6 minute read
Et foredrag af Steinar Thorvaldsen (ref.): Intelligent design i molekylærbiologien
Intelligent design i molekylærbiologien
Referat fra et foredrag på Origo Norges årsmøte 2007 ved Knud Aa. Back
Et af de spændende foredrag ved Origo Norges seminar i Skien blev holdt af førsteamanuensis Steinar Thorvaldsen som arbejder med det nye fagområde bioinformatik ved Universitetet i Tromsø.
Molekylærbiologien har åbnet et vindue ind til det mikrokosmos hvor man støder på den type molekyle som findes i alt levende. Og det har så dannet baggrund for et helt nyt fagområde: bioinformatik.
Baggrunden for denne faglige disciplin er i høj grad matematikken. Vi kan konstatere at DNA er et digitalt system med de fire baser, proteinerne har tilsvarende 20 aminosyrer, og dermed er banen kridtet op for matematikerne: Nu har vi noget eksakt at regne på, nu er der mere nøjagtige datamodeller til rådighed, og dermed kan tingene udtrykkes med meget større slagkraft. Herfra handler det ikke så meget om fornemmelser, antagelser og formodninger, men om hårde facts.
Hvad betyder digitalt design? Hvad betyder begrebet design? Dette begreb vil utvivlsomt gå mere ind i naturvidenskabens begrebsverden fremover.
Men hvordan kan vi nærme os et designbegreb?
I Tromsø har vi Den sovende soldat, et bjerg der ligner en sovende soldat. Det ligner et portræt set på afstand, men er det design? Måske kan man kalde det et naturligt design. Men hvad med Mount Rushmore i USA: Det kan alle vist være enige om er et eksempel på kunstnerisk design. Man kan genkende ansigterne på nogle amerikanske præsidenter. D. Ratzsch har en definition på design: An abstract structure which correlates in special ways to mind or is mind-correlated. [da: En abstrakt struktur som må si-
Farlig læsning: • Dembski, William A., 1998. The Design Inference: Eliminating chance through small probabilities. Cambridge University Press • www.skabelse.dk’s FAQ om ID; se fx Hvordan afgør man om noget er designet?
ges at være i særlig grad knyttet til en tankevirksomhed eller som er tanke-korreleret.]
Problemet IC ID-forskerne ønsker at finde design i naturen, men kun bestemte former for design. Og her kommer begrebet IC ind (Irreducible Complexity = irreducibel kompleksitet). Man må nemlig konstatere at IC er udelukket i den traditionelle evolutionære proces. Og så må vi lige igen [i disse misinformationstider, red.] minde om at man arbejder med naturvidenskabelige metoder; man arbejder med en faglig og filosofisk kritik af evolutionsteoriens forklaringskraft. Og det er derfor at ID-forskerne ikke beskæftiger sig med at identificere designere, men med selve designet.
Der er højt til loftet i ID-forskningen med plads til forskellige religiøse opfattelser.
Steinar Thorvaldsen kom ind på en masse andre spændende aspekter ved det nye forskningsområde, og vi ser frem til i Origo at kunne bringe Steinar Thorvaldsens egen redegørelse for projektet, og i større detaljer end her. Inden for bioinformatikken er der nu flere der arbejder på at fremskaffe en metode for at kunne måle information set i sammenhæng med den biologiske funktion der ligger i proteinsekvenser. Informationen måles i “Functional bits” (de såkladte Fits) og kan direkte sammenlignes med Dembskis Universal Probability Bound. Enhver observeret forøgelse i den funktionelle information over en grænse på lad os sige 60 bits i en struktur eller sekvens vil altid have en intelligent agent som er ansvarlig for forøgelsen. Se bl.a. Kirk K. Durston et al.: Measuring the functional sequence complexity of proteins (Theoretical Biology and Medical Modelling, 2007, 4). Man kan opfatte proteinerne som små “mikroprocessorer” som fungerer inden for et langt større “operativsystem”, den levende celle.
Steinar Thorvaldsen sluttede sit foredrag med flg. salut: Når verdens ledende genetiker, Francis Collins, som var øverste leder for det humane genomprojekt og er forfatter til boken The Language of God: A Scientist Presents Evidence for Belief (Free Press 2006) siger at ID skal tages seriøst, så er Europarådets vedtagelse helt ude i hampen. [Jf. artikler herom i Origo nr. 107, red.]
