Salomons Oder INDLEDNING Her er nogle af de smukkeste sange om fred og glæde, som verden besidder. Alligevel forbliver deres oprindelse, datoen for deres skrivning og den nøjagtige betydning af mange af versene et af de store litterære mysterier. De er blevet overleveret til os i et enkelt og meget gammelt dokument på syrisk. Dette dokument er tydeligvis en oversættelse fra det originale græske sprog. Der har været en kritisk debat om disse oder; en af de mest plausible forklaringer er, at de er sange af nydøbte kristne fra det første århundrede. De mangler mærkeligt nok historiske hentydninger. Deres udstråling afspejler ikke tidligere tider. De låner ikke fra hverken Det Gamle Testamente eller evangelierne. Inspirationen til disse vers er førstehånds. De minder dig om Aristides' bemærkning: "Et nyt folk, med hvem noget guddommeligt er blandet." Her er kraft og indsigt, som vi kun kan finde paralleller til i de mest ophøjede dele af Skriften. For disse blændende mysterieoder skylder vi vores oversættelse til J. Rendel Harris, MA., Hon. Fellow ved Clare College, Cambridge. Han siger om dem: "Der synes ikke at være noget, som alle synes enige om, medmindre det er, at oderne er af enestående skønhed og høj åndelig værdi." ODE 1 1 Herren er på mit hoved som en krone, og jeg skal ikke være uden ham. 2 De vævede mig en sandhedskrone, og den fik dine grene til at spire i mig. 3 For det er ikke som en vissen krone, der ikke spirer; men du lever på mit hoved, og du har blomstret på mit hoved. 4 Dine frugter er fuldvoksne og fuldkomne, de er fulde af din frelse. ODE 2 (Ingen del af denne ode er nogensinde blevet identificeret.) ODE 3 1 ... Jeg tog på:
2 Og hans lemmer er med ham. Og på dem står jeg, og han elsker mig. 3 For jeg ville ikke have vidst at elske Herren, hvis han ikke havde elsket mig. 4 For hvem kan skelne mellem kærlighed, undtagen den, der er elsket? 5 Jeg elsker den Elskede, og min sjæl elsker Ham: 6 Og hvor hans hvile er, dér er også jeg; 7 Og jeg skal ikke være fremmed, for hos Herren, den Højeste og Barmhjertige, er der ingen nag. 8 Jeg er blevet forenet med I-run, for Elskeren har fundet den Elskede, 9 Og fordi jeg elsker ham, som er Sønnen, skal jeg blive en Søn; 10 For den, der holder sig til ham, som er udødelig, skal også selv blive udødelig; 11 Og den, der har behag i den Levende, skal blive levende. 12 Dette er Herrens Ånd, som ikke lyver, som lærer menneskenes børn at kende hans veje. 13 Vær vise, forstandige og årvågne. Halleluja. ODE 4 1 Ingen, min Gud, ændrer dit hellige sted; 2 Og det er ikke (muligt) at han skulle ændre det og sætte det et andet sted, for han har ingen magt over det. 3 For du udtænkte din helligdom, før du skabte (andre) steder: 4 Det ældre skal ikke ændres af dem, der er yngre end det selv. 5 Herre, du har givet dit hjerte til dine troende; aldrig skal du svigte og aldrig være uden frugt. 6 For én time af din tro er mere værd end alle dage og år. 7 For hvem kan iføre sig din nåde og blive skadet? 8 For dit segl er kendt, og dine skabninger ved det, og dine (himmelske) hærskarer besidder det, og de udvalgte ærkeengle er iklædt det. 9 Du har givet os dit fællesskab; det var ikke, at du havde brug for os, men at vi har brug for dig. 10 Lad din dug dryppe over os, åbn dine rige kilder, der udøser mælk og honning for os, 11 For du har ingen anger, så du skulle angre noget af det, du har lovet. 12 Og enden blev åbenbaret for dig; for hvad du gav, gav du frit. 13 Så du ikke skal trække dem tilbage og tage dem igen: 14 For alt blev åbenbaret for dig som Gud, og ordnet fra begyndelsen for dig, og du, o Gud, har skabt alt. Halleluja! ODE 5 1 Jeg vil takke dig, Herre, fordi jeg elsker dig;