
3 minute read
Førende læger arbejder for at få fokus på luftkvaliteten
OP Vent 2-rapportens overraskende resultater har rokket ved de nye sygehuses beslutninger om at indrette TAF-ventilation og enkelte har nu valgt mere robuste LAF-stuer for at sikre bedre luftkvalitet
Afsløringen af, at LAF altid overholder CFU-grænseværdierne, men kun knap halvdelen af TAF-stuerne lever op til anbefalingerne, får nogle sygehuse til at ændre deres valg af TAF-stuer og erstatte dem med LAF.
Advertisement
Det bekræfter professor, overlæge, dr. med Søren Overgaard, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som er primus motor i OP Vent 2 og mener, at det nu er vigtigt at få sat fokus på luftkvaliteten på alle landets operationsstuer.
Søren Overgaard, der for et år siden flyttede fra Odense Universitetshospital til Bispebjerg Hospital, diskuterede internt, om hospitalet i Odense burde forberede sig på senere at kunne ændre ventilationssystemet: ”Dengang sagde jeg, at det ikke var sikkert, at vi kunne få TAF-løsningen til at fungere. Der blev bygget en OP-stue, hvor operationer blev simulerede, men man kunne ikke få CFU-tallet ordentligt ned. Derfor bliver der nu på det nye OUH bygget LAF-stuer. Det havde været for sent, hvis man først nu var begyndt at lave tests på det nye sygehus.” ”OUH tog hensyn til det i byggeprocessen, at man kunne lave om til sidst, hvis det viste sig nødvendigt. Udfordringen er, at det er tidligt i processen, man skal beslutte sig for et system. Det kan man ikke gøre i sidste øjeblik, så er løbet kørt.”
Landsdækkende check af CFU-tallene
Søren Overgaard ved, at rapportens resultater også på andre hospitaler har vakt til eftertanke og ført til ændringer andre steder end på OUH. ”Det er vigtigt, at man ved gentagne simulerede operationer checker, at de lever op til anbefalingerne, hvor bakterietal er vigtige, men også andre forhold, der relaterer sig til ventilationen. Om det opnås ved et TAF eller LAF system er underordnet, blot at anbefalingerne overholdes af hensyn til kvaliteten.”
Søren Overgaard mener alle hospitalerne bør tage en ekstra kontrol af deres ventilationssystemers luftkvalitet: ”Ja, det tror jeg man skal gøre. Jeg håber, at vi får det ud af rapporten, at man får fokus på, at det foregår ordentligt på operationsstuerne, så det, man sætter i gang nu, har en tilstrækkelig kvalitet og lever op til anbefalingerne.” ”Mange faktorer kan spille ind, når patienter påføres infektioner under knæ- og hofteoperationer, og det bliver i praksis meget vanskeligt at påvise, hvor bakterierne stammer fra, når patienter inficeres.
Men en faktor er sandsynligvis luftkvaliteten. Derfor har SSI sat grænsen ved 10 CFU for at beskytte mod luftbårne partikler og bakterier og optimere alt, som kan nedbringe infektionstallet. I Sverige er grænsen sat til kun 5 CFU.
Jeg var overrasket over, at der er så mange TAF-stuer der ikke opfylder grænseværdien. Det var jeg faktisk. Så må vi prøve at gøre noget ved det og optimere stuerne, tænker jeg. Vi kan stå inde for, at LAF er mere robuste i forhold til luftkvalitet,” siger han.
De danske operationsstuer kan både højne luftkvaliteten og spare meget på energien, der tegner sig for en stor andel af regionernes samlede elforbrug, viser den nye rapport. Her er en operation i gang på Aarhus Universitetshospital. Foto AAUH/Region Midtjylland. Nye stuer med hybridteknologi
De nye stuer, der er på vej, hævdes at overholde CFU-kravene. Der kommer hele tiden ny teknologi, som også betyder noget i det her spil. Det er hybridsystemer, som er en kombination af LAF og TAF, oplyser Søren Overgaard. ”Der er ikke to stuer i Danmark der er ens. Man kunne godt ønsker sig mere standardisering. Det vil gøre det lettere for sygehusmaskinmestrene. Hvordan de nye systemer vil fungere, ved vi ikke rigtigt endnu.
De nye hybridstuer har ikke været tilgængelige for operationer, så vi ved ikke rigtigt, hvordan de vil fungere. Man skal