biolog
Interview med “en af vore egne” cand.scient i biologi Kristian Bánkuti Østergaard v/.b.
Darwin stod jo for et reelt oparadigmeskifte i sin tid. Flere og flere mener at vi nu står over for et nyt paradigmeskifte inden for den biologiske forskning. Hvad er din vurdering? - Det tror jeg desværre ikke. Det er ikke den videnskabelige svaghed ved evolutionsteorien som er afgørende for om den falder. Den bliver fastholdt så længe man ikke synes der findes et bedre alternativ, for man ønsker ikke at gøre op med filosofien om at der kun findes dét der kan måles og vejes.
Et pradigmeskifte kommer jo ikke ud af den blå luft. Hvad i evolutionsteorien synes du står svagest? - Evolutionsteoriens akilleshæl er for mig at se påstanden om at komplicerede strukturer og information kan skabes ved tilfældige processer. Det strider imod al
erfaring i videnskaben. Den akilleshæl vokser sig større og større for hver dag forskere blotlægger mere og mere af vores fantastiske natur.
Hvad vil der ske med forskningen hvis også hard-core-darwinister ville indrømme at evolutionsteorien trænger til nytænkning?! - Det vil give en langt mere fri forskning hvor mere krudt vil blive brugt på at forske i hvordan naturen er skruet sammen, i stedet for absolut at ville presse alle forklaringer ind i den lille kasse Darwin byggede for 150 år siden. Lige nu har man kun en hammer, og så behandler man alle observationer som om de var søm.
Mikro-makro Argumentationen for evolutionsteorien klarer sig (som prof. Peter Tyvand har påpeget) ofte på begrebsforvirring. Bør vi helt afstå fra brug af begrebet evolution?
- Ordet evolution betyder stort set alt i dag: At mennesker er forskellige, at en brun bjørn klarer sig dårligere på nordpolen end en isbjørn, at der er dyr der uddør, at en mariehøne lever længere end sine søskende, hvepsens gule farve; det er altsammen “evolution”. Med den brede definition er det svært at sige at evolution er forkert. Der er også andre ord for disse fænomener, så ordet kan godt helt undværes.
Hvad med begrebet artsdannelse som implicit anerkender at nye arter dannes? - Der findes over 20 artsdefinitioner. Normalt bruger vi den definition som fortæller os at der er tale om to arter hvis hannen og hunnen ikke kan få frugtbart afkom. Bruger vi andre definitioner, vil de tilhøre samme art. Denne otaksonomi har der altid været diskussion om fordi definitionerne er menneskeskabte, og naturen vil ikke altid arte sig efter de kasser vi gerne vil have den puttet ned i. – Hvis vi bruger den nævnte artsdefinition, så opstår der nye arter. Ja, faktisk er én enkel mutation i en organismes DNA nok til at to individer ikke kan få afkom. At der opstår nye arter, betyder på den anden side ikke at ny kompleksitet og information opstår.
Burde man snarere holde sig til begrebet artsvariation frem for artsdannelse?! Altså evt. kalde udviklingsteorien for variationsteorien? - Jeg holder faktisk mest af at bruge ordet variation om al udvikling fordi det antyder at det er en tilpasning til miljøet vi har at gøre med, og ikke en fremadrettet udvikling mod større kompleksitet som ordet evolution lægger op til. Det bedste er at beskrive hvad vi rent faktisk kan observere, og det er variation af den kompleksitet der allerede er til stede.
paradigmeskifte paradigmeskifte paradigmeskifte paradigmeskifte paradigmeskifte, s. – at man ser på sin forskning med nye øjne, at man skifter den gamle forskningsmetode ud med en ny, jf. overgangen fra den klassike fysik til kvantemekanikken (fra Newton til Einstein til Bohr) taksonomi taksonomi taksonomi taksonomi taksonomi, s. – det system af “kasser” som Carl von Linné har opfundet, klassificeringssystem
1. Gråand, 1. Gråand, 1. Gråand, 1. Gråand, 1. Gråand, Anas platyrhynchos Anas platyrhynchos Anas platyrhynchos Anas platyrhynchos Anas platyrhynchos, taget i Sømosen, Skovlunde, april 2007. , taget i Sømosen, Skovlunde, april 2007. , taget i Sømosen, Skovlunde, april 2007. , taget i Sømosen, Skovlunde, april 2007. , taget i Sømosen, Skovlunde, april 2007. 2. Sortbrun and, 2. Sortbrun and, 2. Sortbrun and, 2. Sortbrun and, 2. Sortbrun and, Anas rubripes Anas rubripes Anas rubripes Anas rubripes Anas rubripes, taget i Plantagen i T , taget i Plantagen i T , taget i Plantagen i T , taget i Plantagen i T , taget i Plantagen i Torshavn dec. 2007. orshavn dec. 2007. orshavn dec. 2007. orshavn dec. 2007. orshavn dec. 2007. 