Suset - Højmark/Lem - nr. 4 - 2025

Page 1


Afslutningen

SMEDETORVET I LEM – BYENS HJERTE

Sidder du med en god historie eller fortælling som du tænker kunne

være sjov at få i Suset så skriv endelig til os.

Forsidefoto:

Det nyrenoverede smedetorv

Bagsidefoto:

Brudeparret Cathrine og

Søren Kjærgaard Pedersen

Suset udgives af:

Lem Borgerforening

Lem Menighedsråd

Højmark Kultur og Fællesskab Højmark Menighedsråd

Frist for indsendelse af stof: 16. oktober 2025. Udkommer uge 49.

Sæt X i kalenderen

Kommende arrangementer i Højmark

• Halloween vandring med spisning for alle den 31. oktober

• Juletræstænding ved hallen med spisning den 30. november

• Fastelavn, februar 2026

• MGP-fest, 2026

Flere oplysninger kommer på facebook, Højmarkweb.

Julemarked og vækning af julemanden

Søndag den 23. november på Smedetorvet i Lem Juletoget kører og der sælges gløgg og æbleskiver.

tirsdag den 2. december Julebanko i Lem Hallen

Forfatterforedrag med Pernille Juhl

Torsdag den 18. september kl. 19.00 i Kirkehuset i Lem

Læseklubben i Lem, der huserer i Kirkehuset, vil gerne byde alle interesserede til forfatterforedrag.

Pernille Juhl er forfatter og foredragsholder. Hun har udgivet adskillige historiske romaner – senest trilogien ALT DET DER SKILLER OS. Hun modtog Sprog og Kulturprisen 2019 for sin evne til at beskrive sønderjyske skæbner på en levende måde. Hun har vunder Mofibo awards for bedste lydbog i Romance-kategorien to år i træk, og flere af hendes andre bøger har været nomineret. Hendes bøger er ovesat til engelsk, spansk og islandsk, og er planlagt til at udkomme i Sverige og Finland.

Pernille Juhls første bog »Vent på mig Marie« blev udgivet i 2013, og den handler om tiden under Første Verdenskrig og er stærkt inspireret af faderens dagbøger. Siden er det blevet til 11 historiske romaner, hvori Sønderjylland primært er omdrejningspunktet. Alle hendes udgivne bøger er på papir, e-bøger og lydbøger i Danmark.

Arrangør: Læseklubben i Lem

Mary Øllgaard

Entre 100 kr. incl. kaffe og brød

Spor skifte

Den 8. august var det 150 år siden det første tog kørte turen fra Holstebro til Esbjerg. Dermed var Lem blevet en stationsby, og det var jo som bekendt startskuddet til al den industri som byen er så kendt for.

Lyden af klokkerne som ringer når togene ankommer og kører igen, blev hurtigt byens hjerteslag. Det vidner om liv og foretagsomhed. Varer kunne nu fragtes og mennesker nemt rejse ud i den store verden, et sandt fremskridt.

I starten var det jo damplokomotiver som prustede afsted, senere blev det dieseltog, og nu er det så batteridrevne tog som tager over. Derfor har man lagt nye skinner og givet perronen en ordentlig overhaling, så den vestjyske jernbane er klar til fremtiden.

Selvom klokkelyden er blevet afløst af den mere kedelige elektroniske bippen, så er det godt at få byens puls tilbage igen.

Peder Mogensen

Pappresser i Højmark

– muligheder for aflevering af pap, indsamling af papir, samt opbakning af byens sogneforening

I Højmark kultur og fællesskab oplevede man, at de hidtidige muligheder for at håndtere pap, var meget tidkrævende, med indsamling og afleveringen i Skjern. Derfor besluttede man HKF at undersøge muligheden for egen pappresser. I samarbejde med lokale frivillige samt støtte fra Sdr. Lem andelskassefond er indkøbet af en pappresser nu blevet en realitet.

Frivillige i centrum for indsatsen

Projektet med pappresseren kunne ikke have ladet sig gøre uden det store engagement fra byens frivillige. En lille gruppe har påtaget sig opgaven med at betjene maskinen og sørge for, at området omkring pappresseren altid er ryddeligt.

Pap og Papirindsamlinger

– en tradition fortsat men med nye tiltag

Der er ca. 4 gange årligt indsamlinger i Højmark by og opland, hvor alle kan aflevere aviser, ugeblade, reklamer, bøger og rent pap. Papir

Indlevering

Pappresser

og pap samles hver for sig, derfor er det vigtigt at sortere, evt. pakke i håndterbare kasser. Der samles årligt mellem 25 og 30 tons.

