

TRO, HÅB OG KÆRLIGHED
– EN KONCERTTALK MED SVEND BRINKMANN
Odense Symfoniorkester
Dirigent: Junping Qian
Solist: Dzsenifer Vane, mezzo
Talk: Svend Brinkmann
Richard Wagner: Lohengrin - forspil til operaen (1813 - 1883)
Varighed: ca. 9 min.
Georges Bizet: Habanera - L´amour est un (1838 - 1875) oiseau rebelle - fra operaen Carmen
Varighed: ca. 3 min.
Arvo Pärt: "These Words ..." (f. 1935)
Varighed: ca. 14 min.
Florence Price: Symfoni nr. 1 - 1.sats (1887 - 1953) - Allegro ma non troppo
Varighed: ca. 16 min.
Camille Saint-Saëns: Mon coeur s'ouvre à ta voix (1835 - 1921) - fra operaen Samson og Dalila
Varighed: ca. 6 min.
Ludwig van Beethoven: An die Freude (1770 - 1827) - Europa Hymn
Varighed: ca. 4 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Efter pausen oplæg ved Svend Brinkmann

Junping Qian, dirigent
Junping Qian har etableret sig som en fremtrædende dirigent på den internationale scene med virke i Europa, Nordamerika og Asien. Han er uddannet i USA og Berlin og har arbejdet med nogle af vor tids mest betydningsfulde dirigenter og mentorer, heriblandt Mark Gibson, Otto Werner Mueller, Daniel Harding, Sir Roger Norrington og Christoph Eschenbach. I 2017 vandt han førsteprisen ved Bucharests Internationale Dirigentkonkurrence, efterfulgt af en tredjepris ved Hans von Bülow Dirigentkonkurrencen i 2021 endnu en tredjepris ved Prinsesse Astrid Dirigentkonkurrencen i Norge i 2022. I 202426 er Junping første gæstedirigent hos det rumænske orkester Filarmonica De Stat Dinu Lipatti og tiltrådte i september 2025 som kunstnerisk leder for Chamber Philharmonia ZJCM i Hangzhou, et af Kinas førende professionelle kammerorkestre. Han har i løbet af karrieren dirigeret førende orkestre i Europa, Kina, USA og her i Danmark.

Dzsenifer Vane, mezzosopran
Dzsenifer Szilvia Vane er mezzosopran, født i Ungarn og studerer pt. klassisk sang på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Hun begyndte sin uddannelse som cellist i Budapest, før hun overgik til sang, og baggrunden som udøvende orkestermusiker præger til stadighed hendes musikalske alsidighed og stilistiske spændvidde. Dzsenifer har modtaget anerkendelse ved adskillige nationale konkurrencer og prominente begivenheder, herunder Den ungarske Statsoperas Dalmarathon. Som solist optræder hun regelmæssigt i opera-, oratorie- og koncertrepertoiret og har bl.a. sunget Vivaldis Gloria, Haydns Kleine Orgelmesse og altsoloen i Mozarts Requiem, senest i Ljubljana. Hun er aktiv på koncertscener i både Danmark og Ungarn og deltager ofte i kirkekoncerter og i symfonisk sammenhæng her i Odense. Dzsenifer vandt i 2025 en delt førsteplads i SDMK's solistkonkurrence og bliver her præsenteret som en del af dette samarbejde.

Svend Brinkmann, professor i psykologi
Svend Brinkmann er født i Herning i 1975 og påbegyndte oprindeligt studier i filosofi, men blev siden kandidat i psykologi fra Aalborg Universitet. Siden 2009 har han været professor i almen psykologi og kvalitative metoder samme sted. Han har, udover utallige
videnskabelige artikler, skrevet flere bøger, der bl.a. kritiserer tidens tendens til konstant selvudvikling og -optimering. I 2014 udgav han den prisvindende Stå fast, der gav genklang landet over og blev en bestseller både i Danmark og udlandet. Siden fulgte Ståsteder (2016), Gå glip (2017), Det sørgende dyr (2018), Hvad er et menneske? (2019), Om nej (2019), Mit år med Gud (2021), Vi er det liv, vi lever (2021), Tænk: til forsvar for et tankefuldt liv (2022), Oplevelsessamfundet (2023) og senest i 2025 Menneskeetik: dannelse, dyder og dømmekraft i arbejdet med mennesker. Samtlige udgivelser har manet til eftertanke og offentlig debat, og Svend Brinkmann er i dag en markant stemme i den offentlige opinion. Han bor i Randers med kone, tre børn og hundene Tutfisen og Lillebror.
Besøg vores nabo, Carl Nielsen Museet, hvor store, temperamentsfulde symfonier og fine, folkelige sange går hånd i hånd i et moderne museum for den internationale, fynske komponist. Og husk, at du også her kan købe billetter til OS’ koncerter.
Læs mere om museet her: carlnielsenmuseet.dk
KOMMENDE KONCERTER






BARENS VINSORTIMENT





kr. 70,2 for kr. 120,kr. 70,2 for kr. 120,-








Få et forsikringstjek på kun 3 minutter.









Hele byens foreningsejede bank
Hele byens foreningsejede bank
ønsker et rigtig godt nytår.
ønsker et rigtig godt nytår.


Start året med en gennemgang af din økonomi.
Start året med en gennemgang af din økonomi.
Book et møde og lad os se på dine muligheder.
Book et møde og lad os se på dine muligheder.