7 minute read
Forord
Nedrivningsbranchen indså hurtigt mulighederne for at afsætte genanvendte byggematerialer, og det varede ikke længe førend de fleste havde et mobilt knuseanlæg. Nedrivningsfirmaet Henning Hockerup markedsførte sit anlæg på Rådhuspladsen i København som den rullende grusgrav. Samtidig blev der taget skridt til udvikling af selektiv nedrivning med demonstrationsprojekter i Gyldenløvesgade og på Tuborg, som efterfølgende resulterede i en aftale mellem Miljøministeriet og Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion om Miljøkvalitetsordning NMK 96 og Kvalitetssikring for nedriver KSN96. Denne aftale blev fulgt op med bekendtgørelse om selektiv nedrivning, som stadig er gældende og venter på at blive erstattet af nye regler for selektiv nedrivning på grundlag af initiativ nr. 14 i Regeringens strategi om Cirkulær Økonomi, 2020. Gennemførelse af projekterne
I perioden 1970-1990 var byfornyelsen i København præget af overgangen fra den brutale byfornyelse på Nørrebro med omfattende nedrivninger af utidssvarende boliger og udtjente industribygninger til den mere nænsomme renovering og kvarterløft på Vesterbro. I byfornyelsen på Vesterbro prioriterede man renoveringer af de eksisterende ejendomme og karréer med gårdrydninger, udbygning af altaner og tilbygninger til elevatorer, køkkener og toiletter. Nedrivningsindsatsen fokuserede på renovering og miljøsanering, og i mindre grad på totale nedrivninger.
I 1990 tog Miljøstyrelsen og det daværende Byfornyelsesselskab København initiativ til indledende undersøgelser af et demonstrationsprojekt om opførelse af en ny bygning som huludfyldning med størst mulig genanvendelse af bygningsmaterialer, herunder nedknust beton og tegl, mursten, konstruktionstræ, vinduer m.v. Projektet skulle udføres i forbindelses med byfornyelse i København, og det skulle kombineres med initiativer til renere teknologi, herunder minimering af vand- og elforbrug.
Der gik ikke længe førend Horsens og Odense kommune fik samme idé. Da den samlede proces i de to kommuner gik hurtigere end i København, med hurtig identifikation af projekter og aktører, indgåelse af aftaler, myndighedsgodkendelser og byggeri, stod husene færdige i Horsens 1992 og i Odense 1994. Alle tre projekter blev støttet af Genanvendelsesrådet og koordineret af Miljøstyrelsen.
Fælles for de tre huse blev der fokuseret på genanvendelse af beton, tegl, skifer og træ. De største problemer var, som det fremgår af rapporten, fremskaffelsen af de nødvendige materialer til rette tid og i rette mængder samt tilfredsstillende kvalitet. Som bekendt er det stadig en af de store udfordringer for genanvendelse og cirkulær økonomi i dag. Selve byggeriet med de genanvendte materialer på byggepladsen skete uden problemer. Håndværkerne var gennemgående tilfredse med materialerne2 .
Miljøstyrelsen havde givet støtte til flere forsøg og industriel udvikling af mekanisk rensning af mursten. Det var imidlertid ikke lykkedes på den tid at udvikle tilfredsstillende mekaniske rensningsmetoder, hvorfor der i alle tre huse anvendtes manuelt rensede mursten. Dette var ikke nogen god løsning med hensyn til arbejdsmiljø. Det skal i øvrigt bemærkes, at mursten til huset i København kom fra nedrivning af enfamiliehuse på Amager under forberedelse til landanlæg af Øresundsforbindelsen.
I begyndelsen af 1980´erne startede udviklingen af genanvendelse af beton først og fremmest som ubundne bærelag og som bundet tilslag i ny beton. Det første større genanvendelsesprojekt i Danmark blev gennemført i forbindelse med renovering af start- og landingsbane i Københavns Lufthavn 1983. Samtidig udførte Laboratoriet for Bygningsmaterialer ved DTU, professor Torben C. Hansen, en lang række videnskabelige forsøg som belyste genbrugsbetonens tekniske egenskaber. Den danske udvikling førte til udgivelsen af Dansk Betonforenings anvisning for genanvendelsesmaterialer i beton i passiv miljøklasse3, og bidrog til den senere RILEM4 anbefaling Specification for concrete with Recycled Aggregates5. Dermed var vejen banet for en Europæisk standardisering af genanvendelse af beton som tilslag til ny beton, med 100%6 .
I alle tre huse er der anvendt nedknust beton som tilslag i beton. I to af husene er der også anvendt nedknust tegl og beton som tilslag. En stor del af betonen i det genanvendte hus i Odense stammede fra nedrivning af motorvejsbro ved Nyborg i forbindelse med anlæg af Storstrømsforbindelsen.
Genbrug og genanvendelse holder i længden
Manglende viden og dokumentation skaber usikkerhed. Derfor har denne fortælling en særlig mission, nemlig dokumentation af genanvendelsesindsatsens robusthed og dokumentation af, at genanvendte materialers holdbarhed og egenskaber efter 30 års indbygning fuldt ud besidder samme kvalitet som tilsvarende nye materialer.
Det er mit ønske, at rapporten og dens anbefalinger kan bidrage til konsolidering af tilliden til genanvendte byggematerialer og dermed inspirere bygherrer og deres rådgivere til byggeri med genbrugte/genanvendte materialer. Nybyggeri i fremtiden bør ske med størst mulig brug af genanvendte materialer, under almindelige konkurrencemæssige vilkår uden særlige tilskud eller favoriserende bygherreleverancer.
