Kirkebladet nr. 175 - 2025

KIRKEBLADET

Lintrup, Hjerting og Sdr. Hygum sogne

Nr. 175 September - december 2025

At

vandre kan forandre…, -

lidt

om Camino Frøs Herred

At vandre kan forandre…

At vandre sætter tankerne fri. Det er så forunderligt og viseligt indrettet, at når man vandrer, så får hjernen og kroppen ny energi. Ens tanker bliver ført ad uventede og ukendte stier og veje, og de åbner for nye horisonter, både udadtil, hvor man går, og indadtil i tankernes landskab. Både den indre og ydre verden åbner sig, når man vandrer. Åbner sig for natur, kultur og det åndelige.

Hvad er Camino Frøs Herred?

For ca. fem år siden begyndte en lille gruppe lokale ildsjæle plus en enkelt “tilløber”, nem-

lig undertegnede, at arbejde på at lave en vandrerute, som vi kalder “Camino Frøs Herred”. Camino Frøs Herred er en vandrerute på 90 - 100 km, der går i Vejen Kommune syd for Kongeåen samt i det nordvestligste hjørne af Haderslev Kommune.

Vandreruten går gennem et smukt og varieret sønderjysk landskab. Frøs Herred er et område, som er mættet med både naturmæssige og kulturelle og historiske klenodier og skatte. Området har i flere perioder spillet en central rolle i Danmarkshistorien.

Den samlede vandrerute går gennem 9 sogne og til de 10 kirker, som ligger på højderyggen

mellem Kongeåen og Gram å. Undervejs vil man desuden passere forskellige historiske kulturminder og helligsteder, lige fra stenalder og bronzealder over vikingetid og middelalder frem til steder, der vidner om perioden 1864-1920, da Frøs Herred var under tysk herredømme, indtil genforeningen.

De enkelte ruter er på mellem 15 og 25 km. Der vil være muligheder for at overnatte flere steder på ruten. Der er et godt net af Bed & Breakfast, Herberg, shelters og kroer.

Hvorfor hedder det

“Camino Frøs Herred”?

Vi hedder “Camino Frøs Herred” og ikke bare “Vandreture i Frøs Herred”, fordi vores rute er tænkt ud fra pilgrimsvandringens idé.

Og hvad er så pilgrimsvandringens idé? Pilgrimsvandringens idé er, at vandringen bliver et redskab for et møde med både naturen, kulturen, historien og det spirituelle eller det hellige. Camino” er spansk og betyder “vej”. Oprindelig var “Camino” betegnelsen for en af middelalderens kendteste pilgrimsruter, nemlig den såkaldt Jakobsvej, der gik fra alle retninger af Europa til katedralen i den galiciske by Santiago de Compostela i Spanien. Men i nyere tid er “Camino” i stigende grad blevet et andet navn for en pilgrimsvej i almindelighed. Vandringen er et af de bedste modsvar til det moderne livs overfladiskhed, hurtighed og stress. - At vandre kan være en stille revolution.

Ruternes knudepunkter er de 10 kirker i Frøs Herred. De er målet eller delmålene for de forskellige ruter.

Camino Frøs Herred er for alle!

Det betyder alt sammen ikke, at du skal føle, at Camino Frøs Herred ruterne kræver, at du skal få en spirituel oplevelse af en art, - slet ikke. Men det betyder, at du bl.a. bliver inviteret til at se, hvad der sker ved, at ruterne går forbi eller til særlige steder, som synes at være “ladet” med grader af ophøjethed eller hellighed. Ruterne eller den samlede rute kan bruges som familieture, pilgrimsvandringer, seniorvenlige ture og for nogle af ruternes vedkommende også for handicappede, - og selvfølgelig også af dig eller I to som bare helst vil gå i fred.

Du kan vandre i få timer, en forlænget weekend eller flere dage. Det er helt op til dig!

Så snør skoene, - og velkommen!

