SANKT HANS KIRKE - ODENSE
24. APRIL 2025 KL. 19.00
VOR FRUE KIRKE - SVENDBORG
25. APRIL 2025 KL. 19.00
HELLIGĂ NDSKIRKEN - FAABORG KIRKE
26. APRIL 2025 KL. 16.00
![]()
SANKT HANS KIRKE - ODENSE
24. APRIL 2025 KL. 19.00
VOR FRUE KIRKE - SVENDBORG
25. APRIL 2025 KL. 19.00
HELLIGĂ NDSKIRKEN - FAABORG KIRKE
26. APRIL 2025 KL. 16.00
Odense Symfoniorkester
Solister: Erik Heide, violin; Simona Bonfiglioli, violin; Morten Ăstergaard, fagot; Jonas Egholm, guitar
Antonio Vivaldi: L'Olimpiade Ouverture, RV 725 (1678 - 1741) 1. sats
Varighed: ca. 2 min.
Fagotkoncert i e-mol, RV 484
Varighed: ca. 10 min.
Koncert for strygere og cembalo i d-mol
Varighed: ca. 5 min.
Guitarkoncert i D-dur, RV 93
Varighed: ca. 15 min.
Koncert for strygere og cembalo i G-dur
Varighed: ca. 7 min.
Johann Sebastian Koncert for 2 violiner, d-mol
Bach: (1685 - 1750)
Varighed: ca. 18 min.
Mon ikke vi lige sĂ„ godt kan bryde sammen og tilstĂ„, at vi alle sammen fra en ganske ung alder har drĂžmt om at hĂžre guitarkoncerten fra Dus med dyrene opfĂžrt âliveâ. I aften fĂ„r vi chancen. Og mens vi igennem hele fem vĂŠrker fĂ„r en grundig introduktion til barokkomponisten Antonio Lucio Vivaldi, som det store flertal herhjemme mest kender som ophavsmanden bag De fire Ă„rstider, kan vi sende Poul Thomsen i det hinsides en kĂŠrlig tanke med tak for hans karakteristiske stemme, hans store indsats for dyrene, og for at have sat âDen RĂžde PrĂŠstsâ toner i hovedet pĂ„ samtlige danskere op igennem firserne. Og sĂ„ mĂ„ vi jo prĂžve pĂ„ ikke at hulke for hĂžjlydt ved tanken om, hvor meget vi kollektivt sĂžrgede, da hĂžnsehunden Balder gik bort.
Antonio Vivaldi kom til verden i 1678 som lille, vejrtrĂŠkningsbesvĂŠret (sandsynligvis) astmatiker og havde livet igennem svĂŠre problemer med lungerne. Alligevel endte han med at fĂ„ en imponerende karriere som violinlĂŠrer, impresario, trailblazer indenfor solokoncertgenren og uhyre produktiv kirkemusik- og operakomponist. Fra far, den violinspillende barber Giambattista, der bĂ„de havde egen salon og fungerede som instrumentalist i Markuskirkens kapel, arvede Vivaldi sit karakteristiske rĂžde hĂ„r, der sammen prĂŠstevielsen i 1703 gav ham tilnavnet Den RĂžde PrĂŠst. Men allerede efter to-tre Ă„r mĂ„tte Vivaldi opgive at afholde messer â og dermed prĂŠstegerningen â som fĂžlge af sine Ă„ndedrĂŠtsproblemer. Far og sĂžn bevarede livet igennem et nĂŠrt og harmonisk forhold, og Giambattista blev sĂ„vel sin sĂžns sygehjĂŠlper som rejsefĂŠlle, kollega, kopist og manager.
Hovedgerningen i Vivaldis liv blev de omkring tredive Ă„r som violinlĂŠrer og koncertmester ved omsorgshjemmet Il Pio Ospedale della PietĂ . Man mĂ„ tage sig til hovedet over de vilkĂ„r, som det ubestridelige geni har mĂ„ttet finde sig i â heriblandt Ă„rlige afstemninger om, hvorvidt hans ansĂŠttelse kunne fortsĂŠtte. Tre gange blev det ikke tilfĂŠldet, hvorfor Vivaldi mĂ„tte ud og klare sig pĂ„ markedsvilkĂ„r. Men i langt stĂžrstedelen af sin karriere var Vivaldi tilknyttet institutionen, der gav unge, talentfulde piger â der ikke pĂ„ lige fod med nĂždstedte drenge kunne sendes ud og tjene til fĂžden omkring pubertetsĂ„rene â en musikuddannelse pĂ„ hĂžjt niveau og endte med at kunne afholde koncerter og dermed supplere omsorgshjemmets indtĂŠgtsgrundlag. Et stort antal af Vivaldis omkring 500 solokoncerter er skrevet til de unge musikere pĂ„ La PietĂ .
