5 minute read

Grupper – det små i det store

Udover sektionering var isolering en central del af modsvaret mod Corona på plejehjemmene. Det bestod både i isolering af smittede fra ikke-smittede, men også i isolering af beboerne fra omverden, der kunne bringe smitte ind. Pårørende fik forbud mod at komme på besøg. Lederen af Dronning Anne-Marie Centeret siger i denne sammenhæng: ”Helt absurd når jeg tænker tilbage. At vi kunne udelukke pårørende fra at komme ind i et halvt år”. Sociale relationer er en central trivselsfaktor (Møller og Knudstrup, 2004). Derfor var de pårørende også i oprør. Mennesker med demens var i risiko for at miste den sidste rest af genkendelighed, når de ikke ser deres pårørende i en periode. Omvendt pegede bygherreinformanterne på, at isoleringen var tvetydig. På nogle plejehjem oplevede man, at der var beboere med demens, der fik det bedre under nedlukningen, fordi der var mere ro. Megen trafik eller mange mennesker, som går forbi, kan forstyrre mennesker med demens. Under Corona var alle dage i princippet ens, fordi besøgene ikke forstyrrede dagenes rytme. Lederen på Dronning Anne-Marie Centret oplevede ligeledes, at beboere med demens var meget mere rolige end ellers, fordi de var sammen med det samme personale og de samme beboere hele tiden uden forstyrrelser udefra.

Således var der for plejecentrene såvel som både skoler og daginstitutioner både fordele og ulemper ved at formene pårørende adgang, hvilket nødvendiggør en afvejning af hensyn efterfølgende. Bygherreinformanterne påpeger dog et etisk dilemma: hvor meget skal man begrænse folks muligheder for en større sag som Corona? Da det er beboernes hjem, bliver de etiske dilemma med at begrænse adgang større end for andre institutionstyper. Det gør det sværere at veje hensynet til ro og trivsel over beboernes ret til besøg.

Ønsker til en ny bygningsstruktur På Dronning Anne-Marie Centeret er man grundlæggende glade for bygningen og oplevede, at den generelt fungerede godt under Corona. Alligevel har man ønsker til en ny bygning i lyset af Corona. Vigtigheden af at kunne sektionere, som man har gjort, påpeges. Man ser, at så snart en bygning har flere funktioner, skal der være flere indgange også ift. servicefunktioner. Man har desuden savnet, at køkkenet havde egen indgang. Selvstændige vaskefaciliteter i hver afdeling efterlyses. Man drømmer om at kunne åbne dørene på en nemmere måde for at undgå, at man er nødt til at starte forfra med at iklæde sig nye værnemidler, hvis man havde været nødt til at røre ved et håndtag. Lederen kunne godt tænke sig et højtaleranlæg, så hun kunne give alle medarbejderne de samme meddelelser om morgenen eller en peptalk. Inventar, som kan tåle sprit, stod også på ønskesedlen.

Det er tydeligt, at de fysiske karakteristika spiller en rolle. På Dronning Anne-Marie Centeret er der god plads, der gør det muligt at arrangere aktiviteter på gangene og ved de forskellige decentrale opholdssteder. Hovedstrukturen bestemmer også muligheden for at mødes om en fælles aktivitet udenfor med afstand, som ikke tilsvarende er til stede på Bavne Ager.

Grupper – det små i det store Corona medførte en opdeling i mindre grupper inden for sektioner. Det rejste for plejecentrene en generel problemstilling om, hvorvidt alle grupper skal have alle funktioner tilgængelige decentralt. På Bavne Ager har man et central medicinrum på 1. sal. Baseret på tidligere erfaringer anså man det som en fordel for at effektivisere og optimere. Med behovet for sektionering var det dog ikke en god løsning. Her havde flere decentrale medicinrum kunnet understøtte sektioneringen og lettet hverdagen.

Bygherreafdelingen fortæller om deres seneste projekt i Slagelse, som er bygget under Corona, hvor der er etableret en lille vagtstue ift. en underafdeling netop pga. Corona. Samtidig kan fællesfaciliteterne opdeles i en todeling hvis nødvendigt, og der kan skabes adgang lodret i huset. Der peges på, at de fælles opholdsstuer i Bavne Ager kan bruges decentralt ift. en opdeling. Det kræver dog mere personale. De

økonomiske rammer betyder desuden, at man ikke kan bygge ekstra kvadratmeterfor at have dem, hvis behovet skulle opstå. Dermed må man afveje hensynene i en ’normal’ hverdag med behovet for at kunne opdele under en pandemi eller andre former for sygdomsspredning.

I Hornbækhave har de på baggrund af erfaringer med Corona og opdeling i mindre enheder nu valgt at operere med mobile stationer med udstyr i hvert område. De udgør et minidepot, som betyder, at alle ikke bruger de samme centrale depoter i hverdagen.

På Dronning Anne-Marie Centret mangler man fralægningsmuligheder i forbindelse med indgangen til den enkelte bolig til de værnemidler, som personalet skal iklæde sig. Lederen efterspørger opbevaringsplads –men det skal se godt ud og kunne bruges til andre ting, hvis behovet ændrer sig. Som det er nu, placeres sprit og værnemidler på håndlisterne. Det roder og det æstetiske udtryk forstyrres.

Figur 13: Værnemidler og sprit placeret på håndlisten, så det er nemt at få fat på.

Rumlige adgangsveje og fællesarealer På Dronning Anne-Marie Centret har man et aktivitetscenter med træningsfaciliteter. De blev ifm. nedlukningen placeret decentralt i afdelingerne sammen med det udstyr, som efterfølgende blev indkøbt. Terapeuterne fra aktivitetscenteret blev fordelt på de fem afdelinger. Det har givet en helt særlig tryghed for nogle af beboerne, at de altid er i kontakt med den samme terapeut i deres eget miljø.

En trivselsfaktor er aktiviteter (Møller og Knudstrup, 2008), og her lå man ikke på den lade side på Dronning Anne-Marie Centret. Personalet arrangerede stolegymnastik, hvor beboerne sad foran hver deres dør. Den naturlige afstand mellem dørene og den gode plads i gangarealet tilvejebragte afstand mellem deltagerne. Før Corona ville stolegymnastik være foregået i aktivitetscenteret. Under Corona fik alle anledning til at deltage, da aktiviteterne foregik lige uden for beboernes dør. Det betød at der kom nye beboere med, som ellers ikke plejede at deltage. Der blev eksempelvis indkøbt fluesmækkere, så beboerne kunne ramme en ballon uden at røre ved den med hænderne (balloner er en vigtig del af stolegymnastik).

Andre aktiviteter i gangarealet foran dørene ind til boligerne var sang og distancebanko. Medarbejdere med meget høj stemme råbte tallene op. Beboerne nød aktiviteterne. Den nye situation fordrede kreativitet og gav anledning til nye måder at udfolde sig på.

This article is from: