Titel: Systematisk artregistrering som grundlag for registrering afbiologiskeoverdrev.
Eng.titel
Evaluating the extended species inventory as a tool for designatingprotectedgrasslandsinDenmark.
Emnebeskrivelse: I projektet undersøges plantesamfund på overdrev med udgangspunkt i kommunernes vejledende §3registreringer. Rapporten er tværfaglig med hovedvægt på en økologisk analyse, som sammenholdes med beskyttelsen af biologiske overdrev gennem naturbeskyttelseslovens §3 og retspraksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnetsafgørelser.
Vejleder: LasseGottlieb,Postdoc
Afleveretden: 7.juni2023
Antaltegn: 876000
Abstract
Terrestrial ecosystems are threatened by increased nutrients and land use change. Policymakers are trying to address this problem with aims and new international regulations. The EU is proposing a new Nature Restoration Regulation that will affect the conservation of nature and ecosystems in Denmark. Grasslands have decreased dramatically in the last century. Efforts through the Danish nature conservation legislation has halted the decline, but grasslands are still threatened. The municipalities make inventories of the species on grassland and register the protected sites. One of the methods used are an extended approach with a systematic inventory, that makes it possible to compare plant communities. In this analysis, I compare the extended species inventories with the protection, to interpret how the plant communities reflect the conservation status. The different sites are compared with a Principal Coordinate Analysis. The results show that most non-protected sites share species with the protected sites, but the number of protected sites and the variation are bigger, with some plant communities differing from the non-protected. Indicator species are calculated at both national and regional levels, but the results are few due to bias from too many protected sites compared to non-protected. Decisions from Danish environmental complaints board are used to interpret the legislation, and used to explore why species lists alone cannot reflect protection. It turns out that species data is an important source of documentation, especially in new registration of grassland, but the extended species inventory is not necessary to determine the protection; however, it can be used in nature management and in the evaluation of management goals. Systematic species inventories might be a useful tool in documenting illegal fertilization in protected areas or as a tool in implementing the EU's future nature restoration regulation.
Resumé
De terrestriske naturarealer er stærkt påvirkede af øget næring og ændringer i arealanvendelsen, både globalt og nationalt. Globale aftaler og mål, betyder at Danmark i den nære fremtid, skal leve op til skærpede regler fra EU på naturbeskyttelsesområdet, med mere beskyttet natur og mere naturgenopretning. I Danmark er overdrev og andre lysåbne naturtyper beskyttede af Naturbeskyttelseslovens §3. Beskyttelsen har bremset arealtabet af overdrevsnatur, men mange af arealerne er stadig i dårlig tilstand. I analysen undersøges kommunernes registreringer af plantearter på potentielle overdrevsarealer. Det viser sig at mange kommuner bruger systematiske artsregistreringer i størstedelen af deres besigtigelser. Artslisterne med karplanter er standardiseret og bruges sammen med beskyttelsesstatus til at undersøge om der er sammenhæng mellem plantesamfund og beskyttelse. Undersøgelsen laves ved hjælp af Jaccard-distance og ordination med PCoA. Resultaterne viser at mange planter findes på både beskyttede og ikke-beskyttede arealer, men nogle plantesamfund findes kun på beskyttede arealer. Det undersøges om bestemte arter kan bruges som indikator for overdrev på landsplan og på regionsniveau, men skævvridning i datasættet gør resultaterne usikre. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser, bruges til at afsøge hvorfor dokumentationsfelter ikke alene kan afspejle beskyttelsen. Det viser sig at artsdata er en vigtig dokumentationskilde, især i nyregistreringer. Den systematiske registrering, er ikke nødvendig for at afgøre beskyttelsen, men kan bruges i forbindelse med naturpleje, og til at monitorere naturtilstand. Måske kan systematisk artsregistrering også dokumentere ulovlig
gødning eller sprøjtning på §3 arealerne og være et vigtigt værktøj i implementering af EU's naturgenopretningsforordning.
Forord
Denne rapport er resultatet af et bachelorprojekt på uddannelsen Naturressourcer og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Bachelorprojektet er på 15 ECTS fordelt over 4 måneder fra februar til juni.
Min ide til dette bachelorprojekt kom fra et fag om §3-beskyttelse i praksis på Skovskolen i sommeren 2022. Vi besøgte flere naturområder og udfyldte vejledende registreringsskemaer.
Jeg undrede mig over, hvordan man skulle tage stilling til beskyttelsen på baggrund af artsskemaet, og på den baggrund fødtes ideen om at undersøge beskyttede naturtyper gennem de tusindvis af vejledende registreringer, som er offentligt tilgængelige.
Målet med projektet var blandt andet:
At lære at lave ordination i R
At udføre GIS-analyse i QGIS
At undgå stress og aflevering i sidste øjeblik
At undersøge mulighederne for at bruge kommunernes registreringer som datasæt.
Bilag 1 Brugen af systematisk artsregistrering fordelt på myndigheder
Bilag 2 Kort der viser kommunernes brug af systematisk artsregistrering.
Bilag 3 Naturtilstand på besigtigede arealer på regionsniveau. V
Bilag 4 Slægter der indgår i datasættet.......................................................................................................V
Bilag 5 Test af beskyttelse uden MIX-model.
Bilag 6 Indikatorarter: Region Nordjylland
Bilag 7 Indikatorarter: Region Midtjylland
Bilag 8 Indikatorarter: Region Syddanmark
Bilag 9 Indikatorarter: Region Sjælland
Bilag 10 Indikatorarter: Region Hovedstaden............................................................................................XII
Bilag 11 Analyse af indikatorarter uden korrektion for gruppe-størrelser...............................................XIII
Bilag 12 Nævnsafgørelser
1. Introduktion
1.1 Økologisk krise
Verdens planetære grænser er pressede og en af de store problemer er tabet af arter (Rockström et al., 2009). Hovedgrundene til arternes uddøen og presset på biosfæren er blev opsummeret i Millennium Ecosystem Assessment (2005) som kom frem til, at der både var direkte og indirekte årsager til økosystemforandringer over de sidste 50 år: De indirekte årsager er økonomisk aktivitet, demografi, kultur (fx værdier, forståelser og normer) og teknologisk udvikling. De væsentlige, direkte årsager er ændring i arealanvendelse, overudnyttelse, invasive arter, forurening (herunder næringsstoffer) og klimaforandringer (Millennium Ecosystem Assessment, 2005). De terrestriske systemer er især pressede af ændringer i arealanvendelse og øget næringstilførsel (Millennium Ecosystem Assessment, 2005).
Naturtilstand i Danmark
I starten af 1990 var det tydeligt at naturen i Danmark var presset: Strandenge, ferske enge, heder og i særdeleshed overdrev var i kraftig tilbagegang og småsøer forsvandt med 10% pr 10. år, hvilket førte til en opdatering af naturbeskyttelsen i Danmark, med en ny Naturbeskyttelseslov (Skov- og Naturstyrelsen, 1997). Skov- og Naturstyrelsen (1997) gjorde status på effekterne af loven, men undersøgte ikke effekten på naturen, da der måtte en længere periode til, før effekten kunne undersøges. De påpegede, at amternes registreringer ville være et vigtigt redskab til at få bedre oversigt over naturtilstanden.
I 2011 udkom Danmarks Miljøundersøgelser med en biodiversitetsrapport som fastslog at knap halvdelen af de undersøgte elementer (arter, artsgrupper, levesteder og processer) var i tilbagegang og i ingen af de undersøgte økosystemer var tab af biodiversitet standset (Ejrnæs et al., 2011). Den nyeste rapport fra 2021 om biodiversitet i Danmark, viste igen at biodiversitet er i tilbagegang (Ejrnæs et al., 2021). Især heder og overdrev er gået voldsomt tilbage (ca. 90% forsvundet) de seneste 200 år hvoraf en del er omlagt til skov (Levin & Normander, 2008), men senere er det ændringer i landbrugsdriften, såsom gødning og ændret arealanvendelse, som har påvirket overdrev negativt (Ejrnæs et al., 2021).
Danmarks natur er presset og målsætningen om at stoppe biodiversitetstabet i 2020 er ikke nået (Ejrnæs et al., 2021). Paradoksalt nok er antallet af karplanter i Danmark egentlig steget over de sidste 140 år, fordi en del nye arter er kommet til, men samtidig er nogle få dog blevet langt mere dominerende, så naturen nu er mere ensartet og på den måde er biodiversiteten forringet og stadig faldende (Nielsen et al., 2019; Sand-Jensen & Schou, 2022).
Miljøpolitik
Der er lavet flere internationale politiske udspil der skal bremse den negative udvikling for klodens økosystemer, det drejer sig bl.a. om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, Aichi målene (Ejrnæs et al., 2022) og den nyeste aftale The Global Biodiversity Framework fra COP 15, Montreal 2022, hvor hovedmålet er 30% beskyttet natur på verdensplan i 2030 (Conference of the Parties to the Convention on Biological Diversity, 2022). EU har flere love der regulerer naturbeskyttelse (Anker, 2006), men i EU arbejdes der nu også på en forordning som skal sikre genoprettelse af økosystemer (European Commission, 2022). I baggrund og formål skriver EU-kommissionen:
Side 7 af 48
”Det frivillige mål om at genoprette mindst 15% af de forringede økosystemer senest i 2020 (i overensstemmelse med Aichimål 15 i biodiversitetskonventionen) blev ikke nået. Fremtiden for biodiversitet og økosystemer er dyster og viser, at den aktuelle tilgang ikke virker”. (European Commission, 2022)
I stedet er det foreslået fra Europa-Parlamentet, at der skal laves bindende mål og at indsatsen intensiveres (European Commission, 2022). Forslaget til naturgenopretning er et af flere redskaber for at nå EU's Biodiversitetsstrategi som skal sikre 30% beskyttet natur, hvoraf 10% skal være strengt beskyttet natur, og målet om at naturarealer skal forvaltes effektivt for at opnå de bedste forhold for levesteder og arter i det pågældende økosystem. (European Commission, 2021).
1.2 Naturbeskyttelse i Danmark
Naturbeskyttelsesloven (Nbl.) fra 1992 sammenlagde de tidligere naturfrednings- og forvaltningslove samt lov om sandflugtsbekæmpelse (Plum, 1992). Loven har til formål at beskytte den danske natur, herunder vilde planter og deres levesteder, men også landskabsog kulturværdier (Naturbeskyttelsesloven, 2022, §1). Et væsentligt bidrag til Nbl. af 1992 var harmonisering af arealkrav for de generelle beskyttelser i Nbl. §3 og udvidelsen til også at omfatte ferske enge og overdrev (Sørensen, 2003).
I dag er naturen beskyttet gennem Naturbeskyttelsesloven, Jagtloven, Skovloven og flere andre love (Anker, 2006; Baaner & Overby, 2013), også gennem EU's Habitat-, Vandrammeog Fuglebeskyttelsesdirektiver som nu udgør en vigtig del af naturbeskyttelsen (Anker, 2006). EU-direktiverne er implementeret gennem den danske lovgivning, f.eks. skal der under administration af dispensationer (Nbl. 2022, §65, stk. 2) også tages stilling til om der vil ske påvirkning på levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV eller på nærliggende Natura2000-områder (Habitatbekendtgørelsen 2021, §6, §7 stk. 2 og §10; Naturtypebekendtgørelsen 2023, §5).
Den generelle beskyttelsesordning – Naturbeskyttelseslovens §3 Naturtyperne der er beskyttede i Nbl. §3 er søer, moser og lignende, ferske enge, strandeng, hede og biologiske overdrev. Arealer med en af de nævnte naturtyper er beskyttede hvis de lever op til størrelseskravet, enten alene eller ved at være et sammenhængende område med flere andre naturtyper, den såkaldte mosaikregel (Nbl. 2022, §3, stk. 2-3). De §3-beskyttede naturarealer, se figur 1, udgør ca. 10% af Danmarks samlede areal, der er stort overlap mellem Natura2000-arealer, fredninger og §3. F.eks. er ca 23,4 % af de biologiske overdrev også fredede (Levin, 2016).
Den generelle beskyttelse betyder at der ikke må foretages aktiviteter der kan føre til tilstandsændringer af et §3-område (Nbl. 2022, §3, stk. 2-3). Tilstandsændringer kan være mange ting, f.eks. omlægning, etablering af en sti, bebyggelse og meget andet, dog ikke hvad der kan kategoriseres som sædvanlig vedligeholdelse (Plum, 1992; Miljøstyrelsen, 2019). Ophør af ekstensiv drift, som f.eks. græsning anses ikke som en tilstandsændring i lovens forstand. På statens og kommunernes §3-beskyttede arealer er der plejepligt (Nbl. 2022, §52, stk 1) og dermed er de offentligt ejede §3-arealer bedre beskyttede mod at ændre tilstand, grundet manglende pleje. Siden juli 2022 er alle §3-arealer omfattet af et forbud mod sprøjtning og gødskning (Nbl. 2022, §4, stk. 1, nr. 2).
