Eugenik – historien om socialdarwinismen Af dr. John West
Denne artikel findes i en mere omfattende udgave på nettet. www.skabelse.dk viser vej.
Verdens første tvangssteriliseringslov blev indført for 100 år siden i 1907. Loven blev ikke indført i det nazistiske Tyskland, men i staten Indiana i USA. På et tidspunkt havde over 30 af USA’s delstater sådanne love. Som resultat blev over 60.000 mennesker steriliseret imod deres vilje, alt sammen i en videnskabelig bevægelses navn, eugenikken, som forsøgte at forbedre samfundet ved at anvende den darwinistiske biologis principper på avl med mennesker. Skønt man almindeligvis påstår at eugenikken går tilbage til Darwins fætter Francis Galton, har bevægelsen i lige så høj grad været inspireret af darwinistisk biologi og Darwins egne bøger. Darwin skrev i Menneskets Afstamning og Parringsvalget: “Hos de vilde elimineres de svage i krop og sind hurtigt. Vi civiliserede mennesker gør på den anden side alt vi kan for at hindre elimineringsprocessen. Vi bygger asyler til de åndssvage, de lemlæstede og de syge. Vi indfører fattigdomslove, og vores læger gør deres yderste for at redde hvert eneste liv til det sidste. Vaccinationer har utvivlsomt reddet tusinder af svage der tidligere ville være bukket under for kopper. Dermed viderefører samfundets svage deres natur. Ingen der kender til avl med tamdyr, kan tvivle på hvor skadeligt dette er for menneskeracen …” Darwin modererede dog dette med en bemærkning om at vores sans for medfølelse ikke tillader os blot at følge vores kolde fornuft og skille os af med de uegnede. Ikke desto mindre giver han en logisk begrundelse for hvorfor vi bør eliminere dem. Hele vejen igennem Menneskets Afstamning betoner han hvordan menneskeracens fremskridt afhænger af kampen for tilværelsen. Darwins opfattelse blev en rettesnor for senere eugenikere. De forvansker ikke hans opfattelser, men
26
tager blot den rationelle og logiske konsekvens af dem. Igen og igen klager amerikanske eugenikere over at vi synder imod loven om naturlig udvælgelse.
Avl på mennesker Skønt de amerikanske eugenikere ikke mente at vi skulle vende tilbage til ren junglelov, holdt de dog fast i at man måtte have en erstatning for den naturlige udvælgelse: eugenikernes styrede udvælgelse. I fuld tiltro til at den moderne biologi havde afsløret hvordan man ville kunne fremavle en bedre menneskerace, satte eugenikerne sig for at omsætte deres teori i praksis: Begrænsninger for hvem der kunne gifte sig med hvem, strammere immigration fra nationer med laverestående racer og love om tvungen sterilisering.
Velgørenhed og altruisme Denne idé repræsenterede et skarpt brud med de humanitære principper som traditionel filosofi havde stået for under indflydelse af jødisk-kristen idealisme. Traditionelle velfærdsarbejdere anså mennesker på bunden af samfundsstigen som medmennesker der var barmhjertighed, omsorg og beskyttelse værdig. Eugenikerne kritiserede de traditionelle velgørenhedsprogrammer for at “ignorere den biologiske virkelighed” og i stedet følge sentimentale idealer om menneskekærlighed og menneskelig lighed.
Eugenikkens endeligt Hvad bragte eugenikken til ophør? Det videnskabelige samfund? Nej, den største modstand kom fra religiøse kredse. Pave Pius den 11. fordømte fx stærkt tvungen sterilisering i 1930. I sidste ende var det nazisterne der fik mange til at tvivle på visdommen i eugenik. I eugenikkens navn steriliserede nazisterne ikke blot mennesker – de dræbte dem. Da omfanget af den nazistiske forbrydelse stod klart, fik mange amerikanere kolde fødder, og eugenikken mistede sin popularitet.
ORIGO 108