12 minute read
6.1 Boligsituation og flyttevillighed
Spørgeskemaundersøgelsen repræsenterer et bredt udsnit af kommunernes borgere i aldersgruppen 50-75 år. Respondenterne modsvarer imidlertid ikke til fulde den samlede befolkning i aldersgruppen i forhold til centrale karakteristika. Der er f.eks. forskel på, hvor stor en andel af borgere, der er repræsenteret i hver kommune. Der er desuden en tendens til, at en større andel af de ældste aldersgrupper har besvaret spørgeskemaet. Tendensen er søgt håndteret ved at undersøge spredningen over aldersspændet og fremhæve forskelle i behandlingen af de enkelte spørgsmål, hvor det er vurderet relevant. Derudover kan centrale tal for de enkelte kommuner findes i kommunerapporterne. Med visse undtagelser går de samme tendenser igen på tværs af kommunerne.
Dette afsnit beskriver respondenternes boligsituation med udgangspunkt i:
Respondenternes interesse i at flytte til en ny bolig.
Respondenternes opfattelse af fordelene ved at blive boende i deres nuværende bolig.
Respondenternes opfattelse af fordelene ved at flytte til en ny bolig.
Afsnittet giver blandt andet svar på hvilke faktorer, der har betydning for respondenternes flyttevillighed og boligvalg. Herunder betydningen af lokalområde, selvstændighed og socialt netværk.
AT BLIVE BOENDE ELLER FLYTTE Befolkningen i aldersgruppen i de fem kommuner bor for 51 % vedkommende i parcelhuse. Det gælder også spørgeskemaundersøgelsens respondenter. For parcelhusbeboernes vedkommende har 55 % boet mere end 20 år i deres nuværende bolig, mens tallet for beboere i rækkehuse og lejligheder er 21 % og 14 %. Som en borger fortæller: "Vi bor i et dejligt, totalrenoveret parcelhus."
Spørgeskemaundersøgelsens respondenter bor i høj grad i privatejede parcelhuse, som de har beboet i en årrække. Det billede stemmer både overens med tendensen på landsplan og i de fem kommuner, jævnfør Afsnit 3.3. En undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter viser f.eks., at parcelhusene i yderområder og landdistrikter i stigende grad bliver beboet af ældre og enlige. 1
En stor del af respondenterne er tilsyneladende tilfredse med deres nuværende boligsituation. Som det fremgår af Figur 6-1 vurderer 56 % af respondenterne, at der enten er lav eller meget lav sandsynlig for, at de indenfor de næste fem år flytter til en anden bolig. Og nogle respondenter føler sig sikre på, at de skal blive gamle i deres nuværende bolig. En borger siger f.eks.: "Jeg tænker, at vi skal bo her i mange år endnu. Jeg oplever, at mit hus er alderdomssikret." Og
1 Liliegreen, Curt og Per B. Jensen (2017). De danske yderområder er udfordrede. København: Boligøkonomisk Videncenter og Realdania.
en anden fortæller: "Vi er meget glade for vores hus, selvom det er et gammelt hus, der skal passes." Samtidig svarer 41 % af respondenterne, at de ønsker at blive gamle i deres nuværende bolig. Respondenternes forventede flyttevillighed stemmer overens med den gennemsnitlige flytteaktivitet for aldersgruppen i de fem kommuner, der ligger på mellem 5 % og 10 %.
På landsplan er tendensen den samme. Tal fra Ældresagen viser, at de fleste seniorer foretrækker at blive boende i deres egen bolig frem for at flytte ind i en af de mange nye seniorboformer. I 2020 gjaldt det to ud af tre af de 80-89-årige danskere.2 For nogle seniorer skyldes det, at de ikke betragter sig selv som målgruppen for en seniorbolig. Andre har vanskeligt ved at finde en seniorvenlig boligtype i deres lokalområde. 3
Figur 6-1 Flyttevilligheden for respondenter som svar på spørgsmålet "Hvor stor sandsynlighed vurderer du, at der er for, at du indenfor de næste 5 år vil flytte til en anden bolig?"
Meget stor sandsynlighed
Stor sandsynlighed
Hverken stor eller lav sandsynlighed
Lav sandsynlighed
Meget lav sandsynlighed
12%
12%
14%
16%
40%
Ved ikke 6%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%
Besvarelserne peger imidlertid også på en relativt stor gruppe respondenter, der har en forventning om at flytte indenfor de næste 5 år. 24 % af respondenterne angiver således en stor eller en meget stor sandsynlighed for at flytte indenfor de næste fem år.