Figur 1 Kort over udbredelsen af udvalgte §3-naturtyper i Danmark. Kortet afspejler de vejledende registreringer af arealerne. Datagrundlaget er Danmarks Miljøportal, april 2023.
Natur-, Miljø- of Fødevareklagenævn Miljø- og Fødefareklagenævnet (MFKN), og det tidligere Natur- og Miljøklagenævn (NMK), tager sig af klagesager vedrørende §3. Sagerne i klagenævnet afgøres af formanden eller af nævnet, som er politisk udpegede. Der er mange afgørelser i kommunerne, de er ikke let tilgængelige og er meget forskellige. Klagenævnets afgørelser er ensartede og giver grundlag for at sammenligne og forstå hvordan loven kan fortolkes. I retskildehierarkiet er nævnsafgørelserne også højere end afgørelserne i kommunerne (1. instans) og derfor skal afgørelser fra MFKN også tillægges større retsvirkning i fortolkning af gældende ret. Der findes flere eksempler på at klagenævnene har taget stilling til tolkninger som har ændret hvordan beskyttelsen af overdrev skal forstås, f.eks. i forholdet om 30-50 år uden intensiv drift (Natur- & Miljøklagenævnet, 2013) eller forhold om undtagelser af haver (Natur- & Miljøklagenævnet, 2014). En meget vigtig sag er Naturklagenævnets afgørelse i november 2001 der ledte til, at overdrev ikke længere var beskyttede hvis de ikke var historiske overdrev, som fik stor betydning for beskyttelsen af overdrev, indtil lovændringen i 2004 (Miljøstyrelsen, 2019).
Vejledende registreringer
I modsætning til fredninger, som er en beskyttelse af et konkret areal (Nbl. §§ 33-51) så udgør de generelle beskyttelsesbestemmelser i Naturbeskyttelseslovens §3 en beskyttelse, af de i loven nævnte naturtyper, hvor end de befinder sig (Skov- og Naturstyrelsen, 1993), med nogle undtagelser: Størrelseskrav, byzone m.fl. Det er, siden nedlæggelsen af amterne i 2007, kommunernes ansvar at registrere beskyttede naturtyper og håndhæve beskyttelsen. Kommunerne registrerer naturtyperne som derefter kan findes på Danmarks Miljøportal, det er dog ikke sikkert at de registrerede områder er beskyttede, det skal kommunen tage stilling til hvis ejeren søger om dispensation (Nbl. §65, stk 2) eller beder om en afgørelse efter oplysningsordningen (Naturtypebekendtgørelsen, 2023, §10).
Registrering af biologisk overdrev
De vejledende registreringer giver et billede af hvor meget af Danmarks areal der er beskyttet gennem Nbl. §3, se figur 1. Fordeling af overdrev på regionsniveau er vist i figur 2. Registreringerne kan også have effekt på tilladelser gennem Husdyrbrugloven (2019) §7, som beskytter overdrev og andre ammoniakfølsomme naturtyper. Husdyrbruglovens bestemmelser betyder, at overdrev kan stå i vejen for driftsudvidelser p.ga. øget kvælstofdeposition, de beskyttede overdrev fremgår af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens () §2. Desuden udgør registreringerne grundlaget for sagsbehandling, f.eks. ved håndhævelse af ulovlig ændring af §3-beskyttede naturtyper, det kan være pløjning/omlægning af overdrev. Vejledende registreringer er et vigtigt redskab i administrationen (Miljøstyrelsen, 2019) men udgør også et overvågningsprogram, hvor der løbende indsamles store mængder biologisk data fra hele landet (Asbirk & Skafte, 2011; Skov- og Naturstyrelsen, 1997). Ifølge Skov- og Naturstyrelsen (1993) kan registreringen udelades hvis intet i vegetation eller terrænforhold modsiger, at området har været regelmæssigt omlagt.
Figur 2 Fordeling af overdrev i de 6 regioner opgjort på areal. Modificeret efter opgørelse af Levin (2016).
Artregistrering
Som del af de vejledende registreringer gennemgås arterne usystematisk ved at registrere karplanter på hele arealet under besigtigelsen (Fredshavn et al., 2019). Arter registreres fra feltskemaet, en liste af typiske arter i naturtypen, med fokus på stjernearter og problemarter.
1.3
Stjernearterne er arter med høj artsscore (en-stjerne: 4-5 / to-stjerne: 6-7), en værdi fra -1 til 7 der fortæller om artens følsomhed overfor negative påvirkninger (Fredshavn & Ejrnæs, 2007). Problemarter, er de arter (herunder invasive) som får en negativ artsscore (-1) for naturtypen (Fredshavn et al., 2019).
Den usystematiske registrering kan udvides med en systematisk artsregistrering, hvor der laves et eller flere dokumentationsfelter. I den udvidede registrering registreres alle arter i dokumentationsfeltet – normalt fortsættes til der ikke er fundet en ny art i et minuts gennemsøgning. Ved systematisk registrering udlægges dokumentationsfeltet på det mest upåvirkede areal (for naturtypen), men der kan også laves systematisk registrering på mere påvirkede arealer for at kunne monitorere en pleje-indsats (Fredshavn et al., 2019).
Ifølge Skov- og Naturstyrelsen (1993) skal vegetationens sammensætning og artsrigdom registreres. Fredshavn et al. (2010) nævner at også andre arter kan bruges til udregning af naturtilstand, i den tekniske vejledning (Fredshavn et al., 2019) er nævnt artsbestemmelse af karplanter og karsporeplanter til art, mens mos kan bestemmes til orden eller art og lav kan bestemmes til slægten rensdyrlav eller til ”anden lav”. Desuden er bilag IV-arter også indskrevet i skemaet og bør indrapporteres. Fundet af bilag IV arter har dog ikke betydning for §3-beskyttelsen, da yngle- og rasteområder for bilag IV-arter er beskyttede indenfor arternes udbredelsesområde uagtet om arten er fundet.
Overdrev
Overdrev er kulturlandskaber, der er skabt af driftsformer med græssende dyr eller høslæt til dyrefoder. Overdrev bruges i dag synonymt med tørt græsland, men dette kan være misvisende fordi ikke alt tørt græsland er skabt af ekstensiv landbrugsdrift (Hartvig 2015). Det tørre græsland kan findes naturligt på stejle skråninger, i skovlysninger og ved klitterne (Hartvig, 2015). Den største del af overdrevene er kulturlandskaber, hvor successionen bremses eller standses af ekstensiv drift. Over de seneste 70 år er der sket en markant ændring af det danske landskab (Bruun & Ejrnæs, 1998). Hvor overdrevene tidligere var en meget almindelig naturtype i landskabet, var der efter Nbl. blev indført i 1992 opgjort ca. 0,6 % overdrev (Fritzbøger, 2017) og i dag ca. 0,7 % overdrev (Levin, 2016), den lille fremgang skyldes nyregistreringer, hvoraf mange er oversete arealer, som også kunne have været registreret i 1992 (Ejrnæs et al., 2021).
Bruun & Ejrnæs (1998) lister flere grunde til overdrevenes tilbagegang: Gødskning, ændringer i husdyrbruget, skovrejsning, råstofgravning og bebyggelse. Udviklingen af traktoren som gjorde stude og heste unødvendige i landbrugs- og skovdriften kan også have haft en betydning (Fritzbøger, 2017). Anvendelse af kunstgødning og udbringning af husdyrgødning førte til eutrofiering af overdrevsarealer som er sprunget i skov eller blevet mere homogene, med få og almindelige arter (Bruun & Ejrnæs, 1998). Overdrevsdefinitionen i retlig forstand er ret bred da de biologiske overdrev dækker over mange habitatnaturtyper: Grønsværsklit, klippeløkker, krat og overdrev (herunder, mere og mindre kalkrige og mere tørre på grænsen til hede). Bruun & Ejrnæs (1998) gør i bogen ”Overdrev – en beskyttet naturtype” tydeligt opmærksom på at den retlige definition og den biologiske definition som bruges i bogen, ikke nødvendigvis er overensstemmende og at det i sidste ende vil være amterne (nu kommunerne) der skal tage stilling til hvad der er overdrev i retlig forstand. Siden bogens udgivelse er beskyttelsen ændret fra (historiske) overdrev til biologiske
overdrev og klagenævnet bruger i nogen grad Bruun & Ejrnæs (1998) definition i begrundelser (de overlappende passager er markeret med fed):
”Biologiske overdrev findes på veldrænede, vedvarende tørbundsarealer med lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning eller slåning […] Vegetationen er i reglen tæt og danner en sammenhængende grønsvær. Der er mange typiske blomsterplanter og græsser, og forekomsten af arter er i høj grad afhængig af jordbunden og den geografiske placering.” (Afgørelse 28. februar 2023 - MFKN 21/11323)
På trods af at strandoverdrev vil kunne opfylde definitionerne for biologisk overdrev, er strandoverdrev beskyttet som strandeng (Miljøstyrelsen, 2019).
En stor del af overdrevsarealerne er også habitatnaturtyper, beskyttede under EU's habitatdirektiv hvoraf Danmarks arealer af grå/grøn klit og artsrigt surt græsland udgør hver 12% af det samlede areal af disse habitatnaturtyper i Europa (Ejrnæs et al. 2021).
Arterne på overdrev
Overdrevsdefinitionen er bred og dækker over nogle af de mest artsrige plantesamfund i Danmark (Bruun & Ejrnæs, 1998). Mange af karplanterne på overdrev er sjældne og rødlistede men overdrevene huser også mange almindelige arter af græsser og urter som også findes på andre naturtyper (Bruun & Ejrnæs, 1998). Arter findes i deres niche, hvor miljøfaktorer, som kan være biotiske eller abiotiske faktorer, er til stede (Keddy 1992). Der kan også være mange, mindre synlige biotiske faktorer såsom svampe og insekter som har betydning for, om bestemte arter er til stede på overdrev (Bruun & Ejrnæs, 1998). Arternes udbredelse og mulighed for frøspredning spiller også en væsentlig rolle i om en bestemt art har koloniseret et areal (Keddy, 1992).
1.4 Problemformulering
Det er et problem at arter forvinder og går tilbage i Danmark og resten af verden. Lysåbne naturtyper er gået voldsomt tilbage i det 20-århundrede (Fritzbøger, 2006; Ejrnæs et al. 2021; Skov og Naturstyrelsen, 1997), men naturbeskyttelsesloven har bremset den negative udvikling for så vidt angår arealer med beskyttede overdrev, som er stabiliseret siden 1992 (Levin, 2016). De beskyttede arealer er dog generelt i ringe tilstand (Ejrnæs et al. 2021). Det er kommunerne der er myndighed på §3-beskyttet natur og som værktøj i forvaltningen laves vejledende registrering af naturtyper der er omfattet af den generelle beskyttelse i Naturbeskyttelsesloven. De vejledende registreringer er offentligt tilgængelige og består af artsdata som er indhentet gennem tusinder af besigtigelser over hele landet. Den udvidede artsregistrering er systematisk og kan bruges til at sammenligne data på tværs af tid og rum.
Grundlaget og vejledningerne til registrering af overdrev er spredt ud over mange dokumenter, som kan give anledning til forvirring og forskellig sagsbehandling i kommunerne. Jeg vil i dette projekt bruge kommunernes vejledende registreringer til at undersøge forskelle i plantesamfund mellem beskyttede overdrev og ikke beskyttede arealer, for at undersøge om systematisk artsregistrering bruges til at afgøre beskyttelsesstatus og hvordan registrering af §3-naturtypen biologisk overdrev kan forstås fra Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser.
Hovedspørgsmålet der undersøges er: Hvilken rolle spiller systematiske artsregistreringer i vurderingen af §3-beskyttelsen af biologiske overdrev?
Analyse af datakvalitet og dokumentationsfelter:
1. Hvor udbredt er det at lave systematisk artsgennemgang som del af den vejledende registrering af overdrev?
2. Hvornår laves besigtigelserne?
3. Hvordan er kvaliteten af artsdata fra dokumentationsfelterne?
Analyse af plantesamfundenes relation til beskyttelsesstatus.
1. Hvordan er sammenhængen mellem artsregistrering og registrering af overdrev?
2. Hvilke arter indikerer at der er tale om biologisk overdrev?
3. Hvordan kan indikatorarter for overdrev bruges i en regional skala?
1.5 Afgrænsning
Historiske overdrev er overdrev i kulturhistorisk forstand, hvor der har været drevet husdyr eller taget høslet, eller andre gamle overdrev, der har ligget udyrkede inden loven trådte i kraft 1992. For at undgå en længere diskussion af historiske overdrev som let kunne fylde en rapport i sig selv, er historiske overdrev kun redegjort for i indledningen om lovændringen fra 2004 og vil ikke blive berørt yderligere i rapporten.
