1 minute read

Baggrund om daginstitutioner i Gladsaxe Kommune

Next Article
Litteraturliste

Litteraturliste

Nogle steder vil man opretholde opdelingen af legepladsen i zoner (Koch, 2022).

Figur 1: Alle udeområder i Nøddehegnet bliver benyttet endnu mere end før og så meget, at de bliver slidt.

Baggrund om daginstitutioner i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har tidligere haft flere daginstitutioner i gamle villaer eller andre former for lejede lokaler, hvilket ikke har været uden udfordringer. Mange af disse har ikke været tidssvarende eller i hvert fald vanskelige at bygge om ift. arbejdsmiljøkrav og lign. Eks. bliver maden leveret, for der er ikke plads eller børn nok til et produktionskøkken. Samtidig har man ikke kunnet vedligeholde som ønsket, men været afhængig af udlejers prioritering af renovering. Med ønsket om at overgå til egne, større og mere velegnede lokaler har man skullet bygge en del og dermed haft et mulighedsrum for at lære fra Corona. Man har øvet sig på at bygge godt institutionsbyggeri en del år, fordi behovet og dermed muligheden har været der. Da man fortsat bygger, har man mulighed for en umiddelbar implementering af erfaringer fra Corona-tiden.

I øjeblikket er man i færd med at opføre flere institutioner, ’Børnehuse’, og samle de mindre institutioner her. Kommunen forklarer, at de anerkender forældrenes bekymring ift. den manglende nærhed, fordi institutionerne bliver så store. Nogle har kaldt institutionerne for børnefabrikker. Derfor har kommunen fokus på ’det små i det store’, hvilket de forsøger at tilgodese i det nye byggeri, og som det nye byggeri muliggør.

Argumentet for de større institutioner er bæredygtighed bl.a. økonomisk bæredygtighed. Et andet argument går på det pædagogiske. Det forklares, at udover at have en større robusthed, når der er mange ansatte, er der mulighed for en langt større diversitet i personalegruppen. En diversitet, der både går på køn, etnicitet og faglig specialisering, og som derved skaber en større bredde. Samtidig ønsker kommunen, at maden laves i hver institution, så børnene kan dufte den og blive madmodige. Det kan man ikke i små institutioner.

This article is from: