21 minute read
Workshop side
WORKSHOP
WORKSHOP
Der var gjort klart med både husstandsomdelte invitationer, kaffe og kage samt kort, flag, posters og spørgeskemaer, da projektet blev skudt i gang med en workshop for alle beoerne i området. I alt var vi ca. 30 personer på Nexø skole, og efter introduktion fra Realdania om projektet gik snakken livligt i grupperne om, hvem der bor hvor og hvordan man løser de forskellige udfordringer. På de følgende sider ses de mest tydelige eller signifikante besvarelser. Det skal samtidig understreges, at besvarelserne bygger på dialog i grupperne. Desuden inviterede øvelsen til samarbejde og en fælles besvarelse for de, der deltog som par. De ældre deltagere, der ikke helt overkom opgaven, deltog i stedet i et uddybende interview, der refereres på de næste sider.
WORKSHOP
Deltagerne blev desuden bedt om at afmærke følgende steder på de udleverede kort:
• Hvor man bor, og hvor længe man har boet der
• Hvor man mødes med andre
• Hvilke steder, der kendetegner området
• Hvilke steder, man vil vise besøgende
• Hvilke steder, man føler fællesskab med andre
• Hvilke steder, der har særlig værdi
• Hvilke steder, man mindst kan lide
• Hvor man bruger mest tid og endelig at markere det område på kortet, hvor man føler sig mest tilknyttet
WORKSHOP BESVARELSE 1
Den røde markering på kortet illustrerer, hvor respondenten bor, og de øvrige prikker viser hvilket område, der er mest kendetegnende for området og dermed også, hvilket område man vil vise andre.
Fælles for begge svar er husrækken på Paradisvej, hvor også respondenten bor.
WORKSHOP BESVARELSE 2
Cirklen med flaget, de blå prikker og den røde prik illustrerer, hvor respondenten bor, mødes med andre og føler størst fællesskab med andre.
Cirklen med de grønne prikker og den gule prik er sat ved det grønne fællesområde mellem Paradisvej, Lindebergvej og Kong Gustafsvej. Prikkerne illustrer, hvilket sted man vil vise besøgende og som samtidig er et sted, der kendetegner området.
WORKSHOP BESVARELSE 3
Den store røde cirkel indrammer hvor respondenten bor, hvor man opholder sig, og ikke mindst størrelsen på det, man opfatter som kvarteret. Bemærk, at nabohuset er medregnet.
Den lille røde cirkel er placeret ved Paradisbakkeskolens foyer og vidner om, hvad der ellers har betydning for respondenten.
WORKSHOP BESVARELSE 4
Den store røde cirkel med flaget og de farvede prikker illustrerer, hvor respondenten bor og hvor man mødes med andre, det man vil vise besøgende, det der kendetegner området, og der hvor man oplever fællesskab med andre. De tre cirkler med sorte prikker repræsenterer huse, som respondenten bryder sig mindst om i kvarteret. Det sorte kryds er der, hvor man opholder sig mest i kvarteret udenfor hjemmet. Det grønne område bruges i høj grad af hundeluftere i kvarteret. Den sidste gule prik, der markerer et sted, man gerne viser besøgende, er kigget op langs Gustav Møllersvej.
WORKSHOP BESVARELSE 5
Den røde cirkel markerer, hvor respondenten bor, hvor man mødes, og det, der har særlig værdi.
Den sorte markering viser det, respondenten oplever som sit kvarter.
Derudover markerer den grønne prik det grønne område, der opleves som et kendetegn for området.
Og endelig markerer den røde prik, som er idrætsanlægget på Paradisbakkeskolen, hvor man oplever fællesskab med andre.
WORKSHOP
OPSAMLING PÅ BESVARELSER
Det fremgår tydeligt af de samlede besvarelser, at det er husene lige omkring det, man selv bor i, der er der, hvor man orienterer sig. Det er gældende selvom man har boet i kvarteret i mange år. En respondent svarer, at selvom man har boet i et Svenskehus siden 1963, så er det hjemme man mødes. Det er naturen, der kendetegner området, og fællesskabet er med naboerne. Derfor er det sted, man bruger mest tid, i haven, og det sted, der betyder mest, er naturligt nok selve huset.
