Sammenfatningsrapport | Side 1 Sammenfatningsrapport Er genbrugsmaterialer lige så holdbare som nye materialer? De genanvendte huse 30 år efter
I perioden fra 1990 til 1994 blev der bygget tre huse af 8090% genanvendte 1 materialer i henholdsvis Horsens, Oden se og København. Vi kalder dem De genanvendte huse. Med de tre projekter tog den almennyttige boligsektor, allerede for 30 år siden, initiativ til at fremme nybyggeri med genanvendte materialer fra nedrivningsaffald. Formå let med projekterne var at gennemføre traditionelt bolig byggeri i fuldskala med størst mulig brug af genanvendte Cirkulærmaterialer.økonomi og genanvendelse af materialer i byg gesektoren er i dag højt prioriteret. Der er opnået gode er faringer med genanvendte materialer i nye byggerier, men usikkerhed og manglende dokumentation for de genan vendte materialers kvalitet og holdbarhed, står stadig som en af de største og mest kritiske udfordringer for imple mentering af genanvendelse af byggematerialer i nybyggeri i større skala.
1 Ved genanvendelse forstås både genbrug og genanvendelse.
3
Der opstod større interesse for bevarelse af bygninger ved levetidsforlængelser af ældre kvalitetsbyggeri og genan vendelse af bygninger til andet formål, fx Brandts Klæde fabrik, 1985 i Odense. De første tiltag til genanvendelse af bygge- og anlægsaffald blev demonstreret med nedknus ning og genanvendelse af knust beton under renovering af start- og landingsbanen i Københavns Lufthavn 1983-84 og nedrivning af NKT´s kabelfabrik på Frederiksberg 1985-86, som skabte plads for det nuværende Dalgas Have. Her blev for første gang introduceret knuseanlæg på nedrivnings pladsen. Håndteringen af bygge- og anlægsaffald i Hoved stadsregionen blev organiseret med et centralt beliggende knuseanlæg i Grøften, Kalvebod Fælled. På grundlag af samarbejde mellem det daværende affaldsselskab R98, NCC og Nymølle Sten og Grus blev Råstof og Genanvendelses selskabet RGS 90 (nu RGS Nordic) stiftet, og et moderne, ambitiøst genanvendelsesanlæg blev indviet i 1992.
10 Genanvendelse af
8
Sammenfatningsrapport | Side 3Side 2 | De genanvendte huse 30 år efter
Det Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations program (MUDP) giver i dag støtte til såkaldte fyrtårns projekter. Ved fyrtårnsprojekter forstås store ambitiøse demonstrationsprojekter, som demonstrerer nye miljøtek nologiske løsninger i fuldskala. De tre genanvendte huse kan hver især betragtes som fyrtårnsprojekter. Samlet set var de tre projekter tidens fyrtårnsprojekt, og måske et af de mest betydningsfulde genanvendelsesprojekter til dags dato. De tre projekter kastede ikke blot lys over genan Forord Projektet 6 Hvad gjorde man for 30 år siden? Hvordan blev bygningerne undersøgt 30 år efter? kvalitetssikrede materialer vendelsesindsatsen i perioden fra 1985 til 2000; de tændte også det lange lys på vejen til den efterfølgende indsats inden for genanvendelse og cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren. De tre huse var på ingen måder unikke, og de aspirerede hverken til arkitektoniske eller materialetek nologiske eksperimenter. Der var tale om tre helt alminde lige beboelseshuse bygget efter tidens skik og normer. Den overordnede udfordring og eneste afvigelse fra det traditi onelle byggeri var at søge størst mulig substitution af nye byggematerialer med genanvendte materialer. Det lykkedes i høj grad, da ca. 80%-90% af materialerne i de tre huse, var genanvendte materialer fra byggeaffald. Inspirationen til de genanvendte huse opstod på grundlag af en begyndende forståelse af samfundets behov for mil jøbeskyttelse og bedre håndtering af affald. Med den første lov om miljøbeskyttelse i 1973 og loven om genanvendelse og begrænsning af affald i 1978, revideret i 1984, var der skabt grundlag for en målrettet udvikling af genanvendelse af affald. Der blev nedsat et Genanvendelsesråd, som støt tede udviklingsprojekter, og der gennemførtes handlings programmer under hashtagget Genanvendelse og Renere Teknologi. Internationalt blev vi stimuleret af Brundt land-rapporten Vor fælles fremtid fra 1987 og FNs agenda 21 fra Rio konferencen i 1992 om en bæredygtig udvikling af verdenssamfundet. Hermed så vi de første spirer til den indsats, som vi i dag kalder cirkulær økonomi.
