fordomme. Det slås gerne stort op, med de helt store overskrifter, noget som måske ikke er så skudsikkert som det lyder til. Og helst på forsiden: Tiktaalik som the missing link. Se hvordan fisken gik på land! Liv fundet på Mars! Dementiet, det dementi der nogen tid efter følger så sikkert som amen i kirken, finder vi derefter gemt væk på side 9, overskygget af et andet og mere interessant blikfang. Nogle har sagt at hvis det viser sig at “videnskabens” påstand om den menneskeskabte klimakatastrofe ikke er rigtig – eller blot er overdrevet – vil det betyde at folk vil miste “tilliden til videnskaben” i et hidtil uset omfang, meget værre end under den alternative bølge.
Og hvis det samtidigt går op for folk i hvor høj grad de fantasifulde forklaringer på livets opståen og udvikling der kolporteres i Darwins navn, ikke holder en meter som naturvidenskab, kan man frygte at forskningen vil miste al prestige. Med det uundgåelige resultat at det vil komme til at gå ud over den frie forskning, forskningen i “unyttige ting”, grundforskningen. Der vil kun blive bevilliget penge til de forskningsgrene som med garanti kan resultere i et økonomisk afkast. Forskningen vil blive tingsliggjort: Forskningen vil ikke længere have fokus på at finde sandheden om verden, men derimod alene på jagten efter diverse ting som vi kan forsøde vores tilværelse med. Og det vil være en katastrofe for hele den moderne samfundsopbygning og dermed demokratiet.
Troen som argument hos Darwin Af Knud Aa. Back Man hører tit og ofte at med Arternes Oprindelse blev troen erstattet med de saglige argumenter i den videnskabelige diskussion, at forskningen endelig og endegyldigt fik revet sig løs af Kirkens kvælertag. Som det fremgår med al ønskelig tydelighed af Darwinbogen, kan intet være mere forkert. Fordi 1. Darwin argumenterer ikke mod Kirken 2. Darwin bruger selv troen som argument “Tro” (verbet believe i dets mange bøjningsformer) har en væsentlig plads i Arternes Oprindelse, også i form af alle de argumenter der understøttes af et “man kan forestille sig”, “muligvis” og “vi antager” … Og det springende punkt i Darwins teori er – også i dag – troen på at arterne kan forandre sig ud over den variation de er skabt med. Som det er sagt før (men det kan åbenbart ikke gentages for tit), er der heller ikke i dag videnskabeligt belæg for at hævde at arterne af sig selv kan opbygge ny kompleks information i deres DNA. En fisk får ikke ben blot den venter længe nok, har et tilstrækkeligt behov for en sådan forvandling (flugt fra rovdyr) eller at miljøet forandrer sig tilstrækkeligt langsomt eller måske bedre – hvis man tror på “afbrudte ligevægte” – bevirker en pludselig afsnøring af biotopen. At man tror at ben er groet ud på en fisk engang i fortiden, er og bliOrigo 116
ver en løs påstand. De fisk man i dag slutter ud fra, og som går på deres forfinner, har ikke disse forbundet til rygsøjlen sådan som rigtige ben er. Og hvordan er det så lige man forestiller sig at den naturlige selektion + tilfældige fejl i koden skulle stå for en heldig (men en helt igennem tilfældig) sammensætning af et finneben med en rygsøjle? Det hører vist til i eventyrenes verden. Med eksakt videnskab har det ikke meget at gøre. Programmering opstår nemlig ikke af sig selv, og omfattende forandring i en allerede etableret programmering indtræffer heller ikke af sig selv. Heller ikke når det gælder livets programmering. Her er der nemlig Keine Hexerei, nur Natürlichkeit! Kritikken af darwinismen er, når det kommer til stykket, uhyre enkel – så enkel at selv et barn kan forstå det: Holder darwinismen sig til de rimelige forklaringer? Altså, er fiskefinnebensforklaringen rimelig?! Det er ret så enkelt: Hvert levende væsen på denne Jord er forsynet med en højkompliceret programmering. Og i DNA’et ligger det programmeringssprog livet benytter sig af. Hvad siger al erfaring os? – Opstår sprog, kode eller meningsmættede tegn uden intelligent medvirken? Darwinisten påstår JA; al menneskelig erfaring siger NEJ. Så enkelt er det. Derfor er det også darwinisten der står med bevisbyrden når han hævder det modsatte, at programmering
5