Nyhed

Man kan nu ved maskinhuset hos Peder Degnbol, Korsvad 5, 6940 lem st. aflevere pap i palletanke-bure. Her kan alle – både private husstande, foreninger og mindre virksomheder – frit aflevere rent og tørt pap uden snor, plastik eller madrester, så bliver det løbende presset, så slipper man også for det fylder i garagen.

Sådan kan du være med

Alle kan bidrage – uanset om man har tid til at tage en vagt ved pappresseren eller hjælpe med indsamlingerne. Kontakt gerne Maiken Amby ved spørgsmål på 20 65 93 08 også gerne ved større mængder pap, bøger og papir, så finder vi en løsning.

Maiken Amby

Næste indsamling: onsdag den 17. sept. kl. 16.00

Planlagte aktiviteter i Smedenes Hus

Fællessang

med Frøsig

Torsdag den

25. september

Pigeaften

Torsdag den

23. oktober

Julemarked

Søndag den

23. november

Julekoncert med Fallulah

Torsdag den

11. december

Morgensang

3. september

1. oktober

12. november

3. december

Faste

arrangementer

• Fredagscafé hver fredag

• Krea-værksted hver mandag

• Repair Café tredje mandag i måneden

PROGRAM FOR EFTERÅRET 2025

Lem Ældreklub og Højmark Guldalderklub

11. sept. LEM Generalforsamling.

25. sept. LEM

Randi Ottosen. Nykøbing Mors Spændende fortælling om slaven

Hans Jonathan født på Sct. Croix i 1784 som søn at en hvid herre og en sort tjenestepige.

9. okt. HØJMARK Frede Agger, Skjern genfortæller en bog.

23. okt. LEM

Jeanette Søm Munk, København

Jeanette fortæller om sin bog »Er du her stadig i morgen« der beskriver hendes adoption fra Iran til Dejbjerg.

6. nov. HØJMARK Mette Hindhede, Højmark

Christina Lange, Ariel Juvinet og Mette Hindhede fortæller om en rundrejse i Paraquay.

20. nov. LEM

Hanne Gasbjerg Hjulmand, Vejle. »Alene I Afghanistan«. En beretning om en solokvindes motorcykelrejse gennem Talibans Afghanistan.

4. dec. HØJMARK Finn Lange. Julekoncert, musik og sang med Finn og 2 damer.

11. dec. Fælles julefrokost for Højmark, Lem og Velling i Højmark Forsamlingshus kl. 12.00.

Smedetorvet i Lem

Byens Hjerte

I mange år lå Smedetorvet og ventede på mere lys om aftenen. Det lå lidt hen i mørke – bogstaveligt talt. Elkablerne under jorden var tæret op, og skulpturen lå hen i mørke. Men dét er heldigvis fortid nu.

Efter flere års arbejde med skitser, møder, havearkitekter og budgetgennemgange kan vi endelig sige: Smedetorvet er tilbage – flottere og mere levende end nogensinde før.

Et grønt åndehul – midt i byen

Fra begyndelsen var målet klart: Vi ville skabe et indbydende og funktionelt samlingspunkt – en åben og levende plads, hvor man kan mødes. Et torv, hvor skulpturen lyser op i de mørke timer, hvor beplantningen skifter med årstiderne, og hvor man for alvor kan mærke, at man står midt i Lem – i byens hjerte.

Resultatet? En ny belægning i smukke brændte farver, en fuldt redesignet plads med moderne belysning, og en helt ny elinstallation under jorden. Ovenpå gror nu græs, træer, buske og stauder – alt sammen nøje udvalgt for at skabe et levende og varieret udtryk. Skulpturen har fået nyt liv, som giver kunstværket en helt ny dimension. Et af de mest iøjnefaldende nye elementer er uden tvivl kunstbænken. Med sine smukke symboler fortæller den om byens sjæl og jernindustriens historiske betydning for Lem og hele Danmark.