Det er værd at bemærke, at de yngre aldersgrupper generelt angiver en højere sandsynlighed for at flytte. For de 50-54-årige er andelen 28 % og for de 70-75årige er andelen 19 %. Det fremgår også af de historiske flytterater, at flytteaktiviteten falder med alderen. På tværs af kommunerne er det især respondenter fra Helsingør Kommune, der overvejer at flytte. Her angiver 30 % en stor eller en meget stor sandsynlighed for at flytte, mens respondenter fra Køge Kommune ligger lidt over gennemsnittet og respondenter fra de jyske kommuner lidt under gennemsnittet. Opgørelserne kan findes i de enkelte kommunerapporter, men generelt gentager det samme mønster sig i samtlige kommuner: Faldende angivet flyttesandsynlighed efterhånden som alderen stiger.
2 Information (2020). I seniorbofællesskaber er livskvaliteten højere og fællesskaberne stærke. Information 2020. 3 Politiken (2019). De blev bygget til børnefamilier: Nu er parcelhuset vor tids ældrebolig. Politiken 2019.
Respondenter, der bor i lejlighed, angiver den højeste flyttesandsynlighed: 20 % angiver stor eller meget stor flyttesandsynlighed. Rækkehusbeboere angiver omvendt den laveste flyttesandsynlighed med 20 % som vurderer, at der er lav eller meget lav sandsynlighed for, at de flytter. Parcelhusbeboere placerer sig omtrent på gennemsnittet. Samtidig er det især beboere i private lejeboliger, der påtænker at flytte. Det gør sig gældende for i alt 43 %. Det skal bemærkes, at den samlede population ved denne ejerform er relativt lille, og tallet derfor er behæftet med større usikkerhed.
DEN GODE BOLIG LIGGER CENTRALT OG TILLADER PRIVATLIV Når respondenterne bliver spurgt til hvilke forhold, der har betydning for deres forestillinger om at flytte, bliver lokalområdet fremhævet på tværs af respondenter i de fem kommuner. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 81 %, at lokalområdet enten er vigtigt eller meget vigtigt for deres overvejelser om at flytte til en anden bolig. Og 57 % er enten enige eller helt enige i, at det er vigtigt for dem at blive boende i deres nuværende lokalområde. For nogle af de borgere, der er blevet interviewet, skyldes ønsket om at blive boende tilknytning til gode naboer eller familiemedlemmer, der bor tæt på. Andre sætter pris på beboersammensætningen eller boligtypen i deres kvarter. Atter andre fremhæver gode transportmuligheder og boligens placering, som væsentlige årsager til at blive i lokalområdet. En borger fortæller f.eks. "Jeg vil rigtig gerne blive i kommunen, for jeg bor meget centralt med fem minutter ned til midtbyen, skoven, banegården og motorvejen. Man kan ikke bo mere centralt."
Et lokalområde, der har en central placering i kommunen, er vigtigt for flere respondenter, fordi det gør adgangen til indkøbsmuligheder, kollektiv transport og sundhedstilbud nem og bekvem. 88 % af respondenterne er eksempelvis enige eller helt enige i, at det er vigtigt at bo tæt på indkøbsmuligheder. Og ifølge de interviewede borgere giver en central placering i gåafstand til indkøbsmuligheder og kollektiv transport, mulighed for at blive boende i eget lokalområde og klare sig i egen bolig i længere tid.
For flere respondenter skal behovet for adgang fra boligen til hverdagens destinationer ses i sammenhæng med et ønske om at bo i rolige omgivelser. I spørgeskemaundersøgelsens fritekstbesvarelser fremhæver en række respondenter, at deres bolig ligger "ugenert" , "i dejlig fred" og "passende langt til naboer". Og for en borger giver tætheden til naboer anledning til overvejelser om at flytte: "Jeg savner afstand til andre mennesker og bedre plads. Alt er for tæt bebygget. Jeg bliver helt dårlig af at bo så tæt." For de borgere, der har deltaget i spørgeskema og interviews, kombinerer et attraktivt lokalområde dermed en central placering med rolige omgivelser og privatliv.