Og nej, sĂ„ skal vi ikke falde for fristelsen til at forestille os den unge, katolske prĂŠst Antonio, der i ly af La PietĂ s mure diskret kunne vĂŠlte sig i yndige, unge, musikbegavede beundrerinder. Det har intet pĂ„ sig. Han var lĂŠrer for en skare af nĂžje overvĂ„gede, disciplinerede og pligtopfyldelse damer i alderen 17-72 Ă„r, som optrĂ„dte bag sorte slĂžr og pĂ„ ingen mĂ„de har fungeret som âfristerinderâ. Og musikalsk har der ikke vĂŠret en finger at sĂŠtte pĂ„ La PietĂ ; den fornemste musikskole blandt Venedigs fire store, godgĂžrende institutioner. Orkesterpaletten pĂ„ skolen var stĂžrre
end i et operahus, og Vivaldis stigende berÞmmelse som komponist fungerede som Ärelang reklamesÞjle for den arbejdsplads, der mÄske aldrig helt forstod at vÊrdsÊtte den kÊmpekompetence, de havde i stald.
Vivaldis liv runder af pĂ„ mystisk vis, da han pludselig sĂŠlger ud af sine vĂŠrker og flytter til Wien i 1741, hvor han ender sit liv i trist ubemĂŠrkethed i en alder af 63 og bliver begravet anonymt pĂ„ en i dag nedlagt hospitalskirkegĂ„rd. Vi kan jo lege, at historien om, at den niĂ„rige Joseph Haydn sang som kordreng ved Vivaldis begravelse, er sand. Men reelt er der desvĂŠrre ikke noget, der tyder pĂ„, at begravelsen for en af historiens stĂžrste barokkomponister inkluderede musik. Efter sin dĂžd gik Vivaldi fuldkommen i glemmebogen og forblev der i 200 Ă„r, indtil store manuskriptsamlinger dukkede op i bl.a. Torino og i anden halvdel af det 20. Ă„rhundrede igangsatte en Vivaldi-revival, som vi stadig befinder os i orkanens Ăžje af. Og det er en femretters menu af disse genopdagede Vivaldi-perler â samt en vidunderskĂžn dessert af J.S. Bach â vi fĂ„r lov at nyde i aften:
Koncertens âamuse-boucheâ er ouverturen â i sin samtid benĂŠvnt sinfonia â fra operaen LâOlimpiade, som Vivaldi skrev i 1734. Operaen har libretto af digteren Pietro Metastasio, hvis libretti over mytologiske og historiske temaer gjorde den sĂ„kaldte opera seria â altsĂ„ den seriĂžse opera, hvis modstykke var den komiske, opera buffa â til den definerende operastil i barokken â den holdt faktisk helt op til Mozarts tid. LâOlimpiade handler om rivaliseringer, bĂ„de atletiske og romantiske, under de Olympiske Lege i antikkens GrĂŠkenland. Og her fĂ„r vi altsĂ„ en livlig ouverture i tre dele, to hurtige adskilt af en langsom i midten, som det var standardpraksis i tidens italienske ouverturer. Som betegnelsen sinfonia antyder, er barokoperaernes ouverturer forlĂžbere for den moderne symfoni. Det er vi ikke et Ăžjeblik i tvivl om, nĂ„r vi lytter til dette kontrastfyldte, melodirige stykke musik.
Udover violinen var fagotten det instrument, som Vivaldi skrev flest solokoncerter for: Knap 40 blev det til i alt. Dette kan undre, da der var en eklatant mangel pĂ„ fagottister pĂ„ La PietĂ . Og fĂžlgelig ved vi ikke, hvem Vivaldis fagotkoncerter er skrevet til â manuskripterne var blandt den enorme samling, der dukkede op pĂ„ Torinos Biblioteca Nazionale i mellemkrigsĂ„rene â men fra deres tekniske svĂŠrhedsgrad kan vi regne ud, at de er komponeret til en virtuos musiker. Det stĂ„r lysende klart allerede fra solistens fĂžrste indsats i Ă„bningssatsen, hvor Vivaldi lader fagotten lĂŠgge ud med hurtige treklangsbrydninger, der krĂŠver, at teknik og fingersĂŠtning sidder lige i skabet fra fĂžrste tone. Andensatsen er, igen i henhold til barokkoncerttraditionen, i et langsomt tempo og har til formĂ„l at fremvise den
fÞlelsesladede side af det unikke soloinstrument i lange, legato linjer, samtidig med, at vi fornemmer violinisten Vivaldis suverÊne evne til at lade strygerne indgÄ i harmonisk dialog med den mÞrke trÊblÊser. Og tredje sats vender tilbage til fÞrstesatsens hurtigere tempo og ritornelform (hvor et kendt tema i strygere og continuo vender tilbage igen og igen afbrudt af nye indsatser i fagotten) og involverer om muligt endnu svÊrere, virtuost spil for den udfordrede solist.