Et fælles projekt – båret af mange hænder Smedetorvet er blevet til takket være støtte fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Landia Fonden og Peder Hansen Fonden – en varm tak til jer alle. Vi skylder også stor tak til Gustin Landskab, Pro-El Teknik, Lauge Bonde og alle de dygtige håndværkere fra firmaerne, der har løftet opgaven. Især vil vi rette en hjertelig og dybfølt tak til de mange frivillige i og omkring Smedenes Hus. I har svejset, tømret, fejet, båret ting og knoklet – uden jer var det aldrig lykkedes. Jeres indsats er en påmindelse om, hvad lokalt engagement virkelig betyder. Der er naturligvis også tænkt på en forbedret elinstallation til juleudsmykningen, som er blevet meget rost de seneste år.

Et

sted

for alle – nu og i fremtiden

Smedenes Hus håber, at torvet vil blive brugt, nydt og værdsat – både af lokale og af gæster, som kommer forbi, og som måske sætter sig på bænken og spørger: »Hvad er det her for et hus?« Vi er klar til at svare.

Projektgruppen

Fonden Smedenes Hus

Masser af plads

Den 31. august 2000 kunne man i Ringkøbing Amts Dagblad læse en artikel om udvidelsen af Lem Kirkegård. Gennem længere tid havde menighedsrådet tumlet med planerne og nu var projektet færdigt og klar til at blive indviet. Den tidligere atletik og boldbane var blevet erhvervet fra kommunen og der blev opført et maskinhus og en bygning til personalefaciliteter. 5000 planter og stauder blev plantet og Smed Eriksen i Højmark lavede nye indgangslåger. Prisen for det hele blev 2,1 mio. kroner. Dermed skulle Lem kirkegård være fremtidssikret og ikke mangle gravsteder lige foreløbigt. Meget er sket på 25 år. Området er nu vokset til og er blevet en grøn oase. De forskellige

træarter og de mange stauder gør området unik og skovagtigt. Til gengæld har det daværende menighedsråds bekymring om at løbe tør for ledige gravsteder vist sig ikke at holde stik. Mange vælger at blive kremeret og dermed kun små gravsteder. Når så fredningstiden kun er 15 år og ikke 25 år, ja så bliver der ikke den samme efterspørgsel som tidligere. Det er et dilemma som mange kirkegårde landet over er kommet i. Uanset hvad, så skal tingene passes og det gør det faste personale med godt humør. Maj-Britt, Rune, Sofie og Maja passer også Velling kirkegård, så der er nok at gå i gang med.

Peder Mogensen

Højmark Sommerfest 2025

– Traditioner med fællesskab, frivillighed og sammenhold

Tre skønne dage med fantastisk vejr, skabte rammerne om årets Sommerfest i Højmark i uge 32. Folk samledes i alle aldre til dagenes aktiviteter og der var noget for alle. Sommerfest udvalget har igen gjort et kæmpe stykke arbejde, med nytænkning og bibeholdelse af traditioner. Hoppeborge, trylleshow, volley, fællessang, dametapas, fjernstyrede biler, ponyshow mm.

Color run sendte 200 ud på farverig løbetur, 150 deltagere spiste bålmad og 81 lodder blev solgt i ko-skidningskonkurrencen, hvor en palle øl var på højkant »Nogle gange virker en idé god, når man får den i februar, men når man så står for enden at snoren i august, kan der opstå udfordringer«, sagde Jens Grimstrup. Så som de eneste i landet kunne Højmark trylle tyren på »skidepladen« til

to høns, der sked, og øllene fandt en ejermand. Lørdag aften samlede 220 spisende gæster sig i teltet, Dan Von Dan Dan spillede op til fest, Lotteri med mange gevinster. Kæmpe tak til lokale sponsorer der klemte prisen i bund på festen, så pengene kunne smides i baren. Lækker mad, fremragende bar, sublimt personale og mange glade mennesker.

Traditionen tro kårede Højmark kultur og fællesskab årets Højmarkbo. I år gik den til et team som gennem mange år har bidraget med frivillige hænder og timer til Højmarks foreningsliv samt fotografering der promoverer vores lille by. Stort tillykke til Vibeke og Torben Green. Maiken Amby

Vibeke og Torben Green, Årets Højmarkbo 2025

Præstegården fylder 150 år

På vest-gavlen af præstegården finder man en lille tavle, med bl.a. husets byggeår og to sæt initialer: H. B og M. F. Byggeåret afslører at præstegården i år fylder 150 år. Initialerne tilhører det præstepar, der byggede Sønder Lem præstegård, Henrik Bech og hustru Marie Fischer.

