Den nye hverdag som efterskoleforældre Af afdelingsleder Holger Sprogøe Thomasbjerg
Når unge starter på efterskole, så begynder også en helt ny hverdag for forældrene. Man er som familie pludselig i en situation, hvor ens barn på afstand gennemgår en kæmpe udvikling på rekordtid. Og det kan være svært, når der pludselig er radiotavshed fordi den nye hverdag, mulighederne, oplevelserne og ikke mindst kammeraterne har det fulde fokus. Faktisk er det helt normalt at føle afsavn; overgangsperioden beskrives af flere som en lille sorg. Der vil også komme forskellige bump på vejen. For nogen fylder hjemve, rumboen, de nye omgivelser eller noget helt fjerde, og der kan det som forældre føles unaturligt ikke straks at gribe ind og i stedet nøjes med at lytte og give plads til, at den udviklende oplevelse klares på efterskolen. Denne artikel bygger på udsagn fra fem forældrepar, der i år har et barn på Staby Efterskole. De vil fortælle om valget af efterskole, den første tid og udfordringer; men også om det at være en del af en efterskole og de oplevelser, man kan have i fællesskab. Hvad var afgørende for valget af efterskole? For mange børn og unge er det i stigende grad en selvstændig rejse at afsøge efterskolelandskabet for at finde frem til netop den efterskole, hvor de skal tilbringe deres livs efterskoleår.
22
Når den endelige beslutning skal træffes, så sker det dog stadig i familien – sådan er det også hos Inge Lise og Knud Ole, der i år har Thea på Staby Efterskole. ”Hos os er det en fælles beslutning. Det er også vigtigt for os, at efterskolen har fysiske rammer, der indbyder til, at man mødes på fællesområder og er sociale på tværs af interesser”. Det er for mange også afgørende at besøge efterskolen, mærke atmosfæren og se mulighederne. Sanne og Jonas kan i forbindelse med Marikas valg af efterskole nævne, at ”da vi selv
Arne og Tina - forældre til Johan i 10.D.
besøgte skolen mærkede vi hurtigt den gode stemning og vores datter følte sig godt tilpas der”. Johans forældre, Tina og Arne, supplerer med, at ”noget af det afgørende i valget var bredden af idrætstilbud, valgfag samt faciliteterne”. For Christina og Morten, der er forældre til Lykke, har særligt efterskolens diversitet på valgfagsområdet været afgørende, da ”fag som trædrejning og klaverspil giver Lykke nogle andre fællesskaber end fodbold og gymnastik, som hun normalt bevæger sig i”. Hvis man dertil også har følelsen af tillid og tryghed, så er de alle