2. Metode
2.1 Aktivitetsdata
Aktivitetsdata er hentet ned fra alle kommunale §3-besigtigelser af overdrev på Danmarks Miljøportal, ved at lave en avanceret søgning med parametrene; Overdrev, besigtigelser, §3 besigtigelser (alle naturtyper 2010-). Data er søgt frem for 01.01.2012 - 20.01.2023 for samtlige 98 kommuner. Tjenesten håndterer kun 500 besigtigelser ad gangen, derfor er alle besigtigelser efterfølgende lagt sammen i R (version 4.2.2). Aktivitetsdata er sorteret til kun at indeholde besigtigelser foretaget i årene 2012-2023 - i alt 11 år.
For at kunne undersøge sammenhænge mellem de forskellige arealer bruges artslister fra dokumentationsfelterne, på den måde kan små og store arealer sammenlignes. Grunden til at arealerne ikke kan sammenlignes, hvis der ikke laves systematiske registreringer, er at der i teorien må kunne findes flere arter på et stort areal end et lille. Store arealer vil oftest være mere heterogene, det kan skyldes topologi eller andre jordforhold, og derfor flere forskellige nicher. En anden vigtig grund er arbejdsbyrden, for den systematiske registrering kræver at alle arter bestemmes til artsniveau og det vil være meget tidskrævende på store arealer, selvom der kun registreres om arten er til stede og ikke frekvensen af de enkelte arter. Der kan være flere dokumentationsfelter for hvert areal, f.eks. både på A-areal og B-areal.
En kopi af datasættet, hvor alle besigtigelser med flere dokumentationsfelter er reduceret til kun at indgå 1 gang pr. besigtigelser, er brugt til at undersøge hvor ofte der laves systematisk artsregistrering.
Datasæt til analyse af artsdata:
De dokumentationsfelter hvor der er tilkendegivet at der er tale om et B-areal, sorteres fra, da jeg antager at alle dokumentationsfelter der ikke er angivet som liggende på et B-areal er placeret så de repræsenterer den bedste del af arealet, også hvor der hverken er angivet A eller B. Datasættet består nu af dokumentationsfelterne og ikke besigtigelserne, der forekommer flere dokumentationsfelter end besigtigelser. Fx kan der være flere dokumentationsfelter som del af én besigtigelse, men der kan også være flere dokumentationsfelter foretaget over en årrække på det samme areal.
2.2 Lokationsdata og GIS-analyse
I Danmarks Miljøportal er §3-beskyttede arealer markeret på Danmarkskortet som polygoner, figur 1. Hvert polygon angiver det område som er vejledende registreret som §3-natur. Dokumentationsfelterne kan også findes i Danmarks Miljøportal, men indgår som punkter. Hvert punkt udgør ét dokumentationsfelt. Geografisk data er hentet via ESRI og Geoinfo A/S offentlige tjeneste.
Der er brugt følgende datasæt:
NAT_BESIGTIGELSER_PKT (hentet 15.04.23)
NAT_BESIGTIGELSER_FLADE (hentet 15.04.23)
DAGI_Regionsinddeling (hentet 15.04.23)
Sammenkædning af Metadata og GIS-data
Punkterne der angiver dokumentationsfelter, indeholder ikke metadata om dokumentationsfeltets ’DelAktID’, hvilket gør det kompliceret at sammenføje datasættene. X
Side 14 af 48
og Y-koordinater er genereret i QGIS (version 3.28.2-Firenze) fra besigtigelsesdatasættet. Nogle få punkter lå uden for Danmarks grænser, disse besigtigelser er udeladt. Punktlokationernes X og Y koordinater er tilføjet besigtigelserne og derefter overført til dokumentationsfelterne. For besigtigelser med flere dokumentationsfelter er det ikke med sikkerhed det korrekte X/Y-koordinat som er endt på det rigtige dokumentationsfelt, hvilket forringer kvaliteten af lokationsdata til videre analyse, dog ikke til kort på stor skala.
Efter GIS-analysen er alle dokumentationsfelter uden lokationsdata sorteret fra, for at kunne plotte dokumentationsfelterne på kort.
Spatial join
Beskyttelsesstatus for arealerne er fundet gennem aktivitetsdata, hvor myndigheden har angivet om arealet er beskyttet (angivet som ja eller nej). For en del besigtigelser er der dog ikke taget stilling til om arealet er §3.
For at få et andet indblik i beskyttelsesstatus, er det undersøgt om et dokumentationsfelt er en del af et beskyttet område ved at foretage et spatial join mellem dokumentationsfelter (punkter) og det, på tidspunktet for analysen (15.04.23), nyest opdaterede lag af beskyttede naturtyper (flade). Ved hjælp af spatial join overførtes viden fra laget med beskyttede naturtyper til dokumentationsfelter.
GIS-analysens beskyttelsesstatus er anderledes i forhold til aktivitetsdata, da der undersøges om besigtigelsen stadig ligger i et beskyttet område, der vil dermed være en længere tidshorisont (op til 11 år!) mellem besigtigelsen og GIS-analysens beskyttelsesstatus.
MIX-model
Det er tilkendegivet ved feltbesigtigelse (aktivitetsdata) om arealerne er beskyttede, i alt er 8002 beskyttede arealer, 196 ikke-beskyttede og 362 er ikke udfyldt. En model uden ikke udfyldte ville give en procentvis andel mellem beskyttede og ikke beskyttede på hhv. 97,6% og 2,4%. Da der er få ikke-beskyttede arealer i datasættet, bruges GIS-analysens beskyttelsesdata til at angive beskyttelsesstatus for de arealer hvor beskyttelsen ikke er angivet. I tabel 1 ses GIS-analysens resultater holdt op imod tilkendegivelserne fra feltregistreringerne. Procentvise andele er vist for GIS-data og summerer op horisontalt. Felter med grå baggrund viser den del af GIS-analysen som indgår i MIX-modellen. er der i MIX-modellen 8185 (95,6 %) beskyttede og 375 (4,4%) ikke-beskyttede.
Tabel 1 Sammenhæng mellem GIS-analyse og tilkendegivelser i metadata om beskyttede-arealer (ja), ikke-beskyttedearealer (nej) og arealer uden tilkendegivelse (ikke udfyldt). I datasættet MIX er ikke udfyldte ændret ved at bruge resultater fra GIS-analysen.
§3-beskyttet? (GIS-analyse) ja (n=7500) nej (n=1060)
§3-beskyttet?
(Basisregistrering) ja (n=8002) 7261 (91%) 741 (9%)
nej (n=196) 56 (29%) 140 (71%)
ikke udfyldt (n=362) 183 (51%) 179 (49%)
2.3 Artsdata
Artslister er hentet fra Danmarks Miljøportal – Naturdata, januar 2023. Artslisterne omfatter artsfund fra besigtigelser delt op i hele arealet og dokumentationsfelt(er).
Dokumentationsfeltet placeres på det bedste sted som udgangspunkt. For at kunne skelne dokumentationsfelterne fra hinanden har jeg sammenskrevet ID-nummeret for besigtigelsen og ID-nummeret for dokumentationsfeltet. Derefter kunne er der lavet en matrix med alle arter som kolonner og dokumentationsfelter som rækker.
Det endelige datasæt skal kun indeholde karplanter, da det er på baggrund af karplanter, at §3 beskyttelsen vurderes (Fredshavn et al., 2019). Alle taxa er gennemgået for taxanomisk niveau og hvorvidt der er tale om karplante eller anden organismegruppe.
Karplanterne var observeret til forskellige taxa, én enkelt var identificeret til rige, men de fleste var identificeret til familie, slægt, art eller underart. Plantefamilierne har i nogle tilfælde mange danske arter med stor variation, fx kan der i rosenfamilien (Rosaceae) både være træer og urter, derfor er der ikke medtaget taxa fra familie eller orden, bortset fra to familier, det gælder aspargesfamilien som er slået sammen til art, da der kun fandtes asparges (Asparagus officinalis) i datasættet, og mangeløv-familien (Dryopteridaceae) som er slået sammen til slægts-niveau, da der ikke var andre slægter i mangeløv-familien (i datasættet).
En oversigt over metoden bag standardisering af artsdata fremgår af figur 3.
Figur 3 Diagram for gennemgang af artsdata, med regler for standardisering. De grå områder viser den del af data som må indgå i analysen.
Slægter
Slægter er mere ens end familier, i slægter er der ofte mange fælles træk mellem arterne, da den fælles stamform ligger kortere tid tilbage i evolutionær tid. Mange af træerne i datasættet er identificeret til slægtsniveau. Taxa observeret på slægtsniveau kunne slettes, men da en del arter, kun er identificeret til slægt, vil mange arter gå tabt, ved at slette alle observationer til slægtsniveau. Derfor har jeg valgt at sammenlægge arter til slægtsniveau hvis mange af observationerne indenfor slægten kun var identificeret til slægt. Dog med den undtagelse, at hvis der kun var én art indenfor slægten (i datasættet), eller at det var overvejende sandsynligt at slægtsobservationen var en bestemt art, så kunne slægtsobservationer henføres til artsniveau. Jeg anser det for overvejende sandsynligt hvis en art i slægten udgør >90% af alle arter i slægten, se figur 3, dette er dog en antagelse, da der kan være arter hvor det er usandsynligt at den mest almindelige art ikke kan identificeres til artsniveau. Et eksempel kunne være gyldenris-slægten hvor almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) er letgenkendelig, men mange måske kun identificerer hhv. canadisk gyldenris (Solidago canadensis) eller sildig gyldenris (Solidago gigantea) til slægt, hvorfor slægtsobservationer i overvejende grad kan være de nordamerikanske arter.
Underarter og hybrider
Underarter henføres til artsniveau hvis muligt ved sammenlægning med arten af samme navn, se figur 3, i nogle tilfælde vil underarten være den eneste art eller den mest almindelige og indgå i datasættet med hele navnet, fx raps (Brassica napus subsp. napus) eller foderlucerne (Medicago sativa subsp. sativa). Underarterne er måske tilpassede et bestemt lokalt miljø eller kommer fra landbruget og udgør dermed en del information om lokale forhold og f.eks nærhed til haver eller landbrug, men i retningslinjerne for §3 besigtigelserne står der, at karplanter bestemmes til art og dermed er det ikke sikkert at alle forsøger at bestemme til underart, derfor bør underarter henføres til art hvis muligt. Hybrider er sammenlagt til den mest almindelige af de to arter som er hybridiserede, dog ikke sand-lucerne (Medicago sativa ssp. x varia). Nogle få arter er sammenlagt til sektion, det gælder brombær og høgeurt, mens mælkebøtte, som indeholder flere sektioner, er sammenlagt til slægt.
Presence/absence
Alle artsdata er presence/absence-data, det vil sige at arterne kun er angivet som tilstede eller ikke tilstede. I grundigere analyser, er det muligt også at undersøge antallet af individer på et område, men presence/absence-data er tidsbesparende og kan, afhængigt af naturtypen, være lige så godt eller bedre til at beskrive plantesamfund (Wilson, 2012). Omskrivning fra det downloadede datasæt med artsdata til matrix er foretaget med dcast() fra reshape2-pakken (Wickham, 2007).
2.4 Ordination i R
For at undersøge om der er forskel på dokumentationsfelterne mellem besigtigelser, har jeg lavet en Principal Coordinate Analysis (PCoA). PCoA er en måde at vise de mest forklarende variable i en multivariat analyse med mange dimensioner (Gotelli & Ellison, 2004).
Jaccard-afstandsmatrice
For at forklare forskellen mellem forskellige arealer udregnes species turnover (Vellend, 2001) ved at undersøge parvise forskelle mellem arealer, dvs. hvor mange arter er ens mellem to områder. Jaccard-indekset er en måde at udregne species turnover som finder forskellen mellem to sites ved at tage overlappet og dele med alle arter i de to sites (Vellend, 2001; Borcard et al., 2018). Alle parvise forskelle udregnes til en afstandsmatrice ved hjælp af Vegan-pakken (Oksanen et al., 2022) i R (version 4.2.2). Afstandsmatricen kan udregnes på forskellige måder afhængig af hvordan datasættet er udformet. Jaccard-metoden er valgt da, artsdataen er en matrix bestående af presence/absence-data, det er ikke alle metoder der kan bruges på binære data. (Borcard et al., 2018).
PCoA - Ordination
PCoA gennemføres ved hjælp af vegan-pakkens cmdscale() som udregner selve ordinationen, der er en repræsentation af afstandsmatricen i to eller flere dimensioner (Borcard et al., 2018). Samtidig udregnes også eigen-vektorer for hver dimension, som kan bruges til at oversætte hvor stor en variation der beskrives på akserne i PCoA. De første to dimensioner plottes i et koordinatsystem ved hjælp af ordiplot(). Med ordiellipse() tegnes forklarende ellipser, som viser 95% af spredningen omkring middelværdien (Oksanen et al., 2022), det vil sige 2 standartafvigelser (2σ).
