Grobund nr. 3, 2025

Seks ting, der revolutionerede dansk landbrug

Side 8

Søtofte Gårdmejeri: At finde balancen mellem principper, bundlinje og den kvalitet, kunderne elsker

Side 12

Portræt:

Nu giver FarmCompanys ESG-investeringer afkast

Side 18

Grobund nr. 3 · 2025

Udgiver: SAGRO

Nupark 47

7500 Holstebro

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Majsmarken 1 7190 Billund

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Tlf. 70 21 20 40

info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion:

Jannik Schiermer Poulsen

Redaktør

Tlf. 76 60 24 82 jpn@sagro.dk

Kasper Frank Christensen

Ansvarshavende redaktør

Tlf. 31 59 60 06

Annoncer:

Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk

Forsidefoto:

Jannik Schiermer Poulsen

Oplag: 20.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO

Tryk: Stibo Complete

Landbrug er – også – sikkerhedspolitik

Ingen moderne stat ville lade sit elnet, sine vandværker eller sine hospitaler være ubeskyttede. Alligevel tillader vi, at en helt central del af Danmarks kritiske infrastruktur – landbrugsjorden –behandles som en hvilken som helst handelsvare. Udenlandske investorer, danske milliardærer og kapitalfonde kan købe sig ind i landet og omdanne marker, der historisk har givet føde til os alle, til passive aktiver.

Danmark er stadig et af de få lande i Europa, der kan brødføde sig selv – og mere til. Det er anderledes hos vores naboer: Norge dækker kun 47 procent af sit fødevarebehov, Sverige 50, Færøerne 22 – tallene kan selvfølgelig svinge, alt efter hvordan vi opgør det. Omvendt kan vi ikke forsyne os selv med strøm i tilfælde af vindstille eller for lidt sol –her er Danmark til gengæld afhængig af vores gode naboer. Hvert land har sine styrker, og vi er alle afhængige af hinanden. Hvis vi giver køb på vores fødevareproduktion for at jagte hurtige gevinster på rigmænds prestigeprojekter, svækker vi os selv på begge fronter.

At fjerne højværdijord fra drift underminerer både fødevaresuverænitet og lokal robusthed. Samtidig kan store, passive ejere bryde det lokale økosystem af arbejdspladser, lærlingepladser og handelsliv i landdistrikterne. Affolkningen er konkret: Færre aktive gårde betyder færre arbejdspladser, færre unge, der etablerer sig, og færre penge i de lokale butikker og foreninger. Det er en social og økonomisk forarmelse, som ikke kompenseres af en folkeskov eller naturpark, uanset hvor grøn den præsenteres som.

Derfor er tidens løsning ikke blot flere restriktioner for lokalplaner. Vi har brug for faglig styring af, hvem der må eje og drive landbrugsjord. Jordbrugskommissionerne blev nedlagt i 2013; det gav måske mening dengang, men den nuværende strukturudvikling kræver igen professionelle vurderinger og lokal indsigt. En moderne, regional

jordbrugskommission skal kunne godkende større ejerskifter, afdække reelle ejerskabsforhold og vurdere driftsplaner — ikke for at spænde ben for investeringer, men for at sikre, at de tjener landbrug, lokalsamfund og nationale interesser. Kravene bør være klare: Købere skal kunne dokumentere landbrugsfaglighed eller indgå bindende driftsaftaler; jorden skal anvendes til landbrug i en årrække; højbonitetsjord må ikke udlægges til naturområder eller for den sags skyld skov uden forudgående streng vurdering; og reelle ejere skal være synlige, så spekulation ikke skjules bag selskabskonstruktioner.

Når kapitalfonde og milliardærer kan købe jord op, presser det også priserne i vejret og spærrer for de generationsskifter, som er nødvendige. Unge landmænd kan ganske enkelt ikke byde med. Det er ikke bare et dansk problem – hele EU kæmper med, at næste generation ikke kan overtage, fordi jorden er blevet en investeringsvare i stedet for et produktionsgrundlag. Når udviklingen fortsætter, risikerer vi at tabe både faglighed, forankring og fødevaresikkerhed i fremtiden.

Uden jord i drift er der ingen mad. Uden mad er national handlefrihed en skygge af sig selv. Vi kan ikke vente på næste krise, før vi handler. Danmark kan og skal være grønt — og det kan sagtens gå hånd i hånd med nødvendigheden af at kunne brødføde flere end os selv og samtidig bevare livet i landdistrikterne. Men det kræver politisk vilje og mod til at sige det højt og handle på det – også hvis det står i vejen for en LEGO-arvings skovprojekt. Jeg tør godt. Nu skal vi have politikerne med.

Gammelgaard og den afrikanske arbejdskraft

Jeppe Knudsen, som er driftsleder på Gammelgaard, er vant til lidt af hvert i forhold til sine medarbejderes ophav. Lige nu er han læremester for to kenyanske praktikanter –og det går rigtig godt.

7

Digitalisér dine drænkort

Landbrugsuddannelser er blevet attraktive

Flere og flere unge kigger mod landbruget, når de skal vælge karriere – også selvom erhvervet er ombrust. Vi dykker lidt i fortællingen og taler med nogle unge landbrugsskoleelever.

Foruden de sentimentale årsager er der ikke meget, der taler for gamle papirkort i forhold til deres digitale modparter. Det går nemlig noget hurtigere, nemmere og mere præcist med en app. 24 26

4 I felten for medlemmerne

6 Lavthængende ESG-frugter: Fodereffektivitet

7 Grobund bliver digital

8 Seks opfindelser fra professoren

12 Søtofte Gårdmejeri går sine helt egne veje

16 Gammelgaard og den afrikanske arbejdskraft

18 FarmCompany høster nu frugterne af målrettet ESG-arbejde

21 Kurser til udenlandske praktikanter: Det handler ofte om blinde vinkler

22 Omlægning til selskaber: ”De bedste løsninger kræver god forberedelse”

24 Digitalisér dine drænkort

26 Landbrugsuddannelserne er blevet attraktive

29 Råd & Regnskab

30 Set i bakspejlet

31 Kalender

Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår

Omlægningsplaner

Der arbejdes i hele SAGRO-land med omlægningsplanerne. For nogle betyder det, at kommunen allerede har lavet et udkast, mens du andre steder har dem klar om ganske kort tid. Det betyder også, at vi snart går ind i næste fase.

Her vil de fleste kommuner indbyde berørte lodsejere til endnu et lodsejermøde via e-boks, hvor den videre proces bliver forklaret. Ingen af planerne er hugget i sten – så du bør forvente ændringer, da udtagning og omlægning ofte involverer mange lodsejere.

Det er vigtigt at understrege, at det stadig er 100 procent frivilligt at deltage. Men som altid kan vi gentage, at jo mere kvælstof, vi kan fjerne ved hjælp af kollektive virkemidler, jo mindre regulering kan vi efterfølgende forvente på markfladen.

Har du huske at beskære træer og læhegn?

Hække og træer, der vokser ud over offentlige veje eller fællesarealer, kan skabe usikre situationer i trafikken. Derfor er det en god idé at tjekke din ejendom én gang om året. Efter en tidlig høst og vild vækst i naturen har mange haft travlt, og det kan forklare, hvorfor nogle ikke har fået ordnet deres læhegn og træer endnu. Som ejer af en grund er det dit ansvar at sikre, at buske og grene ikke generer dem, der færdes på vejene. Det handler om at skabe

Afstandskravene for beplantning i og uden for byområder.

trygge forhold for alle. Hvis hegn eller træer vokser for meget ud, kan kommunen i nogle tilfælde klippe dem for dig – men det kan ende med en regning. Før det kommer så vidt, får du typisk først en besked og en frist til at ordne det selv.

Men kommunerne har ikke altid overblik over, hvor der er behov for beskæring, så det er en god idé selv at tage en runde på din ejendom og sikre, at alt er i orden. Det gør en stor forskel for sikkerheden på vejene.

Glem ikke vandløbene

I de private vandløb og grøfter er det lodsejeren, der har vedligeholdelsespligten. Her skal du vedligeholde vandløbsstrækningen – og ikke mindst gøre det kontinuerligt.

Vedligeholder du ikke vandløbsstrækningen i mange år, kan reglerne i Naturbeskyttelsesloven træde i kraft. Hvis det sker, skal der tilladelser og dispensationer til for at genoptage vedligeholdet af grøften eller vandløbet – hvis sådanne tilladelser da overhovedet kan gives i den konkrete situation.

Derfor er det meget vigtigt, at du som lodsejer løbende sørger for at holde de private vandløb og grøfter i en god stand. Også for din egen skyld, da efteråret ofte bringer massivt nedbør, som kan risikere at forsumpe markerne.

Vær samtidig opmærksom på, at du ikke må grave en privat vandløbsstrækning bredere eller dybere i forhold til de dimensioner, som vandløbet historisk har haft. Ønsker du vandløbet uddybet eller gjort bredere, kræver det en tilladelse fra kommunen forinden.

Er du i tvivl om, hvorvidt en vandløbstrækning er privat eller offentlig, kan du orientere dig på din kommunes hjemmeside eller kontakte kommunens vandløbsafdeling.

Hvad med kommunernes pligter?

I forlængelse af ovenstående har kommunerne også forpligtelser. I mange kommuner er de lige nu i gang med at skære grøde og rense op i de offentlige vandløb. Derfor opfordrer vi alle til at besøge vandløbene tæt ved jeres egen matrikel og give kommunen besked, hvis noget ikke er, som det skal være. August til oktober er et godt tidspunkt til at få tømt sandfangene i vandløbene, for det sand, der ryger forbi sandfanget, kan risikere at give problemer med afvanding af marker til foråret. Hvis dit lokale sandfang er fyldt, så meld også gerne dette ind til kommunen – nogle har mulighed for at gøre det via en app.

Nogle kommuner har nemlig udviklet apps, så man nemmere kan give besked. Beboerne i Esbjerg Kommune kan bruge appen ”TipTak”. Indbyggerne i Varde- og Ringkøbing-Skjern Kommuner kan bruge ”Giv et praj”. I Ikast-Brande Kommune hedder den ”Borgertip”.

Knudedyb

Der arbejdes videre med Knudedyb-problematikken. Indtil videre har vi – sammen med Spiras - haft held med at få politikerne i tale. Det lykkedes tidligere på sommeren, da SAGROs hus i Esbjerg fik besøg af både minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus Christensen (S), og økonomiminister Stephanie Lose (V). Samtidigt har foreningerne brugt betydelige ressourcer på at få afdækket, hvad der videnskabeligt ligger bag beslutningsgrundlaget, og hvilke svagheder der findes i konklusionerne. Det arbejde blev blandt andet præsenteret for ministrene. "Vi oplevede to politikere, som var meget interesseret i at høre, hvad vi havde at sige. Det er positivt i sig selv. Men vi har også andre spor, vi kan forfølge for at få ændret på tingene. Det hele starter og slutter naturligvis med, at vi har en tæt kontakt til jer (medlemmerne, red.) og kan sparre med jer," sagde Allan V. Pedersen, formand for Jysk Landoforening.