12
ForordIndhold
Derfor er det yderst relevant, at Realdania har støttet den grundige evaluering af de genanvendte huse, som er udført af Golder Associates A/S og Øllgaard Rådgivende Inge niører A/S. Hermed formidles erfaringer fra opførelse og ca. 30 års drift af de genanvendte huse for at understøtte udviklingen af cirkulær økonomi og genanvendelse i byg Somgesektoren.aktørog vidne til opførelsen af de genanvendte huse, skal jeg bidrage til fortællingen om de tre huse med indblik i tiden omkring opførelsen af husene og forsøge at perspektivere husenes betydning for den efterfølgende genanvendelsesindsats. Tiden omkring de genanvendte huse
Sammenfatningsrapport | Side 5Side 4 De genanvendte huse 30 år efter Nedrivningsbranchen indså hurtigt mulighederne for at afsætte genanvendte byggematerialer, og det varede ikke længe førend de fleste havde et mobilt knuseanlæg. Nedrivningsfirmaet Henning Hockerup markedsførte sit anlæg på Rådhuspladsen i København som den rullende grusgrav. Samtidig blev der taget skridt til udvikling af selektiv nedrivning med demonstrationsprojekter i Gyl denløvesgade og på Tuborg, som efterfølgende resulterede i en aftale mellem Miljøministeriet og Entreprenørfor eningens Nedbrydningssektion om Miljøkvalitetsordning NMK 96 og Kvalitetssikring for nedriver KSN96. Den ne aftale blev fulgt op med bekendtgørelse om selektiv nedrivning, som stadig er gældende og venter på at blive erstattet af nye regler for selektiv nedrivning på grund lag af initiativ nr. 14 i Regeringens strategi om Cirkulær Økonomi, 2020. Gennemførelse af projekterne I perioden 1970-1990 var byfornyelsen i København præ get af overgangen fra den brutale byfornyelse på Nørrebro med omfattende nedrivninger af utidssvarende boliger og udtjente industribygninger til den mere nænsomme renovering og kvarterløft på Vesterbro. I byfornyelsen på Vesterbro prioriterede man renoveringer af de eksisterende ejendomme og karréer med gårdrydninger, udbygning af altaner og tilbygninger til elevatorer, køkkener og toiletter. Nedrivningsindsatsen fokuserede på renovering og miljø sanering, og i mindre grad på totale nedrivninger.
Derfor har denne fortælling en særlig mission, nemlig dokumentation af genanvendelsesindsatsens robusthed og dokumentation af, at genanvendte materialers holdbarhed og egenskaber efter 30 års indbygning fuldt ud besidder samme kvalitet som tilsvarende nye materialer. Det er mit ønske, at rapporten og dens anbefalinger kan bidrage til konsolidering af tilliden til genanvendte bygge materialer og dermed inspirere bygherrer og deres råd givere til byggeri med genbrugte/genanvendte materialer.
