METODE & DATA
Desuden tager denne analyse om Svenskehus-kvarteret i Nexø udgangspunkt i følgende indsamlede data:
•
Spørgeskemaundersøgelse, der er distribueret til alle beboere i kvarteret over 16 år via E-Boks. Svarene sammenholdes med de landsdækkende spørgeskemaundersøgelser ”Danskerne i det byggede miljø” og ”Kulturarvsanalysen”, som senest er gennemført i 2020
•
Arkitektonisk analyse af miljøet omkring Svenskehusene og af husenes tilstand
•
Interviews med henholdsvis en lokalpolitiker, en ejendomsmægler og en lokal ‘ekspert’ med det formål at afdække opfattelser af kvarteret i den bynære kontekst, beboersammensætning og forventninger til områdets fremtid
Den første beretning tager udgangspunktet i billedet af den lille 4-årige pige, der putter sig lidt betuttet ind til sin mor, der i øvrigt har fint besøg af Nexøs borgmester. Besøget er dokumenteret i en artikel i Bornholms Tidende. I forbindelse med denne undersøgelse har vi fundet frem til og interviewet den lille pige på køkkenbordet. Hun hedder Ulla Bertelsen, bor stadig i Nexø og er i dag 80 år.
•
Åbent foredrag om bombningen af Nexø i maj 1945 samt etableringen af Svenskehusene og livet i kvarteret
•
Workshop for beboerne i kvarteret med udgangspunkt i, hvor man bor, hvor man mødes med andre, hvad der karakteriserer området og hvad der definerer det, man forstår som sit kvarter
•
Uddybende interviews med udgangspunkt i de åbne spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen
Dernæst har vi interviewet Marit Starn, der voksede op på Kong Gustafsvej, og som beretter om det rige børneliv i kvarteret i årene fra 1957 - 1972.
•
Workshop og dialogvandring i kvarteret med stop og opgaver undervejs, både udenfor og indenfor hækken. Herunder samtaler og diskussioner om, hvad man må og ikke må i henhold til lokalplanen samt forslag til forbedringer og forandringer i kvarteret
•
Fotodokumentation
•
Opfølgende gruppeinterview
•
Dybdegående interviews med personer, der repræsenterer livet i Svenskehusene gennem de seneste 76 år
Metodisk har vi valgt at tage udgangspunkt i de historiske forudsætninger og tilblivelsen af Svenskehusene. Derefter en beskrivelse og en analyse af miljøet og selve husene i kvarteret. Herefter følger beskrivelser fra workshops, uddybende spørgsmål, samtaler og analyse samt betragtninger og udsagn, der er fremkommet gennem en vandring i kvarteret. Rapporten slutter af med 3 øjenvidneberetninger og skildringer af livet i et Svenskehus.
Endelig har vi interviewet den familie, der i dag bor i borgmesterens hus på Paradisvej. De beskriver livet anno 2022 og er meget bevidste om, hvis hus de bor i og de forpligtelser, som det medfører. 5