Erik K. Lauritzen
Januar, 2022
2 Se video Projekt Genbrugshus i Odense, engelsk og dansk version, Wessing Flm-TV udgivet af Miljøstyrelsen og
Byfornyelsesselskabet Odense 1993. 3 Dansk Betonforenings publikation nr. 34, 1989. 4 International Union on Testing and Research Laboratories for
Materials and Structures
5 Materials and Structures, 1994, udgivet af RILEM TC 121-DRG. 6 DS/EN 206 DK NA:2020 Beton – specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse for anvendelse af EN 206 i Danmark
Projektet
Der er i dag stort fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer, da det er et oplagt område til at fremme den cirkulære økonomi i byggeriet. Dog er der udbredt usikkerhed omkring materialernes holdbarhed, og det skaber en af de væsentligste barrierer for genbrug og genanvendelse af byggematerialer i større skala.
Formålet med projektet er derfor at undersøge om huse bygget af genbrugte og genanvendte materialer i længden holder lige så godt som huse bygget at nye materialer.
Projektet tager afsæt i ”De genanvendte huse”, som er 3 huse, der blev bygget i 1990’erne af 80-90% genanvendte og genbrugte materialer og som tidstypiske beboelseshuse efter datidens byggetekniske principper. Der blev opført tre huse i henholdsvis København, Odense og Horsens og det er kun materialerne, der adskiller husene fra tilsvarende huse fra samme periode. De tre huse står derfor i dag som et oplagt undersøgelsesgrundlag for genanvendte byggematerialers holdbarhed.
Projektets undersøgelser er udført af et team af ingeniører fra Golder A/S og Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S. Desuden har TRE rådgivende ingeniører og biologer bistået med dokumentation og rapportering. Som en bærende del af projektet har Øllgaard foretaget en byggeteknisk gennemgang af husene efter almindelige principper for byggeteknisk gennemgang. Til sammenligning, er der yderligere foretaget en gennemgang af et helt almindeligt hus fra samme periode.
Projektet forholder sig ikke til byggeriet af husene, da byggeprocessen allerede er veldokumenteret i en række tidligere rapporter fra Miljøstyrelsen. En sammenfatning af interviews og erfaringerne fra de indledende processer, herunder planlægning, projektering og fremskaffelsen af genanvendte materialer, kan findes Miljøstyrelsens orientering nr. 10, 19967 . Holder huse opført med genbrugte og genanvendte materialer lige så godt som andre huse?
Konklusionerne i projektet er klare og Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S, der har udført tilstandsvurderingerne af de tre huse samt referencehuset, konkluderer: Projektet har med stor tydelighed vist, at der ikke er problemer med at bygge nye huse med genbrugte og genanvendte materialer i forhold til holdbarhed og styrke gennem 30 år.
Interviews med repræsentanter for boligselskaber, driftsansvarlige og beboere bekræfter den positive opfattelse af genbrugte og genanvendte materialer i de tre huse. Der har ikke været øgede udgifter til vedligeholdelse gennem årene, og mange af de nuværende beboere har slet ikke bemærket, at de bor i et hus bygget af genbrugte og genanvendte materialer.
De udførte undersøgelser i projektet understøtter bredt den bærende konklusion i projektet, at genbrugte og genanvendte materialer i længden holder lige så godt som tilsvarende nye materialer. Det er dog vigtigt at bemærke, at de genbrugte og genanvendte materialer, der anvendes til byggeriet skal udvælges med omhu, og at der kan være særlige forhold, der skal iagttages under selve byggeprocessen, for at sikre et godt resultat.
Projektteam
Projektet er gennemført af et team af ingeniører fra Golder A/S og Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S, bistået af TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer. Parter og roller i projektet
Golder A/S (i dag WSP): Planlægning, koordinering, dataindsamling og formidling
Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S: Tilstandsvurderinger
TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer: Dokumentation og rapportering
Lauritzen Advising: Historisk information samt forord
FSB: Erfaringer med de genanvendte materialer i Det genanvendte hus i København
Civica: Erfaringer med de genanvendte materialer i Genbrugshus i Odense
Andelsboligforeningen Odinsgaard: Erfaringer med de genanvendte materialer i Genbrugshus i Horsens
Realdania: Finansiering
7 Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 10 196 Genanvendelsesindsatsen i bygge- og anlægssektoren 1986-1995
Bilag A-D fremgår under følgende link: www.wsp.com/da-DK/campaigns/de-genanvendte-huse
Hvad gjorde man for 30 år siden?
Projekterne ”De Genanvendte Huse” omfatter opførelse af 3 huse fra begyndelsen af 1990’erne i hhv. København, Odense og Horsens. Alle tre huse blev opført som almennyttigt byggeri og projekterne blev som demonstrationsprojekter støttet og afrapporteret af Miljøstyrelsen. De tre genanvendte huse er af forskellig størrelse, hvoraf Horsens er det mindste og huset i København det største. Ensartet for husene er, at de alle indeholder en høj grad af genanvendte materialer målt i vægt. Dette skyldes især anvendelse af genbrugsmaterialer som tilslag i beton og genbrug af mursten. Herudover er der anvendt genbrugte materialer som tagtegl, skifer og trækonstruktioner. Desuden er der nogen steder genanvendt træ til nye gulve og køkkenelementer.
På følgende sider, kan du læse mere om de enkelte huse og de vigtigste erfaringer i forbindelse med anvendelse af genanvendte byggematerialer den gang. Der blev for hvert genanvendt materiale stillet en række kvalitetskriterier. De specifikke kvalitetskriterier findes i rapportens bilag A.
