Kirkebladet for Ferslev og Vellerup - Nr. 3 - 2025

Page 1


September - Oktober - November 2025 Efterår

Diakoni er det kristne budskab i handling

Diakoni i Ferslev-Vellerup sogne

Diakoni er kirkens omsorg for medmennesket og en af kirkens kerneopgaver. Derfor har vi nu et Diakoniudvalg, som har passer nålen i næstekærlighed og inkluderende fælleskab i alt hvad de laver. Hvis du synes det er noget du vil lægge energi i, så ring gerne til Jesper, mobil 20 30 71 80, det vil være dejligt at høre fra dig. Hvis du gerne vil støtte det gode formål, så skal du ikke holde dig tilbage, gå ind på vores QR-kode eller Mobile Pay 69716.

Ferslev Skole lægger hus til mere end 60 ukrainske flygtninge, som vi i kirken har et godt og varmt naboforhold til. Det er blevet til relation, hvor begge parter har rigtig meget ud af at være gode naboer. Ukrainerne er meget taknemmelige. De er så glade for at må være i et land, hvor fred, demokrati og personlige rettigheder er en selvfølge - det har de lidt svært ved at forstå. Vi i Kirken synes vel, der er plads til forbedring, men det hører vi ikke fra dem. Det ligger ikke til dem at kræve ting og sager, de tager, hvad de bliver budt, og er taknemmelige for det. Vi har været glade for at lave Naboaften og samle ting og sager ind til et par med tre børn som kom,

med ikke mere end de kunne bære i tre kufferter. Flere ting er i støbeskeen i vores Diakoniudvalg, og hvis du vil være med til dette vigtige arbejde, så kontakt os gerne.

Trofestival Under åben Himmel

5.-7. september på Hornsherred Halmkirken vil stå åben på festivalpladsen i udkanten af Sæby. Der vil være boder, musik og masser af begivenheder. Festivalkoret vil synge. Der vil være morgenandagt ved Verdens Ende i Vellerup og fælles gudstjeneste om søndagen i Halmkirken. Nyd de smukke septemberdage på festivalpladsen. Vi ses!

Skabelsens dag

21. september kl. 10.30 i Vellerup Kirke

Biskop Peter Birch skriver: »Skaberværket er under pres, og det kan virke lammende på os. Derfor er det vigtigt, at vi giver håbet stemme, og biskop Peter Birch opfordrer derfor til at markere Skabelsens Dag i september. I vores moderne tilværelse er skaberværket kommet under pres. Klimaforandringerne er et håndgribeligt udtryk for et klima og et miljø, der har åndenød. Biodiversitetskrisen er et andet. Vi lever på afstand af det skaberværk, vi er forbundet med og afhængige af - og som vi selv er en del af. Alt for længe har vi levet ud fra en forestilling om, at naturen var råstof for vo-

VEJVISER

Sognepræst Mikkel Højholt

Mejerivej 1 A, Ferslev, 4050 Skibby

Tlf. 47 52 90 29 - miho@km.dk.

Træffes bedst hverdage kl. 10-11, undtagen mandag.

Menighedsrådsformand

Karen Brogaard Jensen

Anemonevej 12, 4050 Skibby

Tlf. 47 52 85 92 - karen12@tdcadsl.dk

Kirkeværge

Jens Brogaard-Jensen

Tlf. 47 52 99 18 - jensbjensen@privat.dk

Graver Carina Jacobsen

Tlf. 22 43 14 37. Fri mandag.

www.ferslevkirke.dk

Følg Ferslev og Vellerup kirker på facebook

res behov. Brorsons panorerende forundringsblik blev erstattet af et blik, der søgte udnyttelsesmuligheder.«

Vi markerer det med en skabelsesgudstjeneste, hvor vi fejrer den mageløse verden, som vi er en del af, og som Gud har skabt.

Sene Stunder

23. oktober kl. 20.30 i Vellerup Kirke

En anderledes gudstjeneste, hvor der kun er levende lys, hvor der er både ord og stilhed og musik. man kan tænde et lys, og man kan være der helt, som man selv vil. Vi bevæger os blidt mellem bibelske tekster og andre tekster og får en pause fra al verdenslarmen og de flimrende skærme og de tætskrevne kalendere. Sene Stunder nærer det i os, der erkender, at vi er åndelige væsener, der har menneskelige erfaringer. Lad os være sammen som de Guds børn, vi er en sen stund i Vellerup Kirke.

Fredagscafé i Ferslev

Den meget hyggelige fredagscafé i Birksøhuset fortsætter med at sprede god fredagsstemning fra kl. 14.00-16.00 med kaffe/te, kage og foredrag på følgende datoer: 26. september, 31. oktober samt 28. november.