Jysk Landboforening forventer at der snart kommer nye initiativer i sagen, men disse er ikke klar, inden deadline for dette blad. Vi opfordrer derfor til, at du følger foreningen på Facebook, hvor vi lægger informationer ud, så snart der er nyt i sagen.

Husk at søge ulvesikring – og regulering –i Struer og Lemvig

Som husdyrholder har du mulighed for at få dækket en stor del af udgifterne til ulvesikring gennem de gældende tilskudsordninger. Tilskuddet gælder både for faste og mobile hegn og dækker opsætning samt vedligehold i en femårig periode. Tilskudssatserne er:

Let opsætning: 40 kr./meter

Mellemsvær opsætning: 65 kr./meter

Svær opsætning: 90 kr./meter

Mobile hegn: 20 kr./meter + 35 kr./meter til vedligehold

Satserne afhænger af, hvor krævende terrænet er – fra fladt og simpelt til svært tilgængeligt.

Bor du i Struer- eller Lemvig Kommune, skal du være opmærk-

Anders Nørgård Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 29 80 25 44

Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25

som på, at du også kan søge om reguleringstilladelse, da der i området er konstateret problemulve.

Det er en klar opfordring til alle husdyrholdere i området: Få sendt ansøgningerne afsted – både for at sikre dine dyr og for at stå stærkere som erhverv.

Markedsøkonomi er grundlaget – landbruget skal have ordentlige vilkår

I debatten hører vi nogle gange påstande om, at landmænd tjener for meget. Holstebro Struer Landboforening finder det både misvisende og uretfærdigt at fremstille det som et problem, at producenter af fødevarer har en rimelig indtjening. Landbruget leverer fortsat masser af fødevarer af høj kvalitet til både Danmark og resten af verden. At prisen på kød i øjeblikket er højere, skyldes helt grundlæggende markedsøkonomi: bestanden af kreaturer i Europa er faldende, efterspørgslen er stigende, og verdens befolkning vokser både i antal og købekraft. Faldet i udbuddet er på ingen måder vores idé.

I stedet for at betragte indtjening som et problem bør vi se på, hvordan vi kan sikre rammevilkår, der giver landmænd lyst og mulighed for at investere i produktionen. Usikkerhed omkring afgifter, skiftende regler og politiske signaler risikerer at skræmme investeringslysten væk – til skade for både klima, forsyningssikkerhed og økonomi.

Det er værd at huske, at danskerne i dag stadig kun bruger 12-14 procent af deres indkomst på fødevarer – samme niveau som i 2018. Til sammenligning ligger tallet langt højere i mange andre lande. Vi bor i et land, hvor der er råd til både ferie og oplevelser, og hvor fødevareudgifter udgør en relativt lille del af husholdningsbudgettet. Danskerne skal dog nok vænne sig til dyrere fødevarer med den førte politik. Holstebro Struer Landboforening mener, at det er både rimeligt og nødvendigt, at landbruget har sunde økonomiske vilkår. Kun på den måde kan vi sikre, at nye generationer har lyst til at blive i erhvervet, at investeringer i klima- og miljøløsninger fortsætter – og i det hele taget er mulige. En sund økonomi er simpelthen forudsætningen for, at vi også i fremtiden kan levere fødevarer af høj kvalitet til samfundet.

Allan V. Pedersen Formand for Jysk Landboforening Tlf. 21 24 25 49

Sven Joensen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 22 90 36 12

Enviroment Miljø

Social Samfund

Governance Ledelse

Lavthængende ESG-frugter:

Fodereffektivitet

ESG-arbejdet kan være en diffus størrelse, og derfor zoomer vi i Grobund ind på konkrete områder og løsninger, hvor du nemt kan gøre en forskel. Denne gang ser vi på området ’Fodereffektivitet’, som i høj grad påvirker klimabelastningen.

Når vi taler landbrug og ESG, er klimabelastningen noget af det første du som producent af kød og mælk bør tage fat på. Foderforbruget og køernes fordøjelse er de to steder, hvor klimapåvirkningen har nogle af de største optimeringspotentialer, og især foderforbruget er et oplagt sted at sætte ind strategisk, forklarer Marlene Hansen, der er bæredygtighedsrådgiver og ESG-ekspert i SAGRO.

”Med foderforbruget har vi mulighed for at påvirke en dobbelt bundlinje; altså både CO2e-udledningen og den økonomiske bundlinje – og vi har faktisk mulighed for at gøre det uden at påvirke ydelsen. Derfor giver det god mening med en tydelig målsætning og en konkret vej dertil,” fortæller hun.

Hun anbefaler at bruge Arlas målsætning om 0,88 kg CO2e per kg EKM som strategisk sigte – og så finde en vej dertil, som passer til bedriften.

”Med ordentlige data har du desuden et godt grundlag for beregningen af intern omsætning af foder ved årsafslutning, og det er i den sidste ende årets samlede forbrug og årsregnskabet, der ligger til grund for klimaregnskaberne. Dem, som vil vise, om vi er på vej mod målet om reduktion af klimaaftrykket,” tilføjer Marlene Hansen.

Foderstrategi i flere faser

Målrettet arbejde og handlingsplaner for at forbedre fodereffektiviteten er kernen i forhold til at nå målsætningen, og her er det en god idé med flere faser og delmål, når strategien skal udmøntes konkret.

”I planlægningsfasen ser vi på foderplaner med fokus på en sund fodring, med så meget grovfoder som muligt, uden det er på bekostning af ydelsen, så vi sætter mål for vores foderforbrug,” siger Ann Katrine Nielsen, der er klima- og kvægrådgiver i SAGRO.

Ann Katrine Nielsen understreger, at planlægningen skal tage afsæt i køernes faktiske ydelse for at undgå spild.

”Næste fase handler om grundige og løbende opmålinger af beholdninger, så vi kan følge det faktiske forbrug – og sætte ind, hvis der bliver behov for at korrigere,” fortæller hun.

Mens de to første trin handler om planlægning og håndtering, har det sidste i langt højere grad et sigte på udførelsen. Der skal nemlig grovfoder af en høj kvalitet til, hvis du skal spare på indkøbt og importeret foder til malkekøer, forklarer Ann Katrine Nielsen.

”Det hele starter med en slætstrategi, der sikrer foderets kvalitet. Det samme gælder god stak-management og et fokus på at mindske spild – både ensileringssvind og dårligt foder,” påpeger hun.

Med en god grovfoderforsyning i høj kvalitet får du både sundere køer og en sundere bundlinje – og samtidig er du rigtig godt på vej med et af fokusområderne, der kan bidrage til din ESG, som både banker og de andre led i forsyningskæden sætter pris på.

Skal du også have hjælp til en ambitiøs foderstrategi?

Kontakt:

Ann Katrine Nielsen Kvægrådgiver Tlf.: 29 35 52 77 ann@sagro.dk

Grobund bliver digitalt – og endnu bedre

Kommunikationschef,

Det Grobund, du sidder med i hånden lige nu, er historisk. Det afslutter nemlig kapitlet om Grobund som fysisk, postomdelt magasin – og markerer starten på kapitlet som digitalt magasin. Fremover udkommer Grobund nemlig digitalt, for det er den vej, verden går. Vi kan se, at flere og flere af vores læsere bruger magasinet digitalt, og som online-magasin får vi nogle muligheder for at skabe en endnu bedre læseoplevelse på den længere bane.

Derfor har vi besluttet, at dette bliver det sidste magasin, du får i din fysiske postkasse.

Ikke en spareøvelse

Grobund har en særlig plads i hjertet hos alle os i SAGRO, og digitaliseringen er hverken en

aflivning eller en nedprioritering af magasinet. Det er en omprioritering af ressourcerne, så vi i højere grad kan bruge dem på at producere godt og relevant indhold – fremfor at fyre krudtet af på tryk og porto.

Som digitalt magasin får vi også nogle interaktive muligheder, vi glæder os til at prøve kræfter med – og vi tror, du får endnu mere viden og inspiration ud af dit Grobund fremover.

Nå ja, helt aflivet bliver den fysiske udgave ikke – du er nemlig altid velkommen til at kigge forbi et af vores huse, hvor du stadig kan hente et trykt eksemplar. God læselyst – nu og fremover.

Få direkte besked

Vi har også gjort det let at følge udgivelserne, og du kan både få magasinet i din indbakke – eller få en SMS, når den nye udgang rammer internettet.

Scan QR-koden for at skrive dig op, så du modtager en mail, når det nye GROBUND er ude.

På siden er det også muligt at købe et årsabonnement, hvis du stadig ønsker at modtaget GROBUND på tryk.

Når der skal realkredit til at realisere drømmen

...kontakt

dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Nord- og Vestjylland

Øst- og Sydjylland

Ole Moesgaard Andersen

8530 Hjortshøj +45 23 20 67 20 oma@dlr.dk

Martin Vestergaard

8930 Randers NØ +45 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Gorm Villadsen

7870 Roslev +45 24 49 48 29 gov@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde

6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Simon Simonsen

6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Karsten Hvelplund

6870 Ølgod +45 24 46 82 59 khv@dlr.dk

Anders Mejdahl

7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Henrik Nordestgaard Jespersen

7470 Karup +45 24 47 39 82 hnj@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen

6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Peter Meggers Matthiesen

6400 Sønderborg +45 24 45 87 29 pmm@dlr.dk

Søren Graff Henningsen

9240 Nibe +45 24 48 60 99 sgh@dlr.dk

Morten Egekvist

9541 Suldrup +45 24 22 99 32 me@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen

6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Nikolaj Kleis Nielsen

8464 Galten +45 24 59 38 36 nin@dlr.dk

6 opfindelser fra professoren – og 3 tankevækkere

Dansk landbrug står ved en skillelinje og over for en ny epoke – men det er sket så mange gange før. Grobund har besøgt Det Grønne Museum og Ph.d. og museumsinspektør med ansvar for landbrugshistorie, Esben Bøgh Sørensen, for at blive klogere på landbrugets nok mest skelsættende periode – nemlig 1800-1960. Han fremhæver seks af de vigtigste opfindelser og udviklinger, perioden bød på. Det var nemlig dér, at dansk landbrug blev mekaniseret.

gavRadsåmaskinen præcision

Tærkeværket skånedefolk

Esben Bøgh Sørensen

”I slutningen af 1800-tallet vandt radsåmaskinen indpas i landbruget, og den tilførte præcision og ensartethed – og den gjorde det muligt at så i forskellig dybde. Før da såede man ved håndkraft, og det hav de slet ikke den samme gode udnyttelse af plads og såsæd.”