4
Der gik ikke længe førend Horsens og Odense kommune fik samme idé. Da den samlede proces i de to kommuner gik hurtigere end i København, med hurtig identifikation af projekter og aktører, indgåelse af aftaler, myndigheds godkendelser og byggeri, stod husene færdige i Horsens 1992 og i Odense 1994. Alle tre projekter blev støttet af Genanvendelsesrådet og koordineret af Miljøstyrelsen. Fælles for de tre huse blev der fokuseret på genanvendelse af beton, tegl, skifer og træ. De største problemer var, som det fremgår af rapporten, fremskaffelsen af de nødvendige materialer til rette tid og i rette mængder samt tilfreds stillende kvalitet. Som bekendt er det stadig en af de store udfordringer for genanvendelse og cirkulær økonomi i dag. Selve byggeriet med de genanvendte materialer på bygge pladsen skete uden problemer. Håndværkerne var gennem gående tilfredse med materialerne 2 Miljøstyrelsen havde givet støtte til flere forsøg og indu striel udvikling af mekanisk rensning af mursten. Det var imidlertid ikke lykkedes på den tid at udvikle tilfredsstil lende mekaniske rensningsmetoder, hvorfor der i alle tre huse anvendtes manuelt rensede mursten. Dette var ikke nogen god løsning med hensyn til arbejdsmiljø. Det skal i øvrigt bemærkes, at mursten til huset i København kom fra nedrivning af enfamiliehuse på Amager under forberedelse til landanlæg af Øresundsforbindelsen.
Erik K. Lauritzen Januar, 2022 International Union on Testing and Research Laboratories for Materials and Structures Materials and Structures, 1994, udgivet af RILEM TC 121-DRG. 206 DK NA:2020 Beton – specifikation, egenskaber, produk tion og overensstemmelse for anvendelse af EN 206 Danmark
5
I 1990 tog Miljøstyrelsen og det daværende Byfornyelses selskab København initiativ til indledende undersøgelser af et demonstrationsprojekt om opførelse af en ny bygning som huludfyldning med størst mulig genanvendelse af byg ningsmaterialer, herunder nedknust beton og tegl, mursten, konstruktionstræ, vinduer m.v. Projektet skulle udføres i forbindelses med byfornyelse i København, og det skulle kombineres med initiativer til renere teknologi, herunder minimering af vand- og elforbrug.
I begyndelsen af 1980´erne startede udviklingen af genan vendelse af beton først og fremmest som ubundne bærelag og som bundet tilslag i ny beton. Det første større genan vendelsesprojekt i Danmark blev gennemført i forbindelse med renovering af start- og landingsbane i Københavns Lufthavn 1983. Samtidig udførte Laboratoriet for Byg ningsmaterialer ved DTU, professor Torben C. Hansen, en lang række videnskabelige forsøg som belyste genbrugsbe tonens tekniske egenskaber. Den danske udvikling førte til udgivelsen af Dansk Betonforenings anvisning for genan vendelsesmaterialer i beton i passiv miljøklasse 3 , og bidrog til den senere RILEM4 anbefaling Specification for concrete with Recycled Aggregates 5 . Dermed var vejen banet for en Europæisk standardisering af genanvendelse af beton som tilslag til ny beton, med 100% 6 I alle tre huse er der anvendt nedknust beton som tilslag i beton. I to af husene er der også anvendt nedknust tegl og beton som tilslag. En stor del af betonen i det genanvendte hus i Odense stammede fra nedrivning af motorvejsbro ved Nyborg i forbindelse med anlæg af Storstrømsforbindelsen.
2 Se video Projekt Genbrugshus i Odense, engelsk og dansk version, Wessing Flm-TV udgivet af Miljøstyrelsen og Byfornyelsesselskabet Odense 1993. 3 Dansk Betonforenings publikation nr. 34, 1989.
6 DS/EN
Nybyggeri i fremtiden bør ske med størst mulig brug af genanvendte materialer, under almindelige konkurrence mæssige vilkår uden særlige tilskud eller favoriserende bygherreleverancer.
Genbrug og genanvendelse holder i længden Manglende viden og dokumentation skaber usikkerhed.
Formålet med projektet er derfor at undersøge om huse bygget af genbrugte og genanvendte materialer i længden holder lige så godt som huse bygget at nye materialer.
