
2 minute read
Hvordan blev bygningerne undersøgt 30 år efter?





Knust beton som tilfyldning
Knust beton og tegl er i de genanvendte huse anvendt som tilfyldning under og omkring kældre. Tilfyldning er skjult af øvrige bygningsdele og kan derfor ikke besigtiges. Der ses ingen sætninger af hverken terrændæk, fundamenter eller udendørs belægning. I et af husene, hvor der er områder med revnedannelser i terrændæk. Dette forekommer også ofte ved tilsvarende byggerier opført med nye materialer og har ikke nødvendigvis noget med det genbrugte tilfyldningsmateriale at gøre. Døre og vinduer
I genbrugshuset i Odense er indvendige døre fra selektiv nedrivning blevet genbrugt. Dørene fremstår i pæn stand, men bider flere steder, noget som forekommer i tilsvarende byggeri med nye materialer. Med de indvendige døre, er der tale om direkte genbrug, hvor døre og karme kun er afrenset, spartlet, grundet, slebet og malet inden indbygning. Dørene har også fået nye beslag, låsekasser og greb.
Udvendige døre i genbrugshuset Odense er udført i opskåret genbrugstræ og facadevinduerne er specialfremstillede af opskåret og afrenset genbrugstræ (rammer, karm, midterpost, sprodser) med isat forsatsvinduer. Alt udvalgt træ er kontrolleret for råd og svamp. Både vinduer og døre fremstår pæne og uden tegn på skader og vurderes som værende af samme kvalitet som hvis der var anvendt nye materialer.
Man skal være opmærksom på, at det er en god idé at træet ved genanvendelse af udvendige døre og vinduer afrenses og dybebehandles inden maling og isætning af ruder. Det er begrundet med at gammelt træ har rigtigt godt af at få noget ”at leve af”. Brædder i depotrum
I det genanvendte hus i København er der anvendt brædder til opbygning af depotrum. Træet stammer fra selektiv nedrivning af dimensionerne 25 x 100 mm. Brædder fremstår tørre og uden tegn på skader, det kan dog tydeligt ses tegn på genanvendelse fx af sømhuller fra tidligere anvendelse. Kvaliteten er den samme som var der tale om nye materialer.
Udendørs belægning
Der er anvendt genbrugte granitbrosten til udendørs belægning. Belægningen er jævn og uden skader og udtrykker høj æstetisk kvalitet i forhold til nye materialer. Stålprofiler
I Horsens er der genbrugt HEB-stålprofiler fra nedrivning af anden bygning, hvor de var indkapslet i konstruktionerne. De var således ikke korroderet efter mange års levetid. De genanvendte stålbjælker er brugt i tagrummet. Der ses en let afskalning af overfladebehandlingen, men selve stålprofilet fremstår uden nævneværdig tæring. Stålprofilen er af den samme kvalitet som hvis der var anvendt nye materialer, forudsat at de genanvendte stålprofiler ikke har reducerede tværsnit som følge af tidligere tæring.
Skjulte konstruktioner
En del genanvendte træmaterialer, som stammer fra selektiv nedrivning, er anvendt i de genanvendte huse i skjulte konstruktioner som gulvstrøer, gulvlægter, træskelet til indvendige vægge, tilsætningspaneler mellem karm og bagmur, forskalling mm. Træet er gennemgået for råd, svamp og borebiller. Da disse er ikke synlige, har det ikke været muligt at besigtige materialerne, men der er ikke nogen umiddelbare tegn på skader.
Sammenfatningsrapport, 2022
Rapporten er udfærdiget af WSP med hjælp fra Maria Ekblad, TRE.