Test af varianshomogenitet
For at teste om spredningen omkring medianen er sammenlignelig mellem beskyttede og ikke beskyttede arealer bruges funktionen betadisper() i vegan pakken (Oksanen et al. 2022). Homogenitet testes efter Anderson (2006) på medianerne, med udregnet F-værdi og tilhørende p-værdi. Nulhypotesen er, at variationen mellem grupperne er ens, den afvises ved signifikansniveau på 0,05. Betadisper() kan udregne varians og median for hver akse, medianforskelle er udregnet for de første 20 akser. Boxplot, der er indlejret i betadisper()funktionen, viser afstande til medianen i hver gruppe.
Permanova-test
For at teste om der er forskel mellem beskyttede og ikke-beskyttede arealer udføres en Permanova-test (Anderson, 2001), ved hjælp af vegan-pakkens adonis2() (Oksanen et al. 2022). I testen undersøges det om grupperne er signifikant forskellige. Nulhypotesen er, at der ikke er forskel mellem grupperne, som testes med permutationer, tilfældige ombytninger mellem grupperne, og undersøger om disse permutationer giver en større eller mindre forskel
(Anderson, 2001). Nulhypotesen afvises ved et signifikansniveau på P=0,05. Testen er lavet med 999 permutationer.
2.5 Indikatorarter
Det undersøges hvilke arter der findes på hhv. beskyttede og ikke-beskyttede områder i R ved at bruge multipatt() fra indicspecies-pakken (De Caceres & Legendre, 2009). multipatt() udregner to indeksværdier A og B.
A forklarer hvor sandsynligt det er, at arealet er i den gruppe der kigges på ud fra om arten er fundet i dokumentationscirklen (De Caceres & Legendre, 2009).
B forklarer hvor ofte arten optræder i den gruppe der kigges på (De Caceres & Legendre, 2009).
En signifikans værdi udregnes ved hjælp af permutationer, hvor nulhypotesen er, at associationen til en bestemt gruppe er tilfældig (De Caceres & Legendre, 2009). For at korrigere for forskellige gruppe størrelser bruges IndVal.g til udregning af indikatorværdi (Borcard et al., 2018). En analyse for hele landet uden gruppe-korrektion findes i bilag 11, forskellen ligger i udregning af indikatorværdien, IndVal (Borcard et al., 2018). Indikatorværdier indgår i resultater som værdien stat, som er kvadratroden til indikatorværdien.
2.6 Afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet Klagesager fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er fremsøgt fra afgørelsesportalen med søgemakroen: ”Registrering overdrev”~7. Søgningen finder alle sager hvor ordene registrering og overdrev optræder indenfor 7 ord fra hinanden. Kun sager afgjort ved 1. instans indenfor de seneste 10 år er medtaget. De fremsøgte afgørelser fremgår af bilag 12.
Alle sager er gennemgået for, delarealer som ikke er beskyttede efter afgørelsen. Desuden er det undersøgt hvor længe arealerne har været uden drift og hvor store arealerne er. Alle sager er vurderet i forhold til om der er indgået artsregistrering i afgørelsen.
Afgørelser er screenet på for konflikter ved manglende beskyttelseskriterier på baggrund af listen over overdrevsafgørelser.
2.7 Inddeling af regioner
En stor del af analyserne er foretaget på regionsniveau, selvom regionerne ikke er myndighed på naturbeskyttelsesområdet. Regionerne er defineret som de administrative regioner i Danmark, men Bornholm ses som sin egen region, da Bornholm er geografisk adskilt fra Region Hovedstaden og udgør en særlig administrativ enhed, som regionskommune. Inddeling i regioner er foretaget af praktiske hensyn, med fokus på at der ikke måtte være opsplitning af kommunerne.
3. Resultater
3.1 Datakvalitet og systematisk registrering
Mindst systematisk artsregistrering på Sjælland
Da den systematiske registrering af arter har stor betydning for om plantesamfund kan sammenlignes mellem arealer, er det opgjort hvor ofte der er lavet systematisk registrering med dokumentationsfelt, se tabel 2. I bilag 1 og bilag 2 findes opgørelser på kommuneniveau.
Tabel 2 Opgørelse over registreringer af overdrev fra 2012-2023, samt andel af systematiske registreringer på regionsniveau. De systematiske artsregistreringer kan være ét eller flere dokumentationsfelter.
Region Antal besigtigelser Antal med
Region Sjælland har den laveste andel af systematiske registreringer, det skyldes især Odsherreds Kommune, med 363 besigtigelser og kun 8 systematiske registreringer på 10 år, hvilket svarer til en andel på 2,2%. En del andre kommuner i Region Sjælland har også lave andele, fx Roskilde (7,4%), Halsnæs (15.4%) og Sorø (34,6%).
I Region Nordjylland er andelen af systematiske registreringer den højeste i landet. Hjørring Kommune har det største antal besigtigelser i hele Danmark med 1095 besigtigelser af overdrev heraf var 98,4% med systematiske artsregistreringer og i Mariagerfjord kommune var 99,3% af alle besigtigelser med systematisk artsregistrering.
Andelen af systematiske artsregistreringer pr besigtigelse er svingende, men har i flere regioner været stigende frem til 2018-2019, se figur 4.
Figur 4 Udviklingen i andel af dokumentationsfelter ud af samlede besigtigelser. Opgørelse på regionsniveau. Antallet af besigtigelser i hver region er tilføjet i titlen.
Flest besigtigelser i Region Midtjylland
Af alle besigtigelser på overdrev de seneste 10 år, er 36% foretaget i Region Nordjylland, 36% foretaget i Region Midtjylland, 16% er foretaget i Region Syddanmark, se figur 5.
Nordjylland er det område med det største overdrevsareal, med 36% af overdrevsarealerne i Danmark, se figur 2 i kapitel 1. Region Midtjylland har som den eneste region en større andel af besigtigelser, i forhold til andelen af overdrevsareal.
5 Fordeling mellem regioner i besigtigelser af overdrev de seneste 11 år.
Figur
Den systematiske registrering finder hovedsageligt sted i sommerhalvåret.
Karplanterne på overdrev kan være både enårige og flerårige, og nogle blomstrer og visner hurtigt væk. For at kunne sammenligne vegetationen har årstiden derfor betydning. I figur 3 er det opgjort hvornår besigtigelser med systematisk artregistrering er foretaget. Gennemgangen viser at langt de fleste systematiske artsregistreringer bliver gennemført i sommerhalvåret, se figur 6.
Figur 6 Antallet af besigtigelser med dokumentationsfelt fordelt på måned.
Dokumentationsfelter på overdrev var hyppigere i 2018 og 2019.
Som det kan ses af figur 7, har der været foretaget flere systematiske registreringer i årene 2018-2019 end de andre år i perioden.
Antal arter i dokumentationsfeltet følger en ensartet fordeling
Antallet af arter der er fundet på dokumentationsfelterne, er fordelt omkring en median på 19 arter og et gennemsnit på 21,1 arter, se figur 8. Hver femte søjle er farvet, for at undersøge
Side 22 af 48
om der ligger en bias i at stoppe optællingen af arter ved bestemte antal. Der er ikke fundet nogle tydelige tegn på præference for runde tal, eller tal delelige med fem, se figur 9. Der er nogle dokumentationsfelter med meget få arter.
Figur 8 Antallet af arter fundet i hvert dokumentationsfelt. Blå søjler markerer 5, 10, 15, 20 osv.
Artsdata og taxa
Artsdata fra besigtigelsernes dokumentationsfelter indeholder flere organismetyper: Dyr (hvoraf nogle af bilag IV-arter), svampe, lav, mos og karplanter. Karplanterne udgør den største del af de observerede taxa, se tabel 3.
Tabel 3 Antallet af taxa fordelt på organismegrupper fra 12 954 dokumentationsfelter.
Indenfor karplanterne var der observationer til forskellige taxanomiske niveauer. En opgørelse over alle observationer af karplante taxa, viser at 1,26% af observationerne er til familie eller slægtsniveau. 98,7% er observeret til artsniveau eller lavere, se tabel 4.
Tabel 4 Opgørelse over karplante-observationer indenfor forskellige taxa og samlet andel af taxa på artsniveau eller lavere.
Mange karplanter var identificeret til slægtsniveau, og nogle endda til familie og orden. De slægter som indgår i datasættet er opgjort i bilag 4. De endelige datasæt, som er brugt til ordination findes i tabel 5. Det reducerede datasæt uden de sjældnere taxa, bruges i analysen af de enkelte regioner.
Tabel 5 Opgørelser over fordelingen af taxa i det endelige datasæt.
Taxa slægt art hybrid underart
Hele datasættet 57 717 1 21
Uden sjældne* 44 396 0 8 *sjældne taxa er dem som er fundet færre end 10 gange i alt på alle dokumentationsfelterne
3.2 Analyse af beskyttelsens relation til plantesamfund
På kortet, figur 9, ses alle dokumentationsfelter med angivet beskyttelsesstatus fra MIXmodellen. Overdrevsareal, opgjort april 2023, er vist med gult på kortet. Gule områder uden punkter er ikke besigtiget med systematisk artsregistrering. Der er lavet mange besigtigelser på ikke-beskyttede arealer på Møn og Bogø. Resterende ikke-beskyttede arealer er fordelt over det meste af landet, men manglende i Midtsjælland, nordkysten af Sjælland og store dele af Vestjylland.
Figur 9 Kort over dokumentationsfelter og beskyttelsesstatus fra MIX-model. Orange prikker er ikke-beskyttede arealer, grønne er beskyttede. Gul markering er vejledende registreret biologisk overdrev. Data fra Danmarks Miljøportal april 2023.
Ordination med PCoA på alle dokumentationsfelter fra A-arealet i besigtigelser, figur 10, viser forskel mellem beskyttede og ikke beskyttede arealer. De ikke-beskyttede arealer ligger tættere og hovedsageligt i den ene side af plottet. Variansen der er beskrevet på de to første PCoA-akser er hhv. 4,66% og 3,37%. Varianshomogenitet er testet med p-værdi for test nulhypotese om varianshomogenitet på <0,001, hvilket vil sige, at det ikke er sandsynligt, at de to grupper har samme varians. Gruppestørrelserne er forskellige. Der er 95,6% beskyttede arealer og kun 4,4 % ikke beskyttede arealer i analysen.
Ved at farve punkterne ud fra de beregnede artsindeks, kan der ses en sammenhæng mellem PCoA-aksen og artsindekset, se figur 11. Sorte prikker er dokumentationsfelter hvor indeks ikke er beregnet.
Figur 10 Ordinationsplot på dokumentationsfelter fra A-arealer. Akserne viser de to mest beskrivende PCoA-akser som beskriver hhv. 4,66% og 3,37% af variationen. Ellipser viser 95% konfidensinterval for standartafvigelsen i grupperne ja (beskyttet) og nej (ikke beskyttet).
Figur 11 Ordinationsplot på dokumentationsfelter fra A-arealer. Punkterne er farvet på baggrund af artsindeks som går fra 01, hvor orange er tættest på 0 og grøn er tættest på 1. Akserne viser de to mest beskrivende PCoA-akser som beskriver hhv. 4,66% og 3,37% af variationen.
Ved nærmere undersøgelse kan det ved hjælp af variansen ses, at medianerne for grupperne af hhv. beskyttede og ikke-beskyttede arealer er tættere eller længere fra hinanden alt efter hvilken PCoA akse der vises. I figur 12 ses, til venstre, afstanden mellem medianen til hver gruppe for de første 20 akser. I figur 12 ses, til højre, den procentvise varians som beskrives i hver af de 20 akser. Af figuren kan det ses at PCoA akse 1 og 4 viser den største forskel mellem gruppe-medianerne, som det fremgår af plottet til venstre er der også en del akser som ikke repræsenterer nogle forskelle i medianer mellem de beskyttede og ikke beskyttede arealer. Normalt vises de første 2 akser da de repræsenterer den største varians som det kan ses af plottet til højre.
Figur 12 Yderligere undersøgelser af PCoA varians. Til venstre: Afstande mellem medianer for de første 20 PCoA akser, skalaen er relativ. Til højre: Andel af varians forklaret for de første 20 PCoA-akser.
Permanova-test med en F-værdi 28,63 og en p-værdi på 0,001 efter 999 permutationer. Nulhypotesen kan afvises med et signifikansniveau på 0,05. Testen viser at de to grupper er signifikant forskellige, og dermed at der er forskel på plantesamfund på beskyttede og ikkebeskyttede overdrev, men det er ikke udelukket, at forskellen skyldes manglende varianshomogenitet.
3.3 Indikatorarter for biologisk overdrev
De mest almindeligt forekomne arter på de beskyttede overdrev fremgår af tabel 6.
Tabel 6 De 30 mest almindelige arter i dokumentationsfelter beskyttet overdrev.
Indikatorarter
Der er beregnet 2 signifikante indikatorarter for biologisk overdrev på landsplan, se tabel 7. Begge arter er kun fundet på beskyttede overdrev. Almindelig mælkeurt (Polygala vulgaris) er fundet på 3% af overdrevene, hjertegræs (Briza media) er fundet på 1,9 %. Yderligere 3 arter er signifikante ved p<0,1.
