Bondam Cykling kan og vil spille en rolle i valgkampen

Next Article

BAGSIDEN: Cyklistens færdselslov

næsten kunne gå i jorden den dag, pengene er der. Hvis man kørte efter sloganet ”10 kilometer cykelsti hvert år i 10 år” havde man taget en politisk beslutning om, at det er det, man gerne vil fremme, og så skal der også sættes nogle midler til af det, siger Niels Lindhardt Johansen.

Og her må staten gerne hjælpe til. I Egedal har man fået to supercykelstier gennem kommunen. Det skyldes i høj grad støtte fra staten, mener han. – Altså, jeg vil næsten vove den påstand, at hvis ikke der var statslige midler til supercykelstierne, så var de ikke blevet lavet. Det er et fantastisk incitament, at staten siger, nu betaler vi 50%, hvis kommunerne så også betaler 50%.

Men staten burde også finansiere cykelstier mv. på kommunale strækninger, der bliver belastet af øget trafik fra nye motorveje. Som eksempel nævner han, at Frederikssundsmotorvejen har medført betydelig mere trafik gennem Ganløse og videre til motorvejen. Det er gået ud over cyklisterne, bl.a. skoleeleverne, og trafiksikkerheden.

Endelig kunne man friholde nye cykelstier fra det kommunale anlægsloft. Det ville være godt for trafiksikkerheden, for pendling og godt bidrag til den grønne omstilling og almen sundhed. Og som Niels Lindhardt Johansen siger det: ”Cykling er naturlig sundhed og sund natur.”.

CYKLING KAN OG VIL SPILLE EN ROLLE I VALGKAMPEN

KLAUS BONDAM:

C Cyklen kan sagtens spille en rolle i kommunalvalgkampen, hvis man forstår at gøre det. Det siger Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam. Han er tidligere borgmester i København (B), og han husker fx, da Ritt Bjerregaard stillede op som overborgmester i 2005. – Da stod hendes folk ved en masse kryds og delte materiale ud, hvor hun lovede at forbedre cykelinfrastrukturen i 10 bestemte kryds i København. Og jeg kan se 16 år efter, at det sådan set er gået i opfyldelse. Det gælder fx ’Cykelslangen’ hen over havnen og anlæggelsen af cykelsti i Stormgade, hvor man før måtte cykle gennem en kolonnade. Det var 10 helt konkrete ting, hun pegede på, og det kan jeg kun råde andre til også at gøre, siger Klaus Bondam.

Han tror cykling kommer til at spille en større rolle i valgkampen, end tidligere. – Det hører jeg på vandrørene og på ansøgninger til cykelpuljen, kan man se den store investeringslyst, der er i kommunerne. Der har været ansøgninger for over en milliard kroner til en pulje, der er 150 millioner kroner stor, så der er en kæmpe villighed blandt kommunalpolitikerne, som virkelig vil det her, siger Klaus Bondam, der henviser til en pulje fra ’Aftale om grøn omstilling af vejtransporten’ indgået i 2020, hvor kommunerne kan søge om støtte til cykelprojekter. – Det er jo oplagt at se på, hvad mere cykling kan gøre i forhold til den ulighed, der er i sundhed, som rigtig mange kommuner kæmper med, fx ved at personalet på sundheds- og serviceområderne kan snakke cykling med borgerne. Og mange skoleledere og lærere kan i højere grad bruge cykling i undervisningen og i hverdagen på skolen - og idrætslivet kan tage fat i cykling: Hvorfor er det, at mange børn og unge bliver kørt i bil til idræt i stedet for at cykle? Politikerne bør generelt se cyklen som en løftestang til flere gode mål, blandt andet bedre sundhed for både børn, unge og voksne.

Klaus Bondam opfordrer desuden til, at kommunalpolitikerne tager et af de svære, men vigtige emner op, nemlig hvordan ansvaret for cykelinfrastruktur fordeles mellem stat og kommune. – Spørger man en embedsmand, vil han/hun sige, at på statens veje, har staten ansvaret for cykelstier - på kommunens veje, har kommunen, men det er jo sådan, at politikerne bestemmer, hvordan verden skal være og har mulighed for at ændre på tingene. Man kunne fx sagtens forestille sig, at staten, hvis den vil sikre, at der er bedre sammenhæng mellem Det er jo oplagt at kommunal og statslig cykelinfrastruktur i en kommune, betaler hese på, hvad mere le gildet. Det er en interessant policykling kan gøre i tisk diskussion at rejse. Det står jo ikke i Grundloven, at kommunerne forhold til ulighed skal betale 50 procent, siger Klaus Bondam. i sundhed