6 minute read
4.2 Formueaktiver
Analysen af udviklingen i den disponible indkomst og købekraften viser samlet set, at seniorfamilierne har fået et betydeligt større økonomisk råderum. Den større økonomiske frihed kan betyde, at flere seniorer har bedre muligheder i forbindelse med boligvalget.
Der er også foretaget en opgørelse af seniorfamiliernes formueaktiver, hvilket dækker over den kontante ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter, samt aktier, obligationer og pantebreve i depot. Også her er der tale om en stor relativ stigning for særligt de ældste seniorer.
Udviklingen i formueaktiver for familier med mindst ét medlem over 50 år har været overvejende neutral siden 2010. På landsplan er værdien af den gennemsnitlige aktivbeholdning steget med ca. 9 % i perioden 2010-2020. I de fem kommuner har stigningen været på 3 %. Samlet er formueaktiver på familieniveau opgjort til 1.944.000 kr. i gennemsnit i de fem kommuner i 2020, når familien indeholder mindst et medlem over 50 år.
Den familieopgjorte formue stiger typisk med alderen på det ældste familiemedlem. Særligt frem til en alder på 60-64-år, hvorefter det aftager. Udviklingen dækker over, at de ældre seniorer typisk "nedsparer" efterhånden som de forlader arbejdsmarkedet og bliver ældre. Det er imidlertid for de ældre aldersgrupper på +70 år, hvor formueaktiverne er vokset mest i perioden, både procentvist og i kroner og ører. Dermed står særligt de ældste aldersgrupper økonomisk stærkere i 2020 end i 2010. Familierne med ældste medlem blandt de fire ældste aldersgrupper har oplevet en vækst på 12-31 %, mens flere af fmailierne med ældste medlem mellem 50 og 69 har oplevet en lille negativ udvikling med fald på op til 7 %.
Figur 4-2 Formueaktiver for familier med mindst ét medlem over 50 år, i 2010 og 2020
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
50-54 år
55-59 år
60-64 år
65-69 år
70-74 år
2010 2020 75-79 år
80-84 år
85+ år
Blandt de undersøgte kommuner er formuerne lidt lavere i Køge, og lidt højere i Helsingør, mens de øvrige kommuner ligger forholdsvis tæt på hinanden. Det skyldes især, at formuen i perioden 2010-20 har været omtrent konstant i Horsens, Kolding, Køge og Viborg, mens den i Helsingør er vokset med 15 %. Hvis der ses bort fra den højere formue i Helsingør, så er fordelingen af formuer over aldersgrupperne og væksten i formuerne nogenlunde ens på tværs af seniorernes aldersgrupper.
EJENDOMSVÆRDIER OG FORMUE I opgørelsen af formueaktiverne indgår også en boligkomponent, som er den kontante værdi af ejendomsvurderingen. Da den offentlige ejendomsvurdering har været fastfrosset siden 2013, har stigninger i ejendomsværdier ikke kunnet slå igennem på denne opgørelse. Det kan give et forvansket billede af den faktiske udvikling. I praksis har boligejere en højere formue end angivet i formueopgørelsen, da denne bygger på den offentlige ejendomsvurdering fremfor markedsværdien af boligerne.
Den offentlige ejendomsvurdering og markedsværdien er opgjort på kommuneniveau for enfamiliehus og ejerlejligheder. Dermed kan der opnås en fornemmelse af størrelsesordenen. Differencen angiver forskellen mellem den offentlige ejendomsvurdering, som er inkluderet i formueopgørelsen, og den faktiske værdi af boligen. Markedsværdien er beregnet af Danmarks Statistik, og differencen mellem markedsværdi og ejendomsvurdering i Error! Reference source not found. kan principielt lægges oven i den opgjorte formue.
Det skal huskes, at dette kun gør sig gældende for de familier, der ejer ejendom. Det gælder overslagsmæssigt for halvdelen af samtlige familier i kommunerne. Det er ikke muligt at danne separate tal for ejendomsværdier for familierne med seniorer. Data om ejerforhold indikerer dog, at det for målgruppens familier er mere end halvdelen, der ejer en bolig.
