Evangeliet om Marias fødsel KAPITEL 1
1 Den velsignede og evigt herlige Jomfru Maria, udsprunget af Davids kongelige race og familie, blev født i byen Nazareth og uddannet i Jerusalem, i Herrens tempel. 2 Hendes far hed Joachim, og hendes mor hed Anna. Hendes fars familie var fra Galilæa og byen Nazaret. Hendes mors familie var fra Betlehem. 3 Deres liv var enkelt og ret i Herrens øjne, fromme og fejlfrie for mennesker. For de delte alt deres stof i tre dele: 4 En af dem helligede de templet og templets embedsmænd; en anden fordelte de blandt fremmede og personer i dårlige forhold; og den tredje reserverede de til sig selv og deres egen families brug. 5 På denne måde levede de i omkring tyve år kyskt, til Guds gunst og menneskers agtelse, uden børn. 6 Men de svor, at hvis Gud begunstigede dem med nogen strid, ville de vie det til Herrens tjeneste; og derfor gik de ved hver højtid i året til Herrens tempel. 7 Og det skete, at da Indvielsesfesten nærmede sig, drog Joachim med nogle andre af sin Stamme op til Jerusalem, og på den Tid var Issaskar Ypperstepræst; 8Da han så Joachim og de øvrige af hans Naboer bringe sit Offergave, foragtede han baade ham og hans Ofre og bad ham: 9 Hvorfor vilde han, som ingen børn havde, formodes at dukke op blandt dem, der havde? Han tilføjede, at hans offer aldrig kunne være antageligt for Gud, som af ham blev dømt uværdig til at få børn; idet Skriften siger: Forbandet være enhver, som ikke avler en Mand i Israel. 10 Han sagde endvidere, at han først burde være fri fra den forbandelse ved at afføde et eller andet vandløb og derefter komme med sine offergaver for Guds nærhed. 11 Men Joakim blev meget forvirret over den skam, han havde overholdt, og trak sig tilbage til Hyrderne, som vare med Kvæget i deres Græsgange; 12 Thi han var ikke tilbøjelig til at vende hjem, for at hans Naboer, som var tilstede og hørte alt dette fra Ypperstepræsten, skulde offentligt bebrejde ham paa samme Maade. KAPITEL 2 1 Men da han havde været der nogen Tid, paa en Dag, da han var alene, stod Herrens Engel hos ham med et vidunderligt Lys. 2 Til hvem englen, som havde åbenbaret sig for ham, da han var foruroliget over tilsynekomsten, sagde: 3 Frygt ikke, Joakim, og vær ikke bange ved mine øjne, thi jeg er en Herrens engel, sendt af ham til dig, for at jeg kan fortælle dig, at dine bønner bliver hørt, og at dine almisser er steget op i Guds øjne . 4 Thi han har sandelig set din Skam og hørt dig uretfærdigt bebrejdes, fordi du ikke har Børn; thi Gud er Syndens Hævner og ikke Naturens; 5 Og når han derfor lukker et menneskes livmoder, gør han det af denne grund, for at han på en vidunderligere måde
igen kan åbne den, og det, som er født, synes ikke at være et produkt af lyst, men Guds gave. . 6 Thi dit Folks første Moder Sara, var hun ikke ufrugtbar indtil sit firsindstyvende Aar; og dog fødte endog i Slutningen af sin Alderdom Isak, i hvem Løftet blev gjort til Velsignelse for alle Folk. 7 Ogsaa Rakel, som var saa begunstiget af Gud og elsket saa meget af den hellige Jakob, forblev ufrugtbar i lang Tid, men senere var Josefs Moder, som ikke alene var Statholder i Ægypten, men udfriede mange Folk fra at omkomme med sult. 8 Hvem af Dommerne var dristigere end Samson eller helligere end Samuel? Og dog var begge deres mødre ufrugtbare. 9 Men hvis fornuften ikke vil overbevise dig om sandheden af mine ord, at der er hyppige undfangelser i fremskredne år, og at de, der var ufrugtbare, har bragt frem til deres store overraskelse; derfor skal din hustru Anna bringe dig en datter, og du skal kalde hende Maria; 10 Hun skal, efter dit løfte, være hengiven til Herren fra sin spæde barndom og blive fyldt med Helligånden fra sin moders liv; 11 Hun må hverken spise eller drikke noget, som er urent, og hendes færd må ikke være udenfor blandt folket, men i Herrens tempel; så hun ikke må falde under nogen bagvaskelse eller mistanke om, hvad der er ondt. 12 Således skal hun i løbet af sine år, ligesom hun på en mirakuløs måde bliver født af en, som var ufrugtbar, således skal hun, mens hun endnu var jomfru, på en måde uden sidestykke, føde den højeste Guds søn, som skal , blive kaldt Jesus, og i overensstemmelse med hans navns betydning være alle folkeslags Frelser. 