DEN GODE BOLIG UNDERSTØTTER EN SELVSTÆNDIG TILVÆRELSE I interviews fortæller flere borgere, er det vigtigt, at de har mulighed for at sætte præg på deres bolig. At male, reparere eller bygge nyt er for mange en måde at tilpasse boligen til netop deres behov og dermed gøre den til "deres egen". Som en borger fortæller: "Jeg føler, at jeg har fået mit liv tilbage ved at flytte herud. For her kan jeg gå og arbejde som håndværker med forskellige
projekter. Jeg kan godt lide at vedligeholde huset og sætte mit eget præg på det."
Ifølge professor i arkitektur Claus Bech-Danielsen, forsker i boligkultur Mette Mechlenborg og antropolog Marie Stender har boligen for mange mennesker en høj signalværdi, fordi den fungerer som et "personligt visitkort", der afspejler beboerens smag, værdier og økonomiske formåen. 4
For respondenterne er det imidlertid centralt, at boligen ikke kræver vedligehold. Muligheden for at reparere og bygge nyt skal netop være en mulighed, som respondenterne kan benytte sig af i det omfang, de har lysten og evnerne til det. For som det fremgår af Figur 6-2, betragter halvdelen af respondenterne muligheden for mindre vedligehold af boligen som en fordel ved at flytte til en ny bolig. For en borger handler det om, at boligen ikke må blive en "tidsrøver" i en periode af livet, hvor de friske kræfter kan føles som en knap ressource: "Når vi tænker, det her tager for meget af vores tid. Vi vil noget andet. Så flytter vi til en mindre bolig, hvor vi slipper for at holde hus og have i stort omfang."
Efter muligheden for mindre vedligehold peger flest respondenter på, at en ny bolig skal understøtte muligheden for at være selvhjulpen i længere tid. Som tidligere nævnt understøtter boligen, ifølge de interviewede borgere, deres mulighed for at være selvhjulpen, hvis indkøbsmuligheder, sundhedstilbud og kollektiv transport er placeret i gåafstand til boligen. Besvarelserne understreger, at livsfasen, efter at børnene er flyttet hjemmefra og frem mod en egentlig ældretilværelse, stiller nye krav til boligen.
Muligheden for at være selvhjulpen og have mindre vedligehold af boligen er de hyppigst valgte svarkategorier i spørgeskemaundersøgelsen. Men også muligheden for mindre plads og en billigere bolig er udbredte med omkring en fjerdedel af respondenterne, der peger på disse forhold. En femtedel af respondenterne ser ingen fordel ved en ny bolig. Der er et stort sammenfald mellem disse respondenter og dem, der angiver en meget lav sandsynlighed for at flytte indenfor de næste 5 år. En mindre andel respondenter peger på socialt samvær, udearealer eller mere plads som positive forhold ved at flytte til en ny bolig.
Besvarelserne stemmer overens med en undersøgelse af ældres flyttevillighed foretaget af Realdania og VIVE. Her er respondenternes mest hyppige årsager til at ville flytte at få en mindre bolig, at slippe for havearbejde, at bo centralt, at få en billigere bolig og at undgå trapper (Realdania 2019).5
4 Bech-Danielsen, Mechlenborg og Stender (2018). Velkommen hjem – Tendenser i dansk boligarkitektur. København: Politikens Forlag. 5 Clausen, Lennie og Henrik Mahncke (2019). Ældres livskvalitet i seniorbofællesskaber – Hvad ved vi? Realdania 2019.
Figur 6-2 Positive forhold ved at flytte til en ny bolig som svar på spørgsmålet "Hvilke fordele er der ved at flytte til en anden bolig?" Respondenterne har kunnet angive mere end én svarmulighed. Andelen er udtryk for, hvor stor en andel af de samlede respondenter, der har udpeget et givent forhold.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Mulighed for mere plads
Mulighed for mindre plads
Mulighed for en billigere bolig
Mulighed for at bo et sted med have eller bedre udearealer
Mulighed for at bo et sted med mere socialt samvær Mulighed for mindre vedligeholdelse af boligen
Mulighed for at være selvhjulpen i længere tid
Andet 11%
27%
23%
16%
18%
6% 41% 50%
Ingen 20%
Et nærmere kig bag tallene i spørgeskemaundersøgelsen viser, at respondenterne i høj grad peger på de samme fordele ved at flytte uanset hvor stor flyttesandsynlighed, de angiver. Den tendens gør sig gældende undtagen for respondentgruppen, der anser en flytning for at være meget usandsynlig. I denne gruppe er der en betydelig mindre andel, der fordeler sig over de fleste svarkategorier, mens de øvrige respondentgrupper angiver mange af de samme svarkategorier. Der er dog en mindre andel af gruppen, der har angivet en meget stor flyttesandsynlighed, som peger på mindre vedligehold og bedre mulighed for at være selvhjulpen som en fordel. Denne gruppe er samtidig den eneste, der skiller sig ud med en omtrent dobbelt så stor andel, der angiver et ønske om mere plads: 20 % mod 8-12 % for de øvrige grupper. Besvarelserne kan hænge sammen med, at det især er den yngre del af målgruppen, der er indstillede på at flytte.