Selvbinderen sparede hænder

”Høsten har altid været arbejdstung, men det var på et helt andet niveau, dengang der blev høstet med le. Selvbinderen fjernede behovet for en hel masse hænder, og selvom det stadig var et stort og tungt arbejde med negene, kunne du alligevel klare høsten langt lettere. Selvbinderen blev også brugt helt op i 1960’erne, indtil mejetærskeren tog over.”

”Det har været et vanvittigt hårdt fysisk arbejde at tærske korn med plejl, og det mekaniske tærskeværk kunne ikke alene afskalle kornet – det rensede det også. Det er svært at sætte sig ind i gamle dages høstarbejde, når man sidder i en mejetærsker i dag.”

Centrifugen fundamentetvarfor andelsbevægelsen

alvor i landbruget – især i mejerierne og slagterierne, hvor mælkecentrifugen spillede en afgørende rolle. Tidligere havde især her regårdsmejerierne været kendt for det bedste smør, men med de nye centrifuger fik bønder ne nu mulighed for selv at etablere moderne mejerier gennem fælles indkøb i andelsfor eninger. Denne udvikling blev startskuddet til andelsbevægelsen, som dermed udlignede spillepladen.

Det er i øvrigt sjovt at tænke på, at malkema skinen først for alvor fandt vej til danske landmænd efter Anden Verdenskrig. Vi var jo storeksportører af smør længe inden – men det er altså sket med ma nuelle malkninger.”

Traktoren ændrede alt

gik voldsomt stærkt. Faktisk gik vi fra næsten ingen traktorer under krigen til, at alle landbrug havde dem i starten af 1960’erne. Med god grund, for den effektiviserede markarbejdet, den kunne løfte redskaberne, og den leverede trækkraft til al mulig andet mekanisk. Men den ændrede også livet på landet på mange andre måder - og sådan set også landskabet.

Den afløste nemlig hestene, og der forsvinder mere end 500.000 heste i samme periode. Heste, der før var uundværlige i produktionen og nærmest en del af husttanden. De havde navne, og de var hos familierne meget længe, og det har virkelig været en stor omstilling. Mange landmænd savnede da også samarbejdet med dyrene i de efterfølgende år.

Traktorens indtog betød også, at en stor del af havremarkerne til hestenes foder forsvandt og blev afløst til fordel for byg til svinefoder – en ret tydelig overgang til det industrielle landbrug sidenhen.”

Grønthøsteren gjorde konventionel mælkeproduktion muligt

”Før 1960’erne, hvor grønthøsteren brød igennem, har det været en enorm opgave at høste græs og hakke roetoppe, og maskinen var vanvittigt arbejdsbesparende ved alle former for grønthøst. Den gjorde ensilagen mulig, og det var en forudsætning for at have køer i store antal.”

3 tankevækkere

Drænrørene var ennøgletil eksporteventyret

Kunstgødningen var et ønskebarn

hive kvælstof ud af luften og tilsætte det til jorden. Før da var det altid en kamp af skaffe næringsstoffer nok, og handelsgødning bestod tidligere typisk af guano (indtørrede fugleekskrementer, red.) og chilesaltpeter, som blev sejlet ind fra Sydamerika. Nu var gødning pludselig en uendelig ressource,

”De store dræningsprojekter i Danmark fandt især sted i to perioder. Først omkring 1860 og igen i tiden efter Anden Verdenskrig, da jagten på mere landbrugsjord steg markant. Dengang drænede man store områder, der i dag ville blive betragtet som naturarealer eller vådområder, og gjorde dem dyrkbare med drænrør – først af tegl og senere af andre materialer. Den ekstra jord kunne naturligvis ses mængden af produceret mad – og i Danmarks rolle som eksportnation.

Nu skal jorden af klima- og naturmæssige årsager flere steder så have lov at blive våd igen.”

aldrigBondenblev

”Selvom redskaberne blev ensartede og industrielt fremstillet, stoppede innovationen aldrig på landet. Den her hjemmelavede tærskekniv er til at skære snoren af selvbinderens neg, inden de kom i tærskeværket. Sådan er der masser af behov, som landmanden selv har skabt løsninger til – alene eller i samarbejde med smeden.”

Griseejendom

KONTANT:

102.670.000 HEKTAR: 410,83 ha

EJERUDGIFTER: 17.510

BOLIGAREAL: 282 m2

KONTAKT

Jørn Lauritsen

E: jol@landbogruppen.dk

T: 2334 7068

Veldrevet virksomhed beliggende øst for Ørnhøj sælges i fuld drift. 3 ejendomme med bygningssæt og 3 bygningsløse - agerjord i alt ca. 377 ha m.v.. Årsproduktion med ca. 950 årssøer og ca. 33.000 smågrise 7-30 kg, hvoraf 4.000 stk. opfedes.

EJERUDGIFTER: 2.880

Jørn Lauritsen E: jol@landbogruppen.dk T: 2334 7068

411 m2

Liebhaverejendom i dejlige, rolige omgivelser hvor natur og kvalitet går op i en højere enhed Unikt stuehus med masser af plads, velholdte udbygninger og fantastiske jagtmuligheder Kun 20 minutters kørsel fra både Herning og Holstebro

Boelsvej 30 m.fl., Lønne, 6830 Nørre Nebel

Kvægejendom

KONTANT: 27.850.000 HEKTAR: 110,34 ha

EJERUDGIFTER: 5.195 BOLIGAREAL: 231 m2

KONTAKT

Allan Elsted Hansen

E: aeh@landbogruppen.dk

T: 2557 9851

Kvæggård med godkendt produktionsareal 3.380 kvm., 333 sengebåse og 110 ha i alt. Består af 3 ejendomme: én bygningsparcel, én bygningsløs og et stykke frijord. Jorden fordeler sig på 92 ha ager, 4,25 ha §3 eng og rest på 13,75

3.900.000 HEKTAR: 28,45 ha

1.233 BOLIGAREAL: 102 m2

KONTAKT Frederik Gissemann

E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029

Idyllisk og velholdt ejendom med skov, jagt og landbrugsjord, kun 7 km syd for Billund. Naturskønne omgivelser, der fordeler sig på 13 ha agerjord, 9 ha fredskov og 3,7 ha eng. Charmerende trelænget gård med plads til hobby og erhverv.

Yderst velholdt og naturskøn planteavlsejendom syd for Høgild mellem Herning & Brande. Ca. 45,8 ha agerjord, ca. 8,7 ha engarealer og 28,5 ha skov og naturarealer med god jagt. Præsentabel og indflytningsklar bolig med gode udbygninger med mange muligheder. Frihedevej 13,

LandboGruppen Jysk Tlf.: 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

LandboGruppen Syd Tlf.: 41 82 00 23 syd@landbogruppen.dk

Lystejendom med 4 boliger

KONTANT: 11.700.000 HEKTAR 13,70 ha

EJERUDGIFTER: 5.938

KONTAKT Jørn Lauritsen

E: jol@landbogruppen.dk

T: 2334 7068

Spændende og velholdt ejendom, i rolige idylliske omgivelser med ca. 3 km til motorvej Overgangen fra den gl. hovedbygning til de 4 flotte boliger er udført arkitekttonisk perfekt Flot og harmonisk sammenspil mellem naturen og bygningerne, som ligger rundt på grunden

Portræt:

Søtofte Gårdmejeri går sine helt egne veje

Ægteparret Mikkel Poulsen og Marie Linea Østergaard laver økologiske mejeriprodukter i særklasse, og blandt kunderne er de største navne i dansk gastronomi. Der er bare lige det, at Mikkel, der står for landbruget, er autodidakt.

For en nysgerrig sjæl handler det om at holde tungen lige i munden, når man besøger Søtofte Gårdmejeri på Ringsted-egnen. Alt ved Søtofte er usædvanligt, og det samme er landmanden Mikkel Poulsen. Han er født på stedet –som dog dengang husede et botilbud for voksne sindslidende – og nu bor han her så med sin kone Marie og deres to små børn.

Hans forældre bor også på ejendommen, og det samme gør hans søster og svoger. Ja, de ansatte gør det sådan set også, og i alt fem familier bor rundt omkring på ejendommen. Foruden mejeriet og kvægbruget byder Søtofte også på gartneri, kursussted og faderens vin-gesjæft.

Det er, med andre ord, et særligt foretagende, han og konen Marie driver.

”Jeg ville gerne have malkekøer, og Marie læste til mejeriingeniør og drømte om at lave ost, da vi mødte hinanden.

Det var et match made in heaven,” fortæller Mikkel.

”Vi lykkedes ret hurtigt med at skabe et godt produkt, og det gav os et solidt navn – og et kvalitetsstempel. Vi startede med én ammeko, og efter første år havde vi ot-

te malkekøer. Nu har vi 60 – og vi malker ikke ammekøer længere,” tilføjer han med et grin.

En plads i solen

Det er også usædvanlige produkter, de fremstiller på Søtoftes Gårdmejeri, og Mikkel og Marie sælger deres mælk – på brune glasflasker - til 25 kroner literen. Blandt kunderne finder du Geranium og NOMA, Københavns bedste surdejsbagerier, der bruger osten i deres BMO’er (bolle med ost, red.), ligesom de førende kaffebarer, så som Prolog Kaffe, også har mælk fra Søtofte.

Det er dog de store københavnske kantiner, som står for at aftage broderparten af produkterne.

”Vi startede med at stå på marked i Roskilde, og senere var jeg rundt og banke på køkkendørene på de københavnske restauranter og fortælle om vores produkter. Det gav pote, og ret hurtigt fik vi nogle gode navne på kundelisten. Det gjorde det helt sikkert nemmere at komme bredere ud,” fortæller han.

> Fortsættes på side 14

I dag bruger gårdmejeriet en distributør, og det er egentlig et godt billede på de erfaringer, parret har gjort sig gennem årene. De er nemlig i høj grad begyndt at fokusere indsatserne, hvor de tæller.

”Jeg skal ikke bruge tiden på at sælge, og vareturene rundt i København tog også alt for mange kræfter. Det er vores distributør, HKI Ost, meget bedre til. Men omvendt er jeg glad for, at vi selv skabte de mange personlige kontakter her i begyndelsen. Det har været vigtigt for os,” siger han.

Gårdmejeriet tapper cirka 2.000 liter 5,5 procent sødmælk om dagen, ligesom Søtofte producerer 500 kg oste og 800-1.000 kg drænet yoghurt. Dyrene bliver også solgt som kød, når den tid kommer, og i skrivende stund står cirka 100 mand på venteliste til at købe det næste kød fra Søtofte.

”Det er jo bare gammelt malkekvæg, fortæller jeg kunderne lidt for sjov. Men det er virkelig godt kød. Hemmeligheden er, at vi feder kvæget godt op, når de er færdige med at give mælk, og så hænger kødet i tre uger efter slagtning. Det giver en god fedtsætning og en fantastisk smag og kvalitet,” forklarer han – og understreger indirekte, at tingene ikke er så tilfældige på Søtofte, som de nogle gange virker.