13 Og dette skal være dig et tegn på de ting, som jeg forkynder, nemlig, når du kommer til Jerusalems gyldne port, skal du dér møde din hustru Anna, som er meget foruroliget over, at du ikke før vendte tilbage, da skal glæde dig at se dig. 14 Da Englen havde sagt dette, gik han bort fra ham. KAPITEL 3 1 Derefter viste englen sig for sin hustru Anna og sagde: Frygt ikke, og tro ikke, at det, du ser, er en ånd. 2 For jeg er den engel, som har ofret jeres bønner og almisse for Gud og nu er sendt til jer, for at jeg kan fortælle jer, at der skal fødes en datter for jer, som skal hedde Maria og blive velsignet ovenover alle kvinder. 3 Hun skal straks efter sin Fødsel være fuld af Herrens Naade og blive ved i de tre Aar, hun er fravænnet, i sin Faders Hus, og siden hengiven til Herrens Tjeneste skal hun ikke vige fra tempel, indtil hun kommer til mange års skøn. 4 Kort sagt, hun skal der nat og dag tjene Herren i faste og bøn, afholde sig fra alt urent og aldrig kende nogen; 5 Men, idet den er et enestående tilfælde uden nogen forurening eller besmittelse, og en jomfru, der ikke kender nogen, skal føde en søn, og en tjenestepige skal føde Herren, som både ved hans nåde og navn og gerninger skal være Frelseren af verden. 6 Stå derfor op og drag op til Jerusalem, og når du kommer til den, som kaldes den gyldne port, fordi den er forgyldt med guld, som et tegn på, hvad jeg har sagt dig, skal du
møde din mand, for hvis sikkerhed du har været så bekymret. 7 Når du derfor finder, at disse ting er udført således, så tro, at alt det andet, som jeg har fortalt dig, utvivlsomt også skal fuldbyrdes. 8 Altså efter engelens befaling forlod de begge de steder, hvor de var, og da de kom til det sted, der var angivet i englens forudsigelse, mødte de hinanden. 9 Da glædede de sig over hinandens syn og var fuldt tilfredse med løftet om et barn, takkede de Herren, som ophøjer de ydmyge. 10 Efter at have lovprist Herren, vendte de hjem og levede i en munter og sikker forventning om Guds løfte. 11 Så blev Anna frugtsommelig og fødte en datter, og efter englens befaling kaldte forældrene hende Maria. KAPITEL 4 1 Og da tre Aar var udløbne, og Tiden for hendes Fravænning fuldendt, bragte de Jomfruen til Herrens Tempel med Ofre. 2 Og der var omkring Templet, ifølge de femten Salmer af Grader, femten Trapper at stige op. 3 Thi Templet var bygget paa et Bjerg, og Brændofresalteret, som var udenfor, kunde ikke komme i Nærheden af, men ad Trapper; 4 Forældrene til den velsignede Jomfru og spædbarnet Maria satte hende på en af disse trapper; 5Men mens de tog deres Klæder af, som de havde rejst i, og tog efter Skik noget mere pænt og rent på, 6 I mellemtiden gik Herrens Jomfru på en sådan måde op ad alle trapperne den ene efter den anden, uden hjælp fra nogen til at føre eller løfte hende, at nogen herfra ville have dømt, at hun var fuldkommen alder. 7 Således udførte Herren, i sin Jomfrus spæde barndom, dette ekstraordinære værk, og beviser ved dette mirakel, hvor stor hun var at være herefter. 8 Men da Forældrene ofrede deres Offer efter Lovens Skik og fuldendte deres Løfte, efterlod de Jomfruen sammen med andre Jomfruer i Templets Lejligheder, som skulde opdrages der, og de vendte hjem. KAPITEL 5 1 Men Herrens Jomfru, efterhånden som hun udviklede sig i frygt, voksede også i fuldkommenhed, og ifølge salmistens ord forlod hendes far og mor hende, men Herren tog sig af hende. 2 Thi hver Dag havde hun Engles Samtale og modtog hver Dag Besøg af Gud, som bevarede hende for alt ondt og lod hende overflod af alt godt; 3 Så da hun endelig kom til sit fjortende år, da den ugudelige ikke kunne pålægge hende noget, der var værdigt til irettesættelse, så beundrede alle gode mennesker, som kendte hende, hendes liv og samtale. 4 På det tidspunkt lavede ypperstepræsten en offentlig orden. At alle de jomfruer, der havde offentlige bosættelser i templet, og vare komne i denne Alder, skulde vende hjem og skulde, da de nu vare af en passende Modenhed, efter deres Lands Skik bestræbe sig på at blive gift. 5 Til hvilken Befaling, skønt alle de andre Jomfruer beredvilligt lydde, svarede Maria, Herrens Jomfru, alene, at hun ikke kunde efterkomme det.