Syng sammen!

Dansk-ukrainsk sangaften

Onsdag 29. oktober kl. 17.00

En rigtigt god måde at være sammen på og lære hinanden at kende på er at synge sammen. Derfor laver vi en fælles sangaften, hvor der synges på både ukrainsk og dansk. Det betyder, at de danske deltagere synger fire sange på dansk for ukrainerne og ukrainerne synger fire af deres sange på ukrainsk for danskerne. Så kan vi høre, hvordan hinandens sange kunne være. Vi begynder kl. 17.00 i Birksøhuset og siger pænt goddag til hinanden. Så skilles vi ad, så den ene part øver sig i kirken og den

anden part øver sig i Birksøhuset. Vi spiser sammen kl. 18.00, og så synger vi for hinanden oppe i kirken kl. 19.00 og kan derefter gå hjem med sang i hjertet. Det er gratis, og vi skal bare have det sjovt. Vi ses da!

Allehelgensgudstjeneste

2. november kl. 10.30 i Ferslev Kirke Vi mindes vores kære afdøde og læser navnene op på dem, som vi har mistet siden sidste allehelgen. Det vil være navne på folk er er døde eller bisatte/begravede i Ferslev-Vellerup. I den sammenhæng vil vi bruge vores lysglobe, hvor der også vil være mulighed for selv at tænde lys. Ønsker man en person på listen, skal man henvende sig til Mikkel Højholt og få skrevet navnet på listen.

Det kreative værksted

- det optimale sted, hvor vi i fællesskab skaber et kreativt univers, hvor alt du skal gøre er at møde op og være med. Værkstedet er et tilbud til alle i Ferslev og Vellerup sogne. Aktiviteterne vil være forskellige fra gang til gang. Første og anden gang sætter vi fokus på jul. Eftermiddagen rundes af med en let anretning, inden vi siger på gensyn til hinanden.

Hvornår? 1 gang om måneden. Første gang: 5. november kl. 14.00-17.00. Sted? Birksøhuset, Mejerivej 1B, Ferslev, 4050 Skibby. Pris? Gratis. HUSK! Tilmelding til Lissi Braae på SMS 40 20 75 44 fredag ugen før

Musik for de mindste

Der er babysalmesang hver mandag kl. 10.00 i Ferslev Kirke under ledelse af kirkesanger Rikke Møller. Ingen tilmelding nødvendig.

Seniorklub

Ukuelige og flittige hænder strikker til børn i Rumænien i præstegården hver anden tirsdag fra kl. 13-15. Kom og vær med.

GUDSTJENESTER

Kirkeåret FERSLEV VELLERUP

SEPTEMBER

6. - 09.00 mh Morgenandagt ved Verdens Ende for enden af Birkebækvej

7. 12. s. e. trin. Fælles gudstjeneste i halmkirken i Sæby

14. 13. s. e. trin. 09.00 jh -

21. 14. s. e. trin. Skabelsens dag 10.30 mh

26. Fredagscafe 14-16 Fredagscafé i Birksøhuset -

28. 15. s. e. trin. 10.30 mh -

OKTOBER

5. 16. s. e. trin. 10.30 mh

12. 17. s. e. trin. 10.30 mh

19. 18. s. e. trin. 09.00 jh

23. Sene Stunder - 20.30 mh 26.

31. Fredagscafé 14-16 Fredagscafé i Birksøhuset

NOVEMBER

2. Alle Helgen 10.30 mh -

9. 21. s. e. trin. - 10.30 mh

16. 22. s. e. trin. 09.00 jh -

23. S. s. i kirkeår - 10.30 mh

28. Fredagscafé 14-16 Fredagscafé i Birksøhuset

30. 1. s. i advent 10.30 mh -

Kirkekaffe efter alle gudstjenester

Efter alle højmesser vil der være mulighed for, at man kan nyde en kop te eller kaffe eller varm chokolade i våbenhuset. Der er også småkager og andre snacks. Her kan man lige få sagt god søndag til hinanden og snakket lidt og blive sluset venligt ud i den pulveriserende verden. Det styrker fællesskabet, og vi kan mærke, at kirken er for os alle. Det er rigtigt godt.

Menighedsrådsmøder Foregår i Birksøhuset, Mejerivej 1 C, 4050 Skibby kl. 19.00.

Datoer: 30. september, 22. oktober, 11. november

KIRKEBILEN henter og bringer gratis i forbindelse med gudstjenester og arrangementer i sognene. Kontakt Frederikssund Mini-handibusser, tlf. 47 38 99 03, senest kl. 12.00 tre hverdage før.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.