Staby Efterskole 2021

Page 54

En skole langt ud over det sædvanlige Af tidligere elev Amalie Pedersen

Herlufsholm kostskole Herlufsholm er en skole og et gods, som er mest kendt for den så kaldte prestigefyldte skolegang, med skole­ uniform og kæft, trit og retning. Men sådan kender jeg ikke skolen. Jeg kender skolen som et sted med fokus på læring, traditioner og ikke mindst trivsel. Skolen er oprindeligt et gammelt munkekloster, som for godt 450 år siden blev foræret til Birgitte Gøye som i den forbindelse blev ejer og omlagde stedet til en kostskole for ”de rige mænds børn”. Dog indeholder skolen så meget mere, vi har fx en af Danmarks mest anerkendte IB afdelinger.

54

En ægte Herlovianer Birgitte Gøye gården, er navnet på det hus, hvor jeg bor – ”BG” i daglig tale, er en gård for 10. klasse, pre-IB og gymnasiet. Vi har vores eget hummer (værelse) samt en sovesalslærer i verdensklasse. Min hverdag er meget struktureret. Vi bliver vækket klokken 6.20 på sovesalen, som også er en af de ting man skal vænne sig til. Derefter går vi til morgenmad klokken 7.00. De faglige timer starter kl. 8.05 og kører frem til 14.30 el. 15.30. Derefter har vi fri, medmindre vi har en fritidsaktivitet. Skolen tilbyder mange forskellige fritidsmuligheder, for tiden har jeg yoga og HIT (high intensity

training). Herlufsholm er ud over de smukke omgivelser og den utraditionelle skoleform, også kendt for sit eget herlovianersprog, Det er egentligt ikke så indviklet, det er for det meste bare forkortelser af forskellige steder på skolen. Et eksempel kunne være, ”skygningen” som er skolebygningen, eller ”mygningen” som er museumsbygningen. Museumsbygnin­gen er en vigtig del af Herlufsholm da de har nord Europas største samling af udstoppede dyr, med alt lige fra løver og elefanter til ørne og papegøjer. Alle disse udstoppede dyr, er doneret af gamle elever, der endda har foræret dem til skolen, eller skrevet i deres testamente at de ønsker at bidrage til samlingen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Staby Efterskole 2021 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu