9 minute read
6.3 Forestillinger om seniorbofællesskaber
attraktive boliger til seniorer: "Kommunen skal virkelig prioritere seniorboliger, så unge mennesker kan flytte ind i de huse, som de ældre frigiver."
Flere respondenter giver således udtryk for et ønske om dels at flytte ud af deres nuværende bolig, dels at flytte ind i en seniorvenlig bolig eller i et seniorbofællesskab. Men det rette boligudbud afholder i flere tilfælde respondenterne fra at flytte. Mange af de interviewede borgere peger på, at boligerne er for dyre. Andre fremhæver uforholdsmæssigt lange ventelister. Atter andre mener, at der mangler attraktive seniorbofællesskaber i deres nuværende lokalområde. Og som tidligere beskrevet vægter et flertal af de adspurgte borgere muligheden for at blive boende i deres nuværende lokalområde, hvor de oplever god tilgængelighed og stedstilknytning, højt. Der synes således at være et potentiale for at øge udbuddet af både seniorvenlige boliger og seniorbofællesskaber i kommunerne. Men for at gøre det attraktivt for respondenterne at vælge parcelhuset fra til fordel for seniorbofællesskabet, er det nødvendigt, at de har mulighed for at opretholde en god økonomi og en hverdag i deres lokalområde.
Dette afsnit beskriver respondenternes forestillinger om seniorbofællesskaber med udgangspunkt i:
Undersøgelsens respondenter er blevet stillet en række spørgsmål til seniorbofællesskaber, herunder om de kender til seniorbofællesskaber, og om seniorbofællesskaber kunne være en relevant boform for dem i fremtiden. Afsnittet giver bl.a. svar på hvor mange respondenter, der er interesserede i seniorbofællesskaber, hvor mange der er potentielle beboere og hvilke kvaliteter ved seniorbofællesskaber, respondenterne opfatter som attraktive.
51 % af de adspurgte respondenter kender til seniorbofællesskaber, mens 43 % svarer, at de ikke kender til seniorbofællesskaber. 6 % svarer 'ved ikke'. Respondenter i Helsingør Kommune og Køge Kommune har et lidt større kendskab til seniorbofællesskaber, mens respondenter i Viborg Kommune og Kolding Kommune ligger lidt under gennemsnittet. Forskellene er dog små, så der kan i nogen grad være tale om almindelige variationer, selvom kendte eksempler i kommunen eller indenfor et relevant bosætningsopland kan have betydning.
Respondenternes interesse i at flytte ind i et seniorbofællesskab.
Respondenternes opfattelse af fællesskab og socialt samvær.
Respondenternes opfattelse af sammenhængen mellem seniorbofællesskaber og alderdom.
SENIORBOFÆLLESSKABET ER ET RELEVANT ALTERNATIV De respondenter, der kender til seniorbofællesskaber, er blevet spurgt, om de anser seniorbofællesskabet som en relevant boform i fremtiden. 17 % af de
adspurgte respondenter er helt enige i spørgsmålet "Det kunne måske blive relevant for mig at flytte i et seniorbofællesskab på et senere tidspunkt". Yderligere 29 % er enige i spørgsmålet, og dermed vurderer i alt 45 % boformen som en relevant mulighed. På landsplan overvejer 80.000 ældre at flytte i et seniorbofællesskab inden for de næste fem år. 7
Figur 6-5 Tilkendegivelser til udsagnet "Det kunne måske blive relevant for mig at flytte i et seniorbofællesskab på et senere tidspunkt", stillet til de respondenter, der har angivet, at de er bekendt med, hvad et seniorbofællesskab er
0% 10% 20% 30% 40%
Helt enig 17%
Enig
Hverken enig eller uenig
Helt uenig
Ved ikke 22%
19%
14% 29%
Det er værd at bemærke, at en stor andel af de adspurgte borgere kan karakteriseres som uafklarede. For 36 % har enten svaret 'hverken enig eller uenig' eller 'ved ikke', mens 19 % er uenige.
Blandt de respondenter, der kender til seniorbofællesskaber, er der størst interesse for boformen i Helsingør Kommune (54 %) og mindst interesse blandt respondenter i Horsens Kommune (36 %), mens de øvrige kommuner ligger tæt på gennemsnittet.
Der er mindst interesse for seniorbofællesskaber blandt de 70-75-årige, mens de øvrige aldersgrupper ligger relativt tæt på hinanden.