På grund af boligtypernes forskellige karakter er forskellene tydeligere, når fordelene ved at flytte udregnes på baggrund af respondenternes nuværende boligtype. 68 % af parcelhusbeboerne angiver, at mindre vedligeholdelse er en fordel, mens andelen for rækkehusbeboere er 36 % og 18 % for lejlighedsbeboere. Også betydningen af at være selvhjulpen i længere tid varierer afhængigt af respondenternes boligtype. 46 % af parcelhusbeboerne og 34 % af rækkehus- og lejlighedsbeboere angiver muligheden for at være selvhjulpen i længere tid som en fordel. Derudover viser de største forskelle sig ved muligheden for mindre plads. 37 % af parcelhusbeboere og 10-15 % blandt de andre boligtyper angiver mindre plads som en mulig fordel. 32 % af lejlighedsbeboere samt 11 % og 15 % af parcel- og rækkehusbeboere peger på muligheden for udearealer som en fordel. Ønsket om mere plads er mest udtalt blandt respondenter, der bor i lejlighed. Her svarer 25 %, at mere plads er en fordel ved at flytte. 5 % af parcelhusbeboerne ser mere plads som en mulig fordel.
65 % af det samlede antal respondenter vurderer, at størrelsen på deres nuværende bolig passer dem godt. For nogle af de borgere, der er blevet interviewet, skyldes det, at boligen er lille og overskuelig. Men for flertallet af de interviewede borgere er det vigtigt, at boligen har en størrelse, der gør det muligt at have børn og børnebørn på besøg. "Her er plads til at have børn og børnebørn overnattende, og det er helt afgørende", som en borger siger.
Som det fremgår af Figur 6-3, vurderer 43 % af respondenterne desuden, at et godt naboskab eller familie og venner, der bor tæt på, giver anledning til at blive boende i deres nuværende bolig. Selvom en mindre bolig, ifølge respondenterne, tilbyder en række fordele, er det dermed vigtigt, at boligen fortsat kan rumme venner og familiemedlemmer.
Figur 6-3 Fordele ved at blive boende i borgerens nuværende bolig, som svar på spørgsmålet "Hvilke forhold taler for at blive boende i din nuværende bolig?" Respondenterne har kunnet angive mere end én svarmulighed. Andelen er udtryk for, hvor stor en andel af de samlede respondenter, der har udpeget et givent forhold.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Størrelsen på min nuværende bolig passer mig godt Det er besværligt at flytte Jeg har en god boligøkonomi (f.eks. lav husleje eller lav boliggæld) Jeg har ikke råd til at flytte, selvom jeg gerne ville Jeg har et godt naboskab og/eller min familie og venner bor tæt på Jeg kan ikke undvære min have
Jeg vil gerne blive gammel i min nuværende bolig
Jeg har vigtige minder knyttet til min nuværende bolig
Andet 5% 19%
26%
13%
9% 43%
41% 65%
60%
Ingen 5%
Endelig fremhæver 60 % af respondenterne en god boligøkonomi som en væsentlig årsag til at blive boende i deres nuværende bolig. Der er imidlertid også respondenter, der drømmer om at flytte til en anden bolig, men som på grund af en trang økonomi ser sig nødsaget til at blive i deres nuværende bolig. "Min hustru er blevet alvorlig syg, og vi har vanskeligt ved at finde økonomiske midler til hendes genoptræning." Lyder det eksempelvis fra en respondent, der beskriver, hvordan det dyre sygdomsforløb har tvunget parret til at blive boende i deres nuværende bolig. Borgere, med interesse i at fraflytte deres nuværende bolig, kan således i nogle tilfælde ende med at blive boende af økonomiske hensyn.