30 år
De genanvendte huse efter Projektet
Civica: Erfaringer med de genanvendte materialer i Genbrugshus i Odense
Lauritzen Advising: Historisk information samt forord
Realdania: Finansiering
Formål Der er i dag stort fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer, da det er et oplagt område til at fremme den cirkulære økonomi i byggeriet. Dog er der udbredt usikkerhed omkring materialernes holdbarhed, og det ska ber en af de væsentligste barrierer for genbrug og genan vendelse af byggematerialer i større skala.
Projektets undersøgelser er udført af et team af ingeniører fra Golder A/S og Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S. Desuden har TRE rådgivende ingeniører og biologer bistået med dokumentation og rapportering. Som en bærende del af projektet har Øllgaard foretaget en byggeteknisk gen nemgang af husene efter almindelige principper for bygge teknisk gennemgang. Til sammenligning, er der yderligere foretaget en gennemgang af et helt almindeligt hus fra samme Projektetperiode.forholder sig ikke til byggeriet af husene, da byggeprocessen allerede er veldokumenteret i en række tidligere rapporter fra Miljøstyrelsen. En sammenfatning af interviews og erfaringerne fra de indledende processer, herunder planlægning, projektering og fremskaffelsen af genanvendte materialer, kan findes Miljøstyrelsens oriente ring nr. 10, 19967 .
Andelsboligforeningen Odinsgaard: Erfaringer med de genanvendte materialer i Genbrugshus i Horsens
Holder huse opført med genbrugte og genanvendte materialer lige så godt som andre huse? Konklusionerne i projektet er klare og Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S, der har udført tilstandsvurderingerne af de tre huse samt referencehuset, konkluderer: Projektet har med stor tydelighed vist, at der ikke er problemer med at bygge nye huse med genbrugte og genanvendte materialer i forhold til holdbarhed og styrke gennem 30 år. Interviews med repræsentanter for boligselskaber, drifts ansvarlige og beboere bekræfter den positive opfattelse af genbrugte og genanvendte materialer i de tre huse. Der har ikke været øgede udgifter til vedligeholdelse gennem årene, og mange af de nuværende beboere har slet ikke bemær ket, at de bor i et hus bygget af genbrugte og genanvendte Dematerialer.udførte
TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer: Dokumentation og rapportering
Projektet tager afsæt i ”De genanvendte huse”, som er 3 huse, der blev bygget i 1990’erne af 80-90% genanvendte og genbrugte materialer og som tidstypiske beboelseshuse efter datidens byggetekniske principper. Der blev opført tre huse i henholdsvis København, Odense og Horsens og det er kun materialerne, der adskiller husene fra tilsvarende huse fra samme periode. De tre huse står derfor i dag som et oplagt undersøgelsesgrundlag for genanvendte bygge materialers holdbarhed.
undersøgelser i projektet understøtter bredt den bærende konklusion i projektet, at genbrugte og genanvendte materialer i længden holder lige så godt som tilsvarende nye materialer. Det er dog vigtigt at bemærke, at de genbrugte og genanvendte materialer, der anvendes til byggeriet skal udvælges med omhu, og at der kan være særlige forhold, der skal iagttages under selve byggeproces sen, for at sikre et godt resultat. Projektteam Projektet er gennemført af et team af ingeniører fra Golder A/S og Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S, bistået af TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer. 7 Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 10 196 Genanvendelses indsatsen i bygge- og anlægssektoren 1986-1995 Parter og roller i projektet Golder A/S (i dag WSP): Planlægning, koordinering, dataindsamling og formidling
Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S : Tilstandsvurderinger
Bilag A-D fremgår under følgende www.wsp.com/da-DK/campaigns/de-genanvendte-huselink:
Sammenfatningsrapport | Side 7Side 6 |
FSB : Erfaringer med de genanvendte materialer i Det genanvendte hus i København
De genanvendte huse 30 år efter siden?30mangjordeHvadforår
Projekterne ”De Genanvendte Huse” omfatter opførelse af 3 huse fra begyndelsen af 1990’erne i hhv. København, Odense og Horsens. Alle tre huse blev opført som almennyttigt byggeri og projek terne blev som demonstrationsprojekter støttet og afrapporteret af Miljøstyrelsen. De tre genanvend te huse er af forskellig størrelse, hvoraf Horsens er det mindste og huset i København det største. Ensartet for husene er, at de alle indeholder en høj grad af genanvendte materialer målt i vægt. Dette skyldes især anvendelse af genbrugsmaterialer som tilslag i beton og genbrug af mursten. Herudover er der anvendt genbrugte materialer som tagtegl, skifer og trækonstruktioner.