Figur 6-6 Andel respondenter der er enige eller helt enige i udsagnet "Det kunne måske blive relevant for mig at flytte i et seniorbofællesskab på et senere tidspunkt". Andelen er ud af alle i aldersgruppen, der har besvaret spørgsmålet
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
50 - 54 år 47%
55 - 59 år
60 - 64 år
65 - 69 år
70 - 75 år
35% 52%
46%
48%
Der er bemærkelsesværdigt små forskelle i hvor stor en andel, der er interesserede i seniorbofællesskaber baseret på familietype, boligtype og køn. For hver af disse variable er der få procents udsving indenfor hovedgrupperne. Respondenter i gruppen af enlige med børn viser den største interesse (49 %), mens par med børn udviser den mindste interesse (43 %). Enlige har generelt en lidt større interesse (47 %) end par (44 %), men der er tale om få procents forskel.
I forlængelse heraf giver flere af de interviewede borgere udtryk for et ønske om at ville blive boende i deres bolig, så længe de er sammen med deres partner: "Så længe vi er to, bor vi i vores hus", som en borger siger. Nogle ønsker at nyde tosomheden så længe som muligt. Andre mener ikke, at deres partner er indstillet på at flytte: "Jeg kan ikke overtale min ægtefælle til at flytte." Lyder det f.eks. fra en borger.
Det skal nævnes, at der ikke er spurgt til en flytning af husstanden, så enlige eller par med børn kan overveje at flytte, når børnene fraflytter husstanden. Det kommer til udtryk i flere interviews, hvor en række borgere nævner muligheden for at flytte til en ny bolig, når deres børn er flyttet hjemmefra. En beskriver f.eks. baggrunden for sin seneste flytning således: "Børnene er flyttet hjemmefra, og der skulle ikke stå tomme værelser." En anden borger bor sammen med sine tre børn hver anden uge, men det kommer til at ændre sig: "I fremtiden kan jeg ikke bo alene på 190 m². Så om 5-10 år, når børnene er flyttet hjemmefra, skal jeg finde et andet sted at bo."
Data fra spørgeskemaundersøgelsen indikerer tilsvarende, at der er en vis forskel på interessen blandt rækkehusbeboere og beboere i parcelhuse og lejligheder. Blandt respondenter, der bor i parcelhuse, angiver 40 % af de adspurgte en interesse i seniorbofællesskaber, mens 47 % af respondenterne i parcelhuse og lejligheder angiver en interesse. Endelig er der blandt de adspurgte kvinder en lidt større interesse for seniorbofællesskaber (47 %) end hos de mandlige respondenter (43 %). Der er desuden flere kvinder, der har svaret 'helt enig' frem for 'enig' på spørgsmålet. En kvinde forklarer parrets forskellige opfattelser af seniorbofællesskaber således: "Jeg er bare mere udadvendt end min mand."
Det er muligt, at specifikke kombinationer af variable har en særlig høj interesse i seniorbofællesskaber, men der er for får observationer til at afgøre den hypotese med sikkerhed. Det samme gælder specifikke variable på kommuneniveau. Der vurderes imidlertid at være et tilstrækkeligt antal til at underbygge en vis samlet forskel i seniorboliginteressen på tværs af kommuner, som observeret ovenfor. Men samlet set er gruppen, der angiver seniorbofællesskaber som en mulig boform i fremtiden, bredt funderet i forhold til de undersøgte variable.
FÆLLESSKAB I HVERDAGEN ER EN GEVINST Interessen for seniorbofællesskaber hænger blandt andet sammen med det fællesskab, som et flertal af de adspurgte respondenter forbinder seniorbofællesskaber med. For mange giver tanken om et socialt fællesskab en fornemmelse af tryghed. "Det er trygt, at vi kan holde øje med hinanden." Som en beboer i et seniorbofællesskab udtrykker det. Samtidig er 68 % af spørgeskemaundersøgelsens respondenter enten enige eller helt enige i, at fællesskabet og det sociale samvær er en fordel ved at flytte i seniorbofællesskab. På samme måde vurderer 69 % af respondenterne, at det er trygt at bo tæt på andre i et seniorbofællesskab. For nogle af de interviewede borgere er frygten for at miste deres partner nærværende, og her bliver forestillingen om det trygge samvær med andre beboere i et bofællesskab særligt meningsfuld. Tendensen stemmer overens med opgørelser fra Realdania, der viser, at mere end 100.000 ældre føler sig ufrivilligt ensomme. 8 Samtidig angiver 76 % af respondenterne i en undersøgelse blandt beboere i seniorbofællesskaber, at de har mere kontakt med deres naboer i seniorbofællesskabet, og 93 % erklærer sig enten helt eller delvist enige i, at det har øget deres livskvalitet at flytte ind i en seniorbolig. 9 Samværet med andre beboere i seniorbofællesskaber forekommer således at forøge livskvaliteten og medvirke til at reducere ensomhed.