At vandre, - lille digt om vandringens væsen At vandre kan forandre, at vandre med hverandre, kan folde livet ud, i sol og regn og slud; kan åbne horisonter og underfulde fronter med vækster, dyr og Gud.

Erling Kristensen, sognepræst

Psst … har du besøgt vores hjemmeside?

I forbindelse med oprettelsen af Frøs Pastorat i 2023, fik vi i Sdr. Hygum, Lintrup og Hjerting Kirker en fælles hjemmeside med Rødding og Øster Lindet Kirker. Hjemmesiden kan findes ved at søge efter ”frøs pastorat” i google, eller ved at skrive www.froespastorat.dk direkte i adresselinjen. På hjemmesiden kan du holde dig opdateret om kirkerne, konfirmationer, gudstjenester, aktiviteter og meget andet.

Find os også på Facebook – søg blot efter Frøs Pastorat.

Tanker fra orgelbænken

Jeg er vokset op i et hjem med klaver, så naturligvis skulle jeg gå til klaverundervisning som barn. Selvom det ikke altid var lige sjovt at skulle af sted på cykel i al slags vejr, var det godt og lærerigt, og har tit været til gavn og glæde sidenhen. Da jeg også har haft et ønske om at lære at spille orgel, blev det til virkelighed i 1998, hvor jeg begyndte på Kirkemusikskolen i Løgumkloster, og tog en organistuddannelse. Nu har jeg været organist i snart 25 år, i Fole, Sdr. Hygum og senere i Lintrup og Hjerting kirker, og befundet mig godt med det. Jeg nyder at spille til gudstjenester og kirkelige handlinger, og bliver aldrig træt af at spille salmer, og når der er en god fællessang fra menigheden, er det en fornøjelse at sidde på orgelbænken. Med organiststillingen følger også andre opgaver, såsom sangaftner, musikgudstjenester m.m.

I 11 år har jeg haft Kirkecafé i Sogne Huset i Sdr. Hygum, hvor vi mødes en dejlig flok en gang om måneden, og synger, snakker, hører små historier og ikke mindst drikker kaffe. Det er altid dejligt at møde glade og positive mennesker, der er trofaste til at møde op.

Et job som organist har mange gode kvaliteter og er aldrig kedeligt, og min opfordring til unge mennesker skal være: ”Tag en organistuddannelse, det vil I ikke fortryde, og der er brug for jer!”

Ulla Sonne Volsgaard Organist ved Hygum, Lintrup og Hjerting Kirker

Vikarpræst i Frøs Pastorat

Desværre er det ikke lykkedes at finde en ny præst til den vakante stilling i Frøs Pastorat. Stillingen genopslås i efteråret. I mellemtiden er vi så heldige, at vores nuværende vikarpræst, pastor emeritus Jens Jermiin Nielsen har takket ja til at fortsætte vikariatet frem til 31. december. Jens har været sognepræst i 35 år i Sneum-Tjæreborg frem til sin pension i 2021.

Jens siger selv: ”Min kirkelige observans er den grundtvigske med blik for en rummelig folkekirke og vægtlæggen på kerneydelser såsom gudstjenester, kirkelige handlinger m.v. De seneste tre år har jeg flere gange og i længere perioder fungeret som vikar og været med til at "at dække huller" opstået bl.a. som følge af den udtalte præstemangel. Det har jeg befundet mig godt ved, det er forhåbentligt et lille bidrag til at få tingene til at køre. Nu glæder jeg mig til at tage en tørn i Frøs Pastorat - i bevidstheden om at skabe så få forstyrrelser som muligt!"

Vi er rigtig glade for at have Jens i Frøs Pastorat, og glæder os over det fortsatte fremtidige samarbejde.

