2 minute read

5 Beboerne i seniorboligerne

I gennemsnit er beboerne i seniorboligerne 70-75 år, og mere end halvdelen bor alene. De har en gennemsnitlig disponibel indkomst på ca. 250.000 kr. om året., og halvdelen har en formue på under 2 mio. kr. Blandt de seniorvenlige boliger er der desuden en klar overvægt af almene boliger.

Der bliver flere personer på 50+ år i Danmark i de kommende år. Rigtig mange bor i parcelhusene, og købekraften er vokset betydeligt for landets seniorer. Omkring hver fjerde person på 50 år overvejer at flytte i en ny bolig inden for de næste fem år. Markedet for seniorboliger synes derfor at være i vækst.

Sammen med en generel boligudbygning i Danmark i de senere år, er der også opført et antal markante seniorboligprojekter. Det gælder f.eks. Bovieran på syv placeringer i Hovedstadsområdet og Agorahaverne fem steder på Sjælland og Fyn. Desuden opleves en vækst i opførelsen af rækkehuse og etageboliger mange steder i landet. Begge boligtyper kan tjene som et alternativ til parcelhuset for husstande, hvor børnene er flyttet hjemmefra.

UNDERSØGELSE: 23 UDVALGTE SENIORBOLIGPROJEKTER Dette kapitel indeholder en faktabaseret undersøgelse af en række opførte seniorboligprojekter samt de beboere, der er flyttet ind. Undersøgelsen kan tjene som erfaringsgrundlag for de demografiske og socioøkonomiske effekter, som kan forventes, når der opføres seniorboliger. Udvælgelsen af referenceområder er sket ud fra en helhedsbetragtning, herunder hensyn til validitet, krav til data og omfanget af antal boliger og personer. Områderne er desuden valgt ud fra et ønske om at repræsentere forskellige typer af seniorboligprojekter. Der har bl.a. været fokus på at inkludere så mange af de seniorbofællesskaber, der er blevet opført og indflyttet indenfor dataperioden (2010-2020), som muligt. Derudover er der udvalgt en række bebyggelser, der har vist sig at tiltrække et større antal borgere i målgruppen. Det er blevet efterstræbt, at områderne ligger i en kommune, der har flest mulige fællestræk med de deltagende kommuner for at kunne overføre erfaringerne.

En række nybyggerier med særlige karakteristika, der kunne tænkes at tiltrække seniorerne er blevet screenet. I de tilfælde, hvor der rent faktisk er flyttet seniorer ind, er områderne medtaget som eksempler på seniorvenlige boliger. Der er altså ikke udelukkende tale om boliger, der i forvejen er bygget, udpeget eller markedsført til en bestemt målgruppe. Derimod er der tale om boligprojekter, der i praksis huser befolkningsgruppen på +50 år.

Ud fra kriterierne om opførelsesår, relevans og mulighed for at skaffe data er der identificeret 23 boligområder, der danner datagrundlaget for denne del af analysen. Af de 23 områder er ni områder seniorbofællesskaber, og 14 områder er boligprojekter med seniorvenlige boliger. De socioøkonomiske data er opgjort af Danmarks Statistik og knytter sig til de beboere, der er registeret på adresserne, som er udvalgt på baggrund af følgende kriterier:

This article is from: