Etikken og det evolutionære pres Redaktøren har indhentet en kommentar hos prof. Peter Øhrstrøm til Gud, Darwin og det gode liv fra bogen ANIS, se omtalen side 30. Af Peter Øhrstrøm
Hvor kommer etikken fra? Med hvilken ret hævder vi at nazismens jødeforfølgelser var udtryk for grusom ondskab og trodsede etiske principper på det groveste? På hvilken baggrund hævder vi at f.eks. tortur og voldtægt er moralsk forkert uanset baggrunden? Hvordan går det til at vi kan mene at sådanne bedømmelser gælder uanset kultur og omstændigheder, og at der ikke bare er tale om samfundsmæssige konventioner som i princippet kunne have været anderledes? Svaret må være at vi mener at der findes absolutte eller objektive etiske sandheder, og at benægtelse af disse sandheder vil være lige så forkert som f.eks. benægtelse af at nazisternes koncentrationslejre historisk set har eksisteret. Vi ved som mennesker med os selv at der findes etisk sandhed. Nogle gange synes disse etiske sandheder lige så oplag-
LÆS IKKE videre på nettet. Der er der en frygtelig (grundig) gennemgang af de biologiske aspekter af Gorm Nissens artikel Gud, Darwin og det gode liv fra Bogen ANIS. Glæd Dem, kære læser, ikke for tidligt! – www.skabelse.dk viser vej
14
te som det vi umiddelbart ser med vore øjne eller på anden måde sanser. Men hvad er baggrunden for den etiske sandhed, de absolutte etiske værdier? Hvor kommer etikken fra? Problemet synes at være et af de vanskeligste problemer for darwinismen i det hele taget. Allerede Charles Darwin kæmpede med det. Han gav sit bud på en løsning på en del af problemet i bogen “The Descent of Man and the Selection in Relation to Sex” (1871), som blev oversat til dansk af J. P. Jacobsen med den danske titel “Menneskets Afstamning og Parringsvalget”. Darwins løsning er at forsøge at beskrive etikkens oprindelse med henvisning til konkurrence mellem grupper eller hele samfund af mennesker. Darwin mente at grupper eller samfund med en høj moral vil klare sig bedre i konkurrencen end grupper eller samfund med en lav moral. I den forstand vil den høje moral vinde over den lave moral i kampen for overlevelse. Siden Darwin har mange forsøgt sig med at uddybe argumentet for at vise at etik ikke er andet end et produkt af den naturlige udvælgelse. Herhjemme har bl.a. Tor Nørretranders forsøgt sig med den type argumentation i bogen “Det generøse menneske” [se anmeldelsen i ORIGO nr. 83, 2003] idet han også har henvist til diverse resultater af moderne spilteori. Det sidste udgør den afgørende del af argumentationen i Gorm Nissens nylige “Gud, Darwin og det gode liv”. Med henvisning til spilteori og de matematiske modeller som anvendes i den forbindelse, søger han at vise at altruistiske træk (dvs. almen godgørenhed over for andre) kan opstå som resultat af en evolutionær proces, hvis de rette betingelser er opfyldt. På tilsvarende vis findes der også modeller der tyder på at samfund og grupper med en altruistisk adfærd klarer sig godt i konkurrencen med samfund og grupper som ikke lægger vægt på en sådan adfærd.
Den stærkes ret Sådan set er det efter min mening slet ikke overraskende at samfund med en høj moral i almindelighed klarer sig bedre end samfund med en lav moral. Det er vist udbredt viden blandt historikere at der synes at være en sådan tendens. På den anden side er det jo ikke sikkert ORIGO 108
