8 minute read
Knud Aa. Back: Troen som argument hos Darwin
fordomme. Det slås gerne stort op, med de helt store overskrifter, noget som måske ikke er så skudsikkert som det lyder til. Og helst på forsiden:
Tiktaalik som the missing link. Se hvordan fisken gik på land! Liv fundet på Mars!
Dementiet, det dementi der nogen tid efter følger så sikkert som amen i kirken, finder vi derefter gemt væk på side 9, overskygget af et andet og mere interessant blikfang.
Nogle har sagt at hvis det viser sig at “videnskabens” påstand om den menneskeskabte klimakatastrofe ikke er rigtig – eller blot er overdrevet – vil det betyde at folk vil miste “tilliden til videnskaben” i et hidtil uset omfang, meget værre end under den alternative bølge. Af Knud Aa. Back Man hører tit og ofte at med Arternes Oprindelse blev troen erstattet med de saglige argumenter i den videnskabelige diskussion, at forskningen endelig og endegyldigt fik revet sig løs af Kirkens kvælertag. Som det fremgår med al ønskelig tydelighed af Darwinbogen, kan intet være mere forkert. Fordi 1. Darwin argumenterer ikke mod Kirken 2. Darwin bruger selv troen som argument “Tro” (verbet believe i dets mange bøjningsformer) har en væsentlig plads i Arternes Oprindelse, også i form af alle de argumenter der understøttes af et “man kan forestille sig”, “muligvis” og “vi antager” … Og det springende punkt i Darwins teori er – også i dag tion de er skabt med. Som det er sagt før (men det kan åbenbart ikke gentages for tit), er der heller ikke i dag videnskabeligt belæg for at hævde at arterne af sig selv kan opbygge ny kompleks information i deres DNA. En fisk får ikke ben blot den venter længe nok, har et tilstrækkeligt behov for en sådan forvandling (flugt fra rovdyr) eller at miljøet forandrer sig tilstrækkeligt langsomt eller måske bedre – hvis man tror på “afbrudte ligevægte” – bevirker en pludselig afsnøring af biotopen. At man tror at ben er groet ud på en fisk engang i fortiden, er og bliOg hvis det samtidigt går op for folk i hvor høj grad de fantasifulde forklaringer på livets opståen og udvikling der kolporteres i Darwins navn, ikke holder en meter som naturvidenskab, kan man frygte at forskningen vil miste al prestige.
Med det uundgåelige resultat at det vil komme til at gå ud over den frie forskning, forskningen i “unyttige ting”, grundforskningen. Der vil kun blive bevilliget penge til de forskningsgrene som med garanti kan resultere i et økonomisk afkast.
Forskningen vil blive tingsliggjort: Forskningen vil ikke længere have fokus på at finde sandheden om verden, men derimod alene på jagten efter diverse ting som vi kan forsøde vores tilværelse med. Og det vil være en katastrofe for hele den moderne samfundsopbygning
Troen som argument hos Darwin
– troen på at arterne kan forandre sig ud over den varia-
og dermed demokratiet. ver en løs påstand. De fisk man i dag slutter ud fra, og som går på deres forfinner, har ikke disse forbundet til rygsøjlen sådan som rigtige ben er. Og hvordan er det så lige man forestiller sig at den naturlige selektion + tilfældige fejl i koden skulle stå for en heldig (men en helt igennem tilfældig) sammensætning af et finneben med en rygsøjle? Det hører vist til i eventyrenes verden. Med eksakt videnskab har det ikke meget at gøre.
Programmering opstår nemlig ikke af sig selv, og omfattende forandring i en allerede etableret programmering indtræffer heller ikke af sig selv. Heller ikke når det gælder livets programmering. Her er der nemlig Keine Hexerei, nur Natürlichkeit!
Kritikken af darwinismen er, når det kommer til stykket, uhyre enkel – så enkel at selv et barn kan forstå det: Holder darwinismen sig til de rimelige forklaringer? Altså, er fiskefinnebensforklaringen rimelig?!
Det er ret så enkelt: Hvert levende væsen på denne Jord er forsynet med en højkompliceret programmering. Og i DNA’et ligger det programmeringssprog livet benytter sig af.
Hvad siger al erfaring os? – Opstår sprog, kode eller meningsmættede tegn uden intelligent medvirken? Darwinisten påstår JA; al menneskelig erfaring siger NEJ. Så enkelt er det.
Derfor er det også darwinisten der står med bevisbyrden når han hævder det modsatte, at programmering
Stor forskel på fisk med ben og fisk med frostvæske
Tilfældet kan forklare mange sjove ting, fx de underligste isdannelser på min svenske vandspand. En frostmorgen var isstykker fra pumpen på min brønd faldet ned i spanden som det fremgår af billederne her.
Men derfra til at gøre tilfældet ansvarlig for højkompliceret programmering er der et spring. Så ben på fisk er nok lige i overkanen. Hvad tilfældet kan forklare i biologien, giver Michael Behe et eksempel på i sin The Edge of Evolution (p. 78ff):
Fisk ved Sydpolen har udviklet en evne til at overleve underafkølede kropsvæsker (det salte havvand fryser jo ikke ved 0° C, det gør vekselvarme blodårer derimod). Men at antarktiske fisk har fået “frostvæske” i årerne, skyldes en simpel fejl i koden der har bevirket at nogle proteiner er klumpet sammen (lidt i stil med en stoppet køkkenvask). Med det heldige resultat at fiskene ikke ender som “dybfrosne fiskefileter” selv i iskoldt vand (altså under 0°).