Dembskis forklaringsfilter
Af Knud Aa. Back
Denne artikel findes i en fyldigere udgave (med originalcitater ordret) på nettet. www.skabelse.dk viser vejen.
Indvendinger mod Dembskis filter I ANIS finder vi (rart nok) et par artikler som diskuterer ID på dets egne betingelser. Og selvom ID får en hård medfart, er det da altid noget.
Det hedder fx i artiklen Historien om Intelligent Design skrevet af N H Gregersen (ANIS p.93): »… Dette forklaringsfilter går negativt til værks gennem en udelukkelsesmetode. […] Men dermed overses den forklaringsmodel som er mest typisk for evolutionen, nemlig kombinationen af tilfældighed og lovmæssighed […] Fx er enhver DNA-streng et eksempel på en høj specificeret kompleksitet, idet sekvenserne i generne [er …] hverken […] naturlovsbestemte eller fuldstændigt vilkårlige […] i forhold til organismens vækst og funktion. Det er et både-og. Problemet er med andre ord at hvis Dembskis forklaringsfilter anvendes, så må alle DNA-strenge opfattes som designede […].«
Og !!! – ku’ jeg ha’ lyst til at udbryde. Er det på forhånd forbudt?! Diskvalificerer det filteret som brugbart redskab?
Filteret misforstået For jeg tror man har misforstået filterets betydning.
Lad os tage udgangspunkt i flagellen, som darwinister jo påstår de har lukket luften ud af som IC-system. Jeg tillader mig at “oversætte” NHG således (jf. ANIS p.92): Problemet for denne argumentation er at den ikke tager et helt basalt fænomen med i betragtning: Et protein kan bruges forskelligt i forskellige levende organismer. Fx har vi neuroner både i hjernen og i maveregionen. Dette gælder også hele ID-bevægelsens kronvidne flagellen. De samme proteinopbygninger kan man finde i andre organismer med tilsvarende, men varierende funktioner. Kort sagt er delstrukturerne uden for flagellen ikke ikke-funktionsdygtige, men bruges til en masse andre formål. Det er kun hvis én bestemt komponent kun har ét formål, at “design” trænger sig på.
Hertil må man sige: Et protein kan sammenlignes med en mikrochip (jf. ST ovenfor), så lad os indskrive dén i NHG’s argument: En bestemt mikrochip kan tjene forskellige “formål” i forskellige apparater. Forklaringsfiltret Fuldstændig rigtigt –men det kræver at den Start bliver omprogrammeret. Vi kan også bruge billedet med legoklodser:
Flagellen svarer så til uforudsigeligt? NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ lovmæssighed Legolands model af Amalienborg, og da op- JA JA JA JA JA bygningen skal foregå automatisk, skal hver komplekst? NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ tilfældighed legoklods • være formstøbt JA JA JA JA JA sådan at den passer lige nøjagtigt med de andre som den skal sættes specificeret? NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ tilfældighed sammen med, • have ionbindinger JA JA JA JA JA (+ og –) der passer nøjagtigt over for nabo- Design klodserne, • have “hydrogenbindinger” (OH og O) som ligeledes skal matche tilsvarende; og endelig • forsynes med vandafvisende områder (B og B) der også svarer til naboklodsens tilsvarende områder.
Her er det så at ID kommer med følgende forudsigelse (som man skal når man forsøger sig som videnskabelig teori): Hvis denne biologiske “amalienborgfabrik” skulle blive dannet af et biologisk system der “ligger forud” for dette system (altså et system som var lavet til at bygge noget andet), så kan det ikke lade sig gøre alene ved hjælp af tilfældige fejl i koden + akkumulativ selektion. Det kan ikke lade sig gøre uden udefra kommende information – eller omprogrammering.
Hvor er det lige at det uvidenskabelige i denne konstatering ligger? Hvor er det God of the Gap-argumentet kommer ind her? Hvor er det lige forudsigelseskraften mangler?
Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Men så er det nok fordi jeg er religiøs og ikke har den rette videnskabelige forståelse, eller hur?!
