TRANSPORT
Fra last- og varevogn til
ladcykel Autohjælp på cykel? Ja, det findes. Og VVS’eren kan også køre ud på cykel.
14,4
km/t er den gennemsnitlige fart i byen for en ladcykel
Jesper Egholm fortalte - ligesom SOS Dansk Autohjælp – om sine erfaringer med ladcyklen på en konference på Københavns Rådhus, som var arrangeret af Cykelvæksthuset, Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
VVS’er på cykel C Egholm VVS har til huse lige ved Torvehallerne i København, hvorfra de servicerer hele Indre By, og en pæn del af turene foregår på ladcykel. Det er nemlig godt for både kunderne og Egholm VVS. Det fortæller Jesper Egholm, der er ejer af firmaet gennem 20 år. For 13 år siden prøvede han for første gang at bruge en ladcykel i dagligdagen. – Vi kunne se, at vi faktisk kunne være mere punktlige på cyklen, fordi vi ikke længere skulle lægge en buffer ind med tid til at finde parkeringsplads. Når vi sagde til kunden, at vi kom klokken 8, kunne den godt blive 8.45, fordi vi skulle finde parkeringsplads først, og der kunne være meget langt hen til kunden, fordi p-pladsen ikke lige lå ved hoveddøren – nogle gange en kilometer. Men med cyklen holder vi lige foran hoveddøren. Det er både kunden og jeg glad for, fordi jeg skal ikke forklare dem, hvorfor de skal betale for 45 minutters ’finden parkering’, siger Jesper Egholm. Siden dengang er der kommet flere cykler til.
16 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · 3/2021
– Jeg kunne se, at det var en god forretning, og nu har vi tre cykler, nogle på el og en uden el. Vi kan have alt det værktøj, vi skal bruge i den. Er det større opgaver har vi en lille anhænger, vi kan sætte bagpå, siger Jesper Egholm. Han har dog stadig nogle firmabiler, for nogle opgaver kan ikke løses via cykel. Men hvad med vejret? Er det praktisk, hvis der kommer en byge. – Jeg tror, man bliver lige så våd af at gå 500 meter med sin værktøjskasse, som at cykle tre kilometer, og der er ikke nogen, der har taget skade af lidt vand. Jesper Egholm slutter med en historie om en lille bonus, nogle medarbejdere kan have ved at passe arbejdet på ladcykel. – Vores medarbejder Tobias er cykelrytter i sin fritid og kører på ladcyklen uden el. Når han har kørt på en ladcykel, uden el, fyldt med værktøj en hel dag og kommer hjem til sin fem kilos carbon-racer, er han rigtig glad og kan køre rigtig hurtigt, siger Jesper Egholm med et smil.