Dawkins’ Greatest Show Anmeldelse af Richard Dawkins’ seneste bog The Greatest Show on Earth Af Arne Kiilerich
Holocaustnægtere
Dawkins lægger ud med en påstand om at evolutionen er lige så veldokumenteret som holocaust. Evolutionsskeptikere sammenlignes bogen igennem med historiebenægtere, såkaldte “40-percenters” med henvisning til galluptal som viser at der findes en hård kerne af 44 % skabelsestro amerikanere. Dertil kommer et større antal som på anden vis er skeptisk over for blind darwinistisk evolution. Kun 14 % af amerikanerne er sande evolutionstilhængere. “Fyrreprocenterne” omtales i bogen gentagne gange som historiebenægtere. Ignoranter som tror at alt levende er blevet til på 6 dage à 24 timer. Dawkins gør ikke meget for at nuancere dette billede, bortset fra det sidste kapitel i bogen som omhandler diverse galluptal. Men hvem har så skrevet og dokumenteret livets historie millioner af år tilbage i tiden – uden et eneste øjenvidne? Det har evolutionens teoretikere. Ingen “seriøse” videnskabsmænd betvivler evolutionen. Dawkins har forresten heller ikke mødt en “seriøs” biolog som kunne pege på et alternativ til naturlig udvælgelse. Bogens retoriske metodik består i at Dawkins skyder alle naive creationistargumenter ned med det hårdeste skyts han kan hale frem fra sit arsenal. Bogen leverer hele fire siders veritabel nedsabling af en aldeles ukyndig modstander i et dawkinsinterview. Her kunne man som alternativ foreslå Dawkins’ og Dennets ordduel med matematikeren David Berlinski i bogen Uncommon Dissent.
10
Men lad os se nærmere på den såkaldte dokumentation. Bogens vigtigste “bevis” i evolutionens favør skal hentes fra: 1. Mikroevolutionen 2. Det fossile vidnesbyrd 3. Arternes geografiske spredning 4. Indbyrdes slægtskab 5. “Rudimentære organer” 6. Våbenkapløbet
Blanding af spillekort
Mikroevolutionen er kendetegnet ved variationer som følge af avl – naturlig eller kunstig. Nye kombinationer i en eksisterende genpulje fremmes ved seOrigo 116