Tabel 7 Indikatorarter for beskyttet overdrev signifikansniveau p=0,1. De to arter med signifikante indikatorværdier under 0,05 er markeret med grå. Stat er kvadratroden til indikatorværdien.
Nr. Dansk navn Artsnavn A B stat p-værdi Artsscore
De 5 bedste indikatorarter for beskyttet overdrev er vist på kortet, figur 13, hvor alle observationer i dokumentationsfelterne er angivet. Børstesiv (Juncus squarrosus) er ikke fundet på Sjælland eller Fyn.
Figur 13 Kort over alle observationer med de 5 bedste indikatorarter for beskyttet overdrev.
Der er fundet 104 indikatorarter for ikke-beskyttede arealer, se tabel 8 for de 15 arter med højest indikatorværdi. Alle indikatorarterne findes også på beskyttede arealer.
Tabel 8 Indikatorarter for ikke-beskyttede arealer, kun de 15 første ud af 104 er vist. Artsscore er tilføjet efter Fredshavn & Ejrnæs (2007) og markeret med grå.
Hele landet
Vild løg
*(Fredshavn & Ejrnæs, 2007)
3.4 Regionale forskelle
Ordination på regionsbasis
5
5
Ordinationer med PCoA på hver region, figur 14, viser, at der er stor forskel på hvordan de ikke-beskyttede arealer relaterer sig til de beskyttede, når der kigges på de første to PCoAakser. Der ses tydelig forskel mellem beskyttede og ikke-beskyttede arealer på Sjælland, der ses nogen forskel i Syddanmark og Nordjylland. I Midtjylland, Hovedstaden og Bornholm ses ikke tydelig forskel mellem beskyttede og ikke beskyttede arealer.
Tests af varianshomogenitet og permanova er vist i tabel 9. Permanova-testen viser at der er signifikant forskel mellem ikke-beskyttede og beskyttede arealer i alle regioner. Der er forskel i varians mellem grupperne ”ja” og ”nej” i alle regioner undtagen Bornholm, hvor nulhypotesen om forskel i varians ikke kan afvises, hvilket understøtter resultatet af permanova som fandt forskel mellem grupperne på Bornholm, på trods af, at det ikke kan ses af ellipserne i ordinationsplottet. På baggrund af de statistiske tests og ordinationsplottene, kan det ikke afgøres om den forskel som permanova-testen finder for Region Midtjylland og Region Hovedstaden, udelukkende skyldes manglende varianshomogenitet.
Side 30 af 48
Figur 14 Ordinationsplots for hver er de 6 regioner, med ellipser der beskriver 95% konfidensintervallet indenfor grupperne ”ja” / ”nej”, som refererer til om arealet er beskyttet under Nbl. §3 eller ej. Akserne er fremkommet ved PCoA og variansen, som beskrives af hver akse, er anført i parentes. MIX angiver at grupperne er forøget ved at ”ikke udfyldt” felter er grupperet i ”ja”/”nej” på baggrund af GIS-data.
Tabel 9 Statistiske tests på artsdata for regionerne.
ved 999 permutationer
af første 2 PCoA-akser
Regionale indikatorarter
Indikatorarter for regioner er vedlagt i bilag 6-10. Antallet af indikatorarter for hver region er opgjort i tabel 10. Der findes flest indikatorarter i region Sjælland og færrest i Nordjylland og Midtjylland. Resultater for Bornholms Regionskommune er vist i tabel XX, da nulhypotesen om varianshomogenitet ikke kunne afvises, se tabel 9.
Tabel 10 Opgørelse af resultaterne for indikatorarter for hver region.
Region Indikatorarter for ”ja”
for ”nej”
Resultaterne fra Bornholm, tabel 11, viser, at græsbladet fladstjerne (Stellaria graminea) er en signifikant indikator for biologisk overdrev på Bornholm og optræder i 31% af dokumentationsfelterne på biologiske overdrev i regionen.
Tabel 11 Indikatorarter for beskyttede og ikke-beskyttede arealer i Bornholms Regionskommune.
Bornholms Regionskommune
ja
3.5 Afgørelser i klagenævnet
Det store overlap mellem beskyttede og ikke-beskyttede arealer, som ses i ordinationsplottet figur 10, kan måske forklares af de andre kriterier som definerer biologiske overdrev. Overordnet set kan kriterierne til beskyttelse af overdrev deles op i 5 grupper: (1) Miljøfaktorer, (2) arealstørrelse, (3) kontinuitet, (4) karplanter og (5) undtagelser.
1. Miljøfaktorer. Miljøstyrelsen (1993) skriver at §3-overdrev er naturligt veldrænede og dermed tørbundsarealer, ofte på skrånende eller højtliggende terræn. Arealerne kan være græssede, slåede eller naturligt lysåbne (Miljøstyrelsen, 1993). Jordbunden har stor betydning for arterne (Miljøstyrelsen, 1993), Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) nævner ofte jordbunds-karakterer som yderligere argumentation (MFKN 18/04718, 9. december 2021; MFKN 18/05548, 18. november 2021)
2. Arealstørrelse. Krav på min. 2500 m2 (0,25 ha) eller som del af mosaik (Nbl., 2022, §3, stk. 2).
3. Kontinuitet. Uden intensiv drift i minimum 30-50 år (Natur- og Miljøklagenævnet, 2013).
4. Karplanter. Græs eller urtebevoksning evt. med spredte træer eller krat (Miljøstyrelsen, 1993).
5. Undtagelser. Haver (Natur- og Miljøklagenævnet, 2014), vejarealer og kulturgræs med hyppig omlægning (Miljøstyrelsen, 1993). I Byzone før 1992 er kun landbrugsmæssig drift beskyttet, arealerne skal stadig registreres selvom beskyttelsen er reduceret.
Hovedreglerne punkt 1-4 er forsøgt samlet i figur 15. Som det kan ses af figuren, er der identificeret 3 typer af konfliktzoner, hvor en af hovedreglerne ikke er opfyldt. Den stiplede cirkel angiver, at nogle beskyttede arealer kan ligge i konfliktzonen. En type hvor overdrevsvegetation er til stede, men miljøfaktorerne ikke er, vil i teorien ikke eksistere, da arterne kun findes i deres økologiske niche (Keddy, 1992). Nogle miljøfaktorer kan dog være manglende, f.eks. græsning eller kuperet landskab, disse arealer vil stadig være beskyttede (Miljøstyrelsen, 2019), her spiller artsdokumentationen en vigtig rolle ved indirekte at dokumentere f.eks. tidligere græsning.
Figur 15 Hovedregler for registrering af biologisk overdrev. Med indikation af mulige konfliktzoner: Type A, Type B og Type C. Stiplet cirkel viser hovedmængden af beskyttede overdrev, da nogle vil være beskyttede selvom ikke alle fire kriterier er opfyldt.
Type A – Strid om afgrænsning
Disse arealer ligger på grænsen af at være beskyttede fordi arealet ikke er stort nok. Disse sager vil handle om afgrænsningen af arealet. Hvis arealet er afgrænset således at det overholder størrelseskravet, men der egentlig ikke er fundet overdrevskarakteristiske arter på dele af arealet, vil det ikke være beskyttet. Der er identificeret en sag som omhandler dette, men flere af type B sagerne indeholder samme problematik om afgrænsning, ved nyregistrering af biologisk overdrev.
Den identificerede type A sag er en afgørelse om et naturareal i Favrskov Kommune (MFKN 21/00786, 31. januar 2023) hvor et lille overdrevsareal var beskyttet fordi det var tilstødende en større mose. Sagen havde tidligere været påklaget hvor MFKN havde hjemvist sagen til fornyet behandling (MFKN 19/05090, 13. maj 2019), med henblik på at få afdækket om den tilstødende mose var beskyttet. Det vurderedes i sagen at der var tale om et 0,2 ha stort overdrev. Miljø- og Fødevareklagenævnet begrundede beskyttelsen af overdrevet med kommunens fund af en lang række arter heriblandt katteskæg (Nardus stricta), som er en af de to fundne indikatorarter for overdrev i Nordjylland, se bilag 6. Midtjylland havde kun Alm. knopurt (Centaurea jacea), bilag 7.
Type B – Strid om kontinuitet
Disse arealer er vokset ind i overdrevsbeskyttelsen men hurtigere end kontinuitetskravets minimum 30-50 år. I disse sager lægges der vægt på miljøfaktorer og spredningsmulighed. Side 33 af 48
Beskyttelse af ’hurtigt’ udviklede overdrev, kræver også at arealet afgrænses korrekt og dermed samme krav som i type A. Der er identificeret mange af denne type sager, fx:
Afgørelse i sag fra Holbæk kommune (MFKN 21/11323, 28. februar 2023), hvor et areal havde henligget uden intensiv drift i 20 år, var ikke beskyttet, fordi der manglede dokumentation af, at overdrevsvegetationen var udbredt og sammenhængende. MFKN bemærker at de fundne arter tyder på overdrev og at arealet ligger op af en strandeng, hvorfor overdrevsarter naturligt kan indvandre. Arterne var bl.a.: Stivhåret ranunkel (dominerende), lancet-vejbred (dominerende), almindelig røllike (dominerende), kællingetand, musevikke, gul snerre og almindelig knopurt.
Afgørelse i en sag fra Hjørring kommune (MFKN 19/06937, 13. april 2022), hvor et areal havde henligget uden intensiv drift i 17 år, var ikke beskyttet, selvom der var overdrevsvegetation i dokumentationsfelterne. Det var ikke usandsynligt, men ikke dokumenteret, at arealet havde overdrevsvegetation uden for dokumentationsfelterne. Arterne i dokumentationsfeltet var bl.a.: Blåmunke, græsbladet fladstjerne, muse-vikke, håret høgeurt og liden klokke.
Afgørelse om overdrev i Frederikshavns kommune (MFKN 18/04718, 9 december 2021), hvor et areal der havde ligget uden intensiv drift i min 25 år, var beskyttet. MFKN lagde vægt på at arealet var saltvandssand og arterne var typiske overdrevsarter fra feltskemaet: Vellugtende gulaks, fløjlsgræs, håret høgeurt, håret star, almindelig røllike, muse-vikke, almindelig kællingetand, hare-star og mark-frytle.
Af afgørelserne kan det ses, at nogle arealer kan have veludviklet overdrevsvegetation på mindre delarealer men ikke være beskyttede fordi der ikke er gået den fornødne tid, eller kræver en særlig grundig dokumentation af udbredelsen for at være beskyttet. Men samtidig ser det også ud som om klagenævnet i højere grad lægger vægt på arealkravet når det gælder nye §3-arealer. På denne baggrund kan det forventes at nogle af de ikke-beskyttede arealer i datasættet kan have overdrevsvegetation, men ikke være beskyttet, fordi de ikke lever op til størrelseskravet. Det afgørende er om 0,25 ha er koloniseret med overdrevsvegetation.
I afgørelsen fra Frederikshavn kommune er der fundet håret star (Carex hirta), som er en af de to fundne indikatorarter for beskyttet overdrev i Nordjylland, se bilag 6.
Type C – Strid om overdrevsvegetation
Disse er arealer hvor miljøfaktorer tilskriver at arealet kunne være overdrev, men karakteristiske overdrevsarter er manglende. Sagerne kan være ulovlige opdyrkninger eller rydninger af overdrev, eller det kan være eutrofe arealer, hvor kun de højere og mindre næringsfølsomme arter er tilbage eller det kan være manglende spredningsmulighed/ fragmentering af landskabet. I nogle tilfælde vil plantesamfundet være mindre relevant hvis der forekommer flere af miljøfaktorerne, f.eks. lang kontinuitet med græsning på skåning, sådanne arealer vil være beskyttede med minimal dokumentation af arter (Miljøstyrelsen, 1993).
Afgørelse om overdrev i Skive Kommune (MFKN 20/07012, 25. april 2023), hvor MFKN ophævede beskyttelsen pga. manglende dokumentation af arter på arealets flade Nævnet tog ikke stilling til om dele af arealet var beskyttet.
Afgørelse om overdrev i Silkeborg Kommune (MFKN 18/05548, 18. november 2021), hvor MFKN ophævede beskyttelsen af delområde 1 med begrundelse i, at der på arealet
kun var fundet meget få overdrevs arter: Prikbladet perikon og gul snerre. Domineret af hundegræs.
Afgørelse om §3-natur i Frederikshavn Kommune (MFKN 18/05440, 12. april 2019), hvor MFKN stadfæstede kommunens afgørelse, efter at dele af den beskyttede natur var blevet pløjet og opdyrket. Den tilbageværende vegetation langs vejen ved det pløjede overdrev var: Hedelyng, almindelig kællingetand, liden klokke, håret høgeurt, alm. røllike, alm. syre, fåresvingel og vellugtende gulaks. På tilstødende eng- og overdrevsmosaik var bl.a. fundet: Almindelig røllike, nyserøllike, vellugtende gulaks, tormentil, håret høgeurt, lægeærenpris, almindelig syre og harestar.
