BEFOLKNINGSUDVIKLING OG SENIORBOLIGER

Page 59

SENIORBOLIGANALYSE

59

attraktive boliger til seniorer: "Kommunen skal virkelig prioritere seniorboliger, så unge mennesker kan flytte ind i de huse, som de ældre frigiver." Flere respondenter giver således udtryk for et ønske om dels at flytte ud af deres nuværende bolig, dels at flytte ind i en seniorvenlig bolig eller i et seniorbofællesskab. Men det rette boligudbud afholder i flere tilfælde respondenterne fra at flytte. Mange af de interviewede borgere peger på, at boligerne er for dyre. Andre fremhæver uforholdsmæssigt lange ventelister. Atter andre mener, at der mangler attraktive seniorbofællesskaber i deres nuværende lokalområde. Og som tidligere beskrevet vægter et flertal af de adspurgte borgere muligheden for at blive boende i deres nuværende lokalområde, hvor de oplever god tilgængelighed og stedstilknytning, højt. Der synes således at være et potentiale for at øge udbuddet af både seniorvenlige boliger og seniorbofællesskaber i kommunerne. Men for at gøre det attraktivt for respondenterne at vælge parcelhuset fra til fordel for seniorbofællesskabet, er det nødvendigt, at de har mulighed for at opretholde en god økonomi og en hverdag i deres lokalområde.

6.3

Forestillinger om seniorbofællesskaber

Dette afsnit beskriver respondenternes forestillinger om seniorbofællesskaber med udgangspunkt i: Respondenternes interesse i at flytte ind i et seniorbofællesskab. Respondenternes opfattelse af fællesskab og socialt samvær. Respondenternes opfattelse af sammenhængen mellem seniorbofællesskaber og alderdom.

Undersøgelsens respondenter er blevet stillet en række spørgsmål til seniorbofællesskaber, herunder om de kender til seniorbofællesskaber, og om seniorbofællesskaber kunne være en relevant boform for dem i fremtiden. Afsnittet giver bl.a. svar på hvor mange respondenter, der er interesserede i seniorbofællesskaber, hvor mange der er potentielle beboere og hvilke kvaliteter ved seniorbofællesskaber, respondenterne opfatter som attraktive. 51 % af de adspurgte respondenter kender til seniorbofællesskaber, mens 43 % svarer, at de ikke kender til seniorbofællesskaber. 6 % svarer 'ved ikke'. Respondenter i Helsingør Kommune og Køge Kommune har et lidt større kendskab til seniorbofællesskaber, mens respondenter i Viborg Kommune og Kolding Kommune ligger lidt under gennemsnittet. Forskellene er dog små, så der kan i nogen grad være tale om almindelige variationer, selvom kendte eksempler i kommunen eller indenfor et relevant bosætningsopland kan have betydning.

SENIORBOFÆLLESSKABET ER ET RELEVANT ALTERNATIV De respondenter, der kender til seniorbofællesskaber, er blevet spurgt, om de anser seniorbofællesskabet som en relevant boform i fremtiden. 17 % af de


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.