6 minute read
Uderum og brugen af dem
barn, der var ved at vænne sig til en ny stue, nye børn og nye pædagoger, også hele tiden skulle forholde sig til de forældre, der kom ind på stuen for at aflevere eller hente. Det nye princip krævede tilvænning for forældrene. De oplevede det i starten som ”forfærdeligt for børnene”, men efterhånden opdagede de fordelene. Aflevering uden for stuerne kræver dog, at man finder nye måder for forældrene at se stuerne på, så de kender rammerne for børnenes hverdag. Det kom før naturligt. I Nøddehegnet er de ved at finde ud af, hvordan de skal gøre fremadrettet.
En anden fordel ved fraværet af forældre på stuerne handler om den rengøringsmæssige standard. Der bliver mindre beskidt og dermed mere rent i institutionen, når forældrene ikke kommer længere ind end garderoben.
Adspurgt svarer leder på institutionen, at hun tror, at de nye måder at gøre tingene på bliver ved. Informanten fra forvaltningen virker mere tvivlende og udtrykker en bekymring for, om vi vil komme til at glemme de gode vaner og deres årsag.
Uderum og brugen af dem Det er tydeligt, at børnene i kommunens daginstitutioner har opholdt sig mere udenfor end tidligere pga. Corona. Daginstitutionerne har lært at bruge deres friarealer meget mere og er derfor mere ude. Under Corona, fordi det var nødvendigt; efter Corona, fordi det fungerer godt at være mere ude. Det passer også godt med kommunens strategier og ønsker på området.
Som konsekvens heraf stiller kommunen nu højere krav til friarealerne end tidligere for fremover at understøtte denne nye praksis. I forvejen har man haft fokus på skabe områder med skygge med sejl, træer og overdækning. Fremover vil det være et krav fra kommunens side, at der bygges en form for overdækning, så en gruppe af børn kan sidde udenfor og få eftermiddagsmad eller deltage i andre aktiviteter, når det regner.
Figur 3: I Nøddehegnet har man allerede et overdækket areal til forskellige udeaktiviteter.
Under Corona blev der opsat midlertidige håndvaske i institutionerne for at understøtte behovet for at kunne vaske hænder. Kommunen har valgt fortsat at fokusere på håndvask også udenfor ved at skabe permanente løsninger med direkte adgang til vask af hænder eller toiletbesøg fra legepladsen. Det er både for at forbedre hygiejnen og for at understøtte det øgede udeliv. I den forbindelse har man gjort sig nogle tanker om, hvorvidt disse wc-rum skal være offentlige tilgængelige for at øge brugbarheden af udearealerne uden for institutions åbningstid. Man frygter hærværk og overvejer derfor udlevering af nøglebrikker til eks. familier fra daginstitutionen, som kunne tænke sig at benytte daginstitutionens udeareal uden for åbningstiden.
I en nyopført daginstitution er der etableret toilet med vaske i forskellige højder med adgang fra gårdrummet (trelænget institution med en hal i den fjerde længde). I selv gårdrummet er der to steder etableret vaske bag døre, der kan lukkes uden for åbningstiden, og som samtidig skaber frostsikring om vinteren. Disse vaske er tilføjet byggeriet grundet erfaringerne fra Corona.
Figur 4: Nem adgang til toiletfacilitet i Grønnegården fra udeområdet.
Figur 5: Udendørsvaske under etablering udenfor i Grønnegården.
Kommunen har regnet på udgifterne, hvis der i alle institutioner etableres en vask udenfor ift. vuggestuedelen og en vask ift. børnehavedelen. I forbindelse med renoveringer, eks. energirenoveringer, undersøger kommunen, om der er wc-rum, som ligger ved en facade og dermed muliggør, at de kan benyttes udefra, hvis der etableres en dør, evt. som erstatning for eksisterende vindue. Man fokuserer på de lavthængende frugter og starter med de institutioner, hvor det er nemmest at etablere adgang, og hvor renovering alligevel skal finde sted.
