5 minute read
Søren Harslund: Intelligent design som videnskabelig teori
Intelligent design som videnskabelig teori
Af Søren Harslund
I debatten om teorien om intelligent design i naturen (herefter ID-teorien) hævder opponenter af teorien, at den ikke er en videnskabelig teori, men at der er tale om en religiøs eller filosofisk anskuelse. Jeg hører til dem, der anerkender, at ID-teorien er en videnskabelig teori –dog med det forbehold at den jo ikke i detaljer, fx i form af biokemiske modeller, beskriver eller antager, hvordan og hvornår i Jordens historie formodet ‘designede’ organismer og systemer som cilierne, immunsystemet og blodkoagulationssystemet blev til. To af de kendteste ID-forskere, Michael Behe og William Dembski, understreger derfor også, at det er en meget ‘begrænset’ eller ‘beskeden’ teori.
Man kan måske derfor bedst karakterisere ID-teorien som ID-forskernes oplæg til eller grundlag for yderligere forskning på dette område. Målet er derfor udformningen af en teori, som gør rede for tilblivelsen af fortidens og nutidens biodiversitet på en måde, som er konsistent med alle empiriske data inden for celle- og fossilforskningen. Anerkendelsen af en sådan teori vil betyde et paradigmeskifte inden for de biologiske videnskaber, som hidtil har været totalt domineret af den darwinistiske evolutionsteori og den dermed uløseligt forbundne materialistiske naturopfattelse.
ID-teorien en videnskabelig teori Min begrundelse for at anerkende ID-teorien som en videnskabelig teori kan sammenfattes således:
1. Teorien er udelukkende baseret på videnskabelige studier af bl.a. biologiske organismer og systemer som de nævnte. De har den egenskab, Behe kalder irreducibel kompleksitet, og deres oprindelse kan if.
ID-forskerne ikke forklares på grundlag af den neodarwinistiske teori, dvs. teorien om arters (livsformers) gradvise omdannelse til nye arter ved naturlig selektion blandt vilkårligt givne mutationer i arternes arvemasse, generne. Opponenternes forsøg på at modbevise ID-forskernes påstand finder jeg ikke overbevisende, og ID-forskerne har da også let ved at tilbagevise deres argumenter.
2. Teorien siger i grunden kun, at disse o.a. tilsvarende gennemanalyserede organismer og systemer pga. deres biokemiske egenskaber og fysiologiske funktioner med stor sandsynlighed har en intelligent (målrettet) oprindelse. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at man inden for naturvidenskaberne opererer med matematisk konstaterbare sandsynligheder og ikke med beviser; beviser hører strengt taget kun hjemme inden for matematikken og logikken.
3. Antagelsen om ‘design’ for disse organismer og systemer følger logisk og kausalt af disse organismers og systemers egenskaber og funktioner ved brug af Dembskis designkriterium: specificeret kompleksitet.
Jeg tager udgangspunkt i to af Dembskis definitioner på ID:
Intelligent design er studiet af mønstre i naturen, som bedst forklares som resultatet af intelligens.
Og den lidt mere præcise definition: […] at intelligente årsager er nødvendige for at forklare de komplekse, informationsrige strukturer inden for biologien, og at disse årsager er empirisk konstaterbare.
En biologisk organisme og et biokemisk system er m.a.o. if. Dembski med stor sandsynlighed designet, dvs. har en intelligent oprindelse engang i Jordens fortid, hvis studieobjektet udviser en høj grad af specificeret kompleksitet. Dette begreb er derfor nøglen til sondringen mellem designede og ikke-designede organismer og systemer, hvorfor alle forskere, som anvender begrebet, skulle komme til samme resultat med hensyn til de studerede emners karakter af designede eller ikkedesignede.
krobiologen Scott Minnich) som værende irreducibelt kompleks og dermed specificeret kompleks, men jeg går ud fra, at det også er tilfældet med immunsystemet og blodkoagulationssystemet.