Pastor Bech og Marie kom til Vestjylland i 1865. Indtil 1864 havde Bech været præst i Stenbjerg, som efter tabet af Sønderjylland var blevet tysk. De danske præster under tysk overherredømme blev chikaneret og til sidst sagt op af den prøjsiske regering. Det var trist for Bech og de dansksindede i sognet, men nok meget fornuftigt fra et prøjsisk perspektiv. Bech, der var så dansk som nogen,

havde været frivillig løjtnant under Treårskrigen og var i opposition til det nye styre.

Pastor Bech og Marie kom til Vestjylland i 1865

I Lem var præstegården både lavloftet og ringe, og det første år skulle Bech-parret endda dele pladsen med enken efter den forrige præst. I Bechs tid skete der en masse, udover byggeriet af ny præstegård. Der var røre i egnens kirkeliv, og Bech var en markant grundtvigsk skikkelse. Efter tiden i Vestjylland drog den sønderjyske præst til Samsø, hvor han byggede sin tredje præstegård, han havde nemlig også bygget i Stenbjerg. På den måde er der en forbindelse fra os til to andre sogne.

Peter Lynggaard Uth

Marie Fischer Henrik Bech

Kom og prøv en taizeandagt i Højmark Kirke

Søndag den 5. oktober kl. 19.00.

Andagten minder om en kort gudstjeneste, med sang, bøn og læsninger, men stilen er anderledes end ved de almindelige gudstjenester. Taize er navnet på et fælleskirkeligt klosterfællesskab i Frankrig, som blev etableret efter 2. verdenskrig, og som har inspireret til andagter i en meget enkel form, hvor der er plads til eftertanke og et klart kristent budskab.

Julesang i Kirkehuset

Den årlige julesangaften i kirkehuset afholdes onsdag den 3. december 2025 kl. 19.00.

Traditionen tro vil der dels være et planlagt program – og dels vil der være mulighed for, at man kan vælge sin yndlings-julesalme eller -sang. Karen Boye sidder ved klaveret og Johannes Kirk synger for. I kaffepausen vil menighedsrådet – som altid – stille an med det store kagebord.

Alle er velkomne – både folk fra sognene og folk »udefra«.

Menighedsråd og organist

Afslutningen på en æra

– fællesskab, forandring og nye begyndelser

Efter 34 år med liv, leg og læring var det blevet tid til at tage afsked med Højmark Børnehus. Huset der har givet generationer af børn en tryg og nærværende start på livet, lukkede dørene for sidste gang mandag d. 30. juni. Med lukningen afsluttes et kapitel rig på minder, erfaringer og fællesskab – men samtidig påbegyndes en ny fortælling, hvor både børn og voksne må omstille sig til nye rammer og muligheder.

Højmark Børnehus, mange år på bagen Igennem 34 år har børnehuset dannet rammen for børn fra både Højmark og omegn. Plads til leg, nysgerrighed og udvikling for byens børn. Mange forældre og bedsteforældre har selv haft deres gang i børnehuset. Gennem tiden har bygningen dannet ramme

om utallige højdepunkter: børnefødselsdage, fastelavnsfester, juleklip, udflugter, sommerfester og hverdagsmorgener fyldt med latter og tryghed. Personalet har ydet en dedikeret indsats, og frivillige har ofte bidraget til børnehusets drift – både med praktiske gøremål og med arrangementer, der har styrket fællesskabet. Og det var da heller ikke uden tårer og triste ansigter da der den 30. juni blev taget afsked med børnehavens ansatte. Der skal lyde endnu en stor tak til dem alle.

Farvel til de velkendte rammer

Beslutningen om at lukke Højmark Børnehus var kommunens beslutning, grundet de faldende børnetal. Beskeden blev modtaget med blandede følelser; sorg over at skulle sige farvel til det velkendte, men også håb

og forventning om, hvad fremtiden vil bringe. Kommunen har gennem hele forløbet været en god samarbejdspartner for bestyrelse og styregruppe, og har skabt et godt udgangspunkt, for at Friskolen kan åbne fri-børnehave og vuggestue.

Børnehusets sidste dag

Med lukningen afsluttes et kapitel rig på minder, erfaringer og fællesskab...

Tømning af børnehuset

Mange frivillige meldte sig for at hjælpe med at sortere og tømme børnehuset for inventar, legetøj og materialer. 3 hektiske dage med et utal af frivillige hænder og maskiner, tømte børnehaven samt klargøringen af den midlertidige børnehave, så den kunne åbnes i skolens kælder tirsdag den 1. juli.