Sammenfatningsrapport | Side 9Side 8 |
Desuden er der nogen steder genanvendt træ til nye gulve og køkkenele Påmenter.følgende sider, kan du læse mere om de enkelte huse og de vigtigste erfaringer i forbindelse med anvendelse af genanvendte byggematerialer den gang. Der blev for hvert genanvendt materiale stillet en række kvalitetskriterier. De specifikke kvalitetskriterier findes i rapportens bilag A.
Sammenfatningsrapport Side 11Side 10
De genanvendte huse 30 år efter Hvordan blev
Interviews Driftssansvarlige og beboere i de genanvendte huse blev interviewet via Teams med udgangspunkt i et spørgeske ma opdelt i generelle, miljø, økonomi og socialt relaterede spørgsmål om genanvendte materialer. Spørgeskemaer med svar fra interviews findes som bilag B til denne rapport. Hvad siger driftsansvarlige? I både Odense og Hosens havde driftspersonale været tilknyttet husene fra begyndelsen. I København var drifts personalets erfaringer fra de sidste 10 år. Driftsansvarlige for de tre huse har ikke oplevet noget usædvanligt i forhold til holdbarheden eller tilstanden af de genanvendte materialer. De har ikke heller oplevelsen af, at de genanvendte huse skulle have indflydelse på hvordan bygningerne drives. Dette bliver bakket op med vedligehol delsesbudgetter, som ikke adskiller sig fra bygninger med nye materialer.
De genanvendte byggematerialer nævnes ofte til beboermøder, hvilket skaber glæde og social stolthed, særligt blandt de unge beboere. Beboer, København Udsagn fra driftsansvarlige Udsagn fra beboerne
I Odense var gulve oprindeligt oliebehandlet, hvilket gjor de vedligeholdelsen besværlig. Gulvene er senere blevet slebet og lakeret for at gøre vedligeholdelse nemmere. Driftsansvarlige føler stolthed over byggeri på grund af de genanvendte materialer og har et ønske om, at gen brugsmaterialer skal komme i betragtning ved fremtidige renoveringer, så der, i stedet for nye materialer, anvendes genanvendte materialer. Hvad siger beboerne? Beboerne er generelt glade og stolte over at bo i de genan vendte huse. De har kendskab til almindelig vedligeholdelse af bygningen, men tror ikke, at den slitage, der sker med tiden har noget med de genanvendte byggematerialer at gøre. Tilstandsvurderinger Tilstandsvurderinger er baseret på besigtigelse i de genan vendte huse, hvor kvaliteten af de genanvendte materialer er visuelt vurderet. Kvaliteten af nye byggematerialer mod svarende til genanvendte materialer, er ligeledes visuelt vurderet i referencebyggeri fra 1990’erne for at sammenlig ne genanvendte og nye materialers kvalitet 30 år efter. Ved gennemgang af de genanvendte huse sammenholdt med gennemgang af referencebygninger, er der ikke set nogen signifikant forskelle på holdbarheder og styrker. Tilstandsvurderinger inkl. anbefalinger findes som bilag C til denne rapport.
