Intelligent design som videnskabelig teori Af Søren Harslund
I debatten om teorien om intelligent design i naturen (herefter ID-teorien) hævder opponenter af teorien, at den ikke er en videnskabelig teori, men at der er tale om en religiøs eller filosofisk anskuelse. Jeg hører til dem, der anerkender, at ID-teorien er en videnskabelig teori – dog med det forbehold at den jo ikke i detaljer, fx i form af biokemiske modeller, beskriver eller antager, hvordan og hvornår i Jordens historie formodet ‘designede’ organismer og systemer som cilierne, immunsystemet og blodkoagulationssystemet blev til. To af de kendteste ID-forskere, Michael Behe og William Dembski, understreger derfor også, at det er en meget ‘begrænset’ eller ‘beskeden’ teori. Man kan måske derfor bedst karakterisere ID-teorien som ID-forskernes oplæg til eller grundlag for yderligere forskning på dette område. Målet er derfor udformningen af en teori, som gør rede for tilblivelsen af fortidens og nutidens biodiversitet på en måde, som er konsistent med alle empiriske data inden for celle- og fossilforskningen. Anerkendelsen af en sådan teori vil betyde et paradigmeskifte inden for de biologiske videnskaber, som hidtil har været totalt domineret af den darwinistiske evolutionsteori og den dermed uløseligt forbundne materialistiske naturopfattelse.
ID-teorien en videnskabelig teori Min begrundelse for at anerkende ID-teorien som en videnskabelig teori kan sammenfattes således: 1. Teorien er udelukkende baseret på videnskabelige studier af bl.a. biologiske organismer og systemer som de nævnte. De har den egenskab, Behe kalder irreducibel kompleksitet, og deres oprindelse kan if. ID-forskerne ikke forklares på grundlag af den neodarwinistiske teori, dvs. teorien om arters (livsformers) gradvise omdannelse til nye arter ved naturlig
24
selektion blandt vilkårligt givne mutationer i arternes arvemasse, generne. Opponenternes forsøg på at modbevise ID-forskernes påstand finder jeg ikke overbevisende, og ID-forskerne har da også let ved at tilbagevise deres argumenter. 2. Teorien siger i grunden kun, at disse o.a. tilsvarende gennemanalyserede organismer og systemer pga. deres biokemiske egenskaber og fysiologiske funktioner med stor sandsynlighed har en intelligent (målrettet) oprindelse. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at man inden for naturvidenskaberne opererer med matematisk konstaterbare sandsynligheder og ikke med beviser; beviser hører strengt taget kun hjemme inden for matematikken og logikken. 3. Antagelsen om ‘design’ for disse organismer og systemer følger logisk og kausalt af disse organismers og systemers egenskaber og funktioner ved brug af Dembskis designkriterium: specificeret kompleksitet. Jeg tager udgangspunkt i to af Dembskis definitioner på ID: Intelligent design er studiet af mønstre i naturen, som bedst forklares som resultatet af intelligens. Og den lidt mere præcise definition: […] at intelligente årsager er nødvendige for at forklare de komplekse, informationsrige strukturer inden for biologien, og at disse årsager er empirisk konstaterbare. En biologisk organisme og et biokemisk system er m.a.o. if. Dembski med stor sandsynlighed designet, dvs. har en intelligent oprindelse engang i Jordens fortid, hvis studieobjektet udviser en høj grad af specificeret kompleksitet. Dette begreb er derfor nøglen til sondringen mellem designede og ikke-designede organismer og systemer, hvorfor alle forskere, som anvender begrebet, skulle komme til samme resultat med hensyn til de studerede emners karakter af designede eller ikkedesignede. 4. Er teorien testet i laboratoriet? Mig bekendt er i hvert fald den bakterielle flagel blevet testet (af miORIGO 108