WORKSHOP
OPSAMLING PÅ BESVARELSER
Flere supplerer med, at man mødes med andre hos hinanden, på stadion, i det grønne hundelufterområde og i naturen, og det er derfor der, man bruger mest tid udover i hjemmet. Det er også her at fællesskaberne opleves, og det fremgår ikke af spørgemetoden, om det er fællesskaber med naboer eller i stedet med dem, man dyrker sport med, der formodes ikke alene at komme fra kvarteret. Desuden nævner flere respondenter, at det, der ud over de grønne områder karakteriserer området, er de flotte huse og den omkringliggende natur. Fælles for de fleste respondenter er, at brugen af naturen til sport eller gåture har stor betydning. Det gælder både alene og sammen med andre. Imidlertid er det selve huset og haven, der er det sted, der betyder allermest, og det er her, man har samvær med andre og det, man allerhelst viser frem.
WORKSHOP
OPSAMLING PÅ BESVARELSER
Besvarelserne kan være præget af de seneste års Covid-19 pandemi, men det er kun enkelte respondenter, der peger på fællesarealet ved legepladsen som et særligt fælles areal med særlig værdi eller som mødested for fællesskabsfremmende aktiviteter. Det er dog også det sted, man vil vise besøgende i området. Det samme gælder for det andet grønne område. Det bliver også bliver udpeget som værende et sted, der kendetegner området, og som man vil vise andre. Samlet set må vi dog konkludere, at der ikke findes en fælles oplevelse af kvarteret omkring Svenskehusene, når der spørges på denne måde. Man er fokuseret på området blandt de nærmeste naboer, både i forhold til mødested, i forhold til det man knytter sig til, og der hvor man primært oplever fællesskab. Altså det man forbinder med sit kvarter.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, der er fremsendt til alle beboerne i Svenskehusene via E-Boks og som har været tilgængelig i perioden fra medio september 2021 til ultimo januar 2022, har vi gennemført uddybende samtaler med i alt 14 personer. Samtalerne er af mere kvalitativ karakter og tager udgangspunkt i de spørgsmål, der er stillet i forbindelse med den kvantitative undersøgelse. Vi har dog fokuseret på de åbne spørgsmål, der er stillet i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Metoden skyldes de begrænsninger, som Covid-19 har afstedkommet i forhold til projektet. Vi har dog oplevet meget tillidsbårne én til én samtaler om livet i Svenskehuskvarteret, og ikke mindst har vi høstet mange gode fortællinger, som muligvis ikke ellers var fremkommet. De indledende spørgsmål i forbindelse med samtalen er respondenternes begrundelse for at bo i deres kvarter. Svarene sammenholdes med de landsdækkende spørgeskemaundersøgelser ”Danskerne i det byggede miljø” og ”Kulturarvsanalysen”, som senest er gennemført i 2020.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
UDGANGSPUNKT
Spørgeskemaundersøgelsen indledes med køn, ejerforhold og spørgsmålet om hvor længe man forventer at bo i boligen. Hertil svarer 84% af beboerne, at de forventer at bo i Nexø om 5 år
De uddybende interviews er primært foretaget blandt mennesker, der har boet længe i deres eget hus, og samtidig tiltrækker projektet også naturligt nok mennesker, der er meget passionerede omkring deres bolig i lige netop Svenskehusene.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
Interviewpersonerne er ikke blevet spurgt om deres følelser i forhold til Nexø. Til gengæld er de blevet spurgt om deres forhold til Svenskehusene, og her er der samstemmende stor begejstring for kvarteret. Det samme gør sig gældende blandt deltagerne i dialogvandringen. Her opleves også en meget stor stolthed over kvarteret.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
DET VIGTIGSTE VED AT BO I ET SVENSKEHUS I NEXØ
Vigtigst for de adspurgte i Nexø er niveauet på deres boligudgift. 20% flere svarer dette i Nexø end på landsplan i undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø”. I forhold til interviewpersonerne er det lidt mindre vigtigt. Dog gør man meget ud af betydningen af husets potentielle salgspris i forhold til de månedlige udgifter, der er forbundet med at bo i huset.