En gravers tanker om arbejdet på kirkegården

På et kursus i vinters vedrørende graveruddannelsen blev jeg af en anden kursist spurgt om, hvordan det var at arbejde så mange år på kirkegården med al den død og sørgende men nesker. Vi havde jo introduceret os hver især, han havde væ ret 4 måneder i jobbet, og han havde noteret sig, at jeg fortal te, at jeg havde arbejdet i over 20 år på kirkegården. Jeg hu sker, at jeg svarede, at jeg synes, det er livsbekræftende at ar bejde med planter og mennesker, og at jeg følte, at man gør en forskel for de mennesker, der kommer med deres sorg. Faktisk er det meget meningsfuldt at kunne hjælpe og vejle de med alt det praktiske, som et dødsfald fører med sig.

Efterfølgende har jeg gået og tænkt over hans spørgsmål. Jeg ser faktisk ikke kirkegården som et sted, hvor døden får det sidste ord. Hver gang der bliver gravet en grav eller boret et hul til en urne, bliver hullet jo fyldt med de pårørendes kær lighed til og minder om det menneske, som de siger farvel til. Så faktisk er den jord her på kirkegården fyldt med kærlig hed, minder og andre følelser, som folk gennem tiden er kommet med til dette sted.

Lige nu er der en debat i gang om at give tilladelse til at sprede aske ud over private haver, skove og naturområder. Ja man lufter såmænd også ideen om, at man kan få afdødes aske sat ind i et smykke. Det sidste forslag bryder jeg mig personligt ikke om, men det kan åbenbart være vigtigt for nogen, så lad dem bare gøre det. Men ellers synes jeg, det er vigtigt, man har et sted at gå hen med sin sorg, sine minder og hvad der ellers kan være på højkant. I et radioprogram om emnet hørte jeg en kvinde udtale at: ”Så behøvede man jo heller ikke at gå hen på kirkegården for at mindes”. Hun fik det til at lyde som en sur pligt at besøge en kirkegård. Der tænker jeg, at jeg som graver sammen med menighedsrådet, kan arbejde på at gøre kirkegården mere ”besøgsvenlig” for alle aldre. Mange steder er vi godt i gang, kan jeg se. For 10 år siden var det da utænkeligt med et bord/bænkesæt på kirkegården, nu inviterer man mange steder de besøgende til at drikke kaffe og spise madpakke midt mellem gravene.

De kedelige stedsegrønne planter bliver udskiftet med blomstrende buske, blomsterblandinger, insekthoteller og vandbassiner, så man kan følge naturens gang i løbet af året. Så her hvor døden står skrevet i sten, spirer livet frem, ikke som en modsætning, men som en cyklus.

Allerede nu har vi mange ledige gravsteder herude i landdistrikterne i hvert fald. Den tendens vil blive mere udpræget, hvis man åbner op for mange flere alternative askespredninger. Hvis vi tværtimod begynder at se på landets kirkegårde som små hotspots for biodiversiteten, så har vi også en berettigelse i fremtiden, og så tror jeg også på, at folk gerne vil fortsætte med at sætte deres døde ned på kirkegårdene, hvor de hviler mellem blomster, fugle og insekter. Hvor vi ikke kun mindes fortiden, men også giver noget videre til fremtiden.

Lisbet Hansen Graver ved Hygum Kirkegård

Lintrup præstegårds historie og

nuværende renovering

Ca. 250 m. vest for kirken, ligger Lintrup Præstegård. Præstegården er flere hundrede år gammel og er en af de få gamle præstegårde i Ribe stift. Gården har igennem tiden oplevet alt fra forfald til vestenvind og ildebrande og havde tidligere avlsbygninger, som i mange år var forpagtet ud. Lintrup Præstegård var den lokale præstegård, som i længst tid bevarede status af reel gård med tilhørende landbrug. Forpagteren boede i en bolig ved forpagtergården.

De ældste oplysninger om gården stammer fra pastor Wellejus tid som sognepræst i årene 1678-1730. Han skrev i en præsteindberetning i 1765, at han mistede den ganske præstegård ved en ildebrand i året 1681. Muligvis genopførte han stuehus nr. 2, som senere fik sin afløser i det nuværende stuehus, som er bygget i 1863.

I dag er der jord nord for Lintrup by, som er forpagtet af et af sognets landbrug.