En usædvanlig vej

Selvom Mikkel har haft sin barndom på stedet, har han ikke baggrund i landbruget – da Søtofte jo dengang var et bosted. Modsat Marie har han heller ikke en uddannelse at læne sig opad, og hans usædvanlige tilgang skyldes nok hans usædvanlige vej ind i rollen som landmand.

Efter en endt HF rejste han rundt og arbejdede på landbrug i to et halvt år, og turen bragte ham til England, Norge, Sverige og Chile. Her blev han bekræftet i sin drøm om at drive landbrug, og mens han stadig var i Chile, blev de første mobile hønsegårde indkøbt. ”Vi startede med ægproduktion, ammekøer og grøntsager, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ville have malkekøer. Jeg endte også med at slå 900 høns ned med håndkraft under en slem fugleinfluenza. Det er en dag, jeg aldrig glemmer,” fortæller han og fortsætter:

”Min drivkraft har været ret ideologisk i forhold til at ville producere mad på en anden måde. At bruge de regenerative principper og finde en anden vej frem. Men jeg var slet ikke forberedt på mængden af bureaukrati og bullshit, der er i et dansk landbrug, og det blev tydeligt, at vi skulle fokusere.”

Mikkel og Marie har også taget en – for landbruget usædvanlig – beslutning om at prioritere familien, mens børnene er små, så arbejdet er mest muligt tilpasset familielivet.

”Vi har fem ansatte baseret på 60 køer, og det er jo helt vildt. Derfor skal alle leddene bare hænge godt sammen. Produktionen, mejeriet og afsætningen – og det gør det nu. Jeg er dog også

bevidst om, at jeg nok ikke ville kunne gøre det samme i Vestjylland, for det gør altså meget, at vi kun er en time fra København,” siger han.

En vej mere ind mod midten

Virkeligheden har meldt sig i forhold til ideologien nogle steder, og Mikkel har kunnet konstatere, at nogle ting i landbruget bliver gjort af nødvendighed. Han er også meget glad for den rådgivning, han får til både køer og marker – for han er klart bevidst om de huller, han har i sin viden.

”Marie har haft en bedre forudsætning i mejeriet, end jeg har i marken, og i starten ville jeg kunne alting selv. Jeg er dog blevet meget bedre til at række ud, og det er en kæmpe lettelse at få noget hjælp. Lige nu arbejder vi med at optimere produktionen per ko – inden for det værdisæt, vi har,” fortæller han.

Han er gået fra 6.000 EKM per ko til en prognose på 7-7.500 EKM i år. Ved sidste foderkontrol ligger han gennemsnitligt på restbeløb i det omfang, man kan sammenligne – og med den laveste foderomkostning. Han er okay med den lave ydelse, så længe omkostningerne er tilsvarende lave.

”Det må gerne være så simpelt som muligt, og vi er på vej mod en sund bundlinje uden at gå på kompromis med det, vi står for – og ikke mindst det, kunderne betaler for,” tilføjer han.

Søtofte Gårdmejeri tapper dagligt sødmælk på brune glasflasker, som kunderne betaler pant for.

Fakta

Søtofte Gårdmejeri

• 60 Malkekøer

• 2.000 liter 5,5 procent sødmælk om dagen

• Fem ansatte

• Noma, Geranium og Prolog Kaffe på kundelisten

"Vi er på vej mod en sund bundlinje uden at gå på kompromis med det, vi står for."

Mikkel Poulsen

Ikke som andre kunder

Mikkels kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark er Birgitte Kjemtrup Høyer, og hun hilser Mikkels utraditionelle tilgang meget velkommen. Hun beskriver ham som et frisk pust, og hun mener også, at der er noget læring at hente for hende i relationen.

”Det er et sjovt samarbejde, og han er ikke bange for at fortælle, hvorfor han gør, som han gør. Han lytter meget til rådgivningen, og så udvælger han råd og tiltag, så de passer til hans værdier – og siger til, hvis han ikke kan bruge det i sit system,” siger Birgitte Kjemtrup Høyer og tilføjer:

”Han kommer også selv med nye idéer, og han har eksempelvis hundegræs i nogle marker. Det har givet nogle interessante resultater, hvor han har undgået det vakuum, der opstår sidst i maj. Det er dog ikke sikkert, at det skal gentages – eller anbefales til andre. Men interessant er det.”

Mikkels manglende landbrugsuddannelse fører også til nogle helt andre spørgsmål, end mælkeproducenter normalt stiller deres rådgivere – men han er langt fra uvidende, understreger Birgitte Kjemtrup Høyer.

”Han har et helt andet syn på tingene, og han tænker naturen ind på en markant anderledes må-

de end andre landmænd – men han er en begavet landmand. Jeg forventer, at vi får hans ydelse i vejret, og jeg ved, at det ikke bliver med et kompromis på kvaliteten, hans ideologi og det kredsløb, han fokuserer sådan på.”

Lykkes det Mikkel og Birgitte at få ydelsen i vejret, skal mælken nok hurtigt få ben at gå på. Søftofte Gårdmejeri er nemlig i gang med en udvidelse af produktionsarealerne, så Mikkel og Marie har mulighed for at lagre flere oste fremover.

Kontakt:

Birgitte Kjemtrup Høyer ØkologiRådgivning Danmark

Mobil: 40 91 30 75 bmk@oerd.dk

Gammelgaard og den afrikanske arbejdskraft

Global rekruttering sikrer Gammelgaard den arbejdskraft, der kan være så vanskelig at finde i dansk landbrug – og grundigt forarbejde og en gensidigt god indstilling fjerner knasterne i de store kulturforskelle.

Tekst:

Jannik Schiermer

Poulsen

Redaktør

Der er travlt på Gammelgaard - som ligger lidt uden for Sdr. Vejrup ved Bramming - denne julidag. Græsset bliver kørt i ensilagestakke, mens personalet og gårdens 900 konventionelle malkekøer gør det, de nu gør i løbet af sådan en dag.

Mennesker og maskiner kommer og går i et højt tempo, og driftsleder Jeppe Knudsen er manden, der har ansvaret for det hele. I hvert fald for det, der ikke handler om markdriften. Han er leder for stedets i alt 25 ansatte – hvoraf mange er født uden for byskiltet.

Temmelig langt derfra, faktisk, for Jeppe har i en årrække haft ansatte og praktikanter fra Østeuropa, Asien og senest Afrika. Praktikanternes ophav er dog ikke noget, der har gjort livet sværere på Gammelgaard.

”De udenlandske ansatte har over en kam været en rigtig god oplevelse. De er meget ihærdige og flittige, og det har været rare folk at have gående. Særligt praktikanterne, for de vil virkelig gerne lære noget. De vil vide, hvorfor vi gør, som vi gør,” forklarer Jeppe Knudsen.

Den store verden i Sdr. Vejrup

Trofaste læsere af Grobund vil måske genkende Jeppe Knudsen fra forsiden på Grobund nr. 4, 2023. En forside, han fik tildelt for sin rolle som årets læremester. At være en god læremester for danske landbrugselever er nok en fordel, når det kommer til at lede arbejdskraft fra hele kloden, og Jeppe tager da også opgaven med ophøjet ro.

”De udenlandske praktikanter laver præcist det samme som de danske. De starter i malkestalden og arbejder sig ud derfra. Det kan give en anelse anderledes opgaver rent ledelsesmæssigt, men det er bestemt ikke noget, der holder mig tilbage,” forklarer han og uddyber:

”Jeg er for eksempel ikke supergod til engelsk, så nogle gange skal jeg have hjælp af en kollega – eller oversætte med telefo-

nen. Heldigvis kan vi klare rigtig meget via fagter og videoopkald, hvis jeg har telefonvagten, og alle folk er gode til at hjælpe hinanden. Det kører rigtig fint i det daglige.”

Jeppe har haft praktikanter fra Filippinerne, Vietnam, Ghana, Tanzania og nu Kenya ansat, og han har ingen planer om at stoppe den globale rekruttering.

”Især ikke efter jeg er begyndt at bruge SAGRO og Tanja (Pedersen, red.), for det kører virkelig nemt. Jeg fortæller Tanja, hvad jeg har brug for, og så finder og screener hun ansøgerne for mig. Hun har indtil videre ramt rigtig godt – og det giver altså nogle fordele, at jeg har samlet ydelserne i samme hus. SAGRO kender hele vores forretning og kan selv hente de nødvendige oplysninger, så jeg ikke skal bruge tid på det,” forklarer han.

Tanja tager det tunge løft

Tanja Pedersen er ekstern løn- og HR-rådgiver i SAGRO, og hun er blandt andet bindeleddet mellem dansk landbrug og det globale arbejdsmarked. I disse år er det primært fra Vietnam og Kenya, at den udenlandske rekruttering finder sted – og det er præcist så stor en opgave, som du nok forestiller dig.

”Det her område er ekstremt komplekst, for dels skal vi screene kandidater over meget store afstande, og dels skal vi løfte en ret stor bureaukratisk byrde i forhold til opholdstilladelser, kontakter til styrelser og alt det der –foruden alle de normale formalia i en ansættelse,” fortæller Tanja og fortsætter:

”Men det er altså også enormt tilfredsstillende og sjovt at få de bedste kandidater til landmanden. Foruden at skabe et godt match og sikre arbejdskraft til landmanden faciliterer vi jo også nogle livsændrende muligheder for

praktikanterne. Et ophold i Danmark kan få enorm betydning for dem fremadrettet.”

For Tanja handler rekrutteringsopgaven i høj grad om at sikre en ordentlighed i det hele. Først i en god dialog med landmanden, hvor værdier og forventningsafstemning bliver vendt - og herefter med at sikre, at kandidaterne faktisk kan dét, de påstår at kunne.

”Det er bare så vigtigt, at alle spiller med åbne kort, så praktikforløbet bliver så godt som muligt. Det er en meget klassisk rekrutteringsdyd – bare tilsat kulturforskelle og store afstande. Men det er altså en fornøjelse at lykkes med, og nu kommer en del af mine nye kunder på baggrund af anbefalinger, og det er virkelig bekræftende,” forklarer hun.

"Et ophold i Danmark kan få enorm betydning for praktikanterne fremadrettet"

De er begge glade for at være på Gammelgaard, og de beretter begge om at være blevet taget godt imod. Men David og Kuria er her bestemt også for at lære noget, kan man mærke.

Endelig ligger der også en opgave i at ruste praktikanterne til et dansk arbejdsmarked – men det kan du læse mere om på side 21.

Kæmpestore kontraster til Kenya

Og nu til dem, det hele drejer sig om; de udenlandske praktikanter. David Kamiti og Kuria Evanson Mungai er begge midt i 20’erne og fra Kenya. De skal være på Gammelgaard i 18 måneder, hvoraf de tre - i skrivende stund - ligger bag dem. De er på mange måder fremmede fisk på et kvægbrug i det vestlige Jylland, og med 23 grader på termometeret er deres huer og tykke trøjer påfaldende.

