32
SENIORBOLIGANALYSE
Analysen af udviklingen i den disponible indkomst og købekraften viser samlet set, at seniorfamilierne har fået et betydeligt større økonomisk råderum. Den større økonomiske frihed kan betyde, at flere seniorer har bedre muligheder i forbindelse med boligvalget.
4.2
Formueaktiver
Der er også foretaget en opgørelse af seniorfamiliernes formueaktiver, hvilket dækker over den kontante ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter, samt aktier, obligationer og pantebreve i depot. Også her er der tale om en stor relativ stigning for særligt de ældste seniorer. Udviklingen i formueaktiver for familier med mindst ét medlem over 50 år har været overvejende neutral siden 2010. På landsplan er værdien af den gennemsnitlige aktivbeholdning steget med ca. 9 % i perioden 2010-2020. I de fem kommuner har stigningen været på 3 %. Samlet er formueaktiver på familieniveau opgjort til 1.944.000 kr. i gennemsnit i de fem kommuner i 2020, når familien indeholder mindst et medlem over 50 år. Den familieopgjorte formue stiger typisk med alderen på det ældste familiemedlem. Særligt frem til en alder på 60-64-år, hvorefter det aftager. Udviklingen dækker over, at de ældre seniorer typisk "nedsparer" efterhånden som de forlader arbejdsmarkedet og bliver ældre. Det er imidlertid for de ældre aldersgrupper på +70 år, hvor formueaktiverne er vokset mest i perioden, både procentvist og i kroner og ører. Dermed står særligt de ældste aldersgrupper økonomisk stærkere i 2020 end i 2010. Familierne med ældste medlem blandt de fire ældste aldersgrupper har oplevet en vækst på 12-31 %, mens flere af fmailierne med ældste medlem mellem 50 og 69 har oplevet en lille negativ udvikling med fald på op til 7 %. Figur 4-2 Formueaktiver for familier med mindst ét medlem over 50 år, i 2010 og 2020
2.500.000 2.000.000 1.500.000
1.000.000 500.000 0 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ år år år år år år år år 2010
2020