Skoven ved gravhøjene nord for Lintrup på kanten af Kongeådalen hører til præstegården ligesom skoven, hvor de tre søer ”Viggos søer” er.

Lintrup Præstegård er bolig for præsten i Hygum, Lintrup og Hjerting sogne.

Formand for præstegårdsudvalget, Kjeld Sørensen har stået i spidsen for renoveringen, der gik i gang da sognepræst Elizabeth Fonsmark sagde sit embede op. Normalt males der og laves små istandsættelser inden en ny præst flytter ind, men det blev vurderet, at der denne gang var behov for en større renovering. Klinkerne i gulvet i hall og baggang har i mange år været revnede, de er nu skiftet ud og der er indlagt gulvvarme. Trægulvene er blevet slebet og der kommet ny ventilation i badeværelset. Budgettet var på ca. 550.000 kr., og resultatet er blevet godt, så præsteboligen nu fremstår rigtig pæn.

Gravplads til alle tider,

- kirkegård i tiden. – om Lintrup Kirkegård og projekt Kongeåen

På en næs ved Sarup på Fyn har arkæologer udgravet en gravplads, hvor de lokale stenalderbønder omkring 3400 f.Kr. har bygget en plads omkranset af høje egeplanker. I vore dage ligger spredt i landskabet kirker med kirkegårde omkring omkranset af mure ofte af sten samlet på markerne i sognet. Det fortæller os, at mennesker i Danmark til alle tider har været optaget af ritualer og handlinger, når nogen i slægten dør.

Kongeåen i blomst

I disse år oplever mange kirkegårde, at der er på grund af ændringer i befolkningsgrundlaget og traditioner er blevet vel rigeligt med plads indenfor kirkegårdens beskyttende mur. Sådan er det også i Lintrup, hvor der gennem de seneste år er blevet arbejdet med en ny kirkegårdsplan, der skal gøre kirkegården til et sted, man ønsker at bruge til begravelser

og bisættelser i lokalsamfundet, og et sted man kan besøge til en kort pause i hverdagen. Planen er lige så stille ved at blive udfoldet.

Området nord og vest for kirken er nu færdigt, sådan at det lange blå staudebed ”Kongeåen” kan slynge sig hen over kirkegårdens græsplæne. I området er der også kvadratiske bede, som kan bruges til både urner og kistebegravelser.

Syd for kirken er der lige nu en græsplæne, som er lavet, hvor der ellers var tomme gravsteder. Planen er, at der her skal være en cirkelrund plads med bænke med hæk og staudebed omkring. Projektet ligger nok et par år ude i fremtiden.

Æ Kokhave – Et levn fra fortidens kæmpeskove

Ca. 1 km syd for Sdr. Hygum, på Folevej, lige ved siden af transformatorstationen, finder du en fin lille skov. Skoven tilhører Hygum Kirke, der også forvalter den.

Det lidt pudsige navn menes at komme af, at folk, der kom forbi, hørte en hane gale. Om det er rigtigt, vides ikke, men nu hedder skoven engang sådan.

De fleste træer i skoven er egetræer, der efter sigende er rester af den nu næsten forsvundne Farrisskov. Farrisskoven var et mægtigt skovområde, som fra yngre jernalder og op til 1700-tallet prægede store dele af landskabet i det nordlige Sønderjylland. Ca. 11 km bred og næsten 60 km lang, strakte skoven sig fra Lillebæltskysten i øst til vestpå tæt ved Ribe. Mod nord dannede Kongeåen en naturlig grænse for skovens videre udbredelse, mens den blev bremset mod syd og vest af hhv. Gram Å og Ribe Å.

I det oprindelige skovområde var middelalderkirkernes indbyrdes afstand usædvanlig stor op til 15 km, som det er tilfældet med afstanden fra Hygum Kirke til Øster Lindet Kirke, der ligger ca. 15 km mod syd, og Skodborg 15 km nord for skoven. Uden for området lå kirkerne derimod blot 3,5 5 km fra hinanden, hvilket er mere sammenligneligt med den afstand, man andre steder ser mellem landsbykirker. Forskellen vidner om, at området i tidlig middelalder stadig var præget af sammenhængende skov.