”Der er meget varmere i Kenya,” siger Kuria adspurgt til tøjet og fortsætter:

”Vejret har været den største omvæltning, for det er meget uforudsigeligt og foranderligt i forhold til det, vi kender. Vi har også fået at vide, at vinteren er lang og kold, men det bliver også sjovt at opleve.”

”Det er en kæmpe fordel at kunne tage den her viden med hjem til Kenya, selvom mange af tingene ikke direkte kan overføres. Det her sted er enormt og fuld af teknologi, vi ikke har derhjemme. I Kenya malker man stadig i hånden – og der findes slet ikke gårde med malkekvæg i den her størrelse,” forklarer David. Uden for stalden kører flere store entreprenørmaskiner rundt i enorme foderstakke, og her kommer historien om at malke i hånden virkelig til at understrege den enorme kontrast, der findes i sammenligningen mellem vestjyske og østafrikanske landbrug.

”Dét, vi kan tage med hjem herfra, er i højere grad tilgange end teknologi. Vi lærer enormt meget om at forberede sig og tænke fremad – og det er virkelig nyttig viden,” slutter David.

Er du også interesseret i at få udenlandske praktikanter?

Kontakt: Tanja Pedersen

Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 96 29 66 57

Mobil: 30 63 85 93 tap@sagro.dk

FarmCompany høster nu frugterne af målrettet ESG-arbejde

Grobund har løbende fulgt landbrugsvirksomheden FarmCompanys arbejde med ESG og CO2-reduktioner, og i dag kan virksomheden se og måle fordelene i det foreløbige arbejde.

Tekst:

Jannik Schiermer

Poulsen

Redaktør

FarmCompany er måske den landbrugsvirksomhed i Danmark, der har arbejdet mest målrettet med bæredygtighed og ESG på stor skala. Virksomheden, der har seks gårde med i alt 1.700 hektar, har i flere år brugt store ressourcer på bæredygtighedscertificeringer og ESG-strategier – og nu bærer det store arbejde frugt.

Det fortæller bestyrelsesformand Jens Ohnemus, da Grobund tjekker ind for at høre, hvad der er sket, siden vi talte med ham i 2024.

”Bæredygtighed er ikke kun en udgift – det er også en god forretning. Det har vi hele tiden ment, og nu begynder vi faktisk også at kunne bevise det. Der er allerede afkast mange steder,” siger han og uddyber:

”I takt med vores ESG-tiltag og B-Corp-certificering har vi fået langt lettere adgang til kapital –og ikke mindst billigere. Det giver os velvilje ved finansiering, og investorer opsøger os aktivt. Vores profil gør det også langt lettere at tiltrække ung, ambitiøs arbejdskraft, for de vil gerne være en del af det her. Endelig er der altså og-

så nogle konkrete besparelser og på længere sigt højere afregninger, vi kan takke de konkrete tiltag for.”

I går, i dag og i morgen

ESG-arbejdet i FarmCompany har i første fase handlet om papirarbejde. At måle, undersøge, udregne og dokumentere. Noget af arbejdet har udmøntet sig i certificeringer, mens andet er oversat til investeringer i CO2-besparende tiltag. ”Rapporterne og certificeringerne har været vigtige at få i hus. De giver os en masse bevidsthed, de giver os bedre finansiering,

Jens Ohnemus

og de tiltrækker investorer. Vores investering i Marlene (Hansen, ESG-ekspert i SAGRO, red.) har virkelig været hurtigt tjent hjem,” forklarer han.

Bevæbnet med håndfast viden investerer FarmCompany i dag i forbedringer, store som små, der kan sænke klimaaftrykket i produktionen. Blandt de store investeringer er velfærdsstalde på tre gårde, mens de mindre tæller overdækning til gylletanke, Lely-robotter og LED-lys i staldene.

”Er tilbagebetalingstiden på mindre end fem år, er investeringen ikke engang til diskussion. Så gør vi det. Ellers handler det

Enviroment Miljø S Social Samfund

Vil du høre mere om ESG?

Kontakt:

Marlene Roswall Hansen Bæredygtighedsrådgiver og ESG-ekspert

Tlf.: 76 60 23 36 Mobil: 30 57 00 28 mar@sagro.dk

Governance Ledelse

her – som i resten af landbruget – om at få størst reduktioner for pengene,” forklarer han.

Bæredygtighedsarbejdet er hverken helt eller halvt i mål i FarmCompany, og Jens Ohnemus og Co. har det som klar ambition at være CO2-neutral i 2030. Målet er han i hvert fald ikke i tvivl om, selvom hans deadline måske er en anelse optimistisk, indrømmer han.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi lykkes. Vi har den viden, der skal til for at løfte dansk landbrug. Vi satte tidligt i gang, og vi fortsætter derudaf. Det er en god forretning, der styrker vores værdiansættelse og reducerer vores risici,” siger han og kommer med en opfordring:

”Alle de klimatiltag og -investeringer, vi foretager i landbruget, kommer tilbage som en boomerang i velvilje, afkast og en premium i forhold til de priser, vi får for vores varer. Det er den rigtige vej at gå.”

Ambitionerne er omsat til konkrete tiltag

FarmCompanys ESG-strategi er ikke bare slides i en PowerPoint-præsentation. De lever i bedste velgående på virksomhedens seks gårde, og driftschef Ole Sørensen viser glad Grobunds

• 6 gårde

• Ca. 1.700 ha

• Producerer konventionel planteavl og mælk – og desuden økogrise

udsendte rundt på Ravninggaard ved Ribe, hvor Lely-malkerobotter, LED-lys og overdækning af gylletanke har reduceret energiforbruget betragteligt.

”Lely-robotterne er virkelig smarte, og de sparer både energi og kræfter i det daglige – men lige så vigtigt hæver de dyrevelfærden. Vores køer kan virkelig godt lide forudsigeligheden i malkningen og ikke mindst den fri adgang. De kan selv finde rytmen – og bare i det her robothus sparer vi 200 kWh i døgnet på seks robotter. Det løber op,” fortæller han og fortsætter:

”Men der er jo altid optimeringsmuligheder. Vi skiftede pattegummi, og det kunne spare 15 sekunder per malkning, og det løber op i halvanden time per dag. Per robot. Det betyder altså noget i længden.”

Robotterne deler blandt andet vakuumpumper og nedkøling. En varmeveksler i køleanlægget varmer til gengæld stuehus og personalerum op.

Slut med at bringe vand ud

LED-belysningen bruger vi ikke meget tid på, for det er ærligt talt ikke særligt interessant. Ole konstaterer dog, at der er en solid strømbesparelse at hente – og at tilbagebetalingstiden for 200 lysarmaturer er omkring fire år.

Ole lyser til gengæld op, da han fortæller om overdækningsteltene på gylletankene. En simpel konstruktion, der – ja – holder vandet ude.

”Det er cirka 85 centimeter vand, vi holder ude af gylletanken om året, og det betyder helt konkret, at vi bringer fem kubikmeter mindre gylle ud per hektar. Det løber altså op i besparelser, både i forhold til tid og diesel – og det kan vi så gange med vores i alt 15 gylletanke,” forklarer han.

Ole Sørensen forsikrer, at der kun er positive gevinster i ESG-investeringerne, men han understreger dog, at de skal være skarpe i forhold til at få lukket teltene ordentligt af, når det trækker op til uvejr.

Det slutter ikke her

Rejsen er langt fra slut med lys, telte og robotter, og allerede nu er en ny energieffektiv velfærdsstald ved at se dagens lys i majsmarken på den anden side af vejen. Reduceret jordbehandling, pletsprøjtning og en mere præcis gylleudbredning er på tegnebrættet, og der er i det hele taget en idérighed og virketrang, det er svært ikke at lade sig rive med af.

Ole drømmer også stort om satellitstyret vanding, selvom teknologien endnu ikke er fulgt med ønskerne.

”Tænk, hvis vi kunne vande, som vi pletsprøjter. At vi tilfører vandet dér, hvor der er brug for det – og kun der. Vi har 14 vandingsmaskiner, og det kunne være fantastisk at kunne nå dertil. Det er også nemt at forestille sig, at vi engang kommer til at skulle forsvare vores brug af vand, som vi skal med foder, medicin og pesticider,” slutter Ole Sørensen.

Det handler meget ofte om blinde vinkler

I SvineRådgivningen er kurser rettet mod udenlandske praktikanter en stor succes.

Der er nemlig meget at hente, hvis du får belyst de emner, der ikke er åbenlyse for en udlænding, forklarer svinerådgiver.

Dansk griseproduktion har i mange år haft stor glæde af udenlandske praktikanter, og det har derfor været logisk for SvineRådgivningen at tilbyde kurser målrettet denne type ansatte. Det fortæller svinerådgiver Emmy Rønving, som sammen kollegaen Henriette Leegaard Hansen afholder kurserne.

”Der er et behov for – og en efterspørgsel på – de her kurser, for en dansk svinestald og et dansk arbejdsmarked er altså helt nyt territorie for de her udenlandske praktikanter,” siger hun og fortsætter:

”Får du en god start som praktikant, får du et langt bedre forløb – og ikke mindst en bedre mulighed for at skabe værdi for landmanden.”

Emmy Rønving forklarer, at kurset er tilrettelagt, så det fokuserer på de praktikanter, som er i Danmark i for holdsvis kort tid. Derfor er kurset skåret ind til benet, når det kommer til de generelle spørgsmål – og ellers tilpasset arbejdsgangene på den konkrete bedrift.

Både kultur og arbejdsgange

Kurset har både fokus på regler, arbejdsmarked og skattesystem i Danmark såvel som den egentlige drift af en moderne svineproduktion. Lovgivning, krav og danske standarder for dyrevelfærd er en vigtig del af pensum, og det er helt nødvendigt at få klarlagt, for klarer Emmy Rønving.

”Det bliver bare nemmere, når praktikanterne bedre forstår, hvordan tingene hænger sammen. Der er også nogle store kulturelle forskelle, vi får drøftet – som for eksempel punktlighed og organisationsstruktur. Nogle

kulturer har en afslappet tilgang til klokken, og andre holder ikke øjenkontakt med overordnede. Det hjælper at få snakket om med både landmænd og praktikanter,” fortæller hun og tilføjer:

”Og så tilbringer vi alligevel så meget tid alene med praktikanterne, at de tør stille de spørgsmål, de måske af kulturelle hensyn ikke tør gøre, når landmanden er der. Det har en kæmpe værdi,” siger hun.

Selskabsspecialist:

”De bedste løsninger kræver god forberedelse”

Mange landbrug står over for generationsskifte, og mange landmænd konverterer i disse år deres privatejede virksomheder til selskaber. Der er da også mange fordele i at skifte sin VSO ud med et ApS eller et A/S, forklarer selskabs- og skattespecialist, Per Thimm.

