Mikro = makro? Den videnskabelige kontrovers om hvorvidt mikroevolution kan tages til indtægt for makroevolution Fra Discovery Institute
Da Charles Darwin i 1959 udgav The Origin of Species, vidste man allerede at nulevende arter kunne variere over tid. Dette er grundlaget for den forædling* som har været praktiseret igennem tusinder af år. Darwin og hans samtidige var tilstrækkeligt kendt med fossilrækken til at vide at større forandringer i levende organismer kunne ske over længere tid. Darwin havde den teori at der i naturen foregår en proces som svarer til forædling. Darwin kaldte denne proces for Naturlig Udvælgelse. Darwins teori var at større ændringer i naturen, som dem der ses i fossilrækken, primært finder sted ved Naturlig Udvælgelse – når blot der går tilstrækkeligt lang tid. Efter Darwins tid blev det første fænomen (ændringer i eksisterende arter eller genpulje) kaldt “mikroevolution”. Der findes overvældende vidnesbyrd om at der kan forekomme ændringer i eksisterende arter – både i vilde dyr og i husdyr. Mikroevolution er derfor ikke noget man behøver diskutere. Det andet fænomen (storskalaændringer i geologisk tid) blev kaldt “makroevolution”, og Darwins teori om at førstnævnte medfører sidstnævnte, har været til diskussion lige fra begyndelsen. Mange biologer, Darwins samtidige såvel som dem der fulgte efter ham, har sat spørgsmålstegn ved den påstand at naturens pendant til menneskets forædling af dyr og planter har kunnet frembringe noget som den menneskeskabte forædling aldrig har været i stand til – nemlig at skabe nye arter, organer og nye former for kropsstrukturer. I de allerførste årtier af det tyvende århundrede var kritikken af dette aspekt af evolutionen så massiv at Darwins teori gik i sort (Se kapitel 9 * Forædling = hybridisering = kunstig (menneskestyret) avl.
8
i Peter Bowlers Evolution: The History of an Idea, University of California Press, revised edition, 1989). I 1930’erne mente “neodarwinisterne” at genmutationer (som Darwin i sin tid ikke kendte til) ville kunne løse problemet. På trods af at de fleste mutationer er skadelige (og derfor ikke bruges af den naturlige udvælgelse) vil der i sjældne tilfælde opstå en mutation der er gavnlig for organismen. Fx bevirker genmutationer i nogle tilfælde antibiotikaresistens i bakterier; mutationen er således gavnlig for organismen hvis den befinder sig i et miljø hvor penicillin er til stede. Ikke desto mindre virker alle kendte gavnlige mutationer kun på organismers biokemi. Darwinistisk evolution forudsætter storskalaændringer i en organismes morfologi eller anatomi. Midt i det tyvende århundrede var der nogle darwinistiske genetikere der mente at lejlighedsvise “makromutationer” kunne skabe de store morfologiske ændringer som manglede i Darwins teori. Desværre er alle morfologiske ændringer skadelige. Jo større de er, desto mere skadelige er de. Kritiske forskere kaldte brugen af disse såkaldte makromutationer for “the hopeful monster hypothesis” [“hypotesen med de håbefulde monstre”] (jf. kapitel 12 i Bowlers bog). Spørgsmålet om hvorvidt processer der kan iagttages i eksisterende arter og gener (mikroevolution), kan tages til indtægt for større ændringer i geologisk tid (makroevolution), er fortsat kilde til uenighed i forskningsverdenen. Her følger nogle få eksempler på videnskabelige artikler bedømt gennem peer-review [dvs. artikler der er bedømt af fagfolk] der har taget spørgsmålet op alene i løbet af de seneste år: • David L. Stern, Perspective: Evolutionary Developmental Biology and the Problem of Variation, Evolution 54 (2000): 1079-1091. “En af evolutionsbiologiens ældste problemstillinger forbliver stort set uløst … Historisk set har de neodarwinistiske teoretikere understreget Origo 116
