SENIORBOLIGANALYSE
27
Figur 3-11 Udvikling i ejerforhold for aldersgrupper, 2020
100% 80% 60% 40% 20% 0% 50-54 år
55-59 år
60-64 år
65-69 år
70-74 år
75-79 år
80-84 år
Privatperson eller I/S
Alment boligselskab
Andelsboligforening
Offentligt ejet
Aktie-, anpart-, andet selsk.
Anden eller uoplyst
85+ år
Opgørelsen viser desuden en tendens til, at den selskabsejede boligform (Aktie-, anpart-, og andet selsk.) vinder en smule frem blandt alle aldersgrupper. Tendensen over det seneste årti viser, at 3-5 % færre af de yngre seniorer under 65 år bor i boliger, som er eget af "Privatperson eller I/S". Omvendt bor 2-3 % flere af de ældre seniorer fra 65 til +85 år i boliger med denne ejerform end tidligere. Tendensen er sandsynligvis koblet til den føromtalte bevægelse, hvor flere bor i parcelhusene til en højere alder.
3.4
Opsummering: Seniorernes demografi og boligformer
Dette kapitel har beskrevet seniorernes demografi og boligformer, og de mange statistiske opgørelser viser en række interessante konklusioner. For det første stiger antallet af seniorer på +50 år fortsat i løbet af det næste årti. Særligt antallet af +80-årige forventes at stige markant som følge af, at mange personer i de store årgange vil runde 80 år inden for de kommende år, og at borgerne i Danmark generelt lever længere. For det andet bor de ældste aldersgrupper sammen i længere tid, og de bor typisk i deres parcelhuse i en stadig højere alder. Hvis tendensen fortsætter, vil der på sigt være et stigende behov for seniorboliger til par. For det tredje viser opgørelsen, at ca. 60 % af parcelhusene er optaget af familier med mindst ét familiemedlem på +50 år. Tilflytningen til de seniorvenlige boliger er primært de 55-79-årige, og til seniorbofællesskaber er tilflytterne typisk de 60-79-årige. Der er dermed et stort potentiale for at frigive en betydelig del af parcelhusene til yngre børnefamilier, hvis seniorerne på 50-79 år fraflytter parcelhuset til fordel for en anden bolig, eksempelvis en seniorbolig.