5 minute read
Ændret læringspraksis
Den øgede brug af skolernes udearealer afstedkom en efterspørgsel efter mere interessante udefaciliteter, oplevede man fra kommunal side. Nogle udefaciliteter kunne opgraderes under Corona, mens man andre steder må tænke det ind fremadrettet i forbindelse med større eller mindre renoveringer. Samtidig ændredes læringspraksis, så uderum i højere grad blev en del af det fysiske læringsrum. Således fremhæves det i en erfaringsopsamling fra Coronatiden på skoleområdet foretaget af Børne- og Kulturforvaltningen, at: ’Skolerne ønsker således fremadrettet at fastholde, at en større del af undervisningen gennemføres udenfor. Erfaringsopsamlingen viser dog også, at skolerne har meget forskellige fysiske muligheder for at tilbyde eleverne et attraktivt undervisningsmiljø udenfor.’ (Dokumentvisning (gladsaxe.dk)). Fra kommunal side italesættes den øgede brug af uderummet som en intention, der har eksisteret før Corona under overskriften ’Den åbne skole’ (Den åbne skole | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)), som er et led i Folkeskolereformen. Det har været svært at realisere ideen om den åbne skole, der i stigende grad inddrager sin omverden. Den kommunale informant oplevede, at man under Corona ”claimede udearealer på en anden måde”. Man fik en anden opfattelse af at komme ud; det blev en nødvendighed. Dermed var Corona med til at sætte brugen af uderummet i system. Over tid vil det fysiske uderum blive yderligere udviklet til at kunne bruges i undervisningen.
På de to besøgte skoler oplevede man ingen udfordringer og begrænset ændret praksis ift. uderummene. Dels fordi man allerede havde interessante uderum, og dels fordi man allerede var gode til at bruge dem, ifølge de interviewede. På Stengård Skole har man bibeholdt nogen opdeling, men det er i et forsøg på at tildele alle klasser mulighed for at bruge de mest populære områder af skolegården. Buddinge Skole var allerede før Corona inddelt i udezoner og er det fortsat. Det er ud fra pædagogiske hensyn om, at lærerne lettere kan monitorere eleverne, at eleverne har tryghed i, hvor de voksne er, samt at det er lettere at initiere lege for eleverne.
Ændret læringspraksis Corona stillede store krav til institutionernes fysiske rammer såvel som til vores praksis inden for det byggede miljø. Casestudiet har i denne sammenhæng vist, at Corona muliggjorde, men også til tider udfordrede, en ændret læringspraksis på flere områder.
Corona medførte et behov for at udnytte de digitale muligheder. Med hjemsendelse af særligt de ældre elever i længere tid var det nødvendigt med en hurtig omstilling til online undervisning og bedre udnyttelse af eksisterende digitale værktøjer. Her var det afgørende, at alle eleverne allerede have iPads eller computere til rådighed. På skolerne italesættes den virtuelle undervisning primært som nødvendig under Corona og kun som noget, der delvist er blevet opretholdt. Der undervises kun online i absolutte særsituationer. Dog har man fundet ud af at virtuelle værktøjer kan understøtte undervisningen, og at de ældste elever kan sættes til at arbejde virtuelt, hvis en lærer er syg og vikardækning umulig. Fra kommunens side opleves der dog generelt en øget brug af de digitale muligheder, som også giver et mere fleksibelt brug af det fysiske rum på skolen. Her italesættes de digitale værktøjer som muliggørende for en anden fysisk praksis indenfor skolens matrikel. Man ser, at man kan opholde sig flere steder. Der opstår valgmulighed. Dette udfordrer en grundantagelse i skoleregi om ’én lærer i ét rum med én gruppe af børn’ og understøtter et opgør med det traditionelle klasseværelse. Dette er noget, man har forsøgt på at understøtte i mange år, men hvor man kan se, at der sker noget nu på grund af erfaringer fra Corona. Her understøttes en eksisterende dagsorden og skaber øget tilslutning både decentralt på skolerne og centralt på rådhuset. Det betyder, at man nu overvejer lokationen i forhold til, hvilken opgave der skal udføres, frem for at have udgangspunkt i at alt foregår i klasselokalet. Det gør også, at skolernes totale areal bruges mere. Samtidig bryder det med den skarpe opdeling mellem, at man er i klasserne i timerne og uden for
klasserne i frikvartererne. Oplevelsen er, at eleverne bruger flere af skolens forskellige steder end før Corona.
En læringspraksis, der var under udvikling forud for Corona, er årgangstankegangen. Den består i et øget fokus på årgangen frem for klasserne med mere tværgående undervisning, med årgangsteams frem for klasselærere, med fysiske og tidsligt sammentænkte klasser inden for en årgang. Målene er bl.a. at tilbyde lærerne mere sparring og sikre, at de står mindre alene med en klasse, og at give eleverne flere relationer og flere klassekammerater at indgå i et fællesskab med og finde venner blandt. På Stengård Skole har man fra den nuværende 4. årgangs start i 1. klasse i 2018 arbejdet med årgangstankegangen og tilrettelagt undervisningen derefter. Midler fra et såkaldt praksisforsøg muliggjorde, at man kunne ombygge indskolingen, således at den fysiske opdeling mellem klasserne er væk. De oprindelige klasselokaler er blevet indrettet til ét sammenhænge læringsrum med forskellige funktioner og zoner (Praksisforsøg på Stengård Skole (gladsaxe.dk)). Det er sidenhen udbredt til hele indskolingen, og der er netop afsat midler til ombygning af resten af skolen for at understøtte årgangstankeganen.
Figur 11: Amfi-opstillingen kan bruges på forskellige måder og tilbyder et alternativ til klassisk tavleundervisning.
På den ene side blev årgangstankegangen udfordret under Corona, da klasserne skulle holdes adskilt. Det valgte man på Stengård Skole at tolke sådan, at årgangene skulle holdes adskilt, da man ser årgangene som samlede klasser. På den anden side har Corona understøttet årgangstankegangen, fordi børnene var sammen på årgangen. De nye læringsrum blev taget i brug i foråret 2021. Der blev ikke indarbejdet nye tiltag på baggrund af Corona. Det var allerede indtænkt, at der skulle være mulighed for at adskille klasser eller grupper, da der var bibeholdt aflukningsmuligheder imellem de åbne lokaler. Selvom Corona ikke ændrede byggeriet, oplever skolelederen, at Corona og genåbningen har gjort nogle forhold tydelige – herunder for politikerne. For det første at kontinuitet i form af de samme lærere til den samme gruppe har betydning for trivslen. For det andet at kortere skoledage kan være en fordel. På Stengård skole har man nu i indskolingen en kort dag onsdag, hvor skoledagen slutter kl. 11. Det giver mulighed for at styrke