5. Når jeg sammenholder resultaterne af celle- og fossilforskningen med resultaterne af århundreders plante- og dyreavl (kunstig selektion i dyrs og planters arvemasse), og forsøgene på at omdanne arter, fx bakterier og bananfluer med en ekstremt høj reproduktionshastighed, til andre arter i laboratoriet ved naturlig selektion, er der for mig at se ingen tvivl om, at den darwinistiske teori er løbet ind i store og uovervindelige vanskeligheder eller forklaringsproblemer: Den har efter alt at dømme slet ikke den dramatiske forklaringskraft, påstanden om gradvis ændring af arter til andre arter over meget lange tidsforløb ved naturlig selektion, dens tilhængere har påstået siden Darwins tid. Den synes højst at kunne forklare små artsvariationer som dem, Behe bl.a. behandler i sin nye bog. Derimod synes stadig flere brikker i mysteriet om livsformernes mangfoldighed, biodiversiteten, i sidste instans spørgsmålet om livets oprindelse, at falde smukt på plads, når man tolker avls- og forskningsresultaterne i lyset af ID-teorien.
6. ID-teorien og ID-forskerne forholder sig ikke til identiteten af ‘designeren’ eller ‘designerne’, da IDforskerne foreløbig kun fastslår, at det er muligt at skelne mellem designede og ikke-designede organismer, systemer og processer ved naturvidenskabelige metoder. Identitetsspørgsmålet står derfor åbent for forskellige tolkninger, religiøse såvel som ikke-religiøse. Der er derfor intet sagligt belæg for opponenters vedholdende påstande om, at ID-teorien ikke har noget med naturvidenskab at gøre, men at der er tale om en religiøs eller filosofisk anskuelse. Påstandene herom afspejler for mig at se de dogmatiske darwinisters behov for at aflede opmærksomheden fra deres egne dårlige videnskabelige argumenter for evolutionsteorien og tilsvarende dårlige videnskabelige argumenter imod ID-teorien. Darwinisterne er på vildspor Der er for mig at se ingen tvivl om, at darwinisternes stadig mere desperate forsøg på at holde ID-teorien ude af forskning og undervisning overalt i verden og at fastholde deres egen teoris monopol i disse sammenhænge tyder på et måske nært forestående paradigmeskifte på dette afgørende område i den naturvidenskabelige forskning, hvilket også bekræftes af, at stadig flere forskere står åbent frem med deres forbehold over for hhv. direkte kritik af darwinismen og mere eller mindre klare tilslutning til ID-teorien.
Darwinisterne har gennem årene fokuseret så ensidigt på den darwinistiske teori (forklaring), at det selvfølgelig vil være et kolossalt prestigetab og et eklatant psykologisk nederlag, hvis de efter flere generationers tilranet monopol på meningsdannelsen på dette område ender med at tabe kampen med ID-forskerne. Men videnskabelige teorier må naturligvis vige pladsen for andre teorier, hvis disse er bedre i overensstemmelse med de empiriske data. Videnskabshistorien er rig på eksempler på teorier, som har nydt bred tilslutning blandt forskerne, indtil en eller flere dissidenter eller nytilkomne forskere har gjort opdagelser, som har undergravet de etablerede teorier. Et par eksempler: Opgøret med Lamarckismen og Ernst Haeckels ‘biogenetiske lov’.
Sandheden slår altid igennem på et eller andet tidspunkt, også i forskningen. Derfor er kritisk sans over for det velkendte og åbenhed over for nye ideer uundværlige elementer i forskningen. Darwinisterne står for præcis det modsatte: En dogmatisk fastholden ved en teori, som efter alt at dømme ikke holder i virkelighedens verden. Deres mantra, formuleret af den russiskamerikanske genetiker Theodosius Dobzhansky i 1973, om, at “intet i biologien giver mening undtagen i lyset af evolutionen” og deres ofte gentagne påstand om, at evolutionsteorien underbygges af et “overvældende bevismateriale” bliver stadig mere utroværdige i lyset af resultaterne af celle- og fossilforskningen og århundreders plante- og dyreavl.
Dette er en forkortet udgave af den artikel (med noter) som findes på nettet. www.skabelse.dk viser vej.
HUSK HUSK HUSK HUSK HUSKat at at at at
• blot fordi man lukker øjnene for et problem, får man det ikke til at forsvinde. Og ID som videnskabeligt korrektiv til evolutionsteorien forsvinder ikke fordi man benægter at det findes.
• fordi man gentager en ting igen-igen, bliver den ikke mere rigtig af den grund. Så ligegyldigt hvor mange gange man bliver ved med at påstå at ID er det samme som creationisme ...