Denne heldige, men tilfældige sammenklumpning kan man sammenligne med noget af mit brænde: Da jeg væltede al mit sommertørrede brænde ind i brændeskuret, fyldte jeg rummet helt op til loftet. Og min gamle ryg tillod mig ikke at “lægge det pænt”. Bare ind med det! Så i et hjørne blev der dannet denne klump fordi der stod nogle tilfældige pinde parkeret her. Og klumpen er nu kommet til syne i vinterens løb efterhånden som brændet er brugt.
Men sammenlign med det andet billede af mit brænde. Ingen er i tvivl om hvor der har været en intelligens involveret og hvor ikke. Ikke én kan være i tvivl om hvor tilfældet er en god forklaring på den måde brændestykkerne er placeret på.
kan opstå af sig selv, at højkomplicerede organiske molekyler (som proteiner) kan bygges op i den blå luft eller den grønne ursuppe, at de kan ombygge sig selv uden celle indsætter formlen “=RAND()” [“=SLUMP()”
den algoritme (opskrift) som alt liv er forsynet med, og som det uorganiske stof netop ikke er begavet med.
Her tillader man sig nogle fejlslutninger. Og det sker så tit at alle efterhånden er blevet både blinde og døve over for dem, selvom de mest af alt er de rene korthusslutninger.
Uorganisk kemi forvandler sig ikke til organisk kemi blot man venter længe nok; forstået sådan at livet ikke opstår af sig selv, som om der er en naturlov der siger at det skal det gøre. Forestillingen er tværtimod en mistolkning af de kendte naturlove. Ja, der er en vis orden, ganske tilsvarende vis er det ikke tilfældighed der har
et vist mønster i naturen: i snefnugget, i saltkrystallen, i bølgeslagets ribber på stranden. Og ja, alle disse mønstre er ganske naturlige og opstår derfor “uintelligent”.
Derfor er det også ganske naturligt at mønstre som dem man finder i sneglehuset, i fyrrekoglen eller i solsikkens frøstand, opstår af sig selv. Påstår man.
Og fordi tilfældighed er en væsentlig faktor i vores immunsystem, tror man endvidere på at vi selv er blevet værker)
til ved rene tilfældigheder. Det siges måske ikke direkte, men argumentet ligger alligevel og lurer i baggrunden. Når Illustreret Videnskab fx i en overskrift forkynder “Kroppen lader tilfældet råde”, er budskabet ikke til at tage fejl af: Se bare hvad tilfældet kan gøre! Og dermed er der ikke langt til den slutning at immunsystemet selv skulle være opstået af tilfældigheder.
Besjælingen af kroppen (det er kroppen der handler som om den har en bevidsthed i sig selv der ligger ud over hvad hjernen står for) lokker os allerede ud på glidebanen mod fejlslutningen. Det er ikke kroppen der for en væsentlig del af dens forsvar. Nej, den er forsynet med en tilfældighedsgenerator.
Se på computerens regneark. Mit regneark kan fx spy en serie tilfældige tal mellem 0 og 1 ud ved at jeg i en hvis regnearket “taler dansk”]. Men tilfældigheden er kun tilsyneladende, det er nemlig programmeret tilfældighed vi har med at gøre, fordi regnearket benytter computerens tilfældighedsgenerator til at frembringe tallet.
Og således også i kroppens immunforsvar. Almindeligvis er det heldigvis sådan, for hvad er det der sker når kroppens programmering svigter på dette punkt? Kroppens hele eksistens er truet på livet!
Vi kan konstatere med 100 procents sikkerhed at det ikke er tilfældighed, men intelligens der har opbygget computeren, lavet styresystemet, regnearket osv. På opbygget kroppen …
Så enkelt er det!
Til dem der vil videre, kan vi anbefale: • Immunsystemet: Designet til at bekæmpe mikrober i Origo nr. 111 (en gennemgang af hvad vi kan forklare mht. kroppens vigtigste forsvarsmekanisme). • Darwinbogen af Jostein Andreassen (en kildekritisk gennemgang af Darwins liv og bevidst har taget et valg i retning af at lade tilfældet stå
• Humlebien kan ikke flyve … (en gennemborende analyse af alle darwinismens umulige forklaringer, forklaret så selv børn kan forstå det)
Origo 117
udkommer til juni og indeholder bl.a. følgende spændende artikler:
• Serien Darwin for dummies fortsætter: Denne gang om Darwins forudsigelse af at fossilrækken vil vise en ubrudt kæde af forældre/efterkommere.
Om meningsmålinger og danskernes tro på Darwin
Darwin of the Gaps, om hvordan Darwin tit puttes ind i forklaringen hvor man reelt ikke har nogen.
Og så satser vi på at kikke lidt nøjere på kinesiske fisk …