Vi fĂ„r vind i hĂ„ret, og violinerne kommer pĂ„ arbejde, nĂ„r vi fortsĂŠtter med Vivaldis stormombruste, lille strygekoncert i d-mol. Den er ganske kort â ingen af de tre satser varer mere end halvandet minut â og alligevel er den indbegrebet af italiensk barokmusiks flair for dramatik, kontraster og dynamisk samspil. Ă bningssatsen markerer sig med dristige, kraftfulde rytmer, hvor fĂžrsteviolinisterne nĂŠsten udelukkende spiller sekstendedelslĂžb overfor de dybere strygeres mere punkterede akkompagnement, hvilket skaber en suggestiv, rytmisk dynamik. Midtersatsens lyriske Largo byder pĂ„ et lille, introspektivt pusterum med en udtryksfuld melodi, der giver os mulighed for at nyde den bevĂŠgende og sangbare udgave af Vivaldis geni. Og i den livlige og dansable finale i tredelt takt fusionerer Vivaldi teknisk brillans med fĂžlelsesmĂŠssig dybde og sĂŠtter to tykke streger under det faktum, at et minivĂŠrk ogsĂ„ kan vĂŠre det ultimative udtryk

for den tid, det er skrevet i.
ANTONIO VIVALDI: GUITARKONCERT I DDUR, RV 93
Og her kommer den sĂ„, âDus med dyreneâ-koncerten, hvis andensats ingen dansker, i hvert fald ikke os over 40, kan undgĂ„ at forbinde med vores dyrevenlige ungdomshelt fra TV-Byen i 2860 SĂžborg. Dette kunne Vivaldi selvfĂžlgelig ikke vide noget om â og der er al mulig grund til at lade Poul Thomsen-associationerne vĂŠre et sĂŠrligt dansk krydderi og sĂ„ i Ăžvrigt nyde koncerten pĂ„ dens egne prĂŠmisser. Vivaldi skrev fire vĂŠrker, der inkluderede lutten, og ikke overraskende spilles de i dag nĂŠsten altid pĂ„ guitar, bl.a. fordi Vivaldi selv ofte foreslog denne instrumentation. FĂžrste sats er bygget op omkring et energisk, nedadgĂ„ende tre-toners-motiv og pulserende, gentagne toner i baslinjen. I den aldeles vidunderlige langsomme sats fĂ„r vi vores genkendelige melodi i roligt flydende, punkterede rytmer â nok en af de smukkeste melodier, Vivaldi nogensinde skrev. BemĂŠrk ogsĂ„ de flydende violiner, der svĂŠver over guitarens melodi og skaber en glorieagtig effekt. Og sĂ„ slutter vi af med en livlig, tredelt gigue, hvor der ikke er mange hvilepauser imellem de mange ottendedelsnoder, der krĂŠver en sĂŠrdeles fingerfĂŠrdig guitarist.




ANTONIO VIVALDI: KONCERT FOR STRYGERE OG CEMBALO I G-DUR RV 146
Koncerten her er endnu en af dem, man ogsĂ„ kan finde under navnet sinfonia. Den skiller sig ud ved at have en markant lĂŠngere andensats end de to ydersatser âog ved, at denne midtersats stĂ„r i g-mol, hvor hovedtonearten jo ellers er G-dur. Det er et modigt og ikke tidstypisk valg af Vivaldi. Her er igen stor dynamik og dynamisk force at hente i den kraftfulde Ă„bningssats â kendere af De fire Ă„rstider vil opleve, at de genkender âSommerensâ tredjesats her. HerpĂ„ fĂžlger den elegiske og vemodige andensats, hvor der ikke er andet at gĂžre end at lĂŠne sig tilbage og nyde den Ă„ndelĂžst smukke melodi i lange, hjertegribende linjer. Og igen runder vĂŠrket af med en ultrakort, dansevenlig finale i tredelt takt.