Tekst:

Jannik Schiermer

Poulsen

Redaktør

Større bedrifter og mere komplekse forretninger. Der er snart ikke det område, hvor strukturudviklingen ikke har påvirket dansk landbrug, og vi ser en kontinuerlig bevægelse mod flere landbrug, som drives i selskabsform.

En bevægelse, der får bedrifterne til i højere grad at ligne det omkringliggende samfunds virksomheder – og en bevægelse, der rummer mange muligheder, hvis man spørger selskabsspecialist

Per Thimm.

”Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at en personlig virksomhed i VSO (virksomhedsskatteordning, red.) er en rigtig god løsning til almindelig drift med én ejer. Dette gælder både skattemæssigt og praktisk. Det er også en god ordning, hvis du ved udgangen af dit arbejdsliv vil sælge alt på én gang og ophøre som landmand,” siger han og fortsætter:

”Det er kun, hvis du vil noget andet, eller der er vægtige økonomiske grunde, at du skal overveje at konvertere til et selskab. Det gælder eksempelvis ved glidende generationsskifte, partnerskaber med andre eller ved økonomisk generationsskifte til børn.”

Fokusér på forældrene

Per Thimm fremhæver, at det vigtigste, som landmændene og de involverede skal forholde sig til, er alle de bløde emner omkring generationsskifter og større ændringer. Mavefornemmelserne

Sådan virker selskabsformen

Det vigtigste er at komme i gang med overvejelserne og eventuelt selskabsform i god tid, så det kan forberedes godt og give de bedste handlemuligheder.

om fremtiden, samarbejdsrelationer, børnenes ambitioner og familierelationer, tanken om slægtsgården og ikke mindst den afgående generations ønsker til alderdommen, påpeger han.

”Det her går forud for selskabsformer og overdragelser, for det er simpelthen kernen i det hele – uanset hvad planerne er for fremtiden. Mange landmænd har ikke pensionsordninger, for værdierne findes i bedriften, og det skal man huske at tage med. Der er jo også rigtig store værdier i sådan et landbrug, som familien ofte ikke mærker det store til i den aktive periode. De kommer først til syne i forbindelse med generationsskifte eller salg. Det er vigtigt, at den afgående generation har midler nok at leve for og bruge til andre formål i tiden efter,” forklarer han.

Det er netop ofte de store værdier, der gør generationsskifter så komplekse, forklarer Per Thimm.

”Skal landbruget overdrages, er det en god idé at overveje selskabsformen i rigtig god tid, for så kan vi nå at forberede og drage en masse fordele. Men du skal gøre op med dig selv, om du er klar til at gøre op med Morten Korch og slægtsgård – og du skal sikre dig, at dine børn virkelig vil overtage det. Det er jo en anden start, de får end du fik. Et liv med langt mere bureaukrati og ledelse og langt mindre håndværk,” siger han og tilføjer:

”Men alt det her med selskaber og generationsskifte kræver forberedelse. Vi kan godt lave hurtige løsninger, men de gode løsninger kræver ofte god tid og forberedelse.”

Herunder kan du få en kort gennemgang af de scenarier, hvor selskabsformen giver fordele. Per Thimm understreger, at der er tale om kraftige forenklinger, der kun skal tjene til inspiration.

Praktisk generationsskifte

Skal landbruget drives videre, af børn eller en medarbejder, er det langt lettere at gøre med et selskab. Tidligere så vi I/S-formen som et populært valg, men værdierne er blevet for store – og det skattetekniske for komplekst.

Et praktisk generationsskifte sker ofte ved at overdrage en ejerandel til arvtageren og gradvist forøge den. I selskabsform sker overdragelsen ved at overdrage kapitalandele, og det er forholdsvist enkelt. Hvis det sker glidende, er du fortsat en del af driften og ejerkredsen, indtil du skal pensioneres. Selvom du er i din bedste alder omkring de 50 år, er det altså en fin idé at gøre overvejelserne allerede her.

Mulighederne for en nemmere overdragelse til eksempelvis en medarbejder bliver også bedre og bedre, for det er et område med politisk bevågenhed. Der er en vilje til at holde værdierne og arbejdspladserne på danske hænder, og der er meget, vi kan gøre med de her værktøjer.

Figur 1:

Ved at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse kan du holde værdierne i selskabet – og først blive beskattet, når de faktisk trækkes ud. Det gør det også muligt at overdrage ejerandele i en succession.

Forældre

Familie Holding ApS

Drift ApS

Figur 2:

Selskabsformen er også oplagt, hvis generationsskiftet handler om at overdrage værdierne bedst muligt – eller hvis du ønsker at indgå partnerskaber.

Figur 3:

Selskabsformen gør det også nemmere at fordele værdierne mellem børnene, selvom det kun er det ene barn, eller for den sags skyld en medarbejder, der overtager bedriften i et praktisk generationsskifte.

Økonomisk generationsskifte

Økonomisk generationsskifte handler om at overdrage penge. Ved at indkapsle værdierne i et holdingselskab er det muligt at dele værdierne ligeligt til børnene - eller eksempelvis ved, at det ene barn overtager bedriften, og de andre børn overtager penge i form af ejerandele i holdingselskabet. Ved at overdrage værdierne i et holdingselskab har dine børn blandt andet mulighed for at investere dem i andre virksomheder. Det vil sige, at dine børn kan starte en frisørforretning eller en udlejningsvirksomhed uden at skulle gøre det med privatbeskattede midler. Det er en god mulighed at give sine børn.

Gør du det tidligt nok, kan du også få nogle skattemæssige fordele. Det er i øvrigt en god idé at få foretaget det økonomiske generationsskifte i god tid, mens værdierne er så lave som muligt.

Partnerskaber

Vi ser også oftere og oftere, at to land mænd i deres bedste alder vælger at gå sammen og drive et større landbrug sammen fremadrettet, og det kan der være rigtig god mening i. Der er selskabsformen den eneste reelle mulighed.

Det bliver simpelthen for stort at klare i regi af I/S, og det vil kræve en handel med tilhørende bøvl, hver gang der sker ændringer i ejerforholdet eller i ejerkredsen, da det i princippet er hvert en kelt aktiv for sig. Ved et selskab er det langt lettere at sælge og overdrage anparter.

Rådgiver:

Digitalisér dine drænkort, og vær på forkant med problemerne

Dræn er for vigtige til ikke at virke ordentligt, og gamle drænkort er for sårbare og upræcise til at skabe og bevare overblikket. Derfor bør du digitalisere dine drænkort, mener Anita Jæger, som er planterådgiver og drænspecialist i SAGRO.

Tekst:

Jannik Schiermer

Poulsen

Redaktør

Lovprisning af dræn, der virker, er et fast indslag fra SAGROs planterådgivere, for betydningen af veldrænet jord kan næsten ikke overdrives. Dræn sætter tydelige aftryk på såvel bundlinjen som den daglige drift – men alligevel er det et område, som en hel del landmænd forsømmer i et eller andet omfang. En af årsagerne skal findes i manglende overblik.

”Dræn er jo i sagens natur usynlige i det daglige, og derfor er det typisk først, når drænene svigter med vandspejl til følge, at folk forholder sig til dem. Altså når det er akut – og så er det noget bøvl at skulle have kortene frem,” siger planterådgiver og drænspecialist Anita Jæger og fortsætter:

”Men vi har altså en rigtig god digital infrastruktur, der understøtter en nemmere og ligefrem proaktiv tilgang til drænene.

Det er en rigtig god investering at komme i gang med, så du ikke står i en presset situation og skal handle på bagkant.”

Papiret er sårbart

"Der er noget trygt og hyggeligt i de gamle drænkort, som måske er kommet til verden i din bedstefars tid ved roret – men det analoge har altså også sine begrænsninger. Papirkortene gør dig sårbar, og de er i sig selv skrøbelige, når vand og vind tager fat i dem. Men selv med en laminering og en påpasselig tilgang giver de problemer," fortæller Anita Jæger:

”Vi har virkelig ofte stået med kunder, hvor kortene er gået tabt i et dødsbo eller på anden vis forsvundet. Så er du prisgivet, hvis de ikke findes i Hedeselskabets arkiver. Men lige så væsentligt

"Digitale drænkort er en rigtig god investering at komme i gang med, så du ikke står i en presset situation og skal handle på bagkant."

Anita Jæger

er det, at både marker og landskaber er markant anderledes i dag, end da drænene kom i jorden. Det er svært at navigere efter fortidens skel og gamle træer, som ikke længere findes.”

Digitale kort giver præcision

Helt modsat de gamle kort forholder det sig med de digitale muligheder. Her kan du, med din mobil i hånden, få et præcist og retvisende billede af drænene under jorden. Det betyder, at du med en ret høj nøjagtighed kan gå i jorden med rendegrave ren – og det har selvklart rigtig mange fordele, fortæller Anita Jæger.

”FarmTracking har et rigtig godt værktøj, som integrerer dit digitale drænkort i den teknologi, du nok i forvejen bruger. Har du en telefon med en ret nøjagtig GPS, er der meget at hente med hensyn til både tid, penge og kræfter,” forklarer hun og tilføjer:

DLBR Forsikringsmægler

”Nye eller forpagtede marker kan også hurtigt overføres til din app, hvis drænkortet hér er digitaliseret.”

Altså en ret lavthængende frugt, de fleste har gavn af at

Sådan bliver det digitale drænkort skabt Mens det nogle gange er ret let at digitalisere drænkortene, da de findes i Hedeselskabets arkiver, kræver det andre gange lidt samkørsel af forskellige data

”Hedeselskabet har været meget præcise, og hvis vi sammenlægger oplysningerne herfra med blandt andet luftfotos år for år, får vi en ret præcis indikation af drænene. Vi får også et klart billede af, hvor drænvandet bevæger sig på - og væk fra - ejendommen,” fortæller

Anita Jæger.

Fremtidens landmænd kommer til at få det endnu lettere, for i mange tilfælde bliver nye dræn markeret ret præcist med GPS-koordinater og kote – altså højde.

Kontakt:

Anita Jæger

Planterådgiver

Tlf.: 21 68 40 98 ajj@sagro.dk

Få styr på dine forsikringer

Hvorfor er der så mange, der vælger landbrugsuddannelsen?

På Kjærgård Landbrugsskole er antallet af elever øget med 44 procent siden 2020.

Markedsføring er en del af svaret – men ikke hele sandheden.

Landbrugsskolerne vader i succes lige nu, hvis du ser på antallet af elever. Ifølge foreningen Danske Landbrugsskoler var der i foråret 2025 registreret en 15 procents stigning i antallet af elever, der vælger en landbrugsuddannelse direkte efter folkeskolen, sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Og det totale antal elever er i skrivende stund over 4.000 landet over, hvilket også er rekord.

Derfor er det oplagte spørgsmål: Hvorfor egentlig det? Hvad er der sket?

Med det i baghovedet har Grobund besøgt Kjærgård Landbrugsskole ved Ribe. Her arbejder Trine Thorhauge som studievejleder, og ikke mindst én ting springer i øjnene: Skolerne er begyndt at markedsføre sig over for de unge.