Det er positivt at de gode materialer er blevet brugt i stedet for bare at blive kasseret. Driftsansvarlige, Odense
Projektet evaluerede de tre byggerier mht. deres vedlige holdelsesmæssige tilstand i dag og gennem de sidste 30 år. Dette gjordes gennem udførelse af: Interviews med driftsansvarlige (boligselskaber) og bru gere (beboere) mhp. at kortlægge erfaringer med driften og tilstanden med Tilstandsvurderinghusene.afgenanvendte materialer i ”De Genanvendte Huse” samt referancebyggeri (bygget for 30 år siden af nye materialer). Herefter blev tilstanden af genanvendte materialer sammenlignet med tilsvarende nye traditionelle materialer i referencebyggeriet.
Glæder mig hver gang jeg kører forbi lufthavnen og tænker ”der kommer min bolig fra”. Beboer, København Det kunne være fint med et lille renoveringslager med materialer.genbrugsDriftschef, København
underbygningernesøgt30 år efter?
Mursten Mursten i de genanvendte huse er anvendt som facadetegl og indervægstegl. De genanvendte mursten fremstår i god stand 30 år efter, også sammenlignet med modsvarende byggeri bygget med nye mursten, og har ikke forårsaget vedligeholdelse udover det sædvanlige. Der er enkelte af skalninger af facademaling og enkelte revner ved vinduer, men det er noget som også ofte ses på tilsvarende byggeri med nye materialer. Man skal være opmærksom på, at murstenene forud for genanvendelse har været igennem en kvalitetssikring, herunder udpegning, udtagning, sortering, prøvetagning, mærkning og oparbejdning. De genanvend te mursten har også krævet nogle særlige tiltag, som fx afretning af skæve sten eller brug af ekstra stærk maling i forbindelse med byggearbejdet. Tagbeklædning
Bilag A-D fremgår under følgende www.wsp.com/da-DK/campaigns/de-genanvendte-huselink:
Det er muligt at læse nærmere om de enkelte materialer og kvalitetskrav i bilag A til denne rapport. På de næste sider kan du finde en opsummering af de genanvendte materialer.
Genanvendelse materialerkvalitetssikredeaf
Sammenfatningsrapport Side 13Side 12 |
De fleste materialer fremstår i god stand 30 år efter og har ikke krævet vedligeholdelse udover det sædvanlige. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at de under søgte materialer har været underlagt omfattende kvalitets sikringsplaner og kontrolprocedurer for at sikre kvaliteten af materialerne. Mange materialer har skulle leve op til samme krav som traditionelle byggematerialer.
De genanvendte huse 30 år efter
Der er i det genanvendte hus anvendt både naturskifer (Odense), tagtegl (København) og vingeteglsten (Horsens) som tagbeklædning. Tagbeklædningen af alle tre materia ler fremstår hele, tætte og uden synlige skader 30 år efter, og der har ikke været vedligeholdelse udover det sædvan lige forbundet med tagene. Man skal være opmærksom på at tagbeklædningerne stammer fra selektiv nedrivning og at de inden genanvendelse er blevet renset og kvalitetskon trolleret. For skiferpladerne nævnes stort spild ved bygge riet pga. generet dårlig og svingende kvalitet af skifre. Kun hele stykker uden synlige revner eller brud er udvalgt til genbrug. For tagsten nævnes, at de er fastgjort med nakke bindere fremfor oprindeligt med ståltråd og søm.
Sammenfatningsrapport Side 15Side 14
Gulvbrædder
De genanvendte huse 30 år efter
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at de undersøgte materialer har været underlagt omfattende kvalitetssikringsplaner og kontrolprocedurer for at sikre kvaliteten af materialerne. Mange materialer har skulle leve op til samme krav som traditionelle byggematerialer.