Mens Bach som ung komponist boede og arbejdede i Weimar, hjemtog hans adelige arbejdsgiver en masse partiturer af en komponist, hvis stil skulle fĂ„ stor indflydelse pĂ„ den 28-Ă„rige komponist: Antonio Vivaldi. Og sĂ„ledes binder vi slĂžjfe pĂ„ koncerten med Ă©n af verdens bedste âdesserterâ bestĂ„ende af den dobbeltkoncert for to violiner, som Bach skrev fĂ„ Ă„r efter at have stiftet bekendtskab med â og forelsket sig i âVivaldis musik. Koncerten menes at vĂŠre en af seks solokoncerter, som Bach skrev i lĂžbet af sin ansĂŠttelse hos den calvinistiske fyrst Leopold af Köthen fra 1717-23, hvor Bach ikke forventedes at skrive kirkemusik og derfor helt kunne hellige sig instrumentalmusikken. Tre af koncerterne er gĂ„et tabt â sĂžnnen W.F. Bach har sandsynligvis solgt dem â mens de andre tre, som lillebror C.P.E. Bach arvede, heldigvis er med os endnu. Af disse tre er denne den eneste for to violiner. Og vi kan forvente Ăžjeblikkelig gĂ„sehud, nĂ„r de to solister i ligevĂŠrdig dialog leger tagfat med melodierne. SĂŠrligt den lyriske andensats tilhĂžrer fuldt og helt solisterne, med melodier, der fletter sig ind i hinanden i imitativt kontrapunkt og lader til aldrig at ville kadencere. Hermed hĂŠver Bach de harmoniske spĂŠndinger til Ă„ndelĂžse hĂžjder og giver indtryk af, at hans musik aldrig vil ende. Det er et af musikhistoriens indiskutable hĂžjdepunkter at hĂžre denne musik âog velsagtens det bedst tĂŠnkelige grundlag for at tage hjem med en oplevelse af i sandhed at vĂŠre blevet âdus med strygerneâ.
Programnote af Katrine Nordland
MEDVIRKENDE
Erik Heide, violin
Erik Heide er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Milan Vitek og Tim Frederiksen med debut i 1998. Han har vÊret koncertmester i bÄde Copenhagen Phil og Danmarks Underholdningsorkester. Erik Heide er en af landets mest prisvindende kammermusikere bl.a. i Trio Ondine, med hvem han har vÊret à rets DR-Kunstnere i 20012002 samt New Generation Artists hos BBC i 20042006. SidelÞbende med en omfattende solistkarriere underviser Erik Heide i kammermusik pÄ Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Simona Bonfiglioli, violin
Simona er fĂždt i Sverige og er vokset op med en svensk mor og en italiensk far. Hun er uddannet ved Edsbergs Kammarmusikinstitut i Stockholm og Hochschule fĂŒr Musik âHanns Eislerâ i Berlin.
Gennem Ärene har hun boet i flere forskellige lande og arbejdet i forskellige orkestre, bl.a. Det Norske Kammerorkester, Mahler Chamber Orchestra, Amsterdam Sinfonietta, Camerata Bern, og spillet kammermusik i Israel.
Hun spiller stadigvÊk regelmÊssig med Camerata Bern i Schweiz og turnerer med Mahler Chamber Orchestra, nÄr hun ikke spiller i Odense. NÄr Simona ikke spiller, sÄ elsker hun at lave mad i timevis, rejse, lÊse bÞger, gÄ lange turer i skoven og trÊne Pilates og Yoga.
Morten Ăstergaard, fagot
Morten Ăstergaard har siden 1998 vĂŠret 1. solofagottist i Odense Symfoniorkester og har dermed rundet 25-Ă„rs jubilĂŠet. Morten er uddannet pĂ„ musikkonservatoriet i Odense og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.
Gennem Ärene har Morten spillet som solofagottist i Sveriges Radios Symfoniorkester, MalmÞ Opera og Danmarks Radios Symfoniorkester. Morten har indspillet danske solo fagotvÊrker af Bo Holten og Andy Pape og han blev tilegnet en fagotkoncert af Anders Koppel, som han uropfÞrte i 2015. Med tiden har Morten medvirket pÄ over 70 CD indspilninger samt spillet mere end 2000 koncerter med Odense Symfoniorkester.
NÄr han ikke fordyber sig i musikken, er han at finde pÄ sin sejlbÄd, eller ogsÄ laver han husprojekter, rejser, stÄr pÄ ski, lÞber ture, eller er sammen med familie og venner.