Kommunes egen evaluering fra foråret 2021 peger desuden på forhold omkring belysning, som man vil undersøge nærmere. Ligeledes er der udarbejdet beregninger på, hvad det vil koste at opsætte permanente vaske og overdækninger.
Udearealerne har spillet en vigtig rolle ift. læringszoner. Ifølge kommunens egen evaluering fra foråret 2021 affødte Corona nye lege-og læringszoner. Opsætning af midlertidige telte blev betragtet som både en pædagogisk og en praktisk fordel. Evalueringen peger på, at børnehusene blev mere opmærksomme på at skabe udemiljøer, som er indbydende og inspirerende. Her var også fokus på tilbud og aktivitetsmuligheder. Resultatet blev nye zoner, der opstod i kraft af personalets opdeling af arealerne og nye måder at indrette dem på, men også børnenes evne til at få nye kreative idéer i deres leg pga. leg udenfor og leg med mindre legetøj end ellers. En del legetøj var nemlig ikke i brug i perioden. Derfor har kommunen fokus på fremover ”at anvende udemiljøet hele året, og som en højere grad af de fysiske arealer, som børn og voksne sammen leger og lærer på. ” (Corona-erfaringer på dagtilbudsområdet, 2021, s. 24).
Ifølge pilotstudiets informanter har børnene været meget mere ude, der har været flere tur til ud både i nærområdet og til større naturområder i kommunen. Legepladsen har fået en højere status læringsmæssigt, fordi personalet er blevet mere opmærksomme på de læringszoner, den indeholder i relation til projekter og børnenes interesser. Hos børnene er der en opmærksomhed på naturen, ligesom de bruger den langt mere aktivt end tidligere, hvilket har en motorisk effekt. Her har naturvejledere flere
steder været involveret og bidraget til at gennemføre projekter med et naturfagligt tema. Samtidig er der også blevet indkøbt tøj til al slags vejr for at understøtte udelivet.
Kommunen peger selv på i evalueringen, at Corona har bidraget til at sætte gang i de planer, der i forvejen var i spil angående et større fokus på natur og udeliv i 2020.
Udfordringer ift. omfanget af friarealer generelt I nogle institutioner er man udfordret på udearealet, der ikke er så stort, som man kunne ønske bl.a. da man ville sprede børnene mest muligt under Corona. Kommunen er opmærksomme på, hvordan andre kommuner forsøger at løse problemet ved at tage tagflader i brug, når der bygges nyt.
En anden tematik relateret til nybyggeri handler om støj. Gladsaxe Kommune er generelt udfordret ift. støj. Ifølge informanterne ligger 65 % af boligerne i kommunen i områder, som overskrider grænseværdierne for støj. Denne støjproblematik vanskeliggør udlægning af friarealer generelt i kommunen men også, hvis der skal laves en ny lokalplan for et område, kan det være vanskeligt at få mulighed for at opføre en daginstitution.
Vi spørger til, om de bruger uderum andre steder i kommunen som ekstra uderum til at tage på tur. Man kunne indrette med aflåste toiletter, bænke mv. så børnene kunne tilbringe længere tid uden for institutionen. Støjen udfordrer dog her: man må ifølge planloven ikke opfordre til ophold ved at lave fx bænke på områder med for meget støj. Sådanne områder er der mange af i Gladsaxe, og det gør det svært at etablere steder til ophold. Dermed kan love på ét område blokere på løsninger på andre områder.
Figur 6: Slitage på nøddehegnet i daginstitutionen Nøddehegnet.
Slitage på udearealerne ”Skvadderkål havde vi mere af før Corona” siger lederen af institutionen Nøddehegnet. Det er tydeligt, at der med Corona er kommet langt mere slitage på udearealerne pga. mere intensiveret brug af dem. Det går ud over de naturlige elementer som eks. græs og træer. Nøddehegnet har et nøddehegn, hvor børnene