34% af de adspurgte i Nexø svarer, at det er boligens arkitektur, der er afgørende for, at de bor, hvor de bor. Det er over fire gange så mange i forhold til besvarelserne i ”Danskerne i det byggede miljø”. Hertil svarer hovedparten af interviewpersonerne, at det er størrelsen på deres hus, der lige præcis passer til deres behov. Det er lidt anderledes i spørgeskemaundersøgelsen, hvor kun 25% svarer, at det er det vigtigste. Både nærheden til byen og de gode indkøbsmuligheder spiller ligeledes en afgørende rolle for glæden ved at bo i kvarteret, ligesom nærheden til naturen er af afgørende betydning. Det gælder for alle de adspurgte, og betydningen af adgangen og nærheden til naturen er også helt central i besvarelserne fra workshopdeltagerne. Ingen af interviewpersonerne nævner nærhed til familie og venner som værende af særlig betydning, men det er til gengæld væsentligt i forhold til spørgeskemabesvarelserne. Det kan muligvis skyldes, at interviewpersonerne nævner betydningen af venner i forbindelse med spørgsmålene om tilknytning til naboerne.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
DET VIGTIGSTE VED AT BO I ET SVENSKEHUS I NEXØ
Halvdelen af de adspurgte i Nexø svarer, at de er helt enige i, at deres boligs arkitektur er vigtig, når de vedligeholder deres bolig. Det samme gør sig kun gældende for 16% på landsplan. I Nexø er 12% helt eller delvist uenige i udsagnet mod 42% på landsplan. Interviewpersonerne peger ligeledes på kvarterets historie og særlige særkende som værende meget vigtig og afgørende for den renovering, man foretager. Det fremgår også tydeligt i samtalerne på workshop, dialogvandring og interviews. Flere fortæller, at det næsten altid fører til samtaler om huset, både indvendigt og udvendigt, så snart man fortæller at man bor i et Svenskehus. Ligesom det er en fælles referenceramme, når man møder ligesindede fra de andre gader eller andre kvarterer i Rønne. Det er nærliggende at fornemme en slags ‘broderskab’ mellem Svenskehusejerne. Derfor svarer mange også, at husets særlige historie og arkitektur har stor betydning.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
DET VIGTIGSTE VED AT BO I ET SVENSKEHUS I NEXØ
Det fremgår tydeligt, både i spørgeskemaet og blandt interviewpersonerne, hvor meget kulturarven betyder for det at bo i et Svenskehus. Det har meget stor eller ret stor betydning for 53% af respondenterne. I Nexø er det tre gange så mange som svarer, at kulturarven har stor betydning for deres bosætningsvalg sammenlignet med Kulturarvsanalysen. Desuden svarer dobbelt så mange i Svenskehusene som på landsplan, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet. Og fire gange så mange i Svenskehusene, sammenlignet med besvarelserne fra Kulturarvsanalysen, svarer, at historiske steder gør, at man finder fællesskab med andre mennesker. En interviewperson siger det faktisk så tydeligt: ”Men det er jo derfor, jeg bor her…”
Hvilken betydning har kulturarven for dit valg af det sted, du bor? Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
DET VIGTIGSTE VED AT BO I ET SVENSKEHUS I NEXØ
Alle vi har talt med, både ved dialogvandring, workshop, videnscafé og i interviews, har bekræftet betydningen af kvarterets historie. Tre gange så mange svarer, at kulturarven har stor betydning for deres bosætningsvalg sammenlignet med den nationale Kulturarvsanalyse. Det siges nok allertydeligst af familien, der er interviewet sidst i denne rapport, og som i dag bor i borgmesterens hus. Faderen i familien udtrykker det således:
”Vi er jo ikke bornholmere eller danskere, og vi forstår ikke helt, hvorfor det er så særligt at bo i huset, men vi mærker, at alle generationer i Nexø holder Svenskehusene i deres hjerter, og vi oplever, at det en vigtig historie og at husene er en vigtig gave fra svenskerne.”
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
DET VIGTIGSTE VED AT BO I ET SVENSKEHUS I NEXØ
Næsten ni ud af ti svarer, at historiske steder giver dem en øget forståelse for, hvordan det var i fortiden.
Over halvdelen svarer, at historiske steder giver dem en forståelse for nutidens forhold. Det er cirka det samme niveau som i Kulturarvsanalysen. 12% af de adspurgte svarer ”ved ikke/vil ikke svare”.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
DET VIGTIGSTE VED AT BO I ET SVENSKEHUS I NEXØ
44% svarer, at historiske steder giver dem en forståelse for, hvem de er. Omvendt svarer 23%, at udsagnet passer ret dårligt eller rigtig dårligt. 22% svarer, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet. Det er dobbelt så mange som på landsplan. Sammenlignet med Kulturarvsanalysen svarer halvt så mange af de adspurgte i Nexø, at udsagnet passer dårligt.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
DET VIGTIGSTE VED AT BO I ET SVENSKEHUS I NEXØ
Fire gange så mange svarer, at udsagnet passer rigtig godt sammenlignet med Kulturarvsanalysen. 12% svarer, at historiske steder ikke gør, at de finder fællesskab med andre mennesker. Det er halvt så mange som på landsplan. Derudover svarer 31% af de adspurgte ”hverken eller”. Besvarelser sammenstillet med ”Kulturarvsanalysen” 2020
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
DET VIGTIGSTE VED AT BO I ET SVENSKEHUS I NEXØ
Halvdelen af de adspurgte i Nexø svarer, at de er helt enig i, at deres boligs arkitektur er vigtig, når de vedligeholder deres bolig. Det samme gør sig kun gældende for 16% på landsplan. I Nexø er 12% helt eller delvist uenige i udsagnet mod 42% på landsplan. Besvarelser er sammenstillet med ”Danskerne i det byggede miljø” 2020.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
DET VIGTIGSTE VED AT BO I ET SVENSKEHUS I NEXØ
28% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at nærheden til institutioner er vigtig, og 19% svarer ligeledes, at nærheden til gode fritidsaktiviteter har stor betydning. Desuden svarer 16%, at det er vigtigt med gode vilkår for børnene.