Figur 4-3 Sammenligning af markedsværdi og ejendomsvurdering i de fem kommuner
Helsingør Enfamiliehuse 2.370.000 3.520.000 1.150.000 Ejerlejligheder 1.290.000 2.010.000 720.000 Køge Enfamiliehuse 1.680.000 2.610.000 930.000 Ejerlejligheder 1.310.000 2.090.000 780.000 Kolding Enfamiliehuse 1.470.000 1.950.000 480.000 Ejerlejligheder 790.000 1.210.000 420.000 Horsens Enfamiliehuse 1.550.000 1.940.000 390.000 Ejerlejligheder 1.150.000 1.460.000 310.000 Viborg Enfamiliehuse 1.360.000 1.600.000 240.000 Ejerlejligheder 980.000 1.250.000 270.000
Særligt i Helsingør og i Køge er forskellen mellem den offentlige ejendomsvurdering og markedsværdien markant, hvilket kan have stor betydning for seniorernes faktiske formuer. Det er for nogle familier ganske markante boligværdier,
der er tale om. I de jyske kommuner er differencen mindre. Det er stadig betydelige beløb der er tale om, men dog er værdierne samlet set mindre i forhold til de samlede formuer end for de to kommuner i Hovedstadsområdet. Det skal understreges, at denne 'ekstra' formue udover formueopgørelsen er skævt fordelt i befolkningen, idet det kun er for boligejerne, at denne formue findes.
PENSIONSFORMUEN ER STIGENDE FOR ALLE ALDERSGRUPPER OVER TID Når der ses på målgruppens økonomiske formåen, er det også relevant at se på størrelsen af pensionsopsparinger. Den giver et billede af hvilken økonomisk fremtid, de går i møde efter pensionsalderen i den tid hvor de skal bo i deres seniorvenlige bolig eller seniorbofællesskab, og dermed hvad de kan betale for bolig i fremtiden.
I opgørelsen af den private formue var der også medtaget opsparing i åbne depoter, men hvorvidt det er pensionsopsparing eller ej er ikke muligt at vurdere. For at få den samlede størrelse af formue kan man således lægge pensionsformuen oveni, dog med det in mente, at denne udbetales løbende og ikke er til disposition fra første dag af pensionisttilværelsen.
Figur 4-4 viser udviklingen i pensionsformuen for familierne i de fem kommuner opgjort på aldersgruppe for det ældste medlem i familien. Danmarks Statistiks opgørelse af pensionsformuen starter først i 2015, hvorfor det ikke har været muligt at foretage opgørelserne længere tilbage end 2015.
Af Figur 4-4 fremgår det, at pensionsformuen har været stigende for alle aldersgrupper mellem 2015 og 2019. De ældste aldersgrupper på 80+ år har de mindste pensionsformuer, og har ikke oplevet stigninger af betydning. På samme måde som de frie formueaktiver sker der en naturlig "nedsparing" efter pensionsalderen. Denne tendens betyder, at familierne med medlemmer i de ældste aldersgrupper ikke har så store pensionsformuer som de yngre. Derfor er det potentielle afkast af formuen også tilsvarende mindre. Muligheden for at spare op er ligeledes lille, da den disponible indkomst er relativ lav.
Figur 4-4 Samlet pensionsformue på familieniveau 2.500.000
2.000.000
Kroner 1.500.000
1.000.000
500.000
0
50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år
2015 2016 2017 2018 2019
PERSPEKTIV FRA SURVEY OG INTERVIEWS I de gennemførte interviews fremhæver flere borgere, at økonomien er en væsentlig faktor for ikke at realisere de flytteplaner, som borgerne går med. På trods af den økonomiske fremgang er der således stadig nogle økonomiske usikkerheder, som afholder borgerne fra at realisere deres flytteplaner. 85-89 år 90-94 år
Den stigende pensionsformue for familierne i de ikke-pensionerede aldersgrupper kan skyldes flere årsager. Det kan eksempelvis være ændret adfærd i opsparing over årene, eller større afkast fra de investerede midler. Hvilke forhold der har den største effekt, er ikke mulig at belyse med denne opgørelse.
Det overordnede billede af borgernes økonomi viser, at familier med mindst ét medlem på +50 år har fået flere penge mellem hænderne i perioden 2010-2020. Især de ældre aldersgrupper har relativt flere økonomiske kræfter i dag, end de havde for 10 år siden. Udviklingen i den disponible indkomst er steget, ligesom formueaktiverne og pensionsformuen er vokset. Da en del af seniorernes disponible indkomst også kommer fra afkast af formue og udbetaling af pension, hænger disse størrelser naturligt sammen.
På boligmarkedet er det de absolutte prisstigninger, som aktørerne skal forholde sig til. Selvom de ældste aldersgrupper har oplevet de højeste vækstrater i den disponibel indkomst, er det de yngre seniorer, der har haft den mest gunstige økonomiske udvikling i forhold til at konkurrere på boligmarkedet, da de har haft de højeste absolutte stigninger i indkomst og formue.