Dyrelivet i skoven

Den store gamle skov var hjem for mange dyrearter, som vi i dag kender som sjældne, eller helt uddøde i den danske natur. Af fugle kan nævnes Tjuren, Kongeørnen, Sort Stork og den mytiske Ravn. Men også pattedyrene var glade for de store skovområder, her levede bl.a ræv, mår, ulv og vildsvin. Usædvanligt er det, at præsten i Rødding i 1689 meddelte, at en los var blevet nedlagt på en jagt i Langetved.

I dag er der ikke mange store pattedyr at finde i den lille Kokhave skov, men fuglene er så småt ved at være vendt tilbage. Du kan således være heldig at møde ravnen og den smukke røde glente, på et besøg i skoven. Men også viben, og den sjældne hedehøg, lever i området omkring skoven.

Skoven er åben for besøgende, der er anlagt en lille vandresti, der ender, hvor den starter, og undervejs finder du bænke til at tage et lille hvil.

SIDEN SIDST

Konfirmationer foråret 2025

Ved forårets konfirmationer blev der konfirmeret 13 konfirmander i Lintrup kirke, 1 konfirmand i Hjerting Kirke og 7 konfirmander I Sdr. Hygum Kirke. Vi ønsker tillykke til konfirmanderne og deres familier.

Konfirmationer 2026

Lintrup Kirke 12. april

Hjerting Kirke 19. april

Hygum Kirke 3. maj

Årets konfirmand i Hjerting, søndag d. 11. maj kl. 10.00

Marlene John Nissen

Konfirmander i Sdr. Hygum, søndag d. 4. maj kl. 10.00

Tobias Bruun Clausen, Thilde Sølvbjerg Kjær, Simon Munk Jensen, Mille Bohnfeldt Snor, Mille Frilund-Olesen, Emil Enemark Pedersen, Lucas Beck Pedersen

Konfirmander i Lintrup, søndag d. 27. april kl. 10.00

Simon Høier Langfrits, Mathilde Amstrup Lassesen, Alma Engholm Sommerlund Kristensen, Julie Møller Jensen, Mathias Schjerning Jensen, Asmus Nielsen, Emil Lyager Christensen, Milas Aalling Dinesen, Thomas Bisgaard Sørensen, Andreas Van Der Horst, Ea Copian Jensen, Helena Pugdal Moshage, Liva Kirkmand Thomsen

Pinsegudstjeneste på Hygum Hjemstavnsgård

Hygum og Lintrup-Hjerting kirker skiftes til at holde friluftsgudstjeneste 2. pinsedag, og det er derfor forskelligt, hvor den bliver holdt. I år var Hygum Hjemstavnsgård værter for vores pinsegudstjeneste, ved Sognepræst Joanna Pedersen. Lejlighedskoret deltog, og vi sang bl.a

Det dufter lysegrønt af Græs. Efter gudstjenesten var der Kaffe, som Hygum Menighedsråd havde fået Hjemstavnsgården til at lave. Der blev også serveret lækker lagkage. Næste år afholdes pinsegudstjenesten i Lintrup.

Fællesspisning i Lintrup

Skærtorsdag

Skærtorsdag var der gudstjeneste i Lintrup Kirke, ved Erling Kristensen. Kirken var flot pyntet op med påskeæg og påskeliljer, og efterfølgende var der inviteret til fællesspisning i Lintrup Aktivitetscenter.

Det er efterhånden blevet en god og hyggelig tradition, at vi spiser sammen efter gudstjenesten skærtorsdag kl. 17.00.

Lintrup Aktivitetscenter er vores erstatning for et sognehus. Der var pyntet meget i Spejderstuen, hvor vi spiste og det var en god og hyggelig måde at markere påsken.