3. Blanding (hybrid) af de to arter: 3. Blanding (hybrid) af de to arter: 3. Blanding (hybrid) af de to arter: 3. Blanding (hybrid) af de to arter: 3. Blanding (hybrid) af de to arter: Anas platyrhynchos Anas platyrhynchos Anas platyrhynchos Anas platyrhynchos Anas platyrhynchos´ ´ ´ ´ ´ Anas rubripes Anas rubripes Anas rubripes Anas rubripes Anas rubripes,,,, , T T T T Torshavn dec. 2007. orshavn dec. 2007. orshavn dec. 2007. orshavn dec. 2007. orshavn dec. 2007. Seneste nyt: Er dette en hybrid eller er det et tilSeneste nyt: Er dette en hybrid eller er det et tilSeneste nyt: Er dette en hybrid eller er det et tilSeneste nyt: Er dette en hybrid eller er det et tilSeneste nyt: Er dette en hybrid eller er det et tilfælde af s.k fælde af s.k fælde af s.k fælde af s.k fælde af s.k. intersex, dvs. kønsblanding? Hos visse hunner kan der pga. . intersex, dvs. kønsblanding? Hos visse hunner kan der pga. . intersex, dvs. kønsblanding? Hos visse hunner kan der pga. . intersex, dvs. kønsblanding? Hos visse hunner kan der pga. . intersex, dvs. kønsblanding? Hos visse hunner kan der pga. skader i ovarierne forekomme en overproduktion af testosteron som be skader i ovarierne forekomme en overproduktion af testosteron som be skader i ovarierne forekomme en overproduktion af testosteron som be skader i ovarierne forekomme en overproduktion af testosteron som be skader i ovarierne forekomme en overproduktion af testosteron som bevirker fremtræden af hanlige kønskarakterer hos en hunfugl. Se ellers på virker fremtræden af hanlige kønskarakterer hos en hunfugl. Se ellers på virker fremtræden af hanlige kønskarakterer hos en hunfugl. Se ellers på virker fremtræden af hanlige kønskarakterer hos en hunfugl. Se ellers på virker fremtræden af hanlige kønskarakterer hos en hunfugl. Se ellers på www www www www www.netfugl.dk .netfugl.dk .netfugl.dk .netfugl.dk .netfugl.dk.(F .(F .(F .(F .(Fotos: Eva Agnethe Back Bramming) otos: Eva Agnethe Back Bramming) otos: Eva Agnethe Back Bramming) otos: Eva Agnethe Back Bramming) otos: Eva Agnethe Back Bramming)
Artsdannelse Som det fremgår af billederne her på siden har ænder det noget svært ved at holde sig til artgrænserne. Ville det ikke være mere rimeligt at tale om grundtyper frem for arter? - En art er den mindste taksonomiske inddeling man kan lave i dyreriget, og hvis der løbende opstår nye arter, er det et indicium for at der sker en udvikling i det store evolutionsforløb. Problemet er at det ikke viser noget om nyudvikling – den store prøve går på om der kan dannes kompleks information, og det har jeg endnu ikke set påvist. Grundtypemodellen er langt mere testbar og undgår nogle af de definitionsproblemer som artsbegrebet har. Begreberne art og grundtype kan sagtens eksistere side om side, for artsdefinitionen giver trods alt en pædagogisk oversigt over dyreriget.
Anbefaling af studium Vi vil gerne herfra opfordre unge mennesker til at gå ind i biologistudiet. Hvad kan du i særlig grad anbefale ved dette studium? - Et biologistudium er en mulighed for at gå i dybden med det som har ens interesse. Nogle kommer igennem studiet stort set uden at have haft gummistøvler på, mens andre kravler rundt og vender kokasser for at lede efter en sjælden bille. Nogle bliver nørder, men andre får en mere bred uddannelse, så deres onkel faktisk kan forstå hvad de laver, når han spørger til familiefesten.
Hvad kan man gøre for at holde sig nogenlunde fri af gammel vanetænkning? Hvorfor blev du ikke overbevist darwinist i din studietid? - Igennem studiet blev jeg mere og mere overbevist om at livet er skabt, for hver gang jeg åbner en bog i biologi, så ser jeg hvor genialt det hele er skruet sammen. Jeg tror vanetænkningen kommer af det verdensbillede man tropper op med. Tror man på at der godt kan være forklaringer der går ud over hvad vi kan måle og veje, så vil et studium være en stærk bekræftelse af
At der opstår nye arter, betyder ikke at ny kompleksitet og information opstår.
det. Der findes dog ikke noget verdensbillede som ikke har godt af at blive udfordret, og det bliver dit også.
Hvad er den smarte tilgang for den som er skeptisk over for de sædvanlige forklaringer? - Hvis man først har meldt ud at man er skeptisk over for Darwin, så må man også regne med at få en masse spørgsmål af studiekammeraterne. Desværre er tolerancen også så lav over for ID at man kan risikere at blive mistænkeliggjort socialt og fagligt, men det har jo aldrig været gratis at være politisk ukorrekt.
Er der nogle fælder i studiet som du vil gøre opmærksom på? - En klar tidsplan, så studiet ikke skrider. Skal det tage mere end 5 år, så skal det være pga. studierelevant arbejde. Men specielt på biologi er det utroligt sjældent at nogen tager studiet på 5 år som er normeret tid.
ORIGO er • surt til flæskestegstænkning • skrap sovs til traditionel darwinservering af ikke-forklaringer