Sagen fra Skive rejser et interessant spørgsmål, for der er i forbindelse med besigtigelsen lavet to dokumentationsfelter, som begge er placeret på B-arealet, dermed er alt registreret som B-areal. Fredshavn el al. 2019 beskriver A- og B-arealer som hhv. relativt upåvirkede og relativt påvirkede, men hvad betyder relativt i denne forstand? Hvis dokumentationsfeltet skal placeres på A-arealet, må relativt skulle forstås indenfor arealet. Denne skelnen får netop betydning i brug af data fra besigtigelsen efterfølgende, hvor det ikke er dokumenteret om den systematiske registrering er foregået på det areal med mest økologisk potentiale.
Sagen fra Silkeborg kan være et eksempel på den naturlige dynamik, hvor et ugræsset overdrev springer i skov og dermed vokser ud af §3-beskyttelsen.
Sagen fra Frederikshavn viser hvordan ulovlig opdyrkning af §3-natur kan føre til reduceret plantesamfund, men stadig være beskyttede arealer. Vegetationen på omkringliggende arealer og tidligere NOVANA-overvågninger af området, kunne dokumentere den tidligere overdrevsvegetation.
Undtagelser
En fjerde grund til at arealer ikke nødvendigvis har et plantesamfund der afspejler beskyttelsen, kan være hvis arealet er undtaget fra §3 beskyttelsen. Enten som have eller som vejareal. Hvis arealet er udtaget fra beskyttelsen, foretages normalt ikke §3-registrering (Miljøstyrelsen, 1993).
Dokumentation i sager
For alle klagenævnssagerne om overdrev gælder, at dokumentationen både består af en analyse af luftfotos og supplerende information, ofte artslister og andet dokumentation fra besigtigelse og GIS-tjenester (kotekort, jordbund mv.). Systematisk artsregistrering er ikke vigtig for at afgøre om arealet er beskyttet, artsregistreringen skal dokumentere arterne på hele arealet. Flere af sagerne i klagenævnet viser hvordan beskyttelsen er en afvejning af forskellige krav, hvor artslisterne synes at få større betydning når kontinuitets- og arealkrav ikke er åbenbare. Viden fra systematisk artsregistrering, kan bidrage i forhold til det potentiale der ligger i den bedste del af arealet, f.eks. som det ses i sagen fra Holbæk (MFKN 21/11323, 28. februar 2023) hvor det dokumenteres, at der er fin overdrevsvegetation på dele af arealet, selvom kontinuitetskravet og størrelseskravet ikke er overholdt.
I stridigheder om overdrevsvegetation f.eks. eutrofierede eller ødelagte overdrev, kan systematiske artsregistreringer give et grundlag for at udregne artsindex (Fredshavn et al., 2019) og på den måde monitorere naturtilstandsændringer på arealet. Eutrofierede arealer kan også være beskyttede som det ses af analysen i denne rapport, i PCoA med artsindeks, figur
11, men også af klagenævnets afgørelser f.eks. i sag (MFKN 21/00146, 25. januar 2023) fra Skive hvor nævnet bemærker:
”Miljø- og Fødevareklagenævnet har for så vidt angår arealets naturtilstand vurderet, at tilstanden er ringe. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at arealet kan være påvirket af gødskning på arealet eller fra dyrkede naboarealer. Nævnet bemærker, at tilstandsvurderingen ikke alene er afgørende for, hvorvidt et område er omfattet af beskyttelsen.” (MFKN 21/00146, 25. januar 2023)
4. Diskussion
4.1 Dokumentationsfelter og datakvalitet
Det viser sig at der laves systematiske artsregistreringer i en stor del af besigtigelserne foretaget på overdrev, dog ikke på Sjælland. Kortet, figur 9, viser at flere områder på Sjælland ikke er undersøgt med systematisk registrering de seneste 11 år, hvilket betyder at kun 43% af besigtigelserne fra regionen indgår i datasættet, især Odsherreds Kommune mangler selvom kommunen har mange overdrevsarealer, kun 2,2% af besigtigelserne havde dokumentationsfelter.
Der er ikke et krav om at der skal laves systematiske registreringer, men som data for sammenligning af plantesamfund, er det et problem, hvis enkelte kommuner har en praksis om ikke at lave systematiske registreringer, da disse kommuner vil udgøre huller i den viden vi kan hente fra §3-registreringerne. Desuden kan systematiske artsregistrering ses som et værktøj til at monitorere det potentiale der ligger i naturen på arealet, da dokumentationsfeltet bør være placeret på den mest værdifulde del hvorfra nøjsomme arter, kan spredes til resten af arealet (Fredshavn et al., 2019). Dokumentationsfelt på B-arealet – det påvirkede areal, kan bruges til at monitorere en pleje indsats (Fredshavn et al., 2019).
I figur 4, der viser udviklingen i hvor mange afgørelser der indeholder systematisk artsregistrering, kan det ses, at der foretages flere systematiske registreringer nogle år end andre. Der blev lavet flest dokumentationsfelter i 2018 og 2019. Resten af årene har antallet af dokumentationsfelter været lavere, men stabilt, hvilket tyder på at registreringerne af §3 forgår løbende. Det er positivt i forbindelse med denne analyse, fordi det giver mulighed for at undersøge kommunernes administration over hele perioden. Datasættet repræsenterer bedst Region Sjællands administration for de seneste fem år, hvor flere besigtigelser har været med systematisk registrering.
Artsregistreringerne foregår hovedsageligt i sommerhalvåret, hvilket er vigtigt for at kunne bestemme flest mulig arter i dokumentationsfeltet. Besigtigelser bør foretages om sommeren, men forespørgselsordningen giver kommunen 4 uger til at træffe afgørelse, derfor er det ikke underligt, at nogle registreringer er foregået i vinterhalvåret. Det er dog tvivlsomt hvad en udvidet artsregistrering kan bruges til, hvis den er foretaget om vinteren, da muligheden for at sammenligne og beregne artsindeks vil være påvirket af den begrænsede flora.
Af resultaterne fremgår det at langt de fleste observationer af karplanter (98,7 %) er opgjort til artsniveau, hybrid eller til underart. Nogle taxa er kun bestemt til slægt. Da langt de fleste observationer gøres i sommerhalvåret kan det undre at ikke alle observationer gøres til artsniveau. I den ideelle verden ville markarbejderen tage eksemplarer eller fotodokumentation med hjem på kontoret fra de arter som ikke kunne bestemmes i felten og dér foretage artsbestemmelsen med vejledning fra kolleger. Det vil nok i praksis være for tidskrævende. Nogle arter kan være underrepræsenterede i datasættet hvis de kun kan bestemmes af markarbejdere med højt artskendskab og derfor kan slægtsobservationer være et alternativ. De slægter der indgår i analysen er indskrevet i bilag 4, det gælder bl.a. flere slægter i kurvblomst-familien og en del vedplanter. Den umiddelbart manglende præcision i forhold til disse slægter, kan hænge sammen med at arterne indenfor slægten ligner hinanden meget. Det kan have betydning i forvaltningen, hvor f.eks. sektionen vej-mælkebøtte (som er forud indskrevet på registreringsskemaet) anses som problemart, mens sektionerne kær- og Side 37 af 48
krogfliget-mælkebøtte har artsscorer på 3 (Fredshavn & Ejrnæs, 2007), og derved give forskellig artsindeks. En identificering til slægt eller familie kan også skyldes tidspres, f.eks. står der i den tekniske vejledning at den udvidede (systematiske) registrering forventes at tage 15-45 minutter, hvilket nok vil være en udfordring, hvis mange af arterne skal bestemmes med nøgle.
En egentlig undersøgelse af kvaliteten af artsdata ville kræve at man undersøgte om artslisten stemte overens med det pågældende areals flora. Det ville være omfattende, men kunne være et relevant studie, hvis der er et ønske om at bruge kommunernes data i nye atlasprojekter eller anden videnskabelig undersøgelse af plantedata. I dette studie er det egentlig ikke et problem hvis nogle arter aldrig registreres, men det bliver problematisk hvis nogle arter kun optræder hos de markarbejdere der kender arten og udebliver i resten af dokumentationsfelterne. Antallet af arter i dokumentationsfelterne, kunne måske pege på, hvor gode sagsbehandlerne er til at dokumentere arterne indenfor feltet. Derfor er artsdata standardiseret inden analysen.
Antallet af arter i dokumentationsfelterne fordeler sig fra 1-67 arter med et gennemsnit på 21,1 arter pr dokumentationsfelt. Fredshavn & Ejrnæs (2007) fandt i deres beregninger for forskellige habitatnaturtyper at det gennemsnitlige antal arter i dokumentationsfeltet var 21,9 for surt overdrev, 29,8 for kalkoverdrev, 28,9 for tørt kalksandsoverdrev, 14,8 for enekrat og 15 for grå/grøn klit. At gennemsnittet i datasættet ligger under de tre overdrevshabitattyper er ikke underligt da definitionen på biologisk overdrev er bredere og analysen også indeholder de ikke beskyttede arealer som burde have et lavere antal arter end de artsrige overdrevsnaturtyper. Der er ikke til at sige om antallet af observationer er for lavt, medmindre største delen af de §3 beskyttede overdrev er tørt eller kalkrigt overdrev. Der er ikke tegn på at markarbejderne stopper ved ’pæne’ tal som f.eks. 20 eller 25 arter hvilket ville have været problematisk i bestemmelsen af f.eks. artsindex, se figur 8.
4.2 Artsdata som indikation for beskyttelse
Ordination med artsdata fra de systematiske besigtigelser viser en forskydning af de ikkebeskyttede, som hovedsageligt findes i den venstre del af ordinationsplottet, se figur 10. Der meget få ikke-beskyttede arealer der ikke findes indenfor ellipsen med 95% af de beskyttede arealer, hvilket afspejler at mange arter findes både på beskyttede og ikke-beskyttede arealer. Permanova testen viser signifikant forskel men det kan skyldes manglende varianshomogenitet. Ser man på de første 20 PCoA- akser som er vist i figur 12, er der forskel på gruppemedianerne i flere af akserne, hvilket underbygger, at noget af variansen fra artsdataen kan vise en forskel mellem grupperne beskyttet og ikke-beskyttet. En farvelægning af punkterne, som hver repræsenterer et dokumentationsfelt, med artsindeks-værdier, peger på at PCoA-akse 1, også kan repræsentere artsindekset. Artsindekset sammenholder arternes individuelle følsomhed overfor negative forstyrrelser korrigeret for naturtypens middelscore (Ejrnæs & Fredshavn, 2007). At PCoA akse 1, som afspejler den største repræsentation af variation i datasættet, følger artsindekset, peger på at artsindekset er en god proxy for variationen i plantesamfund på overdrev. PCoA-akserne afspejler dog kun en lille del af variationen i datasættet, måske fordi der er så meget data, fra et stort område og udarbejdet af så mange forskellige markarbejdere. Variationen i PCoA på regionsniveau er væsentligt højere.
Det er forventet, at de ikke-beskyttede arealer især ligger i den del af ordinationsplottet som afspejler et lavere artsindeks. En af hovedgrundende til at lave en systematisk artsregistrering er netop udregning af artsindeks og naturtilstand (Fredshavn et al., 2019). At en del ikkebeskyttede arealer ligger i den samme del af ordinationen som lavt artsindeks, kan skyldes, at kommunerne bruger artsindekset til at afgøre om arealerne skal være beskyttede, denne hypotese vil kunne underbygges af statistisk test. At bruge artsindeks alene er ikke et godt estimat for beskyttelse, da også artsfattige, eutrofe eller beskadigede arealer kan være beskyttede. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en sag om beskyttet natur i Frederikshavn Kommune bemærket følgende om artsindeks:
”De af klager beregnede indeks og artsscore er ikke tillagt afgørende vægt i nævnets vurdering af sagen. Nævnet bemærker herved, at metoderne/beregningerne jf. administrations-vejledningen er et frivilligt værktøj til brug for kommunernes naturkvalitetsplanlægning, og at det således ikke er direkte udviklet til alene at afgøre, hvornår et område er beskyttet efter §3. Tilstandsvurderingssystemet giver derimod en indsigt i naturområdets miljøforhold, trusler og dets værdi for biodiversiteten og kan på denne baggrund anvendes til fastsættelse af målsætninger for den ønskede udvikling og naturpleje.” (MFKN 18/04755, 9. december 2021)
Netop dette afspejles også i PCoA-ordinationen med Artsindeks, figur 11. For nogle dokumentationsfelter er artsindeks ikke beregnet (sorte punkter), de fleste af de sorte punkter ser ud til at ligge i området for ikke beskyttede arealer, det kunne være interessant at undersøge, hvorfor disse arealer ikke har fået beregnet artsindeks.