I forhold til interviewpersonerne fremhæver kun de færreste betydningen af nærheden til skolen og muligheden for fritidsaktiviteter, men det kan tilskrives, at det ikke primært er børnefamilier, der er blandt respondenterne. Det samme kan være begrundelsen for svarprocenterne i spørgeskemaundersøgelsen, hvor 43% angiver, at man ikke har hjemmeboende børn.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
FORHOLDET TIL NABOERNE
Både respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen og interviewpersonerne svarer, at de er meget tilfredse med naboskabet i kvarteret.
Seks ud af ti af de adspurgte svarer, at de er tilfredse med naboskabet i deres område. Det afspejler sig også i de svar, der fremkommer efterfølgende i forhold til hvilke typer samvær, man har med naboerne.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
FORHOLDET TIL NABOERNE
Seks ud af ti af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de er tilfredse med naboskabet i deres område.
Det tilsvarende ses blandt respondenter i interviewene, der svarer, at de har et fint forhold til naboerne. Man låner ting af hinanden og hjælper hinanden med praktiske opgaver og udfordringer. Fælles for respondenterne er, at alle svarer, at man kigger efter naboens hus, når de ikke er hjemme. Desuden svarer mange, som det fremgår af diagrammet på næste side, at man hjælper hinanden med renovering og forskellige projekter i boligen samt lejlighedsvist havearbejde. Det samme siger interviewpersonerne. Ligeledes fortæller man, at man passer hinandens husdyr, når naboen er på ferie. Lidt færre svarer i interviewene, at man ses meget med naboen og har et naboskab, hvor man både spiser man sammen eller inviterer på drinks. Det ser anderledes ud i spørgeskemaundersøgelsen, hvor 34% svarer, at de omgås meget med naboen og har et godt naboskab. Hvorimod 25% svarer, at de har praktiske relationer til naboen.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
FORHOLDET TIL NABOERNE
Flest svarer, at de holder øje med hinandens boliger. Det er stort set på samme niveau som besvarelserne fra den nationale undersøgelse ‘Danskerne i det byggede miljø’. Bortset fra vej- eller gårdfester omgås de adspurgte i Nexø mere med deres naboer sammenlignet med ‘Danskerne i det byggede miljø’. Kun 6% svarer i undersøgelsen, at de er i konflikt med naboen. Det fortæller ingen i interviewene. De færreste, både i interview og spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de ikke kender deres nabo og naturligt nok derfor heller ikke udveksler ting eller praktiske opgaver. I interviewdelen er det primært ældre borgere, der svarer sådan. Det kan skyldes flere ting, men flere peger på, at de er alene, og at de er tilbageholdende i forhold til at henvende sig til nye, der er flyttet ind i nabohuset.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
FORHOLDET TIL NABOERNE
44% af besvarelserne i spørgeskemaet svarer, at man foretrækker, at kommunen giver dispensation i forhold til gældende regler, hvis naboen søger om ret til at udvide sit hus. Det svarer til, at over dobbelt så mange af de adspurgte vælger forslag A fremfor B. Sammenlignet med besvarelserne i Kulturarvsanalysen svarer 16% flere, at man foretrækker dispensation, end man gør på landsplan. Det var svært at få et klart svar fra interviewpersonerne på den problematik. Til gengæld var der mange kommentarer og indignation at spore blandt deltagerne i dialogvandringen i forhold til de forskellige løsninger og versioner, der var i forhold til døre, vinduer, farver og ikke mindst carporte. Her drøftede man i høj grad både sanktioner i forhold til, hvorvidt de forskellige løsninger og typer af udseende var i tråd med eller i strid med den bevarende lokalplan. Din gode nabo ønsker at udvide sit hus, men det må han ikke ifølge den bevarende lokalplan for området. Der findes to forslag – hvilket finder du mest rimeligt?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
TRYGHED
72% af respondenterne i spørgeskemaet svarer, at det er meget trygt eller ret trygt at bo i området. 12% er enten ret utryg eller meget utryg ved at gå alene efter mørkets frembrud mod 4% på landsplan. Dette bekræftes til fulde af interviewpersonerne. Her fortæller de ældre personer, at de ikke længere går ud om aftenen. I det hele taget går de ikke meget ud mere, har de fortalt. Dette skyldes Covid-19 pandemien, og derfor svarer de også, at de primært mødes med andre i hjemmet og i haven, som det fremgår af workshop-besvarelserne. Det vides ikke, om det er de samme personer, der i spørgeskemaet svarer, at det er ret utrygt eller meget utrygt at gå alene efter mørkets frembrud. Hvor tryg eller utryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
BEKYMRINGER KNYTTET TIL AT BO I SVENSKEHUSKVARTERET I NEXØ
Stigende energipriser er med rette det mest bekymrende blandt respondenterne. 15% flere er bekymret for dette sammenlignet med den nationale undersøgelse ‘Danskerne i det byggede miljø’.