Der er genbrugt pitchpine- og fyrretræsgulvbrædder. Genbrugte gulvbrædder fremstår i meget fin stand 30 år efter og til modsætning af gulve lagt med nye materialer, hvor sprækker mellem brædderne kan forekomme grun det tørring af træet, er udtørringen i de genanvendte gulv brædder allerede sket og træet bevæger sig ikke i samme grad. Man skal være opmærksom på, at ubehandlede gulve kræver vedligeholdelse med sæbe. Uden vedligeholdelse opleves splinter. Vedligehold med sæbe kan udgås med lakering. Inden genanvendelse blev gulvbrædderne opar bejdet ved fjernelse af søm, høvling, pløjning for fjer og not, pudsning og afslibning. I et af de genanvendte huse blev brædderne høvlet på tidligere bagside og udført med ny fjeder. Alle brædder er blevet kontrolleret for svamp, råd og borebiller. Snedkertræ I genbrugshuset i Odense er der anvendt tilskåret sned kertræ som fodlister og gerigter i alle boliger. I Odense er skabslåger også af genbrugstræ. Alt træ blev inden anven delse gennemgået for svamp og borebiller. De originale køkkenskabslåger er i god stand, men lidt slidte af langva rig brug, hvilket er helt naturligt. I fem ud af 14 køkkener er skabslåger udskiftet, ikke på grund af genbrugsmate rialer, men fordi beboere ville have nyt. I modsætning til køkkenlåger, er skabslåger til garderobeskabe meget tynde, hvilket har gjort dem mere modtagelige for slid. Det er der for vigtigt, at ved anvendelse af snedkertræ, må emnerne ikke blive for tynde og ”slappe”, da meget tynde emner ”slår sig” ved brug.
De fleste materialer fremstår i god stand 30 år efter og har ikke krævet vedligeholdelse udover det sædvanlige.
Fra byggefasen er der nævnt, at tilslagsmateriale af knust beton gav problemer i frostvejr på grund af høj absorption og behov for forvanding, men var ellers uproblematisk. Betonoverflader er generelt malebehandlede dog med und tagelse af terrændæk og cykelkæder. Der er ingen umiddel bare skader på malebehandlede overflader. In situ støbte kældervægge har enkelte steder afskalninger, hvor tegltil slaget tydeligt kan ses. Afskalninger forekommer også ofte ved tilsvarende byggerier opført med nye materialer og har formodentlig ikke noget med det genbrugte tilslag at gøre.
In situ støbte kældergulve/terrændæk har flere områder med revnedannelser. Dette forekommer også ofte ved til svarende byggerier opført med nye materialer og har ikke nødvendigvis noget med det genbrugte tilslag at gøre; det kan dog heller ikke udelukkes.
Nedknust beton og tegn som tilslag
Sammenfatningsrapport | Side 17
Konstruktionstræ
I de genanvendte huse er tilskåret konstruktionstræ anvendt i tagkonstruktionen, inkl. kviste, lægter, loftfor skalling, glasoverdækket trækonstruktion i trappetårn og gangbro. Træspær m.v. fremstår generelt tørre og uden tegn på skader efter 30 år og træet vurderes at være af samme kvalitet som hvis der var anvendt nye materialer. Man skal være opmærksom på at konstruktionstræ stammer fra selektiv udtagning, sortering og mærkning af træ - kun træ styrke K18 iht. DS 413 er ved sortering blevet godkendt til genbrug som tagkonstruktion. Der er udført visuel kontrol for svamp, råd og insektangreb på træet. Konstruk tionstræet er ved anvendelsen oplevet hårdere end nyt træ, hvilket har stillet større krav til det udførende arbejde på værkstedet eller byggepladsen. Gamle søm ved opsavnin gen har også medført udfordringer ved oparbejdning, men dette er afhjulpet med metaldetektorer under sortering og rensning. Det skal bemærkes at ældre lægter ikke må anvendes til lægtning da de ikke overholder krav til dimen sioner i taglægter fra 2011. Kvalitetskravene til taglægter er fastlagt i en brancheaftale i samråd med Arbejdstilsynet, for at imødegå alvorlige faldulykker fra tage forårsaget af svigt i lægterne
Tilslag bestående af nedknust genbrugsbeton og -tegl er anvendt til in situ støbning af fundament, kælder, terræn dæk og etagedæk, samt til præfabrikerede betonelementer til vægge og dækkonstruktioner i de genanvendte huse.