Overvægt af beskyttede arealer i datasættet
Der er en meget stor overvægt af beskyttede arealer i datasættet, hvilket er reduceret en smule, med brug af GIS-analyse. MIX-modellen øger antallet af ikke-beskyttede arealer så de udgør 4,4 % af datasættet mens de beskyttede udgør 95,6%, men modellen tilføjede også mere usikkerhed om selve beskyttelsesstatus, fordi GIS-analysen finder et stort antal af de
Side 39 af 48
beskyttede arealer til ikke-at være beskyttede (9%), se tabel 1. GIS-analysen fandt at 29% af de ikke-beskyttede reelt var beskyttede, dette kan skyldes et join der ikke tog højde for flere dokumentationsfelter på samme areal, eller generel usikkerhed i GPS-koordinaterne. Dette må ses som en væsentlig fejlkilde. MIX-modellen øger usikkerheden omkring beskyttelsesstatus, men bidrager samtidig med en fordobling af ikke-beskyttede arealer. I bilag 5, kan det ses at de arealer, hvor tilkendegivelsen om beskyttelse ikke er udfyldt, ligger tæt op ad de ikke-beskyttede. Dermed kunne det være rimeligt at antage, at alle ikke-udfyldte kunne bruges som ikke-beskyttede, hvilket ville have øget ikke-beskyttede arealer yderligere til 6,5%.
Indikatorarter
Indikatorværdi udregnes ved at tage produktet af værdierne A og B, hvor A er en egentlig indikator og B viser hvor sjælden arten er. Indikatorværdien kan korrigeres i forhold til gruppe størrelse og denne korrektion er foretaget, da der er stor forskel i antallet af arealer hhv. beskyttede og ikke-beskyttede. De eneste arter der er signifikante (p<0,05), er de arter som udelukkende er fundet på beskyttede arealer, og samtidig er fundet nok gange til at få en bare nogenlunde anseelig B-værdi. Det gælder Hjertegræs (Briza media) og Alm. mælkeurt (Polygala vulgaris). Dessuden fandtes ved et signifikansniveau på 0.1 også blågrøn star (Carex flacca), sandhjælme (Ammophila arenaria) og børstesiv (Juncus squarrosus), hvoraf især sandhjælme kunne betyde, at meget få af de ikke-beskyttede arealer ligger helt kystnært. På kortet, figur 13, kan det ses hvor arterne er fundet i besigtigelserne, hvilket kan give en identifikation af hvor de pågældende arter kan bruges som indikator. De lave B-værdier fortæller at flere indikatorarter er nødvendige, da mange overdrevsarter kun vil optræde hist og her. Selvom der er korrigeret for størrelsesforskel i grupperne, er resultaterne stadig ret usikre, bl.a. fordi en stor del af de ikke-beskyttede arealer ligger på Møn, se figur 9, og på den måde er meget geografisk tilknyttede, dette kan måske forklare at f.eks. stor knopurt og vild-løg kommer med på indikatorlisten, selvom arterne har en høj artsscore på overdrev (Fredshavn & Ejrnæs, 2007).
Jeg havde forventet at finde flere af indikatorarterne listet af Fredshavn et al. (2019) i den tekniske anvisning. En udregning uden korrektion af gruppestørrelser er vist i bilag 12, den finder mange af indikatorarterne fra den tekniske anvisning v. 1.02 (Fredshavn et al., 2012) også mange arter, som er en del af de 30 almindeligste arter, tabel 6, såsom vellugtende guldaks (Anthoxanthum odoratum), markfrytle (Luzula campestris) og liden klokke (Campanula rotundifolia). Udregningen uden korrektion kan give et fingerprej om, hvilke data der potentielt kunne trækkes ud, hvis gruppestørrelserne var mere sammenlignelige, arterne er typiske overdrevsarter, men det er ikke muligt at teste, hvor gode indikatorer de er på grund af gruppestørrelserne. De samme tendenser kan ses ved udregning af indikatorarter på hver region: Sjælland som har relativt få besigtigelser men mange dokumentationer af ikke-beskyttede arealer (primært fra Møn og Bogø) har mange indikatorarter, mens de andre regioner, hvor fordelingen er skæv, kun har få signifikante indikatorarter for beskyttede arealer, se tabel 10.
Artsdata kan bruges til at indikere beskyttelsen, men listen over arter der kan bruges til at identificere overdrev, kan gøres længere og mere sikker ved at skabe større homogenitet mellem de to grupper af arealer. Sådanne arter er allerede fundet og listet i tidligere tekniske anvisninger (Fredshavn, 2012), men arterne er de samme for hele landet og relativt sjældne, selvom nogle arter, kun vil optræde i dele af landet. Det må være muligt at finde mere lokale
Side 40 af 48
indikatorarter som er hyppigt forekomne. Jeg finder 3 indikatorarter for beskyttede overdrev på Bornholm, som er relativt hyppige på beskyttede arealer. Indikatorarterne afspejler en lokal økologi, men også Bornholms Regionskommunes egen praksis, mens indikatorarterne for de andre regioner vil afspejle en fælles praksis indenfor regionen. En opgørelse på regionsniveau eller landsdele er måske at foretrække for at sikre mere ensartet fortolkning, end på kommuneniveau.
Indikator for ikke at være beskyttet
Der er fundet flere arter der indikerer at arealerne ikke er beskyttet, men alle signifikante indikatorarter for nej-gruppen optræder også i ja-gruppen. Alle indikatorarterne for ikkebeskyttede optræder også på de beskyttede arealer, dvs. at de har relativt lave A-værdier ifht. ”ja”-gruppens indikatorarter, hvilket kunne tyde på at indikatorarter for ikke at beskytte er relativt dårlige. Det store antal beskyttede arealer udgør også et tilsvarende større område, da alle dokumentationsfelter er samme størrelse. Det vil være helt naturligt at der forekommer flere arter på området, da der kan være mange flere økologiske nicher. Det kan derfor ikke udelukkes at størrelsen på arealet har væsentlig betydning for resultatet.
Det var overraskende at Udspærret dværgbunke (Aira Caryophyllea), var en signifikant indikator for ikke-beskyttede arealer på Bornholm, da arten lever på sandede, sure overdrevslokaliteter (Hartvig, 2015). Kunne dette skyldes at nogle arter som er mindre almindelige på landsplan, og derfor ikke forekommer på feltskemaet måske overses som overdrevsarter? I så fald vil mere regionalt baserede artslister være en løsning.
Forbedring af datasættet, til undersøgelse af artsindikatorer. Der kan gøres tre væsentlige forbedringer af datagrundlaget:
1. Opsøge flere ikke-beskyttede arealer, f.eks. kunne der medtages besigtigelser af fersk eng, strandeng og hede som ikke har ført til §3-beskyttelse, da grænsen mellem naturtyperne er diffuse (Miljøstyrelsen, 1993)
2. Afgrænse til kommuner med højt antal systematiske artsregistreringer. Se figur bilag 2. 3. Medtage ”ikke udfyldte” fra beskyttelsesstatus i aktivitetsdata som ”nej” da det ikke er tilkendegivet at arealet er beskyttet.
Artsindikatorer mellem regioner på beskyttede arealer
Datasættet indeholder store mængder data om de beskyttede arealer og derfor kan viden om forskelle mellem regioner, måske alligevel findes ved at teste indikatorarter for regioner. Disse indikatorarter ville i så fald kunne indikere forskelle mellem regionernes biologiske overdrev. Analysen kunne også laves på de arter som findes på overdrevsskemaet for at lette feltarbejdet. Kortet, figur 14, viser hvordan indikatorarter kan være lokalt forekommende og derfor ikke er lige gavnlige i sagsarbejdet i hele landet, f.eks. er alm. mælkeurt (Polygala vulgaris) ikke fundet på beskyttet overdrev på Bornholm og børstesiv (Juncus squarrosus) hovedsageligt fundet i Jylland.
4.3 Anbefalinger
Sagerne fra Miljø og Fødevareklagenævnet viser at artslister bliver brugt hyppigt som dokumentation sammen med andre faktorer som jordbund, landskab og luftfotoanalyser. Det er ikke vigtigt for sagsbehandlingen om artslisten er foretaget ved systematisk registrering. Der kan være andre grunde til at foretage den udvidede artsregistrering, bl.a. mulighed for at udregne naturtilstand og monitorere plejeindsats.
EU’s forslag om en naturgenopretningsforordning kan betyde, at Danske naturarealer skal plejes yderligere og underlægges mål om forbedret naturtilstand, i den forbindelse vil systematisk artsregistrering kunne indgå som redskab. Måske kan den systematiske registrering også bruges til at dokumentere ulovlig gødning eller sprøjtning af §3-natur, fordi denne type af ulovligheder ellers vil være svær at håndhæve.
Systematiske artslister som viser potentialet på §3 arealerne kan bruges til at prioritere og monitorere plejeindsatser og effekten af lovændring om forbud mod gødning fra 2022. Mange kommuner har brugt systematiske registreringer som del af administrationen af §3overdrev fast de seneste 11 år, og derfor vil det formentlig være muligt at overvåge naturtilstand, over det meste af landet.
5. Konklusion
Artsdata indhentet fra kommunernes besigtigelser var udarbejdet med den systematiske metode i fire ud af fem besigtigelser. Kommuner på Sjælland anvender systematiske artregistrering sjældnere. Antallet af arter per dokumentationsfelt var forventeligt da overdrevsdefinitionen rummer både artsrig og mindre artsrig habitatnatur. Næsten alle observationer af karplanter var til artsniveau, men nogle taxa var ofte bestemt til slægt, bl.a. en del vedplanter og kurveblomster, hvilket kan gøre udregning af artsindeks og brug af artsdata mere usikkert. Artsregistreringer foregår næsten udelukkende om sommeren, hvor karplanterne er lettest at identificere. PCoA på de standardiserede artslister fra systematiske registreringer viste, at ikke-beskyttede arealer havde mange fælles arter med de beskyttede. Der var forskel mellem beskyttede og ikke-beskyttede arealer, men det kunne ikke udregnes om forskellen kun skyldtes forskel i varians. Artsindekset, som var udregnet for mange af dokumentationsfelterne, afspejlede ordinationens første akse. Datasættet understøtter, at artsindekset kan være en proxy for variation i plantesamfundene, men viser samtidig at artsindekset ikke alene kan være en god parameter for beskyttelsen, da mange beskyttede arealer også havde lave artsindeks, og variationen, som beskrives af første aksen, var lille.
Der blev fundet to indikatorarter på landsplan: Hjertegræs og alm. mælkeurt, som begge kun optrådte på beskyttede arealer, men sjældent. Indikatorer for ikke-beskyttede arealer var oftest til stede på både beskyttede og ikke-beskyttede dokumentationsfelter. Det er vist at artsdata fra systematiske artsregistreringer kan bruges til at undersøge positive indikatorarter også på regions- eller kommuneniveau. Resultaterne var få, da der var stor overvægt af beskyttede arealer i datasættet. Der blev fundet flest indikatorarter for Sjælland, men datasættet for Sjælland var ikke repræsentativt for regionen og de relativt mange ikkebeskyttede arealer kom hovedsageligt fra Møn. Data fra Bornholm var mere ensartet og der blev fundet tre indikatorarter for beskyttede arealer. En af indikatorerne for ikke-beskyttet, var udspærret dværgbunke (Aira caryophyllea), hvilket var underligt, da den normalt findes på surt overdrev, måske bliver den overset fordi den ikke indgår i feltskemaet.
Sagerne fra Miljø- og Fødevareklagenævnet viste at artslister bliver brugt hyppigt som dokumentation sammen med andre faktorer som jordbund, landskab og luftfotoanalyser og at det ikke er vigtigt for sagsbehandlingen om artslisten er foretaget ved systematisk registrering. Det vigtigste er at der findes overdrevsarter på hele arealet. Klagenævnsafgørelserne peger på at særligt sager om kontinuitet kræver en grundig artsregistrering uden for dokumentations-feltet.
De beregnede indikatorarter for Region Nordjylland, håret star (Carex hirta) og katteskæg (Nardus stricta), blev fundet i flere af de gennemgåede klagesager, hvoraf alle sagerne blev stadfæstet. Et forbedret datasæt, med et større antal ikke-beskyttede arealer, vil det formentlig kunne afstedkomme mere fyldestgørende lokale eller regionale artslister, til at lette administrationen i kommunerne.
De systematiske registreringer er ikke obligatoriske, men giver mulighed for at sammenligne arealer, udregne artsindeks og for at monitorere evt. pleje indsats. Måske kan den systematiske registrering også være et vigtigt værktøj til at opdage ulovlig gødning eller sprøjtning af §3-natur. EU's naturgenopretnings forordning kan skabe et forøget behov for
monitorering af plejeindsatser på beskyttede naturtyper og set i det lys vil de systematiske artsregistreringer være et vigtigt værktøj.