6 Tildelt disse grunde, at både hun og hendes forældre havde viet hende til Herrens tjeneste; og desuden at hun havde svoret jomfruelighed til Herren, hvilket løfte hun var besluttet på aldrig at bryde igennem ved at ligge med en mand. 7 Ypperstepræsten bliver herved bragt i vanskeligheder, 8 Da han ikke torde på den ene Side opløse Løftet og være ulydige Skriften, som siger: Løft og betal! 9 Heller ikke på den anden side indføre en skik, som folket var fremmede for, befalede, 10 At ved den nærmede fest skulle alle hovedpersonerne både i Jerusalem og de omkringliggende steder mødes, for at han kunne få deres råd, hvordan han bedst kunne gå frem i en så vanskelig sag. 11 Da de blev mødt, blev de enstemmigt enige om at søge Herren og bede ham om råd om denne sag. 12 Og da de alle var i gang med at bede, gik ypperstepræsten på sædvanlig måde for at rådføre sig med Gud. 13 Og straks lød der en røst fra arken og nådestolen, som alle de tilstedeværende hørte, at den måtte spørges eller opsøges ved en profeti af Esajas, hvem Jomfruen skulle gives og blive forlovet; 14 Thi Esajas siger: Der skal komme en Stang ud af Isajs Stængel, og en Blomst skal springe ud af dens Rod, 15 Og Herrens Ånd skal hvile over ham, Visdommens og Forstandens Ånd, Rådgivningens og Magtens Ånd, Kundskabens og fromhedens Ånd og Herrens frygts Ånd skal fylde ham. 16 Derpå bestemte han ifølge denne profeti, at alle mænd af Davids hus og slægt, som var gifte og ugifte, skulle bringe deres flere stænger til alteret, 17 Og af enhver persons stav, efter at den var bragt, skulle en blomst spire frem, og på toppen af den skulle Herrens Ånd sidde i en dues udseende, han skulle være den mand, som jomfruen skulle gives til. og blive forlovet. KAPITEL 6 1 Blandt de øvrige var der en mand ved navn Josef, af Davids hus og slægt, og en mand, der var meget langt fremme i årene, og som trak sin stav tilbage, da enhver foruden præsenterede sin. 2 Så da intet syntes behageligt for den himmelske røst, fandt ypperstepræsten det rigtigt at rådføre sig med Gud igen, 3 som svarede, at den, som Jomfruen skulde være forlovet med, var den eneste af dem, der var ført sammen, som ikke havde bragt sin stav. 4 Derfor blev Josef forrådt. 5 Thi da han bragte sin Kæp, og en Due, der kom fra Himlen, slog sig på toppen af den, så enhver tydeligt, at Jomfruen skulde være forlovet med ham. 6 Derfor, da de sædvanlige forlovelsesceremonier var overstået, vendte han tilbage til sin egen by Betlehem for at sætte sit hus i stand og gøre det nødvendige for ægteskabet. 7 Men Herrens Jomfru Maria vendte tilbage til sine forældres hus i Galilæa sammen med syv andre jævnaldrende jomfruer, som var blevet fravænnet på samme tid, og som var blevet udpeget til at passe hende af præsten. KAPITEL 7
1 Men på denne tid, da hun kom til Galilæa, blev englen Gabriel sendt til hende fra Gud for at forkynde for hende vor Frelsers undfangelse og måden og måden, hun undfangede ham på. 2 Derfor gik han ind i hende og fyldte kammeret, hvor hun var, med et vidunderligt lys, og på en meget høflig måde hilste han hende og sagde: 3 Hil dig, Maria! Herrens jomfru mest acceptabel! O jomfru fuld af nåde! Herren er med dig, du er velsignet over alle kvinder, du er velsignet over alle mænd, det. er blevet født hidtil. 