AKTIVITETER…

Sangaften med organist Ulla Volsgaard

Ulla Volsgaard spiller på klaver til sangaften i Sognehuset Sdr. Hygum, og menighedsrådet er vært med en kop kaffe/the. Så kan du lide at synge sammen med andre, er der her en oplagt mulighed for at få rørt stemmebåndene og møde op til en hyggelig aften i dejligt selskab. Der vil være mulighed for at ønske sange i løbet af aftenen. Alle er velkomne.

30. september 2025 kl. 19.00.

Høstgudstjeneste Lintrup

Søndag d. 14. september er der høstgudstjeneste i Lintrup Kirke kl. 17.00. Som altid pyntes kirken flot op i høst-tema. Efter gudstjenesten er der fællesspisning i Aktivitetscentret.

Høstgudstjenesten 2024

Tilmelding til spisning til Lene Poulsen på tlf. 6135 5894 senest d. 12. september.

Høstgudstjeneste i Sdr. Hygum

Søndag d. 28. september afholdes der høstgudstjeneste i Sønder Hygum Kirke. Efterfølgende er menighedsrådet vært ved middag - kaffe og underholdning/hygge i Sønder Hygum Forsamlingshus.

Menuen er: flæskesteg m. div. tilbehør, kaffe og æblekage samt 1 øl/ vand/glas vin. Efter middagen underholder lejlighedskoret med sange. Dagen afsluttes med en times sang fra højskolesangbogen under ledelse af Ulla Volsgård.

Tilmelding til: Anita Hougaard senest d. 21. september på tlf. 5092 0955. Vi glæder os til nogle hyggelige timer i godt selskab. Alle er meget velkomne. Menighedsrådet

Foredrag om Grevinde Danner

Kom og oplev et anderledes foredrag, hvor

Theresia Treschow-Kühl optræder som Grevinde Danner, en helt enestående kvinde i Danmarkshistorien. En levende fortælling om hendes liv fra fattigdommen i København til livet som rig enke.

Louise Rasmussen blev født udenfor ægteskab, hun blev senere figurantinde på Det kongelige Teater, gift med Kong Frederik 7., og var mor til en illegitim søn. Grevinde Danner var afskyet af adel og borgerskab som en opkomling, der styrede kongen og blev rig. Mød hende og hør hendes fortælling. Theresia Treschow-Kühl bærer en kopi af Grevinde Danners brudekjole skabt i samarbejde med Annette Herbst, Historicum. 23. oktober 2025 kl. 19.00 i Hygum Kirke. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Sangen og Larsen

Foredrag med indlagt fællessang ved højskolelærer, cand. Mag. Søren Jensen. Foredraget handler om Kim Larsen, hans musik og hans

betydning for vores kultur. Undervejs suppleres med en række af Larsens sange, også nogle af dem vi ikke synger så tit, ledsaget af Søren Jensen på både elektrisk og akustisk klaver, guitar og andre instrumenter.

Godhjertet gårdsanger eller småsentimental skolelærer?

Da Kim Larsen døde i 2018, var der landesorg i Danmark.

Han var elsket og blev af mange opfattet som en slags nationalskjald, der gav os en masse iørefaldende og farverige sange at synge med på. Men hvad var han egentlig for en kunstner, og hvori bestod hans særpræg? Var han en gnaven gavflab eller en godhjertet gårdsanger – eller måske en småsentimental skolelærer? Eller det hele på én gang?

Vi vil synge et udvalg af Larsens sange og prøve at placere ham i den danske kultur.

Og vi glemmer da heller ikke, at han var med i Danmarks største rockband, Gasolin’, som jo fyldte musikalsk brændstof på os i de oliekriseramte 70’ere…

Tirsdag d. 28. oktober kl. 19.00 i Lintrup Kirke.