6. Referencer
Litteraturliste
Anderson, M. J. (2001): A new method for non-parapetric multivariate analysis of variance, Austral Ecology, 26(1), 32-46. https://doi.org/10.1111/j.1442-9993.2001.01070.pp.x
Anderson, M. J. (2006): Distance-Based Tests for Homogeneity of Multivariate Dispersions, Biometrics, 62(1), 245-253. https://doi.org/10.1111/j.1541-0420.2005.00440.x
Anker, H. T. (2006). Kapitel 5: Naturbeskyttelseslovgivning. I Miljøretten II: Arealanvendelse, natur- og kulturbeskyttelse. Bd. 2. 2. udgave. 337-462. Djøf Forlag.
Asbirk S. & Skafte, T. N. (2011): Opdateret registrering af værdifuld dansk natur (§ 3-natur). Urt. (4)35. 142-148. Dansk Botanisk Forening.
Borcard, D., Gillet, F., & Legendre, P. (2018). Numerical Ecology with R (2. udgave). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-71404-2
Bruun, H. H., & Ejrnæs, R. (1998). Overdrev—En beskyttet naturtype. Gads forlag og Miljøog Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
Baaner, L., & Overby, H. (2014). Skovlovens bestemmelser om naturbeskyttelse. Videnblade Planlægning og Friluftsliv, 4.3-16.
Conference of the Parties to the Convention on Biological Diversity (Dec 2022): KunmingMontreal Global Biodiversity Framework, nr. 15/4, https://www.cbd.int/doc/decisions/cop15/cop-15-dec-04-en.pdf
De Cáceres, M. & Legendre, P. (2009): Associations between species and groups of sites: indices and statistical inference, Ecology, 90(12), 2009, 3566–3574, https://doi.org/10.1890/08-1823.1
Ejrnæs, R., Bladt, J., & Fløjgaard, C. (2022): Potentialet for at reservere 30 % af landarealet til beskyttede og strengt beskyttede områder i Danmark. Aarhus Universitet, DCE –Nationalt Center for Miljø og Energi, 42 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 507. https://dce2.au.dk/pub/SR507.pdf
Ejrnæs, R., Bruun, H. H., & Holter, P. (2006): Græslandet. I Sand-Jensen, K.: Naturen i Danmark: Det åbne land. Gyldendal.
Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. (2011): Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815.
Ejrnæs, R., Nygaard, B., Kjær, C., Baattrup-Pedersen, A., Brunbjerg, A. K., Clausen, K., Fløjgaard, C., Hansen, J.L.S., Hansen, M.D.D., Holm, T.E., Johnsen, T.J., Johansson, L.S.,
Moeslund, J.E., Sterup. J., Hansen R.R., Strandberg, B., Søndergaard, M. & WibergLarsen, P. (2021): Danmarks biodiversitet 2020 – Tilstand og udvikling. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 270 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 465. https://dce2.au.dk/pub/SR465.pdf
European Commission. Directorate General for Environment. (2021): EU biodiversity strategy for 2030: Bringing nature back into our lives. Publications Office. https://data.europa.eu/doi/10.2779/677548
European Commission. Directorate General for Environment. (2022): Forslag til EuropaParlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning, nr. 2022/0195, Publications Office. https://environment.ec.europa.eu/system/files/2022-06/Proposal%20for%20a %20Regulation%20on%20nature%20restoration.pdf
Fritzbøger, B. (2017): Det åbne lands kulturhistorie. I Sand-Jensen, K.: Naturen i Danmark: Det åbne land. Gyldendal.
Fredshavn, J. R., & Ejrnæs, R. (2007): Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer. 2. Udgave. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 90 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 599. https://www2.dmu.dk/pub/fr599.pdf
Fredshavn, J. R., Nygaard, B., & Ejrnæs, R. (2010): Naturtilstand på terrestriske naturarealer – besigtigelser af § 3-arealer. 2. Udgave. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, s. 72 – Faglig rapport fra DMU nr. 792. https://www2.dmu.dk/pub/fr792.pdf
Fredshavn, J. R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (2012): Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 mv. Version 1.02, maj 2012. https://mst.dk/media/114434/tekniskanvisningtilfeltregistrering.pdf
Fredshavn, J. R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (2019): Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 mv. Version 1.05, oktober 2018. https://ecos.au.dk/fileadmin/ecos/Temasider/Raadgivning/TA-besigtigelse_af_naturarealer105.pdf
Gotelli, N., & Ellison, A. M. (2004): A primer of ecological statistics. Sinauer Associates, Inc. Publishers.
Hartvig, P. (2015): Atlas Flora Danica. Gyldendal.
Keddy, P.A. (1992): Assembly and response rules: two goals for predictive community ecology. Journal of Vegetation Science, (2)3: 157-164. https://doi.org/10.2307/3235676
Lakicevic, M., Povak, N. & Reynolds, K. M. (2020): Introduction to R for Terrestrial Ecology: Basics of Numerical Analysis, Mapping, Statistical Tests and Advanced Application of R. Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-03027603-4
Levin, G. & Normander, B. (2008): Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800tallet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 sider. – Faglig rapport fra DMU nr. 682.
Levin, G. (2016): Geografiske analyser af § 3-registrerede arealer. Analyser af overlap mellem § 3-registrerede arealer og andre geografiske data. Aarhus Universitet, DCE –Nationalt Center for Miljø og Energi, 47 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 213. http://dce2.au.dk/pub/SR213.pdf
Miljøstyrelsen (2018): Opgørelse af dispensationspraksis 2016. Miljø- og Fødevareministeriet. https://mst.dk/media/147671/opgoerelse-af-dispensationspraksis2016.pdf
Miljøstyrelsen (2019): Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper. Miljøstyrelsen - Arter og Naturbeskyttelse, Miljø- og Fødevareministeriet. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/12/978-87-7038-139-0.pdf
Millennium Ecosystem Assessment (Red.). (2005). Ecosystems and human well-being: Synthesis. Island Press.
Natur- og Miljøklagenævnet. (2013): NoMO nr. 112 - Nyregistrering af biologiske overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. https://mfkn.naevneneshus.dk/nyhed/5db8de0f3fe2-40e1-926d-eb16fbb80cba?highlight=nomo%20112
Natur- og Miljøklagenævnet. (2014): NoMO nr. 132 - Overdrevsareal indenfor en haveundtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3. https://mfkn.naevneneshus.dk/nyhed/c16736307357-404f-a6d5-0032bda1ee34?highlight=nomo%20132
Nielsen, T. Finderup, Sand-Jensen, K., Dornelas, M. & Bruun, H.H. (2019): More is less: net gain in species richness, but biotic homogenization over 140 years. Ecol Lett, 22: 16501657. https://doi.org/10.1111/ele.13361
Nygaard, B., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. (2014): Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper Aarhus Universitet, DCE –Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 118. https://dce2.au.dk/pub/SR118.pdf
Oksanen J., Simpson G., Blanchet F., Kindt R., Legendre P., Minchin P., O'Hara R., Solymos P., Stevens M., Szoecs E., Wagner H., Barbour M., Bedward M., Bolker B., Borcard D., Carvalho G., Chirico M., De Caceres M., Durand S., Evangelista H., FitzJohn R., Friendly M., Furneaux B., Hannigan G., Hill M., Lahti L., McGlinn D., Ouellette M., Ribeiro Cunha E., Smith T., Stier A., Ter Braak C. & Weedon J. (2022): vegan: Community Ecology Package R, package version 2.6-4. https://CRAN.R-project.org/package=vegan
Plum, P. M. (1992): Naturbeskyttelsesloven - Lov nr. 9 af 3. januar 1992. Forberedelser, folketingsbehandling samt andet materiale vedrørende loven. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
Rockström, J., Steffen, W., Noone, K., Persson, Å., Chapin, F. S., Lambin, E. F., Lenton, T. M., Scheffer, M., Folke, C., Schellnhuber, H. J., Nykvist, B., De Wit, C. A., Hughes, T., Van Der Leeuw, S., Rodhe, H., Sörlin, S., Snyder, P. K., Costanza, R., Svedin, U., Falkenmark, M., Karlberg, L., Corell, R. W., Fabry, V. J., Hansen, J., Walker, B., Liverman, D., Richardson, K., Crutzen, P. & Foley, J. A. (2009): A safe operating space for humanity. Nature, 461(7263), 472–475. https://doi.org/10.1038/461472a
Sand-Jensen, K., & Schou, J. C. (2022): Danmarks Biodiversitet: Før, nu og i morgen (1. udgave). Gads Forlag.
Skov- og Naturstyrelsen. (1993): Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper Miljøministeriet. København. https://mst.dk/media/113519/vejled_1_.pdf
Skov- og Naturstyrelsen. (1997): Effektvurdering af naturbeskyttelsesloven. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
Sørensen, S. V. (2003): 10 år med Naturbeskyttelseslovens §3: En praksisorienteret analyse af Naturklagenævnets virke [Speciale i Miljø- og Landboret]. Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole.
Vellend, M. (2001): Do commonly used indices of β-diversity measure species turnover? Journal of Vegetation Science, 12, 545-552. https://doi.org/10.2307/3237006
Wickham H (2007): Reshaping Data with the reshape Package. Journal of Statistical Software, 21(12), 1–20. http://www.jstatsoft.org/v21/i12/
Wilson, J. Bastow (2012): Species presence/absence sometimes represents a plant community as well as species abundances do, or better. Journal of Vegetation Science, 23, 10131023. https://doi.org/10.1111/j.1654-1103.2012.01430.x
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser
MFKN 20/07012 (25. april 2023): Stadfæstelse dels ophævelse af registrering af beskyttet natur i Skive Kommune. https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/b88efcc8-da8d-424fab9c-d65a3d80f539?highlight=%22registrering%20overdrev%22~7
MFKN 21/11323 (28. februar 2023): Ophævelse af afgørelse om registrering af beskyttet overdrev i Holbæk Kommune. https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/ed449036-890f4bc6-95b4-e1844dbf53b9?highlight=%22registrering%20overdrev%22~7
MFKN 21/00786 (31. januar 2023): Stadfæstelse i sag om registrering af beskyttet mose og overdrev, samt afslag på lovliggørende dispensation til hytte i beskyttet overdrev i Favrskov Kommune. https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/24fbcf4a-718c-4d04-b1cb26c289c0b1a8?highlight=%22registrering%20overdrev%22~7
MFKN 21/00146 (25. januar 2023): Stadfæstelse i sag om registrering af beskyttet overdrev i Skive Kommune. https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/e4dc27d0-91d3-4751-afc5a6c4787ae20f?highlight=%22registrering%20overdrev%22~7
MFKN 19/06937 (13. april 2022): Ophævelse af afgørelse om registrering af beskyttet overdrev i Hjørring Kommune. https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/a94c6238-0a434118-8d31-5d4902b3be09?highlight=%22registrering%20overdrev%22~7
MFKN 18/04755 (9. december 2021): Stadfæstelse af afgørelse i sag om registrering af beskyttet natur i Frederikshavn Kommune.
MFKN 18/05548 (18. november 2021): Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til plantning af juletræer i beskyttede overdrev og inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune. https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/a58c2220-20b9-4896-80a32fe9ed2454e9?highlight=%22registrering%20overdrev%22~7
MFKN 19/05090 (13. maj 2019): Ophævelse og hjemvisning i sag om registrering af overdrev, afslag på lovliggørende dispensation til opførelse af pavillon med flisebelægning og hegn og påbud om retablering af overdrev i Favrskov Kommune. https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/c0e0a540-052c-46f2-b207-db63087bcbf2? highlight=%22registrering%20overdrev%22~7
MFKN 18/05440 (12. april 2019): Stadfæstelse af delvis fastholdelse af registrering af beskyttet natur og påbud om retablering af hede i Frederikshavn Kommune. https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/941a8a94-4dab-4ca9-860c-61c4fd9915ef? highlight=%22registrering%20overdrev%22~7
Love og bekendtgørelser
Habitatbekendtgørelsen (12. november 2021): Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr 2091. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2091
Husdyrbrugloven (1. maj 2019): Bekendtgørelse af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.1 LBK nr 520 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/520
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (23. april 2023): Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug. BEK nr 443. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/443
Naturbeskyttelsesloven (4. oktober 2022): Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr 1392. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1392
Naturtypebekendtgørelsen (20. april 2023): Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper, BEK nr 401. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/401
Appendix
Bilag 1 Brugen af systematisk artsregistrering fordelt på myndigheder
Bilag 2 Kort der viser kommunernes brug af systematisk artsregistrering.
Bilag 3 Naturtilstand på besigtigede arealer på regionsniveau.
Bilag 4 Slægter der indgår i datasættet.
Bilag 5 Test af beskyttelse uden MIX-model.
Bilag 6 Indikatorarter: Region Nordjylland
Bilag 7 Indikatorarter: Region Midtjylland
Bilag 8 Indikatorarter: Region Syddanmark
Bilag 9 Indikatorarter: Region Sjælland
Bilag 10 Indikatorarter: Region Hovedstaden
Bilag 11 Analyse af indikatorarter uden korrektion for gruppe-størrelser.