4 Men Jomfruen, som før havde været godt bekendt med Engles Ansigter, og for hvem et sådant Lys fra Himlen ikke var noget ualmindeligt, 5 Blev hverken forskrækket over englens syn eller forbavset over lysets storhed, men kun bekymret over englens ord: 6 Og begyndte at overveje, hvad en så usædvanlig hilsen skulle betyde, hvad den varslede, eller hvilken slags ende den ville have. 7 Til denne tanke svarer englen, guddommeligt inspireret; 8 Frygt ikke, Maria, som om jeg havde til hensigt noget, der er uforeneligt med din kyskhed i denne hilsen: 9 For du har fundet nåde hos Herren, fordi du har valgt jomfruen til dit valg. 10 Derfor, mens du er Jomfru, skal du undfange uden Synd og føde en Søn. 11 Han skal være stor, thi han skal herske fra Hav til Hav og fra Floderne til Jordens Ender. 12 Og han skal kaldes den Højestes Søn; thi den, der er født i en ringe tilstand på jorden, hersker i en ophøjet i himlen. 13 Og HERREN skal give ham hans Fader Davids Trone, og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og hans Rige skal ingen Ende være. 14 Thi han er Kongernes Konge og Herrernes Herre, og hans Trone er til evig Tid. 15 Til denne tale fra englen svarede jomfruen ikke, som om hun var vantro, men villig til at vide, hvordan det gik. 16 Hun sagde: Hvorledes kan det være? For at se, ifølge mit løfte, har jeg aldrig kendt nogen mand, hvordan kan jeg føde et barn uden tilsætning af en mands sæd? 17. Hertil svarede Englen og sagde: Tro ikke, Maria, at du skal blive gravid på almindelig Maade. 18 Thi uden at ligge med et Menneske, mens du er Jomfru, skal du blive gravid; mens du er jomfru, skal du føde; og mens en jomfru skal give die. 19 Thi Helligånden skal komme over jer, og den Højestes kraft skal overskygge jer, uden nogen af begærets hede. 20 Saa det, som skal fødes af eder, skal kun være helligt, vær! fordi det kun er undfanget uden synd, og bliver født, skal det kaldes Guds søn. 21 Da rakte Maria sine Hænder ud og løftede sine Øjne mod Himmelen og sagde: Se, Herrens Tjenerinde! Lad det være mig efter dit ord. KAPITEL 8 1 Josef drog derfor fra Judæa til Galilæa for at gifte sig med Jomfruen, som var forlovet med ham. 2 Thi det var nu næsten tre Maaneder siden, hun blev forlovet med ham.
3 Til sidst viste det sig tydeligt, at hun var med barn, og det kunne ikke skjules for Josef: 4 For at gå til Jomfruen på en fri måde, som en var forlovet, og talte fortroligt med hende, så han, at hun var med barn. 5 Og derpå begyndte at blive urolig og tvivlsom, uden at vide, hvilken vej det ville være bedst at tage; 6 For at være en retfærdig mand var han ikke villig til at afsløre hende eller ærekrænke hende ved mistanke om at være en hore, eftersom han var en from mand. 7 Han havde derfor til hensigt at gøre en ende på deres overenskomst, og som privat at skille sig af med hende. 8 Men medens han overvejede disse Ting, se, Herrens Engel viste sig for ham i hans Søvn og sagde, Josef, Davids Søn, frygt ikke; 9 Vær ikke villig til at nære nogen mistanke om, at Jomfruen er skyldig i utugt, eller at tænke noget galt om hende, og vær ikke bange for at tage hende til hustru; 10 Thi det, som er født i hende, og som nu trænger dit sind, er ikke et menneskes værk, men den Helligånd. 11 Thi hun af alle Kvinder er den eneste Jomfru, som skal føde Guds Søn, og du skal kalde ham Jesus, det er Frelseren; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder. 12 Josef giftede sig derefter efter Englens Befaling med Jomfruen og kendte hende ikke, men holdt hende i Kyskhed. 13 Og nu nærmede sig den niende Måned fra hendes undfangelse, da Josef tog sin Hustru og hvad der ellers var nødvendigt til Betlehem, den Stad, hvorfra han kom. 14 Og det skete, mens de var der, vare Dagene udløbne for hendes Fødsel. 15 Og hun fødte sin førstefødte søn, som de hellige evangelister har lært, ja, vor Herre Jesus Kristus, som med Faderen, Sønnen og Helligånden lever og regerer til evig tid.