Døre og vinduer I genbrugshuset i Odense er indvendige døre fra selektiv nedrivning blevet genbrugt. Dørene fremstår i pæn stand, men bider flere steder, noget som forekommer i tilsvarende byggeri med nye materialer. Med de indvendige døre, er der tale om direkte genbrug, hvor døre og karme kun er af renset, spartlet, grundet, slebet og malet inden indbygning. Dørene har også fået nye beslag, låsekasser og greb.
Udvendige døre i genbrugshuset Odense er udført i opskå ret genbrugstræ og facadevinduerne er specialfremstil lede af opskåret og afrenset genbrugstræ (rammer, karm, midterpost, sprodser) med isat forsatsvinduer. Alt udvalgt træ er kontrolleret for råd og svamp. Både vinduer og døre fremstår pæne og uden tegn på skader og vurderes som værende af samme kvalitet som hvis der var anvendt nye Manmaterialer.skalvære opmærksom på, at det er en god idé at træet ved genanvendelse af udvendige døre og vinduer afrenses og dybebehandles inden maling og isætning af ruder. Det er begrundet med at gammelt træ har rigtigt godt af at få noget ”at leve af”.
De genanvendte huse 30 år efter Knust beton som tilfyldning Knust beton og tegl er i de genanvendte huse anvendt som tilfyldning under og omkring kældre. Tilfyldning er skjult af øvrige bygningsdele og kan derfor ikke besigtiges. Der ses ingen sætninger af hverken terrændæk, fundamenter eller udendørs belægning. I et af husene, hvor der er om råder med revnedannelser i terrændæk. Dette forekommer også ofte ved tilsvarende byggerier opført med nye mate rialer og har ikke nødvendigvis noget med det genbrugte tilfyldningsmateriale at gøre.
Sammenfatningsrapport Side 19Side 18
Brædder i depotrum
Der er anvendt genbrugte granitbrosten til udendørs be lægning. Belægningen er jævn og uden skader og udtrykker høj æstetisk kvalitet i forhold til nye materialer. Stålprofiler
I Horsens er der genbrugt HEB-stålprofiler fra nedrivning af anden bygning, hvor de var indkapslet i konstruktioner ne. De var således ikke korroderet efter mange års levetid. De genanvendte stålbjælker er brugt i tagrummet. Der ses en let afskalning af overfladebehandlingen, men selve stålprofilet fremstår uden nævneværdig tæring. Stålprofi len er af den samme kvalitet som hvis der var anvendt nye materialer, forudsat at de genanvendte stålprofiler ikke har reducerede tværsnit som følge af tidligere tæring. Skjulte konstruktioner En del genanvendte træmaterialer, som stammer fra selektiv nedrivning, er anvendt i de genanvendte huse i skjulte konstruktioner som gulvstrøer, gulvlægter, træske let til indvendige vægge, tilsætningspaneler mellem karm og bagmur, forskalling mm. Træet er gennemgået for råd, svamp og borebiller. Da disse er ikke synlige, har det ikke været muligt at besigtige materialerne, men der er ikke nogen umiddelbare tegn på skader.
I det genanvendte hus i København er der anvendt bræd der til opbygning af depotrum. Træet stammer fra selek tiv nedrivning af dimensionerne 25 x 100 mm. Brædder fremstår tørre og uden tegn på skader, det kan dog tydeligt ses tegn på genanvendelse fx af sømhuller fra tidligere anvendelse. Kvaliteten er den samme som var der tale om nye materialer. Udendørs belægning
Sammenfatningsrapport | Side 20 Bilag A-D fremgår under følgende www.wsp.com/da-DK/campaigns/de-genanvendte-huselink: De Genanvendte Huse i Horsens, Odense og København Sammenfatningsrapport, 2022 Rapporten er udfærdiget af WSP med hjælp fra Maria Ekblad, TRE.