2 minute read
Sektionering: Mulighedsskabende og begrænsende fysiske rammer
studerende samt komfortabelt og forskelligartet møblement (Furlani & Cardoso, 2021). Et omfattende interview-studie fra England fokuserer på børns involvering i processen med at designe skoler (Ghaziani 2020). Her fremhæves behovet for at skabe skoler med flerfunktionelle rum, der kan skifte form afhængigt af behovene. Derudover understreges vigtigheden af børnenes involvering i omskabelsen af skoler – et interessant perspektiv at undersøge nærmere i en dansk kontekst ift. hvor meget børnene høres, når man omdanner byggeriet og dets indretning ud fra læring fra Corona. Også Montiel et al. (2021) ser på brugerinvolvering i relation til skolebyggeri (high-schools i Spanien). De identificerer involvering som nemmest, når det kommer til renovering af eksisterende skoler frem for ved nybyggeri. Derudover fremhæves det, at der er en kløft mellem, hvad lærere og skoleledelsen undervises i på kurser, og hvad de reelt har magten og økonomien til at ændre på. Hvorvidt dette gælder i Danmark, afhænger formodentlig i høj grad af den kommunale kontekst og vil være interessant at undersøge nærmere.
Güzelci et al. (2021) fokuserer på, hvordan eksisterende byggeri kan omdannes ud fra Corona-relaterede behov. Her fremhæves det, at tilpasning afhænger meget af de indledende designbeslutninger for skolens grundplan. Åbne arealer og tilstrækkelige mellemrum eller tomrum både inde og ude er afgørende for bygningernes fleksibilitet i tilpasningen til Corona. Quinn & Russo (2022) fokuserer på skolers udendørsarealer. Studiet sætter spørgsmålstegn ved zoning af udearealer, da det opleves som begrænsende for udfoldelsen af leg og læring. Dette var der ingen indikationer på i vores pilotstudie; tværtimod. Det kan hænge sammen med forskelle i kontekst. Samtidig fremhæver Quinn & Russo (2022) forskellene i den relative størrelse på skolernes udeareal (m2 per elev) som afgørende for de udendørs læringsmuligheder. Dette kunne være interessant at studere nærmere i en dansk kontekst med fokus på forskellen imellem skoler i byen og på landet.
Endelig berøres temaer som indeklima i skoler under Corona (Meiss et al., 2021; Park et al., 2021), genåbning og policy (Fantini et al., 2020), samt muligheden for leg i skolen (Lourenço et al., 2021). Disse emner er mindre relevante for nærværende pilotstudie.
Sektionering: Mulighedsskabende og begrænsende fysiske rammer De eksisterende fysiske rammer var afgørende for, hvordan skolerne kunne tackle Corona. Det relaterede sig især til mulighederne for at sektionere dvs. opdele skolen i mindre områder og dermed muliggøre den fysiske adskillelse mellem klasser eller mellem årgange.
På den ene side er der skoler, der i deres fysiske udformning har nemt ved at sektionere. Dermed kan skolen ’vendes på vrangen’, som det beskrives i Realdanias eksempelsamling (Realdania 2022). På sådanne skoler muliggør det fysiske rum en lettere adskillelse, som igen muliggør, at fokus kunne være på nogle af alle de andre udfordringer, Corona medførte. Både Stengård Skole og Buddinge Skole er eksempler på sådanne skoler. De er kendetegnet ved:
- at være i ét plan - at have havedør i næsten alle klasser, som muliggør direkte indgang for den enkelte klasse til deres lokale, samt ekstra mulighed for udluftning - at have toiletter ved hver klasse eller i umiddelbar tilknytning til de enkelte klasser, som nemt kunne tilegnes den givne klasse - at have håndvaske på de nævnte toiletter og/eller på gangene - at have en fysisk struktur, der nærmest allerede var opdelt i sektioner på forhånd, herunder med tilhørende gårdrum (se grundplan for Buddinge Skole i figur 1).
