2 minute read
Metode og data side
METODE & DATA
Metodisk har vi valgt at tage udgangspunkt i de historiske forudsætninger og tilblivelsen af Svenskehusene. Derefter en beskrivelse og en analyse af miljøet og selve husene i kvarteret. Herefter følger beskrivelser fra workshops, uddybende spørgsmål, samtaler og analyse samt betragtninger og udsagn, der er fremkommet gennem en vandring i kvarteret. Rapporten slutter af med 3 øjenvidneberetninger og skildringer af livet i et Svenskehus. Den første beretning tager udgangspunktet i billedet af den lille 4-årige pige, der putter sig lidt betuttet ind til sin mor, der i øvrigt har fint besøg af Nexøs borgmester. Besøget er dokumenteret i en artikel i Bornholms Tidende. I forbindelse med denne undersøgelse har vi fundet frem til og interviewet den lille pige på køkkenbordet. Hun hedder Ulla Bertelsen, bor stadig i Nexø og er i dag 80 år. Dernæst har vi interviewet Marit Starn, der voksede op på Kong Gustafsvej, og som beretter om det rige børneliv i kvarteret i årene fra 1957 - 1972.
Endelig har vi interviewet den familie, der i dag bor i borgmesterens hus på Paradisvej. De beskriver livet anno 2022 og er meget bevidste om, hvis hus de bor i og de forpligtelser, som det medfører. Desuden tager denne analyse om Svenskehus-kvarteret i Nexø udgangspunkt i følgende indsamlede data: • Spørgeskemaundersøgelse, der er distribueret til alle beboere i kvarteret over 16 år via E-Boks. Svarene sammenholdes med de landsdækkende spørgeskemaundersøgelser ”Danskerne i det byggede miljø” og ”Kulturarvsanalysen”, som senest er gennemført i 2020 • Arkitektonisk analyse af miljøet omkring Svenskehusene og af husenes tilstand
• Interviews med henholdsvis en lokalpolitiker, en ejendomsmægler og en lokal ‘ekspert’ med det formål at afdække opfattelser af kvarteret i den bynære kontekst, beboersammensætning og forventninger til områdets fremtid • Åbent foredrag om bombningen af Nexø i maj 1945 samt etableringen af
Svenskehusene og livet i kvarteret • Workshop for beboerne i kvarteret med udgangspunkt i, hvor man bor, hvor man mødes med andre, hvad der karakteriserer området og hvad der definerer det, man forstår som sit kvarter • Uddybende interviews med udgangspunkt i de åbne spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen • Workshop og dialogvandring i kvarteret med stop og opgaver undervejs, både udenfor og indenfor hækken. Herunder samtaler og diskussioner om, hvad man må og ikke må i henhold til lokalplanen samt forslag til forbedringer og forandringer i kvarteret • Fotodokumentation
• Opfølgende gruppeinterview • Dybdegående interviews med personer, der repræsenterer livet i Svenskehusene gennem de seneste 76 år
”Det er lidt som at bo i sommerhus hele året”
[Beboer i et Svenskehus i Nexø]
Sådan beskriver en beboer den fornemmelse, som hun forbinder med at bo i et Svenskehus … selv på en grå og blæsende novemberdag.
Svenskehuskvarteret er et helt særligt kulturmiljø i Nexø. Det er omgærdet af fortællinger, både om det levende og det levede liv i husene. Tilblivelsen af husene og forudsætningerne for, at området er så velbevaret, det fællesskab der opleves, og de drømme og visioner, som man har for området, har alt sammen givet læring og nye nuancer i forhold til livet i ‘Vores kvarter’. I det følgende afsnit beskrives de konklusioner, der kan uddrages af projektet.