"For fire år siden besluttede bestyrelsen, at markedsføring skulle prioriteres langt højere, og det har rykket rigtig meget," siger hun.

Det må siges at have haft en effekt. I efteråret 2020 havde skolen 77 elever. I efteråret 2025 er det tal steget til hele 111 elever – en stigning på 44 procent.

Hvordan markedsføring?

Beslutningen betød, at Kjærgård Landbrugsskole nu har medarbejdere dedikeret til markedsføring. Èn er ansat på deltid

udelukkende til formålet, og Trine Thorhauge fortæller, at knap halvdelen af hendes arbejdstid også går med det.

"Tidligere var det sådan, at hvis du ville finde os, kunne du nok gøre det. Nu fortæller vi aktivt alle, at vi er her. Og det har betydet en stor forskel – også i typen af elever, som vi nu tiltrækker," siger hun.

Hvor man i gamle dage optog næsten udelukkende bøndersønner, er det i dag elever med meget forskellige baggrunde, skolerne optager. Og byboerne fylder mere og mere – det samme gælder kvindernes andel, som nu udgør 28 procent.

"Vi er i markedsføringen også meget fokuseret på at fortælle om, at en landbrugsuddannelse kan bruges i følgeerhvervene.

Nu kan du kombinere landbrugsuddannelsen med en studentereksamen (EUX, red.), og det har for alvor haft betydning for de unges valg," siger Trine Thorhauge.

Det bakkes op af en uddannelsesanalyse, som Danske Landbrugsskoler udgav i 2023. For de elever, der tog en landbrugsuddannelse med EUX, svarede 42 procent, at denne mulighed havde været afgørende for deres valg, mens 43 procent svarede, at det havdet stor eller meget stor betydning.

Markedsføring kan ikke stå alene

Som du sikkert har regnet ud, kan markedsføring ikke stå alene.

Når unge træffer et uddannelsesvalg, er det et yderst komplekst samspil mellem mange faktorer. Og for de elever, som slet ikke havde berøring med landbruget før uddannelsesvalget, er det interessant at se på besøgsordningen.

Gennem Landbrug & Fødevarers besøgsordning kan skoleklasser nemlig få både gratis undervisningsmateriale og gratis bus til og fra gården.

Selve bussen betales af landboforeningen, og i området omkring Kjærgård Landbrugsskole er det typisk Jysk Landboforening, som betaler.

"Denne ordning må vi bestemt ikke undervurdere betydningen af. Vi oplever, at eleverne har enormt gode oplevelser, og for mange er det første gang, de stifter bekendtskab med landbrugs egentlige produktion. Det, som eleverne får med sig herfra, adskiller sig fra Åbent Landbrug og lignende arrangementer, fordi de mere lærer om den reelle daglige produktion," siger Trine Thorhauge.

"Overordnet set har vi et stærkt landbrug med gode praktikmuligheder og jobmuligheder."

Trine Thorhauge, studievejleder

Det er heller ikke sådan, at væksten skyldes, at de flere elever er unge fra byerne, som tror, de skal ud at klappe køer og være en del af den grønne omstilling. Ifølge landbrugsskolernes rapport var det kun 6 procent af eleverne, der sagde, at muligheden for at arbejde med grøn omstilling og bæredygtighed havde afgørende betydning for deres valg.

Samarbejde er nøglen Rapporten fra 2023 står ikke alene. Nok er hver landbrugsskole i konkurrence med de andre ift. at lokke de unge til. Men de er i lige så høj grad kollegaer, og derfor har skolerne lavet portalen www.jordbrugetsuddannelser.dk, hvor de deler information, statistik, gode erfaringer og informationsmateriale med hinanden.

"Skolerne imellem er vi mere kollegaer, end vi er konkurrenter, for vi har alle gavn af et stærk landbrug. Vidensportalen betyder, at hver enkelt skole ikke skal opfinde den dybe tallerken selv. Og det er en enorm styrke ift. vores arbejde," siger hun.

Tallene viser også, at det har en effekt. For 54 procent af eleverne, der valgte en landbrugsuddannelse, havde ikke besluttet sig, da de startede i 8. klasse, og i alt traf 33 procent af eleverne valget i løbet af udskolingen, mens 22 procent gjorde det senere.

Muligheden for at kombinere EUX med en landmandsuddannelse er også vigtig. Men den har ikke gjort udslaget alene, for den ordning trådte i kraft helt tilbage i 2014. Den slags ændringer og nye tilbud tager altid noget tid at løbe i gang, påpeger hun.

"Overordnet set har vi et stærkt landbrug med gode praktikmuligheder og jobmuligheder samt følgeerhvervene, som beskæftiger endnu flere. Og det giver nogle attraktive uddannelser," siger hun.

Fakta

Antal af elever på Kjærgård Landbrugsskole

• Efterår 2020: 77 elever

• Efterår 2021: 90 elever

• Efterår 2022: 92 elever

• Efterår 2023: 93 elever

• Efterår 2024: 100 elever

• Efterår 2025: 111 elever

I alt en stigning på 44 procent.

I artiklen nævnes rapporten ”Vejen til en landbrugsuddannelse”, en uddannelsesvalgsanalyse fra 2023 udarbejdet af Danske Landbrugsskoler. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt elever, der startede på et grundforløb 2 på en landbrugsuddannelse på 10 landbrugsskoler.

I alt besvarede 728 elever undersøgelsen i 2022/23. Det gav en besvarelsesprocent på ca. 85.

Hvad siger de unge?

Grobund har talt med to elever ved Kjærgård Landbrugsskole om valg, fremtidsudsigter og det, som landbruget kan lokke med.

Mathilde Christensen, 18 år

Går på HF 1, EUX-modellen

Hvorfor valgte du at læse til EUX landmand?

Med den kombination holder jeg mine muligheder åbne. Jeg kan godt lide det boglige, men jeg kan samtidig også godt lide at arbejde i landbruget. Jeg har tidligere arbejdet i fire år på en gård med økologisk malkekvæg, så jeg kendte godt til faget i forvejen.

Havde du set markedsføring for Kjærgård Landbrugsskole, inden du foretog dit valg?

Ja, jeg så en del på både Facebook, Instagram og Tiktok. Det gjorde mig da nysgerrig. Men også folk i mit netværk kunne fortælle en masse godt om skolen – jeg havde veninder, som gik her i forvejen.

Jeg var også til åbent hus, hvor jeg fik en god fornemmelse for den hverdag, der ventede mig.

Desuden var studievejlederne gode til at råde os om, hvilken linje vi skulle vælge. Jeg kommer fra 10. klasse, og jeg er vildt glad for, at jeg lige havde det ekstra år til at blive mere moden i, så jeg blev mere bevidst om, hvad jeg valgte. Og med EUX landmand har jeg ikke valgt noget fra, hvilket jeg havde gjort, hvis jeg havde valgt den rene landmandsuddannelse. Det spillede også ind.

Er der ting, der har overrasket dig – enten positivt eller negativt – efter du er startet på uddannelsen?

Nej, det har kun været positivt. Fordi skolen er relativt lille, taler alle med hinanden på tværs af årgangene. Og vi hjælper hinanden med fagene efter skole. Det er lærerne også gode til. F.eks. kan vi hurtigt samle en gruppe efter skole, hvor vi kan få ekstra hjælp af Hans Jeppe (Andersen, viceforstander, red.). Vi bor jo på skolen, så det er nemt for os at afse tiden til det. Hvor nemt var det for dig at finde en praktikplads?

Det var relativt nemt. Man skal bare huske at søge relativt bredt og være åben for at arbejde med kvæg, grise eller ren planteavl. Og så skal man huske at fortælle om sig selv og også se praktikstedet an. Det er vigtigt, at man har god kemi med ens kommende chef.

Hvad er dine planer i forhold til fremtiden?

Jeg vil til at starte med ud og prøve mig af i landbruget. Når jeg har gjort det, kan det være, at jeg vælger at læse videre og måske læse enten produktionsleder eller agrarøkonom. Hvis jeg ender med slet ikke at ville landbruget efter at have prøvet det af, giver EUX’en mig også en sikkerhed. For så er det nemmere at vælge et andet fag, uden at jeg skal starte forfra med en gymnasieuddannelse.

Esben Laustsen, 19 år

Går på HF 1, EUX-modellen

Hvorfor valgte du at læse til EUX landmand?

Mine bedsteforældre har haft landbrug, min mor har landbrugsuddannelsen, og min far er landbrugsmaskinmekaniker, så det var oplagt for mig at se den her vej. Så jeg har aldrig været i tvivl om mit valg.

Desuden talte jeg med en studievejleder her på skolen, og jeg blev rådet til denne her linje, efter vi havde talt sammen. Desuden giver linjen også en sikkerhed, for du kan ikke vide, hvad der sker om 10 år.

Kan du uddybe?

Du kan jo være uheldig og komme til skade, du kan blive træt af arbejdet eller noget helt tredje. Så er det godt også at have en studentereksamen oveni, så jeg kan gå i en anden retning, hvis det skulle blive nødvendigt – uden at skulle starte forfra. Havde du set markedsføring for Kjærgård Landbrugsskole, inden du foretog dit valg?

Ja, jeg så lidt på Facebook, og jeg har selv søgt information om de forskellige skoler, og jeg fandt noget godt materiale. Jeg kommer fra Tønder, så egentlig var det mere oplagt for mig at vælge Gråsten Landbrugsskole. Men min mor har gået på skolen, og det spillede da også ind. Efter at have været her til åbent hus var jeg ikke i tvivl.

Er der ting, der har overrasket dig – enten positivt eller negativt – efter du er startet på uddannelsen?

Jeg var til åbent hus her, og det så bare godt ud, fordi skolen ikke er så stor. Og jeg fik et godt indblik i, hvordan det hele ville blive til hverdag.

Vi er gode til at tale med hinanden på tværs af årgange og klasser. Det er jeg vildt glad for. Og stemningen her er også, at vi lige hjælper en klassekammerat, hvis de hænger lidt med hovedet en dag eller bare ikke er så oplagte. Og fordi vi bor her, er vi gode til at lave alt muligt andet sammen.

I starten af uddannelsen var vi også på nogle ryste-sammen-ture. Først udelukkende os på EUX’en, fordi vi startede lidt før EUD’erne. Og da de startede, var vi alle afsted på kanotur, hvor vi lærte hinanden bedre at kende. Det har været utroligt godt, og jeg kan mærke, der bliver taget godt hånd om os her.

Råd & Regnskab

For pensionister:

Skelnen mellem aktiv og passiv virksomhed er ikke længere

aktuel

Fra 1. januar 2025 fik vi nye regler, så indkomst fra personligt arbejde nu omfatter alle indkomster, hvor du skal betale arbejdsmarkedsbidrag. For selvstændige betyder det, at indkomst fra din virksomhed fremover bliver arbejdsindkomst – og dette gælder, uanset hvad virksomheden består af.