På børnehusets sidste åbningsdag, blev der holdt en uformel sammenkomst med taler og kage. Børnene sagde farvel til legepladsen, der havde været scene for utallige eventyr, og personalet tog afsked med vægge, der havde set så mange smil og tårer. Forældre mødte op for at vise deres støtte og for at takke for de mange år, huset havde tjent som tryg ramme for områdets yngste. På symbolskvis satte leder Jette Kisum og pædagog Kaja Nielsen punktum og låste i fællesskab døren den sidste gang. Især specielt for Kaja der var med da børnehuset åbnede d. 1. august 1991.

En bygning væltes – en ny bygges op Uge 29 blev ugen hvor Børnehuset forsvandt, et leben af lastbiler, traktorer og gravemaskiner gik i gang med at rydde den gamle bygning. En uges arbejde, og nu ligger en sandpude klar til det kommende byggeri af den nye børnehave og vuggestue som ifølge planen skal åbne januar 2026.

Maiken Amby

Travle maskiner

Det er ikke så tit at der er gang i tre forskellige byggepladser i Lem på én gang. Men det har været tilfældet i sommer. Diverse entreprenører har luftet gravemaskiner i alle størrelser.

I den østlige ende af byen har man ændret Bækbovejs udløb i forbindelse med Landias kommende byggeplaner. Der er lavet en fin cykelsti med gadebelysning.

Smedetorvet har fået den helt store tur. Der er lagt ny belægning og plantet både træer og stauder. Det er et vældigt løft for Smedens Hus og for hele bymidten.

På grund af de nye batteritog som skal køre mellem Holstebro og Skjern, har det været nødvendigt at lægge nye skinner og renovere stationen. Det har været spændende at følge med i. Der er kørt rigtige mange læs skærver og jord ud, og rigtig mange læs ind igen. Fascinerende at tænke på at man for 150 år siden kunne anlægge jernbanen uden hjælp af gravemaskiner.

Peder Mogensen

KIRKELIGE HANDLINGER

DØBTE

08/06 Sofia Marie Werner Thomsen

VIEDE

24/05 Cathrine og Søren Kjærgaard Pedersen

BISATTE/BEGRAVEDE

01/05 Ingrid Marie Jensen

02/05 Helene Kirstine Husted Andersen

09/05 Doris Brunsgaard

13/05 Ruth Søndergaard Bukholt

07/06 Anna Britta Ulvedal

Plejehjemsgudstjenester

på Rosenlunden i Lem

Der er med få undtagelser gudstjenester hver 14. dag – i lige uger – torsdage kl. 15.00.

Uge Dato

36 4. september

38 18. september

40 2. oktober

42 16. oktober

44 30. oktober

46 13. november

48 27. november

50 11. december

Kirkerne

Sognepræst:

Peter Lynggaard Uth

Øster Lemvej 2 6940 Lem E-mail: plu@km.dk www.højmark-lem.dk

Træffetid: Mandag er fridag

Graver i Højmark: Bente Rix Kirkegårdskontoret Adelvej 53 Tlf. 51 68 50 17 hojkirkon@live.dk

Træffes man.-fredag ml. 9.00 og 13.00

Graver i Lem: Maja O. Hansen Graverhuset på Lem Kirkegård Tlf. 97 34 25 25 graver-lem@mail.dk

Træffes tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00

Dato: Højmark Lem Velling

SEPTEMBER

15. s. e. trin. 10.30 VL 9.00 VL OKTOBER

5. 16. s. e. trin. 19.004 PLU 10.30 PLU

2. Allehelgensdag 17.00 PLU 19.00 PLU 16.00 VL

9. 21. s. e. trin. 10.30 PLU 9.00 PLU 16. 22. s. e. trin. 9.00 VL 10.30 VL

23. Sidste s. i kirkeåret 9.00 PLU 10.30 PLU

30. 1. s. i advent 10.30 PLU 9.00 PLU 10.30 VL

DECEMBER

7. 2. s. i advent 9.00 PLU 10.30 PLU 19.005 VL

14. 3. s. i advent 17.006 PLU 10.30 PLU

GUDSTJENESTER

SEPTEMBER NOVEMBER

DECEMBER OKTOBER

1 Sommermøde i præstegårdshaven

Høstgudstjeneste

Peter Lynggard
Vivian Linnebjerg

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.