CYKLISTER #3 EFTERÅR 2021

Page 22

BROEN TIL FREMTIDEN

TEKST REINER BURGWALD, SEKTORFORMAND, FOA

Trafik og klima vedrører os alle

OGSÅ OS I FAGBEV ÆGELSEN

FOA er sammen med Cyklistforbundet, en række fagforbund og øvrige organisationer gået sammen i klima-alliancen Broen til fremtiden, som om kort tid barsler med et trafikpolitisk udspil. CYKLISTER har bedt sektorformand i FOA, Reiner Burgwald, fortælle, hvorfor fagbevægelsen skal interessere sig for andet og mere end lønforhold og arbejdsmiljø. C Vi er en meget bred alliance og dermed også udfordret på at udforme vores ambitiøse standpunkter. Derfor har vi valgt at udarbejde det vi kalder positioner. Altså, hvad kan vi samles om at mene om f.eks. landbrugets, byggeriets og trafikkens ansvar for de menneskeskabte klimaforandringer, og særligt hvori deres bidrag skal bestå for at Danmark kan blive CO2 neutral i 2040, som er et krav Broen til fremtiden er samlet om at kæmpe for. I alt for mange år er politikere veget tilbage for at prioritere kollektiv trafik fremfor individuel. Meget få større infrastrukturprojekter har i sit udgangspunkt haft til formål at

BROEN TIL FREMTIDEN Cyklistforbundet er medlem af Broen til Fremtiden, der er en alliance bestående af grønne og sociale bevægelser, faglige organisationer samt forskere. Målet er et CO2-neutralt Danmark baseret på 100% vedvarende energi senest i 2040 - skabt ved hjælp af en socialt ansvarlig og retfærdig grøn omstilling.

22 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · 3/2021

begrænse privatbilismen ved at lave begrænsninger for deres færden. Selvfølgelig har det betydning, at landets største byer har været præget af kæmpe anlægsarbejder, hvor vejnettet midlertidigt har været begrænset for at etablere metro, sporvogne og super elbusser. Selvfølgelig er der lavet enkelte supercykelstier, ensretning og begrænsninger af tunge erhvervskøretøjer i visse bydele. Men hånden på hjertet. Vi har ikke beslutningstagere, der reelt går i brechen for kollektiv trafik, for en anden trafikkultur og som i ord og handling prioriterer en politik der gør persontransport bæredygtigt. Individuel persontransport er alene bæredygtig, hvis vi alle tager cyklen. Ingen elbil eller brintbil vil kunne blive bæredygtig, hvis den bruges som i dag og dermed i gennemsnit befordrer 1,08 personer i myldretiden. I dag slides 4 x gummi mod asfalt når 2,8 millioner danskeres biler dagligt transporterer sig til og fra job. Det er ikke bæredygtigt og vi kan ikke være bekendt at fortsætte ad den asfaltvej. Selvfølgelig har vi, i vores privilegerede del af verden, råd til at have en målsætning om at erstatte CO2 osende biler med el-biler. Men vil vi være det bekendt? Vil vi blot fortsætte med at fremme usunde og ikke-bæredygtige trafikvaner, uden skelen til hvilke muligheder resten af verdens befolkning efterlades med? Mener FOA noget om det? FOA er landets tredjestørste forbund og repræsenterer et bredt udsnit af landets offentligt ansatte. Vi har mange erhvervsuddannede og ufaglærte som medlemmer, og en del medlemmer nøjes ikke med at transporterer sig til og fra job, men transport imellem borgere er en vigtig del af deres velfærdsvirke.

Trafikpolitiske spørgsmål er ikke det der optager FOA i dagligdagen. Men som led i vores medlemskab af Broen til fremtiden, og da trafikken er blandt de 3 største syndere i klimakampen, er også vi blevet udfordret. At være en seriøs deltager i kampen imod klimaforandringerne, lader sig ikke gøre uden stillingtagen til hvordan vi i Danmark skal bidrage. Broen har udsendt et spørgeskema til medlemmerne og bedt os tage stilling til en lang række trafikpolitiske tiltag med henblik på at reducere trafikkens udledning af CO2. Det skabte en rigtig god og interessant debat i forbundets ledelse, hvor konsensus var ret markante signaler og en klar melding om, at vi ikke kan være bekendt ikke at mene noget om så centralt et emne. Blandt FOA’s medlemmer er alle typer trafikanter repræsenteret. Mange af vores medlemmer hænger ligeledes i trafikken og spilder godt liv. Endnu flere vil, hvis udviklingen på boligmarkedet fortsætter, blive tvunget til at flytte længere væk fra bycentrene og dermed deres arbejdspladser. Det er dyrt og tidskrævende for den enkelte, men hvis alternativet enten ikke eksisterer eller ikke er attraktivt og praktisk muligt, er bilen jo uundværlig. Gulerod og pisk Skal vores trafikvaner ændres, kræver det megen 'nursing' og en del pisk. Med henblik på den forestående klimakatastrofe kan det jo kun gå for langsomt. Måske er den største hurdle, at de, der skal træffe de nødvendige beslutninger, netop vil være dem, hvor der reelt er eller kan etableres alternativer til individuelle transportmidler – Hovedstadsområdet, måske hele Sjælland og de øvrige større byer.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.