Derudover er næstflest bekymret for klimaændringer, der fører til skybrud og stormskader. Hertil svarer knapt hver tredje, at de er bekymrede, modsat på landsplan, hvor der kun er en bekymring blandt cirka hver tiende. Mange af interviewpersonerne deler bekymringerne og fortæller samtidig, at de er bange for ikke at kunne forsikres tilstrækkeligt, fordi husene er gamle, fordi der har været vandskade, eller fordi man ikke ved, hvad der er under de gamle gulve med henvisning til råd og svamp. Dette forstærkes af bekymringen for ikke at have tilstrækkeligt med midler til den type renovering, der kræves i henhold til lokalplanen. Det er især malingstyper og udgifter til håndværkere, som man fremhæver, hvis man ikke kan gøre det selv. Det positive er, at ingen er bekymrede for indbrud og dårligt naboskab. Til gengæld fremgår den følelse af grundlæggende bekymring desværre ikke, som især de ældre interviewpersoner har udtrykt i forhold til at bo på Bornholm i en tid, hvor Rusland opruster. De, der ikke husker krigen, har hørt fortællingerne om at blive ladt alene på Bornholm om og om igen.
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
ØNSKER OG DRØMME FOR SVENSKEHUSET
Blandt andet har vi drøftet, hvilke ændringer man ønsker at tilføje eller tilføre sit Svenskehus, hvis der ikke skal tages hensyn til den bevarende lokalplan for området. Her er svaret tydeligt, at flest peger på muligheden for at etablere en form for udestue eller tilbygning med glas, hvor familien kan spise ude eller dyrke livet mellem ude og inde.
Dernæst ønsker man enten at etablere en carport eller garage eller renovere den eksisterende. Som det efterfølgende fremgår af dialogvandringerne, er der stor fokus på, hvad man må i forhold til carporte og garager og de mange typer, der allerede findes i kvarteret. Kun ganske få af interviewpersonerne ønsker sig ekstra boligkvadratmeter. Hvorimod 19% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at det er tilfældet. Hvis du kunne ændre på dit svenskehus, uden at tage hensyn til den bevarende lokalplan for området, hvad drømmer du så om? (Du må gerne vælge flere svar)
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE & UDDYBENDE INTERVIEWS
ØNSKER OG DRØMME FOR SVENSKEHUSET
I interviewene er der kun en enkelt, der ønsker sig henholdsvis en terrasse og et drivhus. Det ser anderledes ud i spørgeskemaundersøgelsen, hvor 15% af respondenterne drømmer om en terrasse og 12% ønsker sig et drivhus. I billederne fra dialogvandringen viser en af deltagerne, hvor fint begge dele kan integreres i hendes baghave. Det er bemærkelsesværdigt, at mere end 1/3 af respondenterne svarer, at de ønsker andre ændringer i forbindelse med deres Svenskehus end der er angivet som forslag. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvad respondenterne særligt peger på, men fra interviewene ved vi, at flere ønsker lys i form af ovenlys ved trappen, et tagvindue og en Velux-altan. Desuden fortæller interviewparret i forbindelse med det afsluttende dybdegående interview, at de drømmer om at dele det store loftsværelse i to. Det fordrer to vinduer i gavlen – ét til hvert værelse. Desuden ønsker de at åbne til kip. Flere interviewpersoner fremkommer dog også med følgende udsagn:
”Jeg har alt” og ”Jeg er tilfreds med det hele, som det er!”