Det vil sige, at indkomst fra en virksomhed, der eksempelvis bortforpagter en vindmølle, bliver anset som arbejdsindkomst. Efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og dagpenge er til gengæld ikke længere arbejdsindkomst.

Reglerne er blevet nemmere at forholde sig til. Er der arbejdsmarkedsbidragspligt af en indkomst, så indgår det som en arbejdsindkomst med de forskellige konsekvenser, der er for de forskellige pensionsformer.

En indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag, for både pensionist og ægtefælle, har nu en helt ny konsekvens, da den vil indgå i beregningen, hvis vi taler om seniorpension/førtidspension og folkepensionstillægget.

Hvis du har spørgsmål omkring dine udbetalinger og konsekvenserne af de nye regler, kan du altid kontakte din rådgiver for at få flere oplysninger om de muligheder, der er.

Har du snydt dig selv for en skattefri seniorpræmie?

Er du født efter 1. januar 1954, og har du arbejdet i gennemsnit 30 timer om ugen eller mere i det første - eller de to første - år, efter du har nået din pensionsalder? Så har du ret til en skattefri seniorpræmie. Den første præmie er på 48.555 kroner, og anden præmie er på 28.902 kroner – og det er da værd at tage med. For lønmodtagere bliver præmien sandsynligvis udbetalt automatisk, men det er værd at undersøge, om den nu også er blevet det. Er du selvstændig, bliver den skattefri præmie beregnet ud fra dit overskud før renter – og her lyder overskudskravet på 221.754 kroner. Selvstændige skal selv søge om at få seniorpræmien udbetalt.

Er du berettiget til den skattefri seniorpræmie kan du stadig nå at få den søgt, så tøv ikke med at kontakte din rådgiver, så vi kan hjælpe dig i mål.

Lasse Frost overtager roret i SAGRO Regnskab

Fra 1. september overtog Lasse Frost roret i SAGRO Regnskab efter Palle Høj, der – efter eget ønske - fortsætter i en rolle som økonomirådgiver. Lasse Frost kommer fra en stilling som chef for SAGRO Regnskab i Herning og Holstebro - men har altså nu ansvaret for hele SAGRO Regnskab.

”Jeg glæder mig til at videreudvikle forretningen i tæt samarbejde med mine dygtige kolleger i SAGRO,” sagde han i den anledning.

Godt vejr og velbesøgte dyrskuer

Det har på mange måder været en dejlig sommer med godt dyrskuevejr, og vi var til stede på de tre, der ligger i vores pastorat. Nemlig Landsskuet og Ribe Dyrskue i juli og Aulum Dyrskue i august. Alle tre dyrskuer bød på glade landmænd og en god stemning.

Hele to ministre kom forbi for at høre om Knudedyb

I juni fik Jysk Landboforening efter en del forarbejde mulighed for at byde minister for Grøn trepart, Jeppe Bruus Christensen (S), og økonomiminister Stephanie Lose (V) inden for til en snak problemerne ift. Knudedyb. Det skete i samarbejde med Spiras. På mødet gjorde foreningerne meget ud af at forklare, hvad problemerne med regnemetoden for de varslede N-reduktioner går ud på.

Mere end 300 kartoffel-folk tog turen til Arnborg

SAGROs kartoffeldag er efterhånden et stort tilløbsstykke, og i år tog mere 300 avlere, rådgivere og branchefolk turen til Arnborg – til en dag i kartoflens tegn. Der blev delt viden fra gødningsforsøg, erfaringer med læggetider og tanker om biokul – og naturligvis var der tid til en kollegial snak eller to.

Klimafolkemødet

Klimafolkemødet løb af stablen fra 28.- 30. august 2025 på havnefronten i Middelfart. Det var tre dage med masser af debatter. På billedet ses bestyrelsesmedlem i Jysk Landboforening Jesper Arnth, som repræsenterede landbruget i flere debatter.

SET I BAKSPEJLET

Fremtidens Landbrug:

Maskiner, medier og mennesker

Torsdag den 23. oktober 2025 kl. 18.00 - 21.30 på Herningsholm Landbrugsskole

Lillelundvej 21, 7400 Herning

Kom med indenfor på den nye landbrugsskole, når LandboUngdom, Herningsholm Landbrugsskole og Herning-Ikast Landboforening inviterer til en spændende aften, hvor vi sætter fokus på landbrugets fremtid – både når det gælder maskiner, medier og mennesker.

Arrangementet er for LandboUngdom og Herning-Ikast Landboforenings medlemmer.

Tilmelding på sagro.dk/arrangementer eller på 70 21 20 40.

HandelsErfa med Agrocura: 2026 – det bliver rigtig godt!

28. oktober: Online

29. oktober i Billund og 30. oktober i Holstebro

Gode afregningspriser for husdyrproducenterne, faldende renter og solid indtjening i dansk landbrug – jo prognoserne ser faktisk ret fornuftige ud for 2026. Folkene fra Agrocura glæder sig til at præsentere dig for deres forventninger samt vende den aktuelle markedsudvikling, når de igen i oktober afholder en ny række HandelsErfa hos SAGRO. Prisen er 999 kroner + moms.

Tilmelding på sagro.dk/arrangementer eller på 70 21 20 40.

Holstebro Struer LandboSenior

Efterårsfest

Torsdag den 30. oktober kl. 18.00 på Lille Dallas, Hodsagervej 57, 7490 Aulum

Erik Poulsen vil komme og fortælle om sin tid i EU-parlamentet. John Hatting kommer og spiller under middagen, og han vil derefter spille op til dans, hvis man ønsker at røre benene. Ellers kan man nyde den gode musik.

Pris 500 kr. pr. person.

Tilmelding senest den 15. oktober til Inger Marie på tlf. 30 69 61 60.

Foredrag

Torsdag den 20. november kl. 13.30 i Nupark

Ivar Brændgård kommer og fortæller om sine 25 år på TV MIDTVEST.

Pris: 150 kr. pr. person.

Tilmelding senest den 16. november til Inger Marie på tlf. 30 69 61 60.

Ikast-Bording LandboSenior

En formiddag med højskolesangbogen

Onsdag den 22. oktober i Bordinghallen

Tidligere efterskolelærer, forstander og højskolelærer Martin Ravn Jensen spiller og synger med os. Det er en stor oplevelse at dykke ned i højskolesangen sammen med Martin Ravn Jensen.

Tilmelding senest den 19. oktober.

Pris: 75 kr.

Julefrokost på Noli

Onsdag den 26. november kl. 12.00 på Noli

Vi gentager succesen endnu engang og byder velkommen til en dejlig julefrokost på Noli med god mad, sang og små overraskelser. Kom og vær med til hyggeligt samvær. Tilmelding senest den 14. november. Pris meddeles senere.

LandboSenior Herning

Billedforedrag over emnet ”Familien på farten – tre generationer Island rundt”

Fredag den 14. november kl. 13.30 hos SAGRO i Herning Familien, bestående af Helge og Anne Grethe, deres yngste søn Hjalte, hans kæreste Simone og deres to-årige datter

Frida, udforskede Island i 80 dage. De vil underholde os med et billedforedrag.

Tilmelding til SAGRO på tlf. 70 21 20 40 senest den 11. november.

Julehygge

Fredag den 5. december Programmet vil komme på SMS til alle medlemmer.

Midtjysk LandboSenior

Efterårsmøde

Mandag den 20. oktober kl. 17.00

Uhre Friskole

Efterårsmøde på Uhre Friskole med Ronnie og Bent. Sanne Brodersen fra Gram Slot kommer og fortæller om livet som ”slotsfrue”. I Sannes foredrag er indlagt en lille kaffepause. Derefter et par stykker smørrebrød, inden Ronnie og Bent underholder.

Pris: 150 kr.

Tilmelding til Ruth senest den 13. oktober på mail: ruth-johnsen@hotmail.com eller tlf. 20 95 68 21. Max 140 personer.

Sangaften på SAGRO

Mandag den 17. november kl. 17.00

SAGRO, Billund

Denne aften får vi besøg af Søhøjlænderne. Søhøjlænderne er en musikalsk fortælling for alvor, sjov med krydderi af anekdoter, historie og fællessang. Musikken er såvel danske som udenlandske toner. Nyere og ældre viser og sange. Populær musik for det ”voksne” publikum. Med en snert af jazz, rock og blues i lydbilledet. En anderledes underholdning for det ”voksne” publikum. Der serveret smørrebrød og kaffe i pausen.

Pris 250 kr.

Tilmelding til Henry på mail: henryh@altiboxmail.dk eller tlf. 21 91 93 97 senest den 10. november.

Gadbjergkirke

Onsdag den 10. december kl. 13.30

Gadbjerg Kirke, Buen 17 B, 7321 Gadbjerg

Sognepræst Henriette H. Jørgensen vil fortælle om kirken, og vi synger et par samler. Derefter kører vi til Lindeballe Forsamlingshus, Åstvej 54, Lindeballe, Gadbjerg, hvor vi får Gløgg og æbleskiver, kaffe og småkager og synger lidt mere. Pris 100 kr.

Tilmelding til Ruth senest den 3. december på mail til ruth-johnsen@hotmail.com eller på tlf. 20 95 68 21. Max 100 personer.

Følg med på sagro.dk og oerd.dk og se vores arrangementer

Varde LandboSenior

Fællesarrangement

Foredrag med Uffe Dreesen:

"Det moderne Rusland, vi kendte, har aldrig eksisteret"

Tirsdag den 28. oktober kl. 19.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tilmelding senest d. 20. oktober til SAGRO på tlf. 70 21 20 40. Hvis man har aktivt medlemskab af Jysk Landboforening er mødet gratis, ellers skal der indbetales 150 kr. på konto nr. 7700-147074 ved tilmelding. HUSK navn på indbetaler. Arrangementet er fælles med Sydvestjysk LandboSenior og Jysk Landboforening.

Julefrokost

Torsdag den 27. november kl. 12.00 i Skads Forsamlingshus Julefrokost sammen med Sydvestjysk LandboSenior. Pris: 300 kr. inkl. frokost og underholdning. Drikkevarer er for egen regning.

Tilmelding senest den 15. november til SAGRO på tlf. 70 21 20 40. Betaling senest den 20. november på Sydvestjysk LandboSeniors konto nr. 7701-764363

Sydvestjysk LandboSenior

Fællesarrangement:

Foredrag med Uffe Dreesen

Tirsdag den 28. oktober kl. 19.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Læs omtale under Varde LandboSenior.

Julefrokost

Torsdag den 27. november kl. 12.00 i Skads Forsamlingshus Julefrokost sammen med Varde LandboSenior. Læs omtale under Varde LandboSenior.

Resultat de sidste 12 mdr.

• Solgt 11.445 ha

• Samlet handelspriser 2,2 mia

• 237 handler

Vi søger ejendomme

kontakt

Kontakt