Dansk landbrug står ved en skillelinje og over for en ny epoke – men det er sket så mange gange før. Grobund har besøgt Det Grønne Museum og Ph.d. og museumsinspektør med ansvar for landbrugshistorie, Esben Bøgh Sørensen, for at blive klogere på landbrugets nok mest skelsættende periode – nemlig 1800-1960. Han fremhæver seks af de vigtigste opfindelser og udviklinger, perioden bød på. Det var nemlig dér, at dansk landbrug blev mekaniseret.

Radsåmaskinen gav præcision

”I slutningen af 1800-tallet vandt radsåmaskinen indpas i landbruget, og den tilførte præcision og ensartethed – og den gjorde det muligt at så i forskellig dybde. Før da såede man ved håndkraft, og det hav de slet ikke den samme gode udnyttelse af plads og såsæd.”

Selvbinderen sparede hænder

”Høsten har altid været arbejdstung, men det var på et helt andet niveau, dengang der blev høstet med le. Selvbinderen fjernede behovet for en hel masse hænder, og selvom det stadig var et stort og tungt arbejde med negene, kunne du alligevel klare høsten langt lettere. Selvbinderen blev også brugt helt op i 1960’erne, indtil mejetærskeren tog over.”

Tærskværket skånede folk

”Det har været et vanvittigt hårdt fysisk arbejde at tærske korn med plejl, og det mekaniske tærskeværk kunne ikke alene afskalle kornet – det rensede det også. Det er svært at sætte sig ind i gamle dages høstarbejde, når man sidder i en mejetærsker i dag.”

Centrifugen fundamentetvarfor andelsbevægelsen

"Danmarks industrialisering begyndte for alvor i landbruget – især i mejerierne og slagterierne, hvor mælkecentrifugen spillede en afgørende rolle. Tidligere havde især her regårdsmejerierne været kendt for det bedste smør, men med de nye centrifuger fik bønder ne nu mulighed for selv at etablere moderne mejerier gennem fælles indkøb i andelsfor eninger. Denne udvikling blev startskuddet til andelsbevægelsen, som dermed udlignede spillepladen.

Det er i øvrigt sjovt at tænke på, at malkema skinen først for alvor fandt vej til danske landmænd efter Anden Verdenskrig. Vi var jo storeksportører af smør længe inden – men det er altså sket med manuelle malkninger.”

Traktoren ændrede alt

”Traktoren, og især den lille grå Ferguson, er nærmest ikonet på mekaniseringen af landbruget, og dens indtoggik voldsomt stærkt. Faktisk gik vi fra næsten ingen traktorer under krigen til, at alle landbrug havde dem i starten af 1960’erne. Med god grund, for den effektiviserede markarbejdet, den kunne løfte redskaberne, og den leverede trækkraft til al mulig andet mekanisk. Men den ændrede også livet på landet på mange andre måder - og sådan set også landskabet.

Den afløste nemlig hestene, og der forsvinder mere end 500.000 heste i samme periode. Heste, der før var uundværlige i produktionen og nærmest en del af husttanden. De havde navne, og de var hos familierne meget længe, og det har virkelig været en stor omstilling. Mange landmænd savnede da også samarbejdet med dyrene i de efterfølgende år.

Traktorens indtog betød også, at en stor del af havremarkerne til hestenes foder forsvandt og blev afløst til fordel for byg til svinefoder – en ret tydelig overgang til det industrielle landbrug sidenhen.”

Grønthøsteren gjorde konventionel mælkeproduktion muligt

”Før 1960’erne, hvor grønthøsteren brød igennem, har det været en enorm opgave at høste græs og hakke roetoppe, og maskinen var vanvittigt arbejdsbesparende ved alle former for grønthøst. Den gjorde ensilagen mulig, og det var en forudsætning for at have køer i store antal.”

3 tankevækkere

Drænrørene var ennøgletil eksporteventyret

”De store dræningsprojekter i Danmark fandt især sted i to perioder. Først omkring 1860 og igen i tiden efter Anden Verdenskrig, da jagten på mere landbrugsjord steg markant. Dengang drænede man store områder, der i dag ville blive betragtet som naturarealer eller vådområder, og gjorde dem dyrkbare med drænrør – først af tegl og senere af andre materialer. Den ekstra jord kunne naturligvis ses mængden af produceret mad – og i Danmarks rolle som eksportnation.

Nu skal jorden af klima- og naturmæssige årsager flere steder så have lov at blive våd igen.”

Kunstgødningen var et ønskebarn

”Med kvælstofdebatten i dag er det svært at forestille, hvor populært det var, da mennesket i mellemkrigstiden lærte at hive kvælstof ud af luften og tilsætte det til jorden. Før da var det altid en kamp af skaffe næringsstoffer nok, og handelsgødning bestod tidligere typisk af guano (indtørrede fugleekskrementer, red.) og chilesaltpeter, som blev sejlet ind fra Sydamerika. Nu var gødning pludselig en uendelig ressource, som gav bedre udbytter og flere dyrkbare arealer. Men det havde selvfølgelig også konsekvenser, der især begynder at vise sig fra 1980'erne med omfattende iltsvind.”

Bonden blev aldrig passiv

”Selvom redskaberne blev ensartede og industrielt fremstillet, stoppede innovationen aldrig på landet. Den her hjemmelavede tærskekniv er til at skære snoren af selvbinderens neg, inden de kom i tærskeværket. Sådan er der masser af behov, som landmanden selv har skabt løsninger til – alene eller i samarbejde med smeden.”