Jonas Egholm, guitar FÞdt i 1997. Opvokset i BÞrkop ved Vejle. Startede med at spille guitar som 6-Ärig. Startede som kandidatstuderende pÄ Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2015 hos Jesper SivebÊk og Per PÄlsson. Har vundet flere konkurrencer i indland og udland, blandt andet 1. prÊmie i Sarajevo International Guitar Festival 2019 samt 2. prÊmie ved Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Legatkonkurrence i 2019. Debuterede som 10-Ärig pÄ turné i Danmark og Tyskland som solist med DR Symfoniorkestret. Har siden spillet med SÞnderjyllands Symfoniorkester, Diamantensemblet, Vejle Symfoniorkester, m.m. Igennem Ärene har Jonas spillet adskillige koncerter i Danmark, Kina, Japan, Tyskland, Sverige og FÊrÞerne.
KONCERT, SĂ VIL DU HELT
SIKKERT OGSĂ KUNNE LIDE
DISSE KONCERTER

BLEUSE & MOZART - 1. MAJ
Vi gÄr et skridt lÊngere frem i musikhistorien og spiller en koncert kun med musik af den absolutte mester i wienerklassikken; Mozart. Koncerten dirigeres af vores chefdirigent, og du kan desuden opleve den dansk-franske sopran Elsa Dreisig, som har en imponerende international karriere.

MUSIKHISTORIEN - 28. AUG
Tag med i den musikalske tidsmaskine, nĂ„r vi spiller musik fra 1725, 1825, 1925 og 2025, bl.a. Vivaldis âDe Fire Ă rstiderâ med selveste Michala Petri som solist. Til at holde styr pĂ„ hele historien har vi en af Danmarks skarpeste musikformidlere, Mathias Hammer, som oplagt vĂŠrt.

SJOSTAKOVITJ & TJAJKOVSKIJ - 4. SEP
Kan du ikke fĂ„ nok af strygerne, sĂ„ er denne koncert lige noget for dig. Den stĂ„r nemlig i strygernes tegn; med Sjostakovitjs cellokoncert nr. 1 samt Tjajkovskijs âSerenade for strygereâ. Koncerten dirigeres desuden af vores egen koncertmester og solisten er den serbisk-franske cellist Maja Bogdanovic.
BLEUSE & MOZART
1. maj 2025 - kl. 19.00
BEETHOVENS 6. SYMFONI
8. maj 2025 - kl. 19.00
DYRENES KARNEVAL
- PRO MUSICA, KAMMERKONCERT
13. maj 2025 - kl. 19.00
DE FIRE TEMPERAMENTER
15. maj 2025 - kl. 19.00
BAMSEKONCERT
17. maj 2025 - kl. 11.00 & 13.00
REVYMUSIK GENNEM TIDEN
25. maj 2025 - kl. 15.00
KLASSISK MED SPJĂT
28. maj 2025 - kl. 12.00
MOZARTS GRAN PARTITA
6. juni 2025 - kl. 19.00
CARL NIELSENS FĂDSELSDAG
9. juni 2025 - kl. 11.00
MOZARTS GRAN PARTITA - MIDDELFART KIRKE
10. juni 2025 - kl. 19.00
I DEN FYNSKE LANDSBY
- MED OS, LASSE & MATHILDE
22. juni 2025 - kl. 15.00
EN MUSIKALSK REJSE
- MED POUL NYRUP RASMUSSEN
26. juni 2025 - kl. 19.00
DET 13. BARN - OPERA I TO AKTER
21. & 22. august 2025 - kl. 19.00
MUSIKHISTORIEN
â MED MATHIAS HAMMER & MICHALA PETRI
29. august 2025 - kl. 19.00
SJOSTAKOVITJ & TJAJKOVSKIJ
4. september 2025 - kl. 19.00









1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Hana KovacË
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme (orlov)
Zhe DengJacob Agerskov Buur **
2. violin
Simona Bonfiglioli
Jovana VukuĆĄiÄ *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen (orlov)
Kathrin Kollecker *
Mads Haugsted
Veronika KrauĂ MojzeĆĄovĂĄ
Katerina Jelinkova
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian BĂžnnelykke
Victor SĂžrensen
Cello
Jonathan Slaatto
Anna Dorothea Wolff
Chatarina Altino *
Michaela FukacËovĂĄ *
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Jens KrĂžgholt
Andreas Hjorth Jessen
FlĂžjte
Rune Most
Ragnhildur Josefsdottir
Ingrid SĂžfteland Neset **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht KrauĂ
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik
René HÞjlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Fagot
Morten Ăstergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn
Tone SundgÄrd Anker
Niels Aamand GĂŒntelberg
Nicolai Sell
Philip Sandholt Herup Andersen
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther AndersenTobias Larsen **
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
SlagtĂžj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
Cembalo
Jakob Lorentzen **
* Musikere, der spiller pÄ instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrĂŠnsede stillinger