Fodereffektivitet

ESG-arbejdet kan være en diffus størrelse, og derfor zoomer vi i Grobund ind på konkrete områder og løsninger, hvor du nemt kan gøre en forskel. Denne gang ser vi på området ’Fodereffektivitet’, som i høj grad påvirker klimabelastningen.

Når vi taler landbrug og ESG, er klimabelastningen noget af det første du som producent af kød og mælk bør tage fat på. Foderforbruget og køernes fordøjelse er de to steder, hvor klimapåvirkningen har nogle af de største optimeringspotentialer, og især foderforbruget er et oplagt sted at sætte ind strategisk, forklarer Marlene Hansen, der er bæredygtighedsrådgiver og ESG-ekspert i SAGRO.

”Med foderforbruget har vi mulighed for at påvirke en dobbelt bundlinje; altså både CO2e-udledningen og den økonomiske bundlinje – og vi har faktisk mulighed for at gøre det uden at påvirke ydelsen. Derfor giver det god mening med en tydelig målsætning og en konkret vej dertil,” fortæller hun.

Hun anbefaler at bruge Arlas målsætning om 0,88 kg CO2e per kg EKM som strategisk sigte – og så finde en vej dertil, som passer til bedriften.

”Med ordentlige data har du desuden et godt grundlag for beregningen af intern omsætning af foder ved årsafslutning, og det er i den sidste ende årets samlede forbrug og årsregnskabet, der ligger til grund for klimaregnskaberne. Dem, som vil vise, om vi er på vej mod målet om reduktion af klimaaftrykket,” tilføjer Marlene Hansen.

Foderstrategi i flere faser

Målrettet arbejde og handlingsplaner for at forbedre fodereffektiviteten er kernen i forhold til at nå målsætningen, og her er det en god idé med flere faser og delmål, når strategien skal udmøntes konkret.

”I planlægningsfasen ser vi på foderplaner med fokus på en sund fodring, med så meget grovfoder som muligt, uden det er på bekostning af ydelsen, så vi sætter mål for vores foderforbrug,” siger Ann Katrine Nielsen, der er klima- og kvægrådgiver i SAGRO.

Ann Katrine Nielsen understreger, at planlægningen skal tage afsæt i køernes faktiske ydelse for at undgå spild.

”Næste fase handler om grundige og løbende opmålinger af beholdninger, så vi kan følge det faktiske forbrug – og sætte ind, hvis der bliver behov for at korrigere,” fortæller hun.

Mens de to første trin handler om planlægning og håndtering, har det sidste i langt højere grad et sigte på udførelsen. Der skal nemlig grovfoder af en høj kvalitet til, hvis du skal spare på indkøbt og importeret foder til malkekøer, forklarer Ann Katrine Nielsen.

”Det hele starter med en slætstrategi, der sikrer foderets kvalitet. Det samme gælder god stak-management og et fokus på at mindske spild – både ensileringssvind og dårligt foder,” påpeger hun.

Med en god grovfoderforsyning i høj kvalitet får du både sundere køer og en sundere bundlinje – og samtidig er du rigtig godt på vej med et af fokusområderne, der kan bidrage til din ESG, som både banker og de andre led i forsyningskæden sætter pris på.

Skal du også have hjælp til en ambitiøs foderstrategi?

Kontakt:

Ann Katrine Nielsen, kvægrådgiver

Tlf.: 29 35 52 77 ann@sagro.dk