For andre borgere er forestillingen om det sociale samvær i et seniorbofællesskab en barriere for at flytte. En borger siger: "Det bliver træls at bo i fællesskaber, hvis man ikke har kemi sammen." Og en anden fortæller: "Seniorbofællesskaber er ikke mig. Slet, slet ikke. Jeg har brug for mit eget. At kunne trække mig og være alene." For de borgere, der er blevet interviewet til analysen, er det således vigtigt, at der er klare grænser for fællesskabet, og at der er mulighed for at trække sig fra samværet i seniorbofællesskabet.
Bekymringen for ikke at kunne komme overens med andre beboere får flere af de interviewede borgere til at pege på bofællesskaber med familiemedlemmer som et attraktivt alternativ til seniorbofællesskabet. For en borger er drømmen f.eks. at flytte sammen med sin datter: "Min datter har foreslået, at vi laver et bofællesskab i familien. Det er også en drøm, jeg selv har." For flere borgere forekommer et generationshus at tilbyde det bedste fra begge verdener: Socialt samvær i hverdagen med mennesker, som borgeren holder af.
8 Realdania 2022. Seniorbofællesskaber – Nøgletal. Realdania 2022. 9 Clausen, Lennie og Henrik Mahncke (2019). Ældres livskvalitet i seniorbofællesskaber – Hvad ved vi? Realdania 2019.
ASSOCIATION TIL ALDERDOM AFSKRÆKKER For nogle borgere er seniorbofællesskabet imidlertid ikke en attraktiv boform, der giver mulighed for samvær med andre. I interviews beskriver borgerne i stedet seniorboliger generelt og seniorbofællesskaber specifikt som et forstyrrende "mellemtrin" mellem bolig og plejehjem. En borger udlægger eksempelvis seniorboligkonceptet således: "Det betyder meget for mig, at min lejlighed er blevet renoveret. For så skal jeg ikke flytte hen i en handicap- eller seniorbolig, inden jeg måske skal på plejehjem. Nu kan jeg blive boende her og undvære det mellemtrin, inden jeg skal på plejehjem."
Mens både den seniorvenlige bolig og seniorbofællesskabet for nogle af de borgere, der er blevet interviewet, har karakter af "overgangsbolig", sætter andre lighedstegn mellem seniorbofællesskaber og plejeboliger. Og 57 % af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er enige eller helt enige i, at seniorbofællesskaber er forbundet med alderdom. For nogle borgere medfører det, at de ikke ser sig selv som en del af målgruppen for seniorbofællesskaber. "Vi kender lidt til seniorbofællesskaber, fordi jeg har gamle forældre. Men det er ikke noget, jeg har med i overvejelserne ift. vores flytning. For vi fejler ikke noget." Lyder det f.eks. fra en borger.
Ifølge flere af de interviewede borgere skyldes det måden, seniorbofællesskaber bliver fremstillet på. For en borger er fortællingen om seniorboliger generelt ikke tilstrækkeligt i øjenhøjde med målgruppen: "Seniorboliger bliver for mig at se positioneret forkert. I stedet for en moderne, funky bo-form bliver det positioneret til ældre mennesker. Det bliver omklamrende. Alene ordet seniorbolig ville gøre, at jeg ikke ville ønske at bo der." Hvis seniorboliger generelt og seniorbofællesskaber specifikt skal appellere til en bredere gruppe, skal borgerne således opleve sig selv som en del af målgruppen. For nogle borgere skal boligen give adgang til "det gode liv", for andre skal den understøtte en tryg hverdag. Atter andre efterspørger en bolig, hvor socialt samvær og fællesskab er i højsædet. Seniorbofællesskabet bør med andre ord ikke kunne afskrives som én boform, men fremstå lige så forskelligartet og sammensat som målgruppen.
CENTRALE BARRIERER FOR FLYTNING Undersøgelsen har afdækket såvel fysiske og økonomiske som mentale og sociale barrierer, der kan afholde seniorer fra at fraflytte deres nuværende bolig. Overordnet har det vist sig, at flyttevilligheden falder med alderen. Dertil kommer en række centrale barrierer, som kan bidrage til det vidensfundament, som kommunernes seniorboligpolitik bygger på.
Tilknytning til nuværende bolig, lokalområde og sociale relationer i området har vist sig at være væsentlige sociale barrierer for flytning. Dertil kommer fysiske barrierer som nem adgang til hverdagens destinationer og mangel på relevante seniorboligtilbud i kommunen. I andre tilfælde bliver manglende kendskab til kommunens seniorboligudbud en hindring for at flytte. For flere af de adspurgte borgere er seniorboliger associeret med alderdom, og det er en væsentlig mental hæmsko for at flytte. Endelig er betalbarhed og boligøkonomi centrale økonomiske aspekter, som kan enten fremme eller spænde ben for flyttevilligheden.