Menighedsmøde

Sdr. Hygum

Én gang om året skal menighedsrådene i Danmark indkalde til menighedsmøde. Her redegør rådet for sidste års regnskab, kommende års budget, beretning om det forgangne år og orientering om planerne for det næste års arbejde. I Sdr. Hygum sogn foregår det ved en hyggelig sammenkomst i sognehuset, hvor der serveres en let frokost, kaffe og kage, efter gudstjenesten i kirken. Alle er velkomne, det er en god måde at få indblik i, hvad der rører sig i lokalsamfundet, og måske selv komme med forslag og gode ideer til fremtidigt arbejde eller arrangementer.

Gudstjeneste d. 16. november kl. 10.30 – herefter følges vi ad over i sognehuset.

Nytårskoncert med

Ole og De Vise mænd

Menighedsrådene i Sdr. Hygum og Hjerting-Lintrup inviterer til et brag af en nytårskoncert i Hygum Kirke. 18. januar 2026 kl. 13.00 i Hygum Kirke. Der serveres bobler og kransekage.

"Ole og de vise mænd" er et musikalsk projekt frontet af Ole Brandstrup, der fortolker danske viser og sange i en blanding af rock, country, blues og folkemusik.

Bandet, som også inkluderer Michael Pedersen på trommer, Anders Lykke Jørgensen på kontrabas og kor samt Morten Andreasen på leadguitar og kor, er kendt for deres energiske fortolkninger af sange af bl.a. Carl Nielsen, Jeppe Aakjær, Four Jacks og Otto Brandenburg. De præsenterer også egne originale sange på dansk.

Ole Brandstrup og De Vise mænd adskiller sig ved at tilføje et moderne og livligt præg til klassiske danske sange. De blander genrer og skaber en unik lyd, der kan appellere til et bredt publikum. Deres fortolkninger er kendt for at fremhæve undertoner af country, blues og folkemusik, samtidig med at de bevarer sangenes originale charme.

Bandet er etableret af Ole Brandstrup, som også er kendt fra bandet Billyblobbers, der har medvirket i DR radio og TV.

Billetter koster 100 kr. pr. stk. og kan bestilles ved Lone Hagensen, tlf. 2964 2645 og betales på mobilepay 47030 (Lintrup-Hjerting Menighedsråd), senest 15. januar 2026. Perfekt som julegave, giv blot besked hvis du ønsker billetten som gavekort.

Kirkekoncert

med Erik Grip

Sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag d. 22. marts 2026, hvor Sdr. Hygum menighedsråd og Klub2000 inviterer til kirkekoncert med legenden Erik Grip. Der er langt fra moderne pop og rock til den slags musik, Erik Grip udøver og beskæftiger sig med. En koncert med Erik Grip er en musikalsk og yderst nærværende oplevelse. Og røverhistorierne og anekdoter fra de mange år på scenen er ligefrem morsomme.

Billetterne koster 175 kr. pr. stk. og kan købes online her: https://billetsalg.kirkekoncerter.dk/koncert/erik-grip-i-soender-hygum-kirke-roedding/

Kirkecafé i Sdr. Hygum

Der er kirkecafé kl. 10.00-11.30: 18. september · 9. oktober · 13. november 11. december juleafslutning.

Til juleafslutningen er der tradition for at alle gæster medbringer sødt hjemmebag, og der dækkes op til kaffebord, med alle lækkerierne.

Tovholder for Kirkecafeen er Ulla Volsgaard, som kan kontaktes på tlf. 4252 0461 for yderligere spørgsmål.

Alle er velkomne.

Julekoncert i Lintrup Kirke

Onsdag d. 10. december kl. 19.00.

Menighedsrådsmøder for Lintrup og Hjerting Sogne

Datoer for resten af 2025:

19. august · 23. september · 21. oktober 25. november · 16. december

Møderne starter kl. 18.00 med at vi spiser sammen og vi bestræber os på at være færdige kl. 20.00. Møderne er åbne og alle er derfor velkomne. Lukkede punkter kan forekomme.

Har du lyst til at deltage og være med på en lytter, kan du melde dig til via SMS til 30 11 54 23, så er der også mad til dig.

Menighedsrådsmøder for Sdr. Hygum sogn

17. september 17.00-19.00

8. oktober 18.30-21.00

16. november menighedsmøde. Læs mere anden steds i kirkebladet.

Efterlysning

Er du ferm til at flette julehjerter, strikke juletræer, hækle flagranker, perleplade engle, eller måske noget helt femte? Mangler du lidt at sidde og nørkle med i de mørke efterårsaftener? Og vil du gerne, at der også er andre, der ser og glædes af dit flotte håndarbejde? Vi vil så gerne pynte fint op i vores kirker op til jul, med hjælp fra jer. Derfor modtages hjemmelavet julepynt meget gerne i løbet af efteråret. Afleveres i graverhusene i Lintrup og Hygum.

Om kirkebladet

Næste nummer af kirkebladet forventes at udkomme i starten af december måned og vil dække perioden januar-april 2025.

Kirkebil

Ældre, gangbesværede og kørestolsbrugere kan benytte kirkebil til gudstjenester og sognemøder. Bilen bestilles senest dagen før hos Solveigs Taxi, tlf. 7484 1668.

Graver i Lintrup og Hjerting

Graver Erik Bertelsen træffes arbejdsdage kl. 9.00-9.30 på graverkontoret, Kirkepladsen 1 A, 6660 Lintrup, tlf. 2211 9146, e-mail: lihjkirker@lintrup.dk. Mandag er fridag.

Graver i Sdr. Hygum

Graver Lisbet Hansen træffes arbejdsdage kl. 9.30-10.30 på graverkontoret, Ribevej 53, 6630 Rødding, tlf. 7484 5380, e-mail: hygumkirkegaard@mail.dk. Mandag er fridag.

Kirke- og kulturmedarbejder

Louise Jensen, tlf. 6150 3453, e-mail: lbyj@km.dk.

Kontor: Søndergyden 10, konfirmandstuen, Rødding. Mandag er fridag.

Sognepræster

Joanna Pedersen, kirkebogfører, tlf. 2042 8234, e-mail: jop@km.dk. Mandag er fridag. Erling Kristensen, tlf. 2042 8236, e-mail: erlkr@km.dk. Mandag er fridag. Jens Jermiin Nielsen, tlf. 4041 4851, e-mail: jcn@km.dk.

Gudstjenester

Søndag d. 7. september

12. s. efter Trinitatis

Søndag d. 14. september

13. s. efter Trinitatis

Søndag d. 21. september

EK Høstgudstjeneste 10.30 JJ -

14. s. efter Trinitatis 09.00 JJ 10.30 JJ -

Søndag d. 28. september

15. s. efter Trinitatis 9.00 JJ

Søndag d. 5. oktober

16. s. efter Trinitatis

Søndag d. 12. oktober

17. s. efter Trinitatis

Søndag d. 19. oktober

18. s. efter Trinitatis

Søndag d. 26. oktober

JJ

JJ Høstgudstjeneste -

JJ -

JP

19. s. efter Trinitatis 10.30 JJ

Søndag d. 2. november Allehelgen

EK

JJ -

EK

Onsdag d. 5. november 17.00 EK BUSK gudstj. - -

Søndag d. 9. november

21. s. efter Trinitatis

Onsdag d. 12. november - 16.30 JP Gudstj. m. børnehaven -

Søndag d. 16. november

22. s. efter Trinitatis 09.00 JJ 10.30 JJ -

Søndag d. 23. november

S. søndag i kirkeåret 10.30 JP 09.00 JP

Søndag d. 30. november

1. s. i advent

Søndag d. 7. december

2. s. i advent

Søndag d. 14. december

EK

JJ

JJ

JJ

3. s. i advent - - -

Søndag d. 21. december

4. s. i advent 09.00 JJ 10.30 JJ -

Onsdag d. 24. december Juleaften 16.00 JJ 14.30 JJ 13.00 JJ

Torsdag d. 25. december 1. juledag 10.30 JJ 09.00 JJ

Onsdag d. 31. december Nytårsaften 13.30 JJ